Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Prostitution

Her finder du spændende bøger om Prostitution. Nedenfor er et flot udvalg af over 37 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hanne Fabricius
    197,95 - 228,99 kr.

    Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.

  • - Mit liv, mine regler, mine konsekvenser
    af Sussinika Svensson
    162,95 - 187,95 kr.

    Denne bog er skrevet efter jeg har endt jobbet som glædespige/prostitueret. Bogen er er en oplysning om mit liv før, under og efter prostitution. Bogen er fyldt med gode og dårlige oplevelser i forhold til mit liv i en hvis periode. Den er ærlig og reflekterende. Denne bog har været en slags terapi for mig i mit videre liv som "normal".

  • af Connie Friis-Holst
    81,95 - 252,95 kr.

    Freelancejournalisten Caroline Hennessy venter på at skulle i retten og vidne mod Nouras drabsmænd. Ventetiden bruger hun bl.a. på at lede efter Nouras barndomsveninde Sofie. Det viser sig at være mere vanskeligt end som så, for Sofie er tilsyneladende forsvundet fra jordens overflade. Derfor bliver Caroline glad, da Thomas Lauritsen, betjent ved Københavns Politi, tilbyder at hjælpe hende med lede efter Sofie i sin fritid. Denne eftersøgning bringer dem vidt omkring, og Thomas må gang på gang konstatere, at Caroline er egenrådig og ofte går sine helt egne veje. Carolines veninder, Tina og Helle, kommer på uanmeldt besøg fra Aalborg, og det viser sig at blive en skæbnesvanger beslutning, da de vælger at tilbringe den første aften i det københavnske natteliv. Endnu en gang træder Thomas til, og det går mere og mere op for Caroline, at han er alt andet en den regelrette og halvkedelige betjent, som hun først antager ham for at være. En serievoldtægtsforbryder er på spil, og han trækker spor i retning af både Tina og Sofie. Men hvor er Sofie? Vil det lykkes Caroline at finde hende, eller kommer hun endnu en gang for sent?

  • af Michael Corvenius
    227,95 - 527,95 kr.

    Bogen beskriver den unge Lines hårde opvækst i et Amager hjem, hvor moderen begår selvmord, da Line er kun 9 år gammel, og hvor Line får lov at "sejle sin egen sø". Med sit smukke udseende, men hendes knap så flotte resultater i skolen, fører det hende tidligt ud i prostitution. Hun lokkes i baghold, og ender som offer for kyniske sexkøbmænd bag snuff movies, hvor ægte sexdrab filmes og videredistribueres i et hemmeligt og dybt pervest rigmandsmiljø verden over. Line overlever mirakuiløst, og efter en kortvarig lidenskabelig og lesbisk romance med sin solide barndoms veninde Sanne, langt væk fra mænd, møder hun få år senere en sød og handlekraftig fyr ved navn Steen. Hun oplever for første gang i sit liv, hvordan ægte forelskelse, kærlighed og humor føles som livseleksir i hendes hårdt prøvede sind. Forelskelsen fører hende ud i nogle meget lidenskabelige og stærkt erotiske oplevelser, langt fra hendes tidligere rå pengesex oplevelser med jetsettet fra den nordsjællandske "guldkyst", som sammen med politiledelse, skatteregler, m.v. får nogle kraftige skud for boven. Ved et tilfælde begynder nu en barsk og nådeløs jagt på hævn og retfærdighed mod de kyniske sexbagmænd.

  • - Derfor måtte jeg leve
    af Chloe Avo Holm
    114,95 - 194,95 kr.

    Dette er Chloes historie. En barsk og hjertegribende fortælling om en pige, der er blevet omsorgssvigtet i sin barndom og misforstået i skolen. Tidligt ender Chloe i et misbrug, og som 12-årig begynder et liv som narkoprostitueret, hvor hun synker dybere og dybere ned i stoffernes verden. Først efter 23 forsøg og med hjælp fra værestedet Reden lykkes det Chloe at få vendt spiralen og komme fri fra stofferne og ud af prostitutionen. Hun får skabt et nyt liv og får en karriere som professionel danser. Chloe er en fantastisk historiefortæller. Hendes fortælling er om håb og livskraft. Om at gå fra det mørkeste mørke til lyset og glæden. ”Jeg håber, at min fortælling kan inspirere andre, der har oplevet en svær tid, og give dem håb og mod til at ændre deres situation.”

