Bøger om Plejebørn

Styrk barnets tilknytning er en vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældrenes førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber. Formålet er at give forældre og professionelle større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien, får et sikkert livsfundament og udvikler styrke til at frigøre sig fra den sikre familiebase.Bogen giver en faglig velfunderet og lettilgængelig oversigt over tilknytningsteori og giver desuden nyttuge værktøjer. Fremstillingen levendegøres af fire gennemgående case-historier.Bogen henvender sig til adoptiv- og plejeforældre, professionelle inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, kliniske psykologer samt undervisere og studerende.

Psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup inviterer i denne bog plejeforældre ind i sit supervisionsrum og gennemgår de udfordringer og dilemmaer, hun oftest møder her, når det gælder plejefamilier.Hun gennemgår tilknytningsteorien og udviklingspsykologien på en enkel og lettilgængelig måde, hvorefter hun omsætter teorien til praksis.Hun tager afsæt i 12 fiktive børn i alderen 0-20 år, som hun har konstrueret på baggrund af sine utallige møder med børn i pleje. På den måde kommer hun rundt om de klassiske problemstillinger på en vedkommende måde, der giver plejeforældre og fagprofessionelle mulighed for at identificere sig med både barn og forældre.Vejen til tryg tilknytning og god udvikling er fyldt med udviklende øjeblikke - især i de udviklingsdomæner, hvor barnet er i vanskeligheder. Der er udarbejdet en udviklingsplan til hvert barn, så læseren får eksempler på, hvordan en helhedsorienteret indsats kan se ud.Det er oplagt at bruge Samtalekort til udviklende øjeblikke sammen med bogen. Kortene finder du her: https://www.akademisk.dk/samtalekort-til-udviklende-oejeblikke

Det usynlige liv er en personlig fortælling om at vokse op med plejebørn i sin familie. Bogen beskriver forfatterens følelser af kaos, afmagt, sorg, længsel og ensomhed, efter familien er begyndt at leve som en plejefamilie. Samtidig giver den en beskrivelse af forfatterens følelsesmæssige rejse, der begynder den dag, nyheden om plejebørn bliver fortalt, til tiden hvor forfatteren flytter ud af plejefamilielivet.Den sidste del af bogen er bygget op med forslag til, hvordan en plejefamilies levevilkår kan forbedres, og hvad der især er vigtigt at have fokus på i forhold til det biologiske barn i plejefamilien.Bogen henvender sig til alle som er vokset op med plejebørn i sin familie på godt og ondt. Som støtte og inspiration. Ligeledes henvender bogen sig til plejefamilierne, pædagoger, lærere, medarbejdere i kommunerne, kuratorer, psykologer, og andre der på den ene eller anden måde kommer i kontakt med plejefamilierne. Til alle dem, der ønsker et realistisk billede af, hvordan det på godt og ondt kan føles for et barn at leve som biologisk barn i en plejefamilie.Maria Sveigaard er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med anbragte børn og børn med særlige behov.

En plejemors dagbog fører dig tilbage til 1980’erne og viser den grimme side af samfundet. Den, hvor ældre bliver svigtet af et system, som ikke overholder sine aftaler. Den, hvor sårbare plejebørn bliver glemt. Den, hvor emsige mellemledere er mere opmærksomme på at sikre egen autoritet end at varetage den opgave, de er betroet. Det er her, vi møder Ellen, en omsorgsfuld hjemmehjælper og plejemor, der fortæller sin historie om at arbejde med samfundets svageste, de ældre og udsatte børn, mens hun prøver at få en hverdag til at hænge sammen. Ellens samvittighedsfulde medmenneskelighed er åbningen for et barskt forløb med kærlighed og varme, svigt og fornedrelse. Et menneskeligt forløb, hvor ingen gode gerninger går ustraffet hen. Uddrag af bogen Mandag 6. december 1982 Jeg kan ikke sove til morgen, står op klokken halv fem, sætter kaffemaskinen i gang og lægger dej til vaniljekranse og kokoskranse. Jan har tisset i sengen, så det hele driver − der må lidt ekstra tid til. Han er ked af det og må trøstes. ”Skidt med det, vi har jo en vaskemaskine − det sker for så mange børn.” Jeg tænker igen på, hvad der kan være hændt børnene i går eftermiddag i Glamsbjerg. Om forfatteren Bettina Dürings forfatterskab har tidligere haft den samfundsrevsende poesi som omdrejningspunkt. Nu debuterer hun med sin første roman, der skildrer virkelige hændelser i 1980’erne. Romanen bygger på artikler og personlige udsagn og er første bind om plejemoderen Ellen.

