Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Konsulent – men hvordan?klæder konsulenten på til hverdagen. Den giver konkrete redskaber og modeller til konsulentarbejdets vidt forskellige opgaver - men frem for alt giver den indsigt i de grundlæggende færdigheder, der går forud for brugen af diverse modeller: • afklaring af positionen som intern og ekstern konsulent• afklaring af positionen som fag- og proceskonsulent• medskabelse af opgavens indhold og rammer • interviewfærdigheder: at lytte og at spørge• rådgivning i store og små grupper• håndtering af møder, kompleksitet, konflikter og feedback. Konsulent – men hvordan? er baseret på narrative ideer, som forfatterne med afsæt i egne erfaringer omsætter til konsulentens daglige arbejde. Bogens eksempler er fra det sociale, pædagogiske, sundheds-faglige og psykologiske felt, men den er relevant for alle konsulenter i det offentlige og private. Alle fire forfattere er erfarne konsulenter, der bl.a. arbejder med efteruddannelse af konsulenter, ledere, terapeuter og andre professionelle. Forfatterne står bag en række publikationer og arbejder løbende sammen med forskellige udenlandske og internationalt anerkendte kolleger indenfor det narrative felt.
"Bliv ven med dine skyggesider" er en hjertevarm og inspirerende bog for alle, der ønsker at blive klogere på sig selv og sine relationer, og forvandle uønskede skyggesider til indre ro og autentisk styrke.Møder du den samme type igen og igen? Kan dit barn gang på gang bringe dig op i det røde felt? Føler du dig ikke værdsat og respekteret af din chef? Er din partner bare indimellem alt for egoistisk? Eller er du bare træt af, at dine venner altid kommer for sent?Hvis du bruger en masse energi på dine relationer, uden at noget rigtigt ændrer sig, er det sandsynligvis dine egne skyggesider, der er på spil. Skyggesider er det, vi ikke kan acceptere hos os selv, og derfor heller ikke kan acceptere hos andre. I det øjeblik du erkender og accepterer din skygge, frigøres der energi i dit liv og dine relationer. I en kærlig og ligefrem tone tager forfatteren Lone Lund Jørgensen dig med på en rejse ind i skyggernes forunderlige univers. Gennem autentiske og tankevækkende eksempler introduceres du til den kraftfulde Skyggeproces, som er en let og enkel metode til at se og forvandle dine egne skyggesider.
Krisen der forandrede mit liv er 12 hudløst ærlige fortællinger fra 12 vidt forskellige mænd med vidt forskellige liv. Mændene fortæller om deres liv, og den krise der forandrede det. Og de giver de manderåd, de selv kunne have ønsket sig. Det er ikke kun en bog om terapi, men om mænd, som tager ansvar og gør det, der skal til for at skabe den forandring, de ønsker sig. En forandring til mere indre fred, mere kærlighed og en ny og bedre balance i tilværelsen. For hvad gør man som voksen mand, når livet gør ondt, og man har lært, at store drenge ikke græder? At stærke mænd med styr på karrieren ikke går ned. At voksne mænd ikke søger hjælp? Mange går i hulen, finder måske en løsning og kommer videre så godt, som de nu kan. Hvad skal der til, når alt det, man har lært, ikke virker, og man stadigvæk er ked af det? Eller i tvivl? Er blevet forladt? Eller ikke rigtig kan mærke noget? Og hvor går man hen, når ens kone eller venner ikke ved, hvordan de skal hjælpe? Og er man som mand stadig maskulin, når man rækker ud og har brug for en at tale med? Hjælpen kan komme mange steder fra, men den skal som regel komme udefra. Det er sjældent, vi kan løse udfordringerne alene.
2. bind i serien om den kognitive terapis konkrete metoder til at evaluere tanker og mindske ubehag. Alle metoder er rigt eksemplificeret med cases fra hverdagen. Bogen henvender sig til psykologistuderende, rådgivningspersonale, terapeuter - og alle personer der ønsker at udvikle sig.
Bogen giver en detaljeret gennemgang af ABR 89 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, der er det juridiske grundlag for langt de fleste aftaler, der på bygge- og anlægsområdet indgås mellem arkitekter og ingeniører og deres klienter. Bogen indeholder henvisning til relevant litteratur samt praksis fra Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed og domstolene. Bogen gennemgår blandt andet: Rådgivningens former Ansvar for fejl og forsømmelser Honorarspørgsmål Reglerne om arkitekter og ingeniørers ophavsret Ansvar for forsinkelse Udskydelse og standsning af opgaven Tidsfrister Misligholdelse Tvisteløsning Nyt i 3. udgave 3. udgaven er udbygget med enkelte nye afsnit, ligesom der er sket en opdatering af litteratur og retspraksis. Målgruppe Bogen er nyttig for advokater, domstolsjurister, arkitekter, ingeniører og bygherrer. Om forfatterne Michael Gjedde-Nielsen og Hans Lykke Hansen er advokater og partnere i Viltoft, der er specialiseret inden for entreprise, udbud og proces.