  • af Erik Hauervig
    147,95 - 257,95 kr.

    Hvordan er det at være politimand i Danmark?Som dreng oplevede jeg stor respekt for politiet, og for mange var det et kald at blive politimand.For mig var det en barndomsdrøm, der blev opfyldt, da jeg blev ansat. Desværre er respekten for en politimand ikke den samme i dag.Jeg har haft 42 spændende år i politiet med talrige spændende oplevelser, heraf flere på den mørke side af Retsplejeloven.I min historie vil jeg forsøge at give læserne et indblik i de mange forskellige og spændende sager, en politimand kan komme til at arbejde med. Jeg har arbejdet med stort set alt lige fra færdselsloven til kvindehandel og drab. Jeg har arbejdet undercover på Vesterbro.Jeg har været kriminalpolitiets kontaktmand til Christiania.Jeg har gennem ni år været kontaktmand til prostitutionsmiljøet.Jeg har været livvagt for kongehuset og adskillige sikkerhedstruede personer.

  • af Rud Ellegaard i samarbejde med Preben Lund
    257,95 kr.

    Politiassistent Rud Ellegaard er gadebetjent på stenbroen. Menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. På gaden og i de mange dårlige boliger møder han mennesker, der har trukket det korteste strå i livet.Rud Ellegaard har i snart 40 år været gadebetjent i et af Danmarks mest bela­stede miljøer, Vesterbro i København. Her blandt narkomaner i dyb armod, prosti­tuerede, handlede kvinder og skrupelløse bagmænd har Rud udført politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, politiet udfører andre steder.Rud fortæller i bogen om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København særligt inden for de seneste år, hvor en række nye typer af gadekriminelle styrer narkohandel og prostitution med en selv for hærdede politifolk ukendt brutalitet. Han beretter om nogle af de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, og for hvem, han, politimanden, blev et lys i mørket.

  • af Toril Brekke
    68,95 kr.

    "Gudfeber" er andet bind i Toril Brekkes trilogi om drømmen om Amerika. Romanen fortæller den selvstændige og uafhængige historie om Brenda, der er helt alene i den nye verden og i stedet for lykke har fundet en tilværelse, hvor hun må arbejde som prostitueret for at kunne klare sig. Men en dag rejser hun mod den eneste form for familie, hun har, og da guldfeberen begynder at rase i midten af 1800-tallet, øjner Brenda en mulighed for alligevel at kunne starte på en frisk og få sine drømme til at gå i opfyldelse.Toril Brekkes Amerika-trilogi består af tre selvstændige romaner om drømmen om Amerika, som rasede i 1800-tallet. Det er historien om flygtninges drømme om at kunne starte forfra og finde lykken i det nye forjættede land, og det er historien om tilværelsen i dette mulighedernes land – blandt andet under guldfeberens rasen. Trilogien består af følgende bind: "Drømmen om Amerika", "Guldfeber" og "Det forjættede land".Den norske forfatter Toril Brekke (f. 1949) er uddannet typograf, men først og fremmest kendt for sine historiske romaner. Brekke fik sin litterære debut i 1976 med romanen "Jenny har fått sparken", men fik først for alvor sit gennembrud (nationalt såvel som internationalt) med romanen "Granit" i 1995. Derudover er Brekke særligt kendt for sine slægtsromaner – heriblandt "Sara" (2000) og "Brosten" (2004). Hun modtog Mads Wiel Nygaards legat i 1999 og Riksmålsforbundets litteraturpris i 2000. Hun har blandt andet været leder af den norske afdeling af International PEN i årene 1992-1997, og imellem 2001 og 2006 var hun juryformand for Riksmålsforbundets litteraturpris.

  • - under overfladen
    af Poul Erik Larsson
    147,95 - 247,95 kr.

