Bøger om Provinsen

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

Land og by er både modsætninger og hinandens forudsætninger. Dobbeltheden i begreberne om provins og ’ude på landet’ gennemsyrer dansk kultur og kan opsøges i litteraturens og kunstens historie. Vores forestillinger om provinsen danner kampzone i et ideologisk opgør om hjemlighed, hjemstavnsfølelse og autenticitet. Begrebet skildrer det moderne over for det hævdvundne. Det spiller en rolle i politik og politiske ideologier, og det findes i kommerciel markedsføring af produkter og af det gode liv. Hvor ligger provinsen giver overblik over de mange fortællinger om provins versus centrum, land versus by, der bestandig udvikles. Fortællingen om provinsen eller måske rettere provinsens fortælling om sig selv er stærk. Måske er provinsen for det moderne menneske først og fremmest det sted, der ikke er. Et utopia i det modernes strøm. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2023, som bl.a. har forholdet mellem land og by som tema.

Martha Munk er betjent på en lille politistation i provinsen, nærmere bestemt i Nykøbing Sjælland. Hun er i starten af 40’erne, og der ernogenlunde ro og orden i hendes liv, indtil den morgen hun bliver udsat for en seksuel krænkelse af sin overordnede, vicekriminalinspektør Torben Billing.I raseri siger Martha sit job op med øjeblikkelig virkning. Men før hun når ud ad døren, indløber der en meddelelse til stationen om en dødfunden narkoman på banegårdens toilet. Marthas kolleger er hurtigt tilbøjelige til at stemple dødsfaldet som resultat af en overdosis, ogda en stribe mord begynder at hærge det lille lokalsamfund, er Martha den eneste, der insisterer på en sammenhæng mellem den døde narkoman og de øvrige uforklarlige dødsfald.Da pilen pludselig peger på den hemmelighedsfulde mand, som hun er ved at forelske sig i, må hun starte sin egen efterforskning.Hundeungerne kunne foregå i en hvilken som helst lille dansk provinsby med blomster i vindueskarmene og skeletter i skabene. Hundeungerne har et stærkt fokus påsocialpolitisk underskud og beskriver desuden livet som kvinde og mor, når man er ved at slippe børnene og stadig er for ung til at have opgivet håbet om den store kærlighed.Velkommen til hovedpersonen Martha Munk.Pernille Plaetner og Marianne Rohweder har kendt hinanden i fyrre år. Hundeungerne er deres debut i krimigenren, men sammen harde også skrevet tekster til bl.a. flere danske sommerrevyer og står bag den ugentlige klummeMaries Verden i Hjemmet.

På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen?

Lykke-Per er den store samtidshistoriske roman, som giver et levende billede af Danmark for lidt over 100 år siden. Vi kommer ind under huden på både de fattige, de almindelige og de rige københavnere. Vi møder på samme måde livet i provinsen og adskillige steder i Europa. Vi befinder os i en periode, hvor de tekniske fremskridt foregår i fuldt firspring, og bogens hovedperson, den unge fremstormende Per, føler sig kaldet til at være med i dansen om guldkalven. Moralen må derfor komme i anden række. Nærværende udgave holder sig strengt til udgaven fra 1905, men retskrivningen er moderniseret, ordstillingen og tegnsætningen er undertiden ændret en smule, og en lang række gammeldags ord er erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Man kan kun glæde sig til Øjets Anatomi, skrevet af forfatterspire og bureauejer Tina Frank – en minimalistisk og sanselig fortælling om frygten for ikke længere at kunne se, om at tage vare på sig selv, og om børneparforholdets op- og nedture.En ung kvinde mister langsomt synet, og forsøger desperat at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i. Hun opsøger affæren og flugten, reflekterer over sit parforhold og sin ungdom, samtidig med hun forbereder sig på en livsændrende øjenoperation. Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldente og undersøger synets præmis – samt sin egen lyst til at sprænge det hele itu.Tina Frank er født i 1981. Hun har læst litteraturhistorie på Århus Universitet, har en bachelor i Visuel Kommunikation og har gået på Testrup Højskole. Hun er publiceret i forskellige litterære tidsskrifter som f.eks. Hvedekorn, Øverste Kirurgiske, Slagtryk, Kulturo og Udkant. Er blevet nomineret til Årets Skovhuslyriker og har vundet oplæsningskonkurrencen Z-faktor. Hun bor i et stort rødt hus i Vejen – og bestyrer til dagligt et reklamebureau.