Hvad gør man, når Oscar insisterer på at leve af spaghetti? Og hvad stiller man op, når Liva kaster sig jamrende på gulvet i supermarkedet, fordi hun ikke må få den farvestrålende pose vingummi på hylden? Hvordan opdrager man sine børn uden at skælde dem ud? Og hvordan giver man sine børn selvværd, gå-på-mod og empati? Dette og meget mere svarer sundhedsplejerske Sigrid Riise på i bogen, hvor hun har samlet sine bedste og mest brugbare råd til forældre. Du kan læse om: - Søvn og putteritualer- Måltider og gode spisevaner- Institutionslivet- Den nyfødtes første spæde tid og meget mere... Bogen blev oprindeligt udgivet i 2008.Sigrid Riise (1933-2019) var sundhedsplejerske, forfatter, foredragsholder og familierådgiver. Sigrid Riise begyndte sit arbejde som sundhedsplejerske i 1960’erne og har i den forbindelse besøgt mere end 6000 danske hjem, hvor hun har mødt børn og forældre med alle tænkelige baggrund og kår. I løbet af sin mangeårige karriere har Sigrid Riise udgivet adskillige bøger om børn, opdragelse og familieliv, rådgivet rådvilde forældre i P4 radioprogrammet "Børnetimen for voksne" og holdt foredrag landet over. I løbet af sin mangeårige karriere har Sigrid Riise udgivet adskillige bøger om børn, opdragelse og familieliv, rådgivet rådvilde forældre i P4 radioprogrammet "Børnetimen for voksne" og holdt foredrag landet over.
Stemmen er en sladrehank handler om sammenhængen mellem stemme, adfærd og personlighed, og har til formål at give indsigt i denne sammenhæng på et mere eksistentielt plan. Bogen giver redskaber til at justere og ændre de uhensigtsmæssige mønstre, men endnu vigtigere giver den indsigt i, hvordan disse mønstre er opstået, så vi kan få en erkendelse af, hvilke motivationer der ligger bag. Med denne bevidsthed kan vi påtage os nogle roller, hvor stemmetypen stemmer bedre overens med situationen og budskabet. Bogens løsninger er således langsigtede og holdbare. I Stemmen er en sladrehank fokuserer Lisbeth Hultmann på at afdække stemmen bagved ordene, dvs. kortlægge de nonverbale budskaber. Hun ønsker at vise, at der i store træk er en tæt sammenhæng mellem den måde, vi lyder på, og den måde vi lever vores liv på.Stemmen er en sladrehank er relevant for alle, hvor kommunikation og formidling er en kernekompetence, men bogen henvender sig til primært til professionelle med ledelsesansvar for andre, som for eksempel arbejder med HR, undervisning og træning, eller som er psykolog, terapeut, logopæd, sang- og stemmetræner, coach eller dramainstruktør. Sekundært henvender den sig til alle, der qua deres profession til daglig udfordres i deres stemmebrug (for eksempel sangere, skuespillere, retorikere, foredragsholdere, radio- og tv-journalister, præster m.m.).
Bogen indeholder udførlige kommentarer til ABR 18 ¨Den 1. januar 2019 trådte Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18) i kraft, og dette standarddokument anvendes i dag som grundlag for langt de fleste aftaler med arkitekter, ingeniører og andre tekniske rådgivere inden for bygge- og anlægssektoren. ABR 18 afløser ABR 89 og er en total omskrivning og betydelig udbygning af dette dokument.Bogen indeholder en grundig gennemgang af hver enkel af de i alt 63 paragraffer med inddragelse af AB-udvalgets betænkning og relevant litteratur samt med udførlige referencer til relevant retspraksis såvel ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed som ved de almindelige domstole.Af områder, bogen beskæftiger sig med, kan især nævnes:Opbygning af rådgiveraftalenRådgiverens udførelse af opgaven, herunder bl.a. rådgivningens faser, ændringer i opgaven samt projektgennemgangBetaling af rådgiverens arbejdeReglerne om arkitekters og ingeniørers ophavsretBygherrens sanktioner ved mangelfuld rådgivning, herunder afhjælpning, afslag i rådgiverhonoraret, erstatning samt konventionalbodAnsvarsbegrænsningerne i ABR 18Parternes ansvar for at overholde tidsplanen, herunder erstatning eller dagbod ved forsinkelseUdskydelse og standsning af opgaven samt ophævelseTvistløsningssystemet MålgruppeBogen henvender sig især til advokater, dommere, arkitekter, ingeniører, bygherrer og totalentreprenører. Bogen gennemgår blandt andet: Rådgivningens former Ansvar for fejl og forsømmelser Honorarspørgsmål Reglerne om arkitekter og ingeniørers ophavsret Ansvar for forsinkelse Udskydelse og standsning af opgaven Tidsfrister Misligholdelse Tvisteløsning
Hvad gør du, når dit barns sport pludselig fylder det hele? Hvordan får du hverdagen, familien, økonomien, søskende, dit sportsbarns personlige udvikling til at fungere bedst muligt? "Sportsforælder - Familierevolutionen du ikke så komme" er en bog til forældre, der pludselig har fået hverdagen lavet om. Det er ikke en bog, der handler om det sportslige. Dem er der nok af. Det er en bog med mennesket i centrum. Hvordan bliver du den bedste udgave af en sportsforælder. En udgave der passer til dig og dine og det, der er vigtigt for dig.