    Søren Pilzer er en mand, der på overfladen er respekteret af alle. Han er direktør i et stort firma, har de rigtige venner og en sød kone. Men han har en mørk side.Det hele begynder en dag i 1997, hvor han i affekt slår en ung prostitueret pige og hendes kæreste ihjel. Han formår at skjule forbrydelsen så effektivt, at politiet aldrig er i nærheden af at komme på sporet af ham. I løbet af de næste femten år begår han en række overgreb, alle rettet mod kvinder. Først da hans kone Marianne opdager en aflåst kasse gemt grundigt af vejen oppe på deres loft, begynder lavinen at rulle. Marianne beder sin bror om hjælp til at åbne den mystiske kasse, der dog viser sig at være tom. Få dage senere bliver broren fundet knivdræbt på sin altan.Drabschef Marcus Falck og hans stab af dygtige efterforskere får nok at se til. For udover drabet på Mariannes bror skal politiet også opklare en række overfald på hjemløse mænd, der har slået sig ned i Nordsjælland.Uddrag fra bogen:Åbningen i teltet vender heldigvis op mod rækkehuset, og pigerne har så travlt med at nyde deres glade stund, at de ikke ænser den fremmede mand, der glider forbi teltet som en skygge og ubemærket forsvinder ind i rækkehuset gennem den åbentstående havedør.Om forfatteren:Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Hans interesser spænder vidt og indbefatter motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til sine romaner.

  • af Thomas Kaarsted
    166,95 - 227,95 kr.

    En polsk sexarbejder omkommer i en mordbrand på et nordfynsk bordel, og et par dage senere forsøges en anden prostitueret myrdet i det sydlige Odense.Gennem en graverjournalist, som prøver at finde frem til bagmændene i de internationale bordelnetværk, og som på grund af trusler er gået under jorden, bliver psykologen Conor Becker involveret i sagen, som også kommer tæt på ham personligt.Da han kort efter bliver fyret fra sin arbejdsplads og tager imod et tilbud om arbejde i Hamborg, viser det sig, at hans nye chef får sære og truende opkald fra en seriemorder, som står bag flere mord på sexarbejdere i Hamborg.Da Conor Becker bliver bedt om også at dykke ned i denne sag, fornemmer han hurtigt tråde mellem mordene i Hamborg og forbrydelserne på Fyn, og snart befinder han sig i et farligt krydsfelt mellem seriemorderen, tysk politi og internationale prostitutionsnetværk.

  • af Jean-Luc Fromental
    150,95 - 172,95 kr.

    Mr. Ward! Mr. Ward! Er Christine og Mandy prostituerede?Er De alfons for dem? Hvem har betalt Deres kaution?Er De russisk spion? Hvilken dom håber De på?Hvor begynder en historie? Jeg må helt tilbage til begyndelsen, men jeg har ikke megen tid. Når retfærdigheden har talt i morgen, er det forbi …

  • af Steen B.J.
    247,95 kr.

    Hvordan ville du have det som medvidende om uhyrligheder, hvor din rolle er fastlåst, og det kan få fatale konsekvenser, hvis du bryder ud af rollen? Team Milton, som består af Silas, Ibsen, Ella og Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor en kvindelig sexarbejder findes dræbt i skoven. I efterforskningsarbejdet med at finde ud af, hvorfor den kvinde skulle dræbes, finder Team Milton ud af, at kvinden kun er en del af et større puslespil. De føres ind i en udenlandsk sexarbejders kummerlige slavetilværelse. Parret Astrid og Adams forældre har sommerhus i samme område og på samme vej med få huses mellemrum. De forelsker sig i hinanden, men kommer til at leve et facadeliv, som bag facaden er uhyggelig, og alting er langtfra normalt. Spørgsmålet er, om denne brik i puslespillet passer eller ej. Det bliver en udfordring at finde et motiv i denne opklaringssag, hvor sporene ikke er entydige.Gravide Li-Mei og Ming lever også et facadeliv i hver sin afdeling af lejligheden og sender billeder af lykkelig familieidyl hjem til Kina. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Desuden bliver Ella virkelig forskrækket og grædefærdig over afsløringer om sin mor, Oline. Følg med i bind 40, Drabelige bekendelser, og få svar på udviklingen på alle fronter.Uddrag af bogen“Ja, altså de afrikanske sexarbejdere rejser herop og bor enten alene eller i grupperinger styret af en alfons eller bagmand. De østeuropæiske kvinder er meget mere organiseret og bor i større enheder. De er dog ikke stationære, men bliver jævnligt rykket rundt på, både rundt i Danmark men også over landegrænser,” forklarede Milton. “Hvorfor gør de det?” spurgte Li-Mei. “De gør det, for at kvinderne ikke skal blive for hjemmevante og knytte sig for meget til bestemte klienter og omvendt.” svarede Milton. “Så bagmændene har et antal bosteder som altså sender kvinderne rundt til med forskellige intervaller. Er det hvad du fortæller?” spurgte Li-Mei. “Det er korrekt, de slører også sporet på den enkelte sexarbejder, hvis nogle ville stræbe dem efter livet eller vil finde dem. Så der er adskillige motiver for deres praksis,” svarede Milton.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.

