Bøger om Pigeliv

Camping er for tabere!Det synes Joanna i hvert fald, men hendes mor er af en anden mening. Hun mener, at det er godt for miljøet, så hun afbestiller den planlagte rejse til Thailand og booker en campingplads. Joanna og hendes far protesterer, men mor er ikke til at rokke. Og helt galt går det, da stemningen mellem Joannas forældre er blevet så dårlig, at hendes far kører hjem. Det er så pinligt og surt og rædselsfuldt. Og da hendes mor fortæller, at hun og Joannas far skal skilles, bliver Joanna rasende. Hvad har hun tænkt sig, hendes mor? Skal de bo på en campingplads resten af livet med alle de andre tabere? Og hvad vil hendes veninder sige? Der skal ikke kun filter på billederne på Joannas Insta-profil, der skal filter på hendes liv. Hun er nødt til at finde på en historie, så det hele ikke er så pinligt og taberagtigt. Costa del Nedtur er første bind i serien Happy Camper, der handler om Joanna, der pludselig bliver kastet ud i en skilsmisse og havner på en campingplads med sin mor, fordi de ikke har andre steder at bo. Men det er også en serie om at lytte og lære af andre omkring sig, for indimellem finder man 'guld' de mærkeligste steder og i de mærkeligste former.En sød, sjov og letlæst serie fra ca. 9 år, der er oplagt for læsere af K for Klara-serien, og som gerne vil udfordres med lidt mere tekst. I Happy Camper-serien:Happy Camper (1) - Costa del NedturHappy Camper (2) - Kærlighed og andre katastrofer

En personlig gavebog til teenagepigenOrd er vigtige. Nogle ord er vigtigere end andre. Indimellem tager vi store ord i munden:”Jeg elsker dig!””Hvor er du smuk!”Det betyder meget, at vi tør det og gør det. Denne bog er tiltænkt en datter, en niece elleret barnebarn i alderen 13-16 år. Men den er ikke færdigskrevet. Der mangler de ord, som opmuntrer og bygger bro til lige præcis hende. Her er altså muligheden for at tage betydningsfulde ord i munden og fastholde dem på papir. Sara Dahlmann skriver kort og medlevende om bl.a. personlighed, udseende, familie, venner og forelskelse, tro og mod på livet. Forældre eller andre nære guides til at nedskrive personlige opmuntringer, sjove anekdoter, tanker og råd til deres datter.Bogen er smukt illustreret og med god plads til håndskrevne kommentarer, billeder og pigens egne noter.En betydningsfuld gaveidé til konfirmation, nonfirmation eller fødselsdag.

Der findes kun én lov på Højgård. Den rige Birte Marie Ellekær kaldet "Enken" styrer med hård hånd sine plejedøtre Grete og Agnes. Enkens planer om at gifte Grete bort til Jesper Kilde på Kildegården, bliver dog forpurret, da den ellers så blide Grete, der i alle ting har fulgt sin mors vilje, pludseligt nægter. Hun elsker nemlig den fattige Jørgen Mose og han hende, og sammen finder de modet til at bryde med Enken. Agnete, der ikke har det samme temperament som sin søster, lader sig til gengæld lokke af sin mors løfter om velstand og anseelse og forlover sig med proprietær Nygaards søn, den charmerende, men letlevende Kaj. Men den unge, nye præst, der holder tordentaler mod Enkens magtmisbrug, tænder en ild i Agnetes hjerte og det endelige opgør lurer lige om hjørnet...Romanen blev i 1962 filmatiseret med blandt andet Peter Malberg, Malene Schwartz, Ebbe Langberg og Kirsten Saerens i hovedrollerne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Nina er så gennemsnitlig, at hun kommer gennem folkeskolen uden at skubbe til forestillingen om, at alle er lige. Med venindeforholdet til Katja følger forbrugsfest, neonfarver og en usund magtbalance. Ninas drøm om en kæreste tager til, ikke nogen bestemt, bare hvem som helst.Amiga amiga er en ungdomsroman til voksne. En humoristisk og tankevækkende historie om en piges udvikling til ung kvinde under nære og fjerne påvirkninger. Fortællingen foregår i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne - i spændet mellem brune ris og permanentkrøller, farmors køkken og fast parforhold.Bogen afspejler en periode, relationerne er evigtgyldige. Tidstypisk og tidløs. Har du kørt i skolebus? Har du pakket et stykke Sorbits ud? Husker du hessian, drejeskivetelefoner, brændte figner, maosko, den første computer? Husker du dig selv?

