Bøger om Psykiske lidelser

Ude af mig selv handler om dissociation, som er et omstridt og underbelyst emne inden for psykiatrien. Dissociation forekommer ofte ved traumer efter voldsomme oplevelser som vold, seksuelle krænkelser, nærtståendes dødsfald el. lign. Når virkeligheden er så grum, at vi ikke kan bære at være i den, kan vi være nødt til at 'dele os op' for at holde det ud. Psykiatrien overser i vid udstrækning dissociation. Det betyder, at mennesker ikke får behandling, eller at problemerne behandles som psykose. Mennesker, der dissocierer, bliver ofte bange, fordi de ikke ved, hvad der sker. Det samme gælder familie og venner. Ude af mig selv henvender sig til både patienter og fagfolk. Udover at bygge på forfatterens egne erfaringer giver den stemme til en lang række mennesker, der dissocierer. Det åbner mulighed for at forstå en sygdom, der hidtil været svær at sætte sig ind i. Bogen gennemgår tillige de forskellige dissociative lidelser og henviser i vid udstrækning til foreliggende psykiatrisk faglitteratur. Karin Dyhr er uddannet musikterapeut og er en særdeles aktiv foredragsholder. Hun har opnået en helt særlig status gennem sit forfatterskab, hvor hun beskriver sin egen psykiske sygdom og ikke mindst helbredelse gennem mere end ti års terapi og 70 indlæggelser. Tidligere udgivelser er Glaspigen og Bag om borderline.

Dette er en bog med et klart formål: At skabe håb når livet gør ondt og handling for børn og unges trivsel. Bogen er en selvbiografi, der barskt og hudløst ærligt fortæller om et liv på kanten: En opvækst præget af min mors skizofrene verden, alkohol i hjemmet, psykisk vold, seksuelle overgreb og en spiseforstyrrelse. En barndom med svigt, ensomhed og lavt selvværd, der fik fatale konsekvenser for mig senere i livet. Et voksenliv med stress, angst, depressioner og diagnoserne ADHD og bipolar. En bog om fordomme, tabuisering, offerrollen, accept og tilgivelse. Bogen er skrevet med et ønske om at give indblik i, hvordan mentalt hårdt indre arbejde kan skabe en følelse af frihed og vende barndommens modstand til en indre drivkraft. Og med et ønske om, at vi reflekterer og får lyst til at handle, så vores medmennesker trives bedre. Her er mit bud på, hvad forældre, lærere, pædagoger, ledere og politikere kan og SKAL gøre, hvis vi skal have vendt de bekymrende statistikker over børn og unges mistrivsel, som vi ser i dag. Vores børn og unge lider, og vi må og skal handle NU. Dette er en bog om håb og taknemmelighed - og om at være et ordentligt menneske.

UNGT LIV er en højaktuel digtsamling, der portrætterer livets mange facetter, hvor både svære opvækst vilkår, psykiske lidelser og eksistentielle spørgsmål bliver behandlet. Hendes digte er et tidsforløb fra overgangen mllem barn og ungt menneske, hvor livets kalender kan være en kedelig samling af barske historier. Psykiske lidelser er et af hovedtemaerne i Frimods digte. Digtene er skrevet i en svær tid af hendes eget liv, hvor hun gennem flere år var svært ramt på livet. Hun formår at tage læseren ind i en brutal verden af, hvordan det er, at kæmpe med psykiske lidelser. UNGT LIV er en prosadigtsamling, hvor både Frimods egen beretninger samt objektive anskuelser som ung bliver fortalt. Bogen forsøger at være et heltstøbt billede på, hvordan ungdommens problematikker ser ud anno 2024. Mange unge lider nemlig som et resultat af samfundets vilkår. Vibe Frimod er en samfundsengageret ung kvinde, der tør bryde tavsheden og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle debat om netop dette. Digtsamlingen formår derfor at være et talerør og opråb for netop disse unge. UNGT LIV er en stærk fortælling, der bør læses uagtet alder, køn og sind.

Denne bog er til dig, der er tæt på et barn eller en ung med psykiske problemer.Flere og flere børn og unge kæmper med psykiske problemer som følge af blandt andet angst, depression, autisme, ADHD og spiseforstyrrelser. Forskning viser, at forældre er afgørende i behandlingen, men man får ikke nødvendigvis hjælp til at håndtere den opgave. Det efterlader mange forældre under stort pres.‘Bogen til pårørende’ tilbyder viden, vejledning og gode råd baseret på fagfolks erfaringer og forskning inden for feltet. Den beskriver, hvordan man navigerer i at være omsorgsfuld forælder for sit barn og samtidig også er pårørende, der er en del af behandlingen. Bogen forklarer, hvad man kan gøre, hvis det hele ramler, hvordan åbenhed om problemerne kan hjælpe, og hvordan man kan få bedre styr på dagligdagen, så man kan støtte det syge barn, passe på hele familien og bevare sit arbejdsliv.I bogen fortæller fem forældre, hvordan det er at være pårørende. De beskriver, hvordan de støtter deres barn, hvad der er svært, og hvad der hjælper, hvad de gerne ville have vidst, og hvordan de og deres børn er landet i livet igen.

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

Mange mennesker rammes på et tidspunkt af en sygdom, der forfølger den enkelte livet igennem fx den bipolare maniodepressive affektive sindslidelse, som ca. 50.000 mennesker er ramt af. Omfanget af psykiske lidelser er langt hyppigere, end det almindeligvis antages. Mindst hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet.Psykisk syge har det på præcis samme måde som alle andre. Samfundet har et kæmpestort ansvar for at finde løsninger til netop sindslidende. De er på forhånd udsat for så mange stigmatiseringer (fordomme) fra samfundets side. Derfor kan man også kræve, at samfundet er med til at hjælpe sindslidende. Det er et fælles ansvar. Så sindslidende kan opnå tilfreds- stillelsen ved at give noget tilbage til samfundet. Lige som alle andre. Hvad er med til at skabe et godt liv hos sindslidende? Dette spørgsmål har jeg forsøgt at besvare i min bog ved at beskrive vi sindslidendes vilkår, og sådan som det har været for mit vedkommende. Bogen, som du her har overvejet at læse, vil på ingen måde give sig ud for at være et videnskabeligt værk. Den er blot i al beskedenhed en helt særegen kombination af:• En fortælling til stimulans og eftertanke. Om symptomer, der har deres egen logik og mening. Om min kamp for at få den bipolare maniodepressive affektive sygdom under kontrol. Hjulpet af indsigtsfulde professionelle og min partner, der nægtede at opgive håbet. En sejr, som de færreste troede mulig. • Og en beretning om psykiatrien, somme tider galgenhumoristisk og ind imellem drøje ord, som nok bør nydes i småportioner.Bogen er et tilbageblik af min rejse i den bipolare maniodepressive affektive sygdoms barske landskab. Og om det at leve et liv, som hele tiden er følge af denne bipolare maniodepressive affektive sygdom. Overvundet - kapslet inde foretrækker jeg at kalde det - med viljestyrke og robusthed. Jeg har forsøgt at skrive min bog i et let og præcist sprog. Jeg ønsker god læselyst for de, der kunne tænke sig at stifte nærmere bekendtskab med bogen.