  • - DRAMA PÅ KRIMIMESSEN
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 277,95 kr.

    Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor.Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt.I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck.Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af sit forhold til de mindreårige piger, eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien.Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.

  • - Mazzacanis hævn
    af Leonardo Palmisano
    257,95 kr.

    Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve. Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig. Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af Mazzacani og Mascione. Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner. Bind 3 i En sag for Mazzacani-serien.

  • af Erik Hauervig
    147,95 - 213,95 kr.

    Bjørn Agger er søgt væk fra Station City på Vesterbro i vrede over sin nye chef. I stedet opererer han nu i den nyoprettede afdeling, Task Force One, mod organiseret kriminalitet, og her kommer Bjørn Agger og hans nye team ikke til at kede sig.Kriminelle grupper uden hæmninger optrapper deres bestræbelser på at skaffe penge til udvidelse af deres domæner. Østeuropæisk prostitution i Sydhavnen, pengeautomater, som sprænges i luften, et større millionkup mod en posttransport og indvandrergrupper, der afpresser folk. Der er nok at se til for Bjørn Aggers Task Force One, og da den italienske mafiagruppe ’Ndrangheta fra Calabrien rykker mod Nordeuropa og indleder en række kriminelle aktiviteter i samarbejde med en dansk pengegrisk skibsreder, bliver sagerne ikke mindre indviklede.Den danske reders skibe benyttes til dumping af kemikalier ved den somaliske kyst, mens mafiagruppen står for salg af kokain til cafeer, fusk med lønsedler og afpresning for at få givtige kontrakter til infrastrukturen i EU, og en gruppe somaliske pirater kaprer fejlagtigt skibet Klare Bork og tager gidsler. Det danske krigsskib Absalon må i aktion, men kan krigsskibet nå det? Og hvem får først fat i den kopi af aftalen mellem skibsrederen og mafiaen, som ligger gemt på et usb-stik i en bankboks – og hvordan?

  • af Erik Hauervig
    222,95 kr.

    Bjørn Agger og hans kolleger på Station City får atter nok at se til, da en ældre dame bliver brutalt overfaldet og slået ned ved Valby Langgade Station. Gerningsmændene er Mehmet og Adem, som også fifler med at transportere hash for en større leverandør på Christiania. De har flere voldelige røverier på samvittigheden, men kommer i problemer, da et af deres ofre er mor til den sadistiske advokat, Ulrik Langer. Han engagerer et par østeuropæiske kriminelle til at finde Mehmet og Adem, og snart eskalerer det hele i blod og drab. Bedre bliver det ikke, da Adems bror, den fængslede voldsmand Süleiman, under dramatiske omstændigheder slipper væk fra fire fængselsbetjente under et besøg på Hvidovre Hospital. Nu går den vilde hævnjagt den anden vej, alt imens advokaten Ulrik Langer soler sig i Spanien eller fester på diskotek Black Pearl i København sammen med lyssky pengefolk. De kaldes ’Guldgraverne’ og har flere økonomiske interesser i det københavnske prostitutionsmiljø og hashklubber.Voldsspiralen er fjerde bind i serien om kriminalassistent Bjørn Agger fra Station City på Vesterbro i København.Uddrag af bogen”Hvorfor overfaldt I den gamle dame?” lød et af spørgsmålene til ham. ”Det kender jeg ikke noget til,” løj Mehmet. ”Hvem var du sammen med?” blev der spurgt, men han svarede stadig udenom. ”Nu svarer du på vores spørgsmål, ellers kommer det til at gøre ondt, og jeg mener ondt,” sagde manden. ”Jamen jeg har jo sagt, at jeg ikke kender noget til sagen,” jamrede Mehmet sig. Der gik ikke meget mere end ti sekunder, så blev han ramt hårdt over højre skinneben. Det var et slag med en baseballkølle, og det var så hårdt, at han fik et synligt benbrud. ”Svar så, din hund!” ”Jamen jeg kender intet til sagen.” ”Det gjorde den gamle dame heller ikke. Hvem sparkede hende omkuld på gaden?"Om forfatteren Erik Hauervig (f. 1949) er tidligere kriminalassistent og har med sine realistiske krimier om narko, vold og kvindehandel på og omkring Vesterbro i København slået sit navn fast som en af Danmarks mest troværdige politikrimiforfattere.

