Bøger om Poetik

Dias, et forældet medie, levn fra forskellige lektioner, både anvendt materiale og materiale fra forberedelsestiden. Hvor lang tid er der gået, siden “de studerende forberedte foredrag med dias?” I dag er vi alle sammen dias gennemlyst af vores arbejde. Dias er næstsidste bind i den essayserie, Mikkel Thykier indledte i bogform med Entré (2009). Endnu en sort mursten af en essaysamling fra en forfatter, som er blevet kaldt “ubetinget den mest interessante kritiker af litteratur, kunst og film her i landet, som offentligheden aldrig hører om” (T.A. Nexø) Snarere en gravsten over et land, hvor statens museer fejrer idéen om, at kunsten giver privilegeret adgang til intimitet, og litterater flæbende beretter om deres egen sentimentalitet; et bundt brændenælder lagt ved samme grav til de digterdominatrixer og flagellanter, der deklamerer deres poesi i Pia Busks dampende grotte og på hemmelige kælderadresser; og en suppe kogt på samme nældebundt til alle de, der i det stille må gå og sulte efter en mere søgende og spørgende litteraturkritik end den gængse. For Thykier omslutter intimiteten mennesket i alle forhold, men trækker sig væk i kunsten. Derfor har han utrætteligt opsøgt og afsøgt litteratur, kunst og filosofi, der gør intimitetens grænser håndgribelige, for selv at skrive sig frem til en intimitet, der ikke kun lader litteraturen og kunsten handle om at kombinere tegn, billeder og kroppe. For Thykier er der ingen litteratur uden reaktioner på filosofiske, kunstneriske og politiske nicher, ingen bøger uden en opblomstring af andre skriftlige medier og formater, prædigitale såvel som digitale. Derfor kan han både kritisere en litteraturkritik, som formulerer sig i absolutter, hylder “det vilde” og kroner sig med etiske forbehold, og selv slippe ethvert ressentiment i forhold til bogen, litteraturen og andre forældede medier og kulturinstitutioner. Fra Thykiers mere end ti år gamle skitsering af en kommende litteratur, der er lige så lidt selvbiografi, som den er fiktion, til de seneste års opgør med magtfuldkomne forlag, generationstænkning, tidsmodeller og samtidslitteratur, det hele er samlet her sammen med tidligere uudgivne notater, essays, interviews, forfatterskabsportrætter, forhørsprotokoller, breve og andet materiale fra undervisning på forfatterskoler, højskoler og bibelskoler, deltagelse i seminarer, studiekredse, diskussioner og samtaler under mere private forhold.

Salman Rushdie - A Deleuzian Reading er et originalt bidrag til studiet af Salman Rushdie. Heri analyserer Søren Frank fem af Rushdies romaner – Grimus, Midnatsbørn, Skam, De sataniske vers og Jorden under hendes fødder. Franks analytiske udgangspunkt er den franske filosof Gilles Deleuzes begreber rhizom, simulacrum og flugtlinier. Disse anvendes som de bærende principper i den omfattende undersøgelse af Rushdies værker, da Søren Frank ser et intellektuelt slægtskab mellem Rushdie og Deleuze, hvad angår verdensanskuelse, æstetik og identitet.I første omgang analyseres romanen Grimus som en foregribelse af de temaer, der for alvor bredes ud i Rushdies efterfølgende værker. Derefter tegnes der et billede af Deleuzes litterære teori – primært gennem en præsentation af begreberne simulacrum og rhizom. Der er således et intellektuelt slægtskab mellem forfatteren Rushdie og filosoffen Deleuze, hvilket viser sig på tre niveauer: verdenssyn, kunst og subjektivitet.I bogen får læseren en grundig indføring i Salman Rushdies romaner, hvor fokus ligger på litterære temaer, på form og på udsigelse. I bogen undersøger forfatteren også Rushdies poetik, som den udtrykkes primært i fx Fantasiens hjemlande og Gå over stregen – Essays og kommentarer 1992-2002, og han ser på, om poetikken er i overensstemmelse med Rushdies æstetik, sådan som den udfolder sig i hans romaner.Søren Frank, adjunkt ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet.

Den bredere offentlighed i Danmark kender Martin Bigum som en af sin generations mest markante billedkunstnere, men han er også digter, med tre digtsamlinger bag sig, alle udgivet i 90'erne.Nærværende bog er ikke om forfatterens billedkunstneriske virke, men om hans forhold til poesi, både egen og andres, og et indblik i hans værksted som digter.Den består af tre afdelinger: Dels det indledende essay Poet-etik (en alternativ guide til 90'er-digtningen), der foretager et snit op gennem Martin Bigums barne- og ungdomsår i et forsøg på, i grove træk, at afdække hvad der formede hans egen poesi og dens underlæggende poetik. Men også for at give et signalement af den samtid Martin Bigum - og hans digtergeneration - udgjorde og var en del af. Set fra forfatterens privilegerede sted i deltaet mellem 90'ernes digte- og billedkunst.Dels af Martin Bigums egentlige poetik, nemlig Poetik (mellem hverdag og evighed), som er bygget på de af digterens erfaringer med sin poesi der kan skrives ned.En, ikke overraskende, meget visuelt båret poetik.Der afrundes med forfatterens fjerde digtsamling Den første dag.