Denne bog fortæller dig, hvordan du kan tænke, så du - ligesom bogens forfatter John Steenberg - selv skaber din psykiske og fysiske balance. Den fortæller, hvordan du kan holde din krop rask og dit sind i harmoni med sig selv og omverdenen. Der er eksempler fra forfatterens eget liv. Bogen omfatter en række øvelser, du kan bruge, så du selv - gennem selvforståelse og ved selvbehandling - kan sørge for at nulstille også dit liv.
Det er min intention at denne bog inspirerer til at leve med Hjertemod og Kreativ Disciplin. Denne bog inviterer dig til at tage det fulde ansvar, for at skabe tryghed, glæde og fred i dig selv. - Hekla HeklaAnmeldelse af Sara Skaarup, journalist og forfatter: "Hvordan guider vi os selv ind på et spor, hvor livet kan leves i tillid uden frygt?"Mod til forandring" er en drejebog til at gøre sig fri af hæmmende overbevisninger skridt for skridt og tage ansvar for sit eget liv.Hekla skriver fra hjertet og befriende blottet for falsk beskedenhed om rejsen fra offer til medskaber af livet - sit eget og i det hele taget. Bogen er én lang, frisættende opfordring til at vælge lyset. Med referencer til såvel Helligånd som lort fortæller forfatteren gennem eksempler fra sit eget liv om at gå i et med naturen, overkomme smerte og vælge glæden til som viljesakt. "Mod til forandring" er fuld af citater at støtte sig til og øvelser at udvikle sig ved, og bogen levner ingen tvivl om forfatterens budskab, at din lykke er dit ansvar alene.En storstilet, kærlighedsfuld og provokerende bog fra et menneske, der har rejst meget langt, og nu deler sin kraft ved at skrive om kunsten at træde i karakter som menneske."
Meningen med de korte tekster her (om sommetider lange emner) er, at læseren efter mit lille "skud" skal tænke videre.Idealet ville være, at benævnte læser (dig!) så delagtig gjorde mig i hvad han/hun var nået frem til, for enten at underbygge min tese eller slå den til plukfisk.Mere realistisk forestiller jeg mig en stemme, der genlyder i min grav: Vrøvl! eller Noget er der om det!(så lidt skal der til for at fortsætte og afstive et uhyrligt, absurd og vaklende foretagende).citat fra bogen, s. 246
HVIS DANMARK VIL VÆRE ET LAND, DER UDVIKLER MANGE OPFINDELSER, SÅ SKAL DER VÆRE FLERE STEDER, HVOR OGSÅ DEN IKKE–AKADEMISKE OPFINDER KAN FÅHJÆLP OG INSPIRATION.Om du er håndværker, landmand, ufaglært, erhvervsuddannet, et ungt eller et ældre menneske … du kan også blive opfinder. Alle får idéer, og i Opfindermanualen kan du blandt andet læse og lære om:– At få idéer– At tro på dig selv– Prototyper – Patenter– Hemmeligholdelsesaftale – Præsentationsmateriale– Design– Salg– Opfinderrådgivningen Teknologisk Institut– Patent- og Varemærkestyrelsen– Hvordan jeg gjorde med min idé fra idé til salg– Om min opvækst og baggrund for at blive opfinder– Fortællinger om min kontakt med internationale virksomheder– og meget mere …Opfindermanualen er en letlæst brugsbog med blanke sider, hvor du kan skrive dine egne idéer og opfindelser ned.FORORD AF LENE TANGGAARD, rektor for Designskolen Kolding og professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet:Den er direkte, uhøjtidelig, sjov og handlingsanvisende.