  • af Erik Hauervig
    147,95 - 213,95 kr.

    I TI ÅR KÆMPEDE POLITIMAND ERIK HAUERVIG EN DAGLIG KAMP MOD PROSTITUTION OG KVINDEHANDEL PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN. HANS KRIMIER ER BASERET PÅ VIRKELIGE HÆNDELSER, OG HAN BLIVER REGNET FOR EN AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE POLITIKRIMIFORFATTERE. TAK FOR SIDST ER EN FORTSÆTTELSE TIL DET ONDE NETVÆRK OG NEMESIS.Unge nigerianske kvinder bliver lokket væk fra deres landsbyer i hjemlandet med løfte om arbejde i Europa, men hensynsløse bagmænd sender dem til et usselt og hårdt liv i prostitutionsmiljøet i Torino i Italien. Senere bliver kvinderne sendt videre til København, hvor bagmanden Sly afstraffer dem hårdt, hvis de ikke tjener penge nok. For politifolkene på Station City på Vesterbro betyder de afrikanske kvinder i gaderne ekstra arbejde – ud over at de har nok at se til, da en gruppe danske traumatiserede soldater hjemvendt fra Afghanistan gennemfører et stort og udspekuleret kup. Et stykke tid efter kuppet står det klart, at en af soldaterne er blevet snydt på det groveste af sine kammerater. Derfor beslutter han sig for at sige ”tak for sidst” på en yderst raffineret måde, som koster dyrt.

  • af Erik Hauervig
    147,95 - 213,95 kr.

    EN AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE POLITIKRIMI-FORFATTERE ER TILBAGE. ERIK HAUERVIG HAR VÆRET POLITIMAND SIDEN 1971 – OG I TI ÅR KÆMPEDE HAN EN DAGLIG KAMP MOD PROSTITUTION OG KVINDEHANDEL. NEMESIS ER FORTSÆTTELSEN TIL DET ONDE NETVÆRK OG NATURLIGVIS IGEN BASERET PÅ DE VIRKELIGE OPLEVELSER, ERIK HAUERVIG HAR HAFT SOM ANSAT VED STATION CITY PÅ VESTERBRO I KØBENHAVN.To rockere bliver ofre for en bilbombe i slutningen af krimien Det onde netværk. Den ene er endda præsident for White Sharks, og nu skal de begraves i stor stil. Så her begynder Nemesis, og kriminalassistent Bjørn Agger og hans kollegaer må fortsætte opklaringen af bombeattentater, likvideringer, bandeopgør, hævnaktioner, kvindehandel, ulovlig prostitution, narkotikasmugling og alt det andet, de møder i deres daglige arbejde på Station City i København. Og bag det hele sidder bagmænd højt på strå og dirigerer store dele af den kriminelle verden – en verden, Erik Hauervig kan beskrive med en indlevelse som få, da han har stået i frontlinjen for at bekæmpe den det meste af sin livslange politikarriere.

  • - En historisk rejse
    af Elin Hägg
    357,95 kr.

    Tænkte bedstes oldemor virkelig på SEX? Følg med på en rejse, hvor vi møder kvidrende tissekoner, flyvende tissemænd, men også får indblik i århundreders kamp for rettigheder og selvstændighed. Denne bog handler om, hvordan vi her i den vestlige del af verden har set på sex, kroppe, køn og magt gennem historien. Sex er et emne omgærdet af normer og tabuer. Vores relation til sex har til alle tider påvirket synet på naturen, kulturen og os selv. Og en gang imellem glemmer vi, at ting, som i dag anses for naturlige, i virkeligheden er resultatet af årtusinders ideer, tanker og anskuelser. Tag med på en rejse gennem seksualitetens historie!

  • - Prostitution som arbejdsplads
    af Erik Hauervig & Marlene Simoni
    188,95 kr.

