Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Psykiater

Her finder du spændende bøger om Psykiater. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Sebastian Fitzek
    137,95 - 205,95 kr.

    Det farligste sæde i en flyvemaskine er plads 7A. Ny overbevisende spændingsroman med twist and turns fra Tysklands bedst sælgende thrillerforfatter.Mats Krüger, en erfaren og succesrig psykiater, lider af panisk frygt for at flyve. Efter sin kones død emigrerede han til Argentina på et skib og afbrød kontakten med sin datter Nele. Da den højgravide Nele kontakter Mats og beder ham komme tilbage til Tyskland og hjælpe hende i tiden efter at barnet er født, kan han ikke længere undvige sin angst. Således sidder Mats på natflyet fra Buenos Aires til Berlin og forsøger at tøjle sin flyskræk. Men kort efter takeoff bliver det tydeligt, at det hverken er turbulens, tekniske fejl eller terrortrusler, han skal frygte – det er en psykisk ustabil medpassager, som Krüger engang har behandlet. Et kapløb med tiden begynder, og Krüger bliver presset til at vælge side: Enten hjælper han med at få flyet og dets passagerer til at styrte ned. Ellers mister hans datter og det ufødte barnebarn livet …Om forfatteren:Sebastian Fitzek (f. 1971) er uden tvivl Tysklands mest succesrige thrillerforfatter; hans bøger er solgt i over 13 millioner eksemplarer og oversat til 24 sprog. Det siges om ham, at han ’ikke har læsere, men fans’. Fitzek har som den første – og eneste – tyske forfatter modtaget The Ripper Award, den store europæiske krimipris, der hidtil primært er gået til nordiske forfattere som Henning Mankell, Håkan Nesser og Jussi Adler-Olsen.

  • af Bjarne Gertz
    200,95 kr.

    Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han - trods Henriettes uligevægtighed - at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger. Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter. Uddrag af bogen Det er påfaldende så tit hun vender tilbage til Hans Henrik når de har deres søndagsfrokoster eller når hun går i sort efter en telefonsamtale. Hun kan ikke glemme ham. Ønsker ikke at gøre det. Hun ville helst have udtømt sin vrede over ham uden tvivl. I stedet bruger hun ham. Men det er ret nedslående med denne fiksering på Hans Henrik. Han havde foretrukket - og forventet - at de skulle starte en ny tilværelse sammen, ham og Henriette, begynde på en frisk. La vita nuova. Hvad tjener ellers en forelskelse til? Er det ikke ønsket om at starte sit liv om igen? At annullere fortiden? Gøre sig fri af sin bagage?Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • af Lars Kepler
    127,95 - 137,95 kr.

    En mand bliver fundet brutalt myrdet i et sportscenter uden for Stockholm. Derefter bliver hans kone og datter fundet lige så meningsløst stukket ihjel i familiens rækkehus. Hensigten har tilsyneladende været at udslette hele familien. Men sønnen overlever, hårdt såret, og da kriminalinspektør Joona Linna opdager, at også en søster er i live et sted, indser han vigtigheden af at finde hende, før morderen gør. Sønnen glider ind og ud af bevidstløshed og for at fremskynde forhørsprocessen kontakter Joona Linna lægen Erik Maria Bark og overtaler ham til at hypnotisere drengen. Dermed bryder Erik Maria Bark sit gamle løfte om aldrig at hypnotisere igen. En skræmmende kæde af begivenheder er sat i gang. Om forfatteren:Lars Kepler er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Sideløbende med Joona Linna skriver parret en serie af krimimysterier, Nøgleserien, under navnet Alex Ahndoril.

  • af Mona Hawthorn Andersen
    130,95 - 187,95 kr.

    På en regnvåd mark i Nordjylland opdages resterne af et menneske. Under opgravningen af skelettet finder politiets teknikere flere lig. Få dage senere ligger en psykiater død i en grøft. Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen og hendes kolleger søger at opklare forbindelsen mellem ofrene og føres til et opholdssted for anbragte unge, hvor fatale hemmeligheder sætter dagsordenen.To år tidligere blev en ung mand, Tyler, bortført fra Disneyland i USA. Han blev holdt fanget af mænd, der gjorde ham klar til et nyt liv. Et liv, hvor han ville blive tvunget til at udholde skrækkelige pinsler. Tylers kidnapning og Sophies efterforskning af drabene fletter sig sammen i et kapløb med tiden, da det viser sig, at antallet af ofre i denne sag er langt større end først antaget.Fange til døden udgør tredje bind i krimiserien om Sophie Liv Kristophersen og handler om utænkelige overgreb begået mod unge mennesker.

  • - En kvindelig lokomotivførers beretning fra job til pilgrimsrejse og overlevelse
    af Lone Malouna Free Jensen
    130,95 - 164,95 kr.

    Denne bog indeholder uden censur, med ærlighed, den ægte historie om mig, en kvindelig lokomotivfører, og hvad jeg kom ud for, og som satte sine spor på krop og sind, fortalt ud fra dagbøger og tekster, som jeg begyndte at nedskrive efter flere psykiateres opfordring, da de mente, det ville hjælpe mig til en healing af mit ødelagte sind. Bogen beskriver med mine egne ord og følelser, hvordan jeg havde det i de situationer, jeg mødte og stod i igennem 10 år – det, der ændrede mig fra at være en stærk kvinde med et ansvarsfuldt job, alenemor til fire, vellidt, stolt og med god styrke, og til lige pludselig at stå i orkanens øje, hvor tingene begynder at krakelere psykisk, ikke kun arbejdsmæssigt, men også privat, med svigt og magtesløshed over to af mine børns kampe, der endte med flere diagnoser, deres kampe, jeg kæmpede ved siden af min egen og indimellem var ved at opgive, depressioner, låst fast i min egen osteklokke, hvor jeg efter år med en følelse af afmagt var opgivende og næsten passiv. Da jeg erkendte mine svagheder, fandt jeg mine styrker, gik igennem ild og vand ad flere omgange og blev retraumatiseret flere gange, men hvor jeg ved at kaste mig ud over kanten, begyndte at mærke mig selv, føle, at jeg var i live, og hvor jeg med stædighed og viljestyrke arbejdede mig frem til en tålelig dagligdag, hvor jeg fandt redskaber og troen på mig selv efter en lang rejse i Indien, Nepal og Thailand, der blev mit livs rejse, og i særdeleshed min indre rejse, her genfandt jeg en ny styrke efter meget stærke oplevelser med sygdom og dødsangst, der gør, jeg i dag efter mine kampe lever igen! Uddrag af bogen “Jeg kommer kørende tæt på EN STATION som gennemkørende, ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne, gør som vi skal efter forskrifterne, fløjter og ser, de giver en arm, alt er o.k. – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj. Jeg hører lyden som når man knækker en kylling”. “Har energi til at lave mad i dag. Det er dejligt. Især for børnene. Det er nemlig ikke altid, jeg kan overskue det. Det er min PTSD (posttraumatisk stress), som styrer min hjerne. Jeg er ganske normal det meste af tiden, men den lidelse gør desværre, at jeg kan få hukommelsessvigt, gå helt i sort og ikke være i stand til at handle, er ligesom lammet. Det værste er, at man bagefter er klar over sin tilstand og bliver ked af det.”Om forfatteren Lone Malouna Free Jensen fik efter flere traumatiske oplevelser fra jobbet diagnosen PTSD. Det åbnede op for den kreative side, hvor det alternative kom til at fylde mere. Hun fik en stor interesse i at male og hjælpe udsatte og ligesindede og valgte at skrive om PTSD set og følt fra egne oplevelser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.