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.

Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.

Kontorchef Berg og hans familie bor en stor villalejlighed inde i byen. Hans ældste datter Ruth er en smuk men forfængelig ung pige, hvis største fornøjelse er selskaber, pjank og ballade. Ruth er egentlig ikke noget dårligt menneske, men hun er så forkælet, at der ikke er mange, der tror på at der nogen sinde skal blive et alvorligt menneske ud af hende. Men en dag, netop som hun har involveret sig i en kærlighedsaffære med en ældre tandlæge, sker der noget frygteligt. Familiens forhold ændrer sig brat og det kommer til at kræve en indre styrke, Ruth ikke vidste hun havde, da livets alvor banker på døren.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Doktor Brinks datter, den unge, viltre Ruth, er vandt til at livet spiller efter hendes melodi. En smule forkælet af sine kærlige forældre og anføreren i sit venskab med direktør Gregersens datter Lisbeth, står hun på tærsklen til voksenlivet. Men da hendes kusine, den svagelige Lillian, flytter ind hos familien Brink bliver der vendt op og ned på hele hendes tilværelse. Lillian, der er vokset op på en plantage i Indien, betager straks alle med hendes yndige ydre og milde væsen og Ruth, der er vandt til at være centrum, må pludseligt finde sig selv på sidelinjen. Endnu værre bliver det, da også den unge læge Povl Loft begynder at indfinde sig i huset. For den lille plantageprinsesse er både god og smuk og hvordan skal Ruth nogen sinde kunne konkurrere med det?idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Den unge Birgit Heise får alt, hvad hun peger på og hun peger på meget. Birgits kusine, skovrider Heises lille, kvikke datter Lise er til gengæld fattig på jordisk gods, men er god og glad af sind. Men da skovrideren dør af tyfus og Lise flytter hjem til Grosserer Heise, kniber det alligevel med glæden. For Birgit bryder sig ikke om sin kusine og Lise kommer til at gå for lud og koldt vand. Men den tidligere så feterede sanger professor Brun, der har levet et tilbagetrukkent liv siden sin datters død, fatter medlidenhed med den forældreløse pige og adopterer hende. Og da fallitten truer Grosserer Heise og familien, er det Lise, der redder dagen. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

En rå fortælling om en piges ensomme kamp for at høre til.   Lulu bor med sin psykisk ustabile mor i et boligbyggeri i en forstad til København. Den lille lejlighed er rammen om et betændt forhold mellem mor og datter, og Lulu lister rundt for ikke at vække den ulmende vrede, der aldrig synes at slippe sit tag i hendes bedøvede mor. Men Lulu kæmper med en sort ensomhed, der synes at gribe mere og mere om sig, og da det en dag slår klik for hendes mor, flygter Lulu ud af lejligheden. Hun skal bare lige have en pause. Væk fra sin mor og kritikken, der hagler ned over hende. Men så møder Lulu en flok piger, der ser hende, og som giver hende en opmærksomhed, hun er uvant med. Lulu føler sig (måske) som et menneske igen, og hun bliver snart en del af den lille flok. Men tilhørsfoholdet kommer med en pris - og da Lulu har svært ved at navigere i spillereglerne, ender hun snart som en brik i et spil, der kan få fatale konsekvenser.    Måske i morgen er et portræt af et ungdomsliv på den sociale slagside. Historien er fiktiv, men Inez Gavilanes har arbejdet med unge piger, der har kæmpet med at finde deres plads i et system, der ikke har haft plads til alle, og det er på baggrund af denne erfaring, at forfatteren har skrevet bogen.    Måske i morgen er en del af YA imprintet CarlsenPuls.

"Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være." Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede. "Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass’ bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint". "... anslaget er dybt originalt, og sproget flyder betagende let og ubesværet (...) Lone B. Skovgaard går ikke bare traditionen i bedene, hun stikker sin helt egen kurs ud (...) Dette kvindeportræt, disse armstumper og denne hemmelighed er omdrejningspunktet i Lone B. Skovgaards roman. Det lyder raffineret, langt fra mainstream og usikker førstehånd. Og er det også." - WeekendavisenDen danske forfatter Lone B. Skovgaard står, udover den anmelderroste roman "Tiden hænger på træerne", bag en perlerække af kreative projekter. Hun har fungeret som sanger i flere københavnske undergrundsbands, været musikanmelder på Dagbladet Information og chef på Roskilde Festival. Derudover har Lone B. Skovgaard undervist på Københavns Tekniske Skole i kunstteori, værksproces, skrivevirksomhed og tegning. I dag virker hun især som professionel coach og stemmetræner.

Bibis store rejse går til Tyskland. Her oplever den lille tynde pige med de lyse fletninger ikke så lidt, når hun rejser til legetøjsbyen Sonneberg , hvor mennesker laver legetøjsdyr, besøger Gerhart Hauptmann Einstein, en tysk friluftsskole og finder ud af sjove ting om det tyske folk.Bogen er skrevet i og med datidens retsstavning. Ungpigeromanerne om Bibi kom i syv bind mellem 1929-39 og blev en stor international succes. Bibi er en stationsforstanders datter og vokser op uden mor. Hun er en idealistisk drengepige, der rejser gratis med statsbanerne og kæmper for dyrenes sag. Bibi-serien er illusteret af Hedwig Collin.Karin Michaëlis (1872-1950) var en dansk forfatter og kulturpersonlighed, der ikke skyede bort fra sin samtids mere kontroversielle emner som kvinderettigheder og samliv. Da hun udgav Bibi-seriens første bog med undertitlen „En lille piges liv", var hun allerede en veletableret forfatter med mere end 20 voksenromaner bag sig.

Thilde har i flere måneder brugt al sin fritid på at øve sig til optagelsesprøven til Sankt Annæ-koret. Det er hendes største drøm at komme med i koret, og det var også netop den drøm, der fik hende til at kvitte livet som misbruger og hængerøv. Hun går hos en dygtig musikpædagog, som hun ikke kan lade være med at kysse. For selv om Thilde har styr på stemmen, er der andre dele af livet, der er sværere at styre, for eksempel kærligheden."... noget af det bedste, der er sket inden for danske ungdomsromaner i mange år." - Henning Mørch Sørensen, Information"Ikke siden Lotte Inuk skrev om pigen Regina, er der kommet bedre bøger end disse om det, der kaldes kærlighed. Bente Clod har ramt en gylden fortælleåre i sig selv." - Steffen Larsen, Politikenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik. Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet, og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien Englekraft.

"Lille menneske" er Charlotte Strandgaards mest kendte roman. Med stor indlevelse, præcision og nøgternhed skildrer hun pubertetspigen Maria og hendes nervøse spisevægring i protest mod at blive kvinde. Også forældrene må se sig selv efter i sømmene og tage deres liv og roller op til revision i kampen for Marias liv.Charlotte Strandgaard, født 1943, prisbelønnet dansk forfatter. Forfatterskabet tæller både digte, prosa, debatbøger, skuespil, film og radio. I det tematiske centrum for forfatterskabet står det, der er svært at tale om og kampen for kvinders ret til egen krop, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelsen af ulighed. Genstand for fortællingerne er de liv, der leves i samfundets periferi og de stemmer, der ikke bliver hørt. Charlotte Strandgaard arbejder på at skabe forståelse mellem samfundets udstødte og samfundets støtter – også politisk og aktivistisk – og er således både privat og professionelt båret frem af et socialt engagement og en vilje til indlevelse i andre skæbner og miljøer.