    I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.Uddrag af bogenEn dag ringede min telefon. Det var den vagthavende: ”Hauervig, jeg har en hastende sag til dig. Du har jo alt det med de prostituerede, kig over.”Jeg hastede hen til vagthavendes kontor sammen med min medhjælper Susanne, og da vi trådte ind på hans kontor, sad han med et smørret grin og sagde: ”Hauervig, der er netop sendt en ambulance med læge til en massageklinik i Eskildsgade. De har fundet en bevidstløs, nøgen kvinde, vil du kigge på sagen?”Susanne og jeg fik fat i en patruljevogn og kørte hurtigt til stedet. Vi ankom lige efter ambulancen og lægebilen. De to ambulancefolk fik straks lagt et tæppe omkring den nøgne kvinde, mens lægen gik i gang med at behandle hende. Han var hurtig til at konstatere, at der var tale om en overdosis medicin eller narkotika, hvorfor han gav hende en gang modgift. Lægen oplyste, at han ville have hende omkring hospitalet for at undersøge hende nærmere, men at hun var uden for livsfare.Om forfatterneErik Hauervig er tidligere panser. Marlene Simoni er tidligere prostitueret.Begge har de arbejdet over 35 år i en branche, der ikke kan undlade at efterlade ar på krop og sjæl, uanset om man er lovens lange arm eller spreder sine ben mod betaling fra liderlige mænd.

  • af Alexandre Dumas den yngre
    277,95 kr.

    Kameliadamen er den gribende fortælling om pariserkurtisanen Marguerite og den unge mand Armands gensidige men ulykkelige kærlighed. Deres stormfulde forelskelse under umulige vilkår fortælles så følelsesladet, at man ved læsningen kan gribe sig selv i at håbe, det alligevel vil lykkes for dem, på trods af at historiens tragiske afslutning er givet fra begyndelsen.”Uden en kærlighed som denne, og med kroppe som hjerter, er man ikke andet end et kadaver”.I kampen for deres kærlighed gennemleves mange og forskellige facetter af kærlighedens væsen. De elskende betvivler på skift forholdet, deres egne og den andens følelser, og deres mulighed for at leve lykkeligt sammen. Dog, ”Hvor er det vidunderligt at lade sig overbevise af den stemme, man elsker!”.Fortællingen om kameliadamen er baseret på en virkelig parisisk kurtisane, Marie Duplessis, som den unge Dumas selv havde haft et ulykkeligt kærlighedsforhold til. Romanen ”Kameliadamen” skrev forfatteren kort efter hendes død.Tragedien om kameliadamen var forlæg for Giuseppe Verdis opera ”La Traviata”. Dirigent Anne Marie Granau har skrevet forord til denne bog, hvori hun kobler romanen til operaen.Bogen er illustreret af Rikke Aarøe Carlsen.

  • af Gretelise Holm
    205,95 kr.

    En spændingsroman om køn, kærlighed, sex, penge, magt og mord.25-årige Mirjam har cerebral parese. Hun er stadig jomfru, og det skal der gøres noget ved, så hun googler 'mandlig escort' ... Men kan man tillade sig at hyre en prostitueret, når man som Mirjam er aktiv i Connies Krisecafé, der netop rådgiver og hjælper prostituerede?Samtidig med, at Miriam forsøger sig med en købt kæresteoplevelse, bliver hun – i kraft af arbejdet i rådgivningstjenesten – involveret i en sag om en forsvundet prostitueret. Kort efter finder politiet to dræbte personer i en afsides beliggende landejendom ...Gretelise Holm, født 1946, har skrevet mere end 40 bøger inden for mange forskellige genrer. For sin første spændingsroman, Mercedes-Benz Syndromet (1998), modtog hun Det Danske Kriminalakademis debutantpris, og siden er tre af hendes bøger blevet kåret som årets bedste danske krimi. Gretelise Holm er også kendt som en prisbelønnet og samfundsengageret journalist med særlig interesse for retspolitik, køn og ligestilling.

  • af Bøje Aagaard Kristensen
    88,95 - 137,95 kr.