"Fortidens svedperler, der var løbet ned ad teltdugens inderside, hang som et minde i mine næsebor. Jeg blev opmærksom på, at jeg holdt vejret på en akavet måde, der fik mig til at hyperventilere. I en film havde en venlig sjæl stukket mig en brun papirspose, men jeg havde kun teltet; et overdimensioneret og velbrugt kondom."Mads indlogeres på Kjelds Klit-Camping i Hvide Sande, hvor han skal skrive en selvbiografi for den døende Kuno. Bogen viser sig imidlertid vanskelig at skrive, fordi Kuno ikke ønsker at deltage i processen. Mads fordriver derfor tiden foran torsketanken på det lokale fiskerimuseum, hvor end ikke et heftigt indtag af lakridspiber kan forhindre depressionen. Men det miserable liv på vestkysten kan måske reddes af Kunos barnebarn, Ditte, som går klædt som geisha og har en særlig mani med at slå sin tamagotchi ihjel.'Hvis dette er en lakridspibe' er en fortælling, hvor sort humor bruges som medicin mod sygdommen, og hvor der ikke efterlades nogen tvivl om, at der sagtens kan være lyserødt krymmel på tilværelsen, selvom det hele lakker mod enden.

Historien om to stille eksistenser, en servitrice og en billetsælger, som bor og arbejder i en lille stationsby, hvor janteloven ligger tungt over gade og vej og ikke mindst i hjerterne på indbyggerne. Der skal ikke meget til, før der løftes øjenbryn eller udstødes fornærmede grynt, så da de to personer beslutter sig for at bryde op sammen, vil forargelsen ingen ende tage. "Natten i ventesalen" udkom første gang i 1962, og året efter modtog Poul Ørum den prestigiøse pris De Gyldne Laurbær for romanen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. Århundredes kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Disse historier er fra en tid, da der endnu fandtes originaler og skæve eksistenser. Engang kunne man f.eks. finde dem i en afsides flække ved en indsø i den jyske provins, hvor de fristede et sparsomt og nøjsomt liv, og alligevel ikke undså sig for at have en del fornøjelse ved det. Det første en tilrejsende bemærkede var, at urene her gik anderledes - ja ofte gik de slet ikke, for der var ingen, som skulle nå noget. Skete det, at en af tidens modernistiske strømninger strejfede sognet, udviste man en udstrakt tålsomhed, for man var på ingen måde imod det nye, blot alt kunne forblive ved det gamle At nogle brushoveder gik rundt og påstod, at jorden var rund, tog man sig ikke af, for det kunne enhver jo se ikke passede.Den omstændighed, at tiden ikke fulgte med tiden gødede utvivlsomt jordbunden for, at disse originaler så længe kunne overleve, og med dem de mange sære historier, som de aldrig blev trætte af at fortælle - og hvor de generøst ødslede med overdrivelser.

Land og by, økonomi og kultur, Frankrig i 1800-tallet. Udgangspunktet er en gammel mølle i Provence, hvorfra forfatteren beskriver dels en forsvindende verden, dels de nye og svære tider¤Indhold: Breve fra min mølle, indflytningen ; Postvognenfra Beaucaire; Møller Cornilles hemmelighed ; Hr. Seguins ged ; Stjernerne ; Pigen fra Arles ; Pavens muldyr ; Fyret på Sanguinaire-øen ; Sémillantes dødskamp ; Tolderne ; Præsten i Cucugnan ; De gamle ; Ballader i prosa ; Bixiou´s brevtaske ; Historien om manden med guldhjernen ; Digteren Mistral ; Tre stille messer ; Appelsinerne ; De to kroer ; I Milianah ; Græshopperne ; Den ærværdige Fader Gauchers eliksir ; I Camargue ; Længslen efter kasernen

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.