Bøger om Postmoderne

Dildo eller dobbeltdildo handler om indre stemmer og kærlighedsrelationer fortalt af et ungt menneske, der flytter lidt frem og tilbage mellem Hongkong og København. Tonen i digtene er frivol og letsindet og minder om sms-korrespondancer eller brevfragmenter. Nattelivet er et socialt felt, højspændt og flydende. Disse memoirer er en samling polaroidskitser, der indfanger atmosfæren i byrummet momentant. Minder og følelser flettet ind og ud af hinanden eller sammenvævede tidsforløb. Løsrevne narrativ-fragmenter i en tidslighed, der bryder med en lineær tidsopfattelse. Beskrivelser af skyer. Post-postmoderne observationer. Noter fra en ungdom. Uddrag af bogen Jeg gad mega godt have sådan en skøjteløberdragt. På webforummer ”cross-dresser” jeg. Jeg forestiller mig, at jeg har en pik. Jeg får en hard-on i min skøjtedragt, mens jeg skøjter og kører ud i omklædningsrummet, hvor groupierne venter. De er allerede våde, så efter en af dem har slikket på min pik, sætter jeg mig på en bænk i omklædningsrummet, og måske beder jeg hende om at sætte sig oven på mig, hun glider langsomt ned over min pik og skal lige i gang. Hun begynder at bevæge sig mere og mere op og ned, og jeg kan mærke, at min pik er hård oppe i hende. Bagefter boller jeg med en hel masse mænd på et diskotek Om forfatteren Hanne Dion Famoye er en ung aspirerende digter, der vandt Slagtryks-legatet i 2019. Hen bor p.t. i Hongkong, men er født i Aarhus og har baggrund i begge kulturer. Identitet og seksualitet er et gennemgående tema i hens virke.

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.

Bo Green Jensens alter ego Daniel Madsen beretter om nogle af sit livs betydningsfulde scener og perioder. Som fyrreårig ser han blandt andet tilbage på tilværelsen som forfatter og foredragsholder med dets rejser og misbrug. Misbrug er et tilbagevendende tema, og det samme er kærligheden til familien. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBo Green Jensen (f. 1955) er forfatter kulturjournalist. Han debuterede som forfatter med digtsamlingen "Requiem & messe" i 1981. Siden har han udgivet over fyrre værker, både digte, noveller, romaner og faglitteratur. Han har siden 1981 været filmanmelder for Weekendavisen.