    En roman inspireret af virkelige hændelser.En kvinde er på flugt med sit barn. I øsregn går de langs en øde landevej. En ramponeret bil standser. Chaufføren giver dem et lift. Han låser dørene. De ved ikke, hvor han kører hen med dem.Hos Daniel og hans familie er alt godt. De får besøg af gamle venner fra Australien med udsigt til lystige minder. Næsten for godt til at være sandt. Et portræt med mystiske kræfter? Hvorfor har Daniels familie så stor respekt for et portræt af en ukendt kvinde? Daniel er gift med Ulla. Hun tror, der er mere mellem himmel og jord... og bliver nysgerrig.Fra en skole i Nigeria bortfører Boko Haram 276 skolepiger. På samvittigheden har de allerede andre bortførelser, drab, brand- og bombeangreb. Pigernes fremtid er nu tvangsægteskab med konvertering til Islam, at blive sexslaver for Boko Haram eller måske vil nogen købe afrikanske piger. Flugtforsøg straffes brutalt. Flugt synes umuligt.Daniels svoger, journalisten Mikael Dencker, skriver om bortførelsen af pigerne i Nigeria. Han rejser dertil. Pludselig stopper de daglige meldinger til familien. Er han bare uden mobildækning? Familien tror, der er sket noget, så han er i fare. Daniel vurderer, der kræves handling. Det får dramatiske konsekvenser.

  • af Louis Paul Boon
    367,95 kr.

    "En eksperimentalroman om snart sagt alt ... Dette er mesterligt"Jørgen Hermann Monrad, WeekendavisenDen fattige Ondine ved hvad hun vil med sit liv, men verden og i særdeleshed de velhavende, ældre mænd vil noget andet. Forfatterens venner blander sig undervejs med kommentarer og ‘gode’ råd til historiens fortsættelse – alle har en dagsorden de vil have inkluderet: en historisk, en politisk, en litterær. Kapelgade er en banebrydende, oprørende, socialt indigneret og legende roman.Louis Paul Boon (1912-1979) mestrede mange stilarter og genrer: skønlitteratur (romaner og erotiske noveller), litterære essay og journalistik om belgisk politik, og hans absolutte mesterværk er den omfangsrige roman Kapelgade (1953), en modernistisk genreudfordring, der benytter sig af socialrealisme, selvbiografi (bl.a. diskuteres romanens komposition af forfatterens venner i romanen, mens historien udvikler sig) og gendigtning af en middelalderroman.I Flandern fortælles det, at Boon er det tætteste, man er kommet på en nobelpristager, idet han ulykkeligvis døde dagen inden et hemmeligt møde på den svenske ambassade – hvortil han efter sigende var indbudt for at blive orienteret om den kommende pris.

  • af Tom Guldbæk Olsen
    147,95 - 198,94 kr.

    Historien om Et offentligt fruentimmer er fiktion, men dele af handlingen har historisk fundet sted, og beretningen om den unge kvinde, Dorthea, og hendes liv i det københavnske prostitutionsmiljø i 1890’erne gengiver virkeligheden i tiden. Dortheas livsrejse fra Lolland til et liv som løsagtigt og offentligt fruentimmer i København, i en prostitutionskultur styret af et korrupt politikorps, er også beretningen om hendes kamp mod et fordærvet system, der forsøger af fastholde hende i en tilværelse som prostitueret. Det er derfor også historien om tidlig kvindekamp og hendes vilje til selv at ville bestemme over eget liv og udleve sine egne drømme i en anden verdensdel. Under Dortheas lange livsrejse beskrives også mange af de ofte særegne mennesker, der udgjorde en del af befolkningen i København i den sidste del af 1800-tallet. Uddrag af bogen Hun lagde et tyndt lag pudder på kinderne, og med en lille fin pensel, som hun dyppede i den mørke farve, hun havde købt, lagde hun derefter skygger under øjnene, iførte sig den nyindkøbte nedringede kjole og var næsten klar, mente hun. Derefter tog hun sine lange handsker på, satte en cigaret i cigaretrøret og gik ned til stuen, hvor hendes kolleger allerede sad i sofaerne, mere eller mindre afklædte og lettere berusede, og ventede på kunder.Om forfatteren Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020).

  • - Lær at navigere i gråzoner
    af Lara Denice Gavidia Linares
    232,95 kr.