I romanens første historie møder vi ægteparret Pia og Dan Munch. Han er kriminalassistent, og hun er sygeplejerske. De er trængt i deres ægteskab, og fortiden spiller ind. Samtidig har en morder placeret en stribe kraftige bomber rundtomkring i København. Det presser Dan til det yderste, også på hjemmefronten.Sagen tager også udgangspunkt i hjemvendte soldater og det, de må slås med, for eksempel PTSD. Flere sager spiller ind, og spændingen stiger kraftigt. I romanens anden historie er lokationen rykket til Herning. Spændingen er stadig høj, og Pia og Dan bliver udfordret i hverdagen. Historien tager denne gang udgangspunkt i psykiatrien. Nogle har det svært og bliver afvist. Hvad gør det ved dem? Samtidig har Herning fået en ny gangsterkonge, der ikke spiller efter reglerne.I romanens tredje historie bliver en ny sag sammenlignet med en gammel, og spørgsmålet er, bliver plejebørn altid behandlet med respekt? Fortiden, den har en konsekvens. Uddrag af bogenDan gik ind gennem en stor dobbelt glasdør og mødte Adam lige indenfor. Dan bemærkede Adams ansigtsudtryk, der mindede om gråvejr på en varm sommerdag, hvor der ikke burde være skyer på himlen. – Jeg kan sgu ikke rigtig lide det, Dan, sagde Adam. – Hvad mener du? – Det er en bombe. En rigtig kraftig en. Der er brugt C4-plastiksprængstof, kunne vi se, og detonatoren er ikke lavet af en amatør. Det ser sgu professionelt ud, men jeg kan bedre vise dig det nede i mit laboratorium. Dan gned sine øjne og rystede på hovedet. – For helvede også, hviskede han. Dan fulgte efter Adam hen ad en lang gang og ned ad en bred trappe. Han sukkede på vej derned og tænkte, så det knagede højere end larmende. Hvem i alverden gør den slags? Hvorfor et forholdsvis lille hotel på Vesterbro? Hvad er begrundelsen, eller var der overhovedet nogen grund? Var det bare, fordi nogen kunne? Var det banderelateret? Om forfatteren KIM MICHAEL LADEGAARD SCHREWELIUS (f. 1963) er opvokset i Brøndby Strand. Han har, siden han var barn, haft en stor lyst til at fortælle historier. Det er blevet til en stribe bøger siden debuten i 1995. Senest har han udgivet krimien Når hyænerne griner.

SNEFØLLET er en virkelig velskrevet, spændende og rørende debutroman om svigt og relationer.11-årige Addie bliver sendt i familiepleje, fordi hendes mor ikke magter at tage sig af hende. Plejefamilien, der bor på en gård langt ude på landet, har en søn og to andre plejebørn. De tilbyder Addie masser af kærlighed og tryghed, men hun er vred og ulykkelig og skaber konflikter.En dag på heden finder Addie et vildt føl, som har brug for hendes hjælp, og det får hende til langsomt at tø op og knytte bånd til sin plejefamilie. Men kan Addie komme hjem til sin mor igen? Og hvad med føllet og føllets familie, de truede Exmoor-ponyer?Om forfatteren:Susanna Bailey trækker på sin tredive års erhvervserfaring med børn og familier, herunder adoption og plejefamilier. I sit arbejde har hun set, hvordan naturen og dyr har en terapeutisk effekt på børn. I dag arbejder Susanna Bailey deltid som socialrådgiver og resten af tiden som underviser i ’Creative Writing’ på universitetet i Bath. SNEFØLLET er Baileys debutroman.Lix 20,8 - ml 8,2 - lo 12,6

Bogen formidler resultaterne fra Familieplejen Danmarks »Projekt Børnetinget – et talerør for plejebørn«, hvor 15 børn i familiepleje er blevet interviewet, og hvor 107 nuværende og tidligere plejebørn har skrevet om deres liv.Plejebørn har en enestående viden om deres egen livssituation. Om følelser, forældre, plejefamilier, identitet, tilsyn og venner – kort sagt alt det, som udgør deres liv. I bogens konklusion perspektiveres plejebørnenes beretninger fra et anerkendelsesteoretisk perspektiv, og de omsættes til konkrete anvisninger for en forbedret indsats.Bogen henvender sig både til politikere og til de faggrupper, som arbejder med plejebørn. Derudover henvender den sig til plejebørnene selv og deres forældre, samt til alle andre med interesse for plejebørns liv, tanker og livskvalitet.