    Jeg har lavet en masse fejl undervejs, som jeg gerne vil vejlede og guide andre til at undgå. Derfor har jeg skrevet denne bog til dig, der på den ene eller anden måde har interesse i denne form for dating.Sugardating - lær at navigere i gråzoner, er en selvhjælpsbog, som handler om sugardating i praksis. Bogen har til formål – gennem italesættelse af sugardating verdenen og dens gråzoner – at oplyse, bryde tabu og åbne op for debat.Bogen er tiltænkt som en guide til mænd og kvinder, der enten overvejer sugardating, allerede sugardater, eller som har gjort det og på én eller anden måde har manglet vejledning.Bogen henvender sig også til nysgerrige sjæle, der blot ønsker mere viden på området.Sidst men ikke mindst, er bogen skrevet for at forebygge, at du havner på en glidebane mod prostitution samt overskrider egne og andres grænser. Bogen vejleder dig i, hvordan du undgår ubehagelige konsekvenser.Sugardating er en livsstil, og at gebærde sig sikkert i denne form for dating er essentielt. Derfor vil jeg med bogen guide og vejlede dig i, hvordan du trygt og så sikkert som muligt, kan opnå dét, du søger.Velkommen til en verden, hvor janteloven ikke eksisterer.

  • af Arno Saar
    257,95 kr.

    En ældre mand går tur med sin hund og gør en uhyggelig opdagelse: Ud af en bunke sne stikker en nøgen, blegviolet arm, som ender i en hånd med lakerede negle. Det går hurtigt op for kommissær Marko Kurismaa, at det drejer sig om en prostitueret. Kvindens g-streng viser sig at være købt i et stormagasin i Hviderusland, og det sætter Kurismaa og hans team, ikke mindst Kasper Mand, på sporet af organiseret prostitution over landegrænser. En sag for Marko Kurismaa, bind 2.

  • af Charles-Louis Philippe
    188,95 kr.

    ”Uden sammenligning i øvrigt står Bubu som indbegrebet af Paris, på samme måde som nogle af Dickens’ romaner står som indbegrebet af London.” T.S. Eliot. Den tyveårige kontorist Pierre Hardy falder med et brag for den unge prostituerede Berthe, der sammen med den småkriminelle Bubu, sin alfons og kæreste, lever det vilde liv omkring Boulevard de Sébastopol. Pierre kan ikke slippe hende, heller ikke da hun får syfilis og får endnu sværere ved at skaffe til dagen og vejen, ikke mindst efter at Bubu ryger i fængsel. Charles-Louis Philippe (1874-1909) flyttede som ganske ung fra landet til Paris, og portrættet af Berthe er baseret på hans eget forhold til den prostituerede Maria. Romanen udkom første gang på dansk i 1944 og foreligger her i nyoversættelse med T.S. Eliots forord til den amerikanske udgave fra 1932.

  • af Lotte Dalgaard
    227,95 kr.

    Louise vokser op på Nørrebro og lærer allerede fra barnsben at række hånden frem for at få penge af de mænd, der forgriber sig på hende. Senere vælger hun selv prostitutionsvejen, men efter mange år i sexbranchen siger Louises krop og psyke pludselig stop. Hun beslutter sig for at opsøge et exit-program, der skal hjælpe hende videre i livet. Men hvem er hun, hvis hun ikke er luder? Og kan hun overhovedet andet end at sælge sex?Oplært til prostitution er historien om tidligere prostitueret Marlene Rommerdal Simoni, kendt fra TV 2-dokumentaren Mit liv som luder. Fortællingen er bygget over hendes liv og erfaringer, men Lotte Dalgaard har haft helt frie hænder til at tilpasse historien, ændre navne samt opdigte både hændelser og dialog.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLotte Dalgaard (f. 1967) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun har arbejdet freelance for både B.T., MetroXpress, Helse og Familie-Journalen og har bl.a. udgivet krimierne Tvillingesagen (2014), Det svageste led (2015) og Lucy (2017) samt to interviewbøger.

  • af Camille Bech
    347,95 kr.

    Aimée elsker sin lejlighed i Paris. Den ser måske ikke ud af meget, men hun har arvet den fra sin bedstemor, så da hun pludselig får en rykker for manglende betaling af huslejen, vil hun gøre hvad som helst for at skaffe pengene. Denne beslutsom bliver starten på hendes nye liv fyldt med forhold, affærer, sex og begær. Pludselig har Aimée intet problem med at betale huslejen, men hun nages dog stadig af tanken om, hvorvidt denne branche er noget for hende.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlCamille Bech (f. 1963) er en kendt forfatter inden for erotisk litteratur. Hun har blandt andet udgivet titlerne "Advokaten" (2015), "Anais" (2016) og "Jul med Joeleen" (2017).

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.