Hver dag vælger mennesker i svære livssituationer at søge hjælp over telefonen. Det bliver til flere hundrede tusinde rådgivningssamtaler om året alene i civilsamfundets telefonrådgivninger. Dertil kommer den rådgivning, socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og en lang række andre fagprofessionelle gennemfører telefonisk som en del af deres arbejde. Alligevel er der skrevet forsvindende lidt om denne særlige rådgivningsform i forhold til fysisk rådgivning.Telefonen som redskab har sine helt egne fordele og muligheder. Samtidig stiller den nogle specifikke krav til rådgiverne. Denne bog giver telefonrådgivere og organisationer, der tilbyder telefonrådgivning, solid indsigt i de tematikker og metoder, man skal kende til for at kunne levere god rådgivning over telefonen.RådgivningsDanmark og Mødrehjælpen har skrevet bogen ud fra et fælles ønske om at højne kvaliteten og fagligheden i telefonrådgivning. Grundbogen kan oplagt bruges på professionshøjskoler og i efteruddannelse af rådgivere samt på alle arbejdspladser, der tilbyder rådgivning, afklaring og støtte over telefonen.
Iværksætteri beskrives tit med heltehistorier. Virkeligheden er ofte en anden. En iværksætter skal kunne håndtere både modstand og usikkerhed for at lykkes. Bogen gør op med heltemyten og spørger: ”Er jeg en rigtig iværksætter, hvis jeg ikke vil satse mit helbred, hus og ægteskab?” ”Angst, Håb og RocknRoll” giver et indblik i forfatterens personlige rejse fra tryg lønarbejder til det usikre liv som iværksætter. Bogen beskriver udfordringer med identitet og motivation, men giver samtidig bud på, hvordan man håndterer dem. Undervejs i bogen inddrages fire eksperter med deres perspektiver. Denne bog tager på en ærlig og uhøjtidelig måde livtag med livet som selvstændig og giver et relaterbart billede af, hvordan det er at være iværksætter. Bogen henvender sig særligt til modne iværksættere, men kan læses af alle, der interesserer sig for iværksætteri.
Du spiller golf?Så har du brug for dette enkle og effektive kursus i, hvordan du kan udnytte dit golf-potentiale fuldt ud.Din nye golf-mentor hedder Pia Chartell og er lidenskabelig golfspiller. Hun er også professionel coach for virksomhedsledere, eliteidrætsfolk og privatmennesker, som ønsker at blive dygtigere til det, de beskæftiger sig med - og som er klar til at yde en indsats for det.I denne bog lægger hun sin egen golf-strategi frem i fem enkle punkter, som du nemt og hurtigt kan til-egne dig trin for trin.Det er individuelt, om vi har størst udbytte af at arbejde med den mentale eller den tekniske del af spillet. Derfor skal du lægge din primære indsats, hvor det føles rigtigt for dig. Hensigten med denne bog er, at du kan blive bedre til at styre dit sind og dine tanker, så du forbedrer dit spil og får større glæde ved at spille golf.
Det er en bog, der fortæller om åndelig udvikling, om menneskets indre rejse mod dets sande selv og om mødet med det guddommelige. Det er i høj grad også en bog om forløsning - om forløsningens kunst og virke - om åbningen af hjertet og kontakten til sjælen. Samtidig fortæller den om at forstå livet på en ny og meningsfuld måde og om eksistensen af en anden verden. Bogen giver tillige et billede af forfatterens egen indre rejse. "Jeg læste bogen på et tidspunkt, hvor jeg befandt mig i en eksistentiel krise i mit liv. I en periode læste jeg dagligt i bogen og hentede både støtte og håb. Bogen bibragte mig desuden en forståelse af, hvad jeg gennemlevede og en tro på, at der var en vej, der skulle gås. Den har haft og har stadig stor betydning for mig. Den har givet mig et nyt perspektiv på livet". Anette Carolina Siff Hansen, cand. jur. og psykoterapeut.
Denne bog vil hjælpe dig til at få øje på den karma, som du bærer rundt med fra nuværende og tidligere liv, og som du gerne vil give slip på. Du får at vide, hvordan karma virker og hvordan du kan finde din karma på en let og forståelig måde. Der gives metoder til at få sat gammel karma fri, så du kan komme frem til at leve dit liv i balance. Du får her inspiration til at slippe af med gamle mønstre og anden bagage, som du ikke har gavn af længere, og som forhindrer dig i at leve det liv, du egentlig ønsker.Efter hvert kapitel er der spørgsmål, du kan bruge, i dit arbejde med dig selv og din forløsning af din karma. Bogen er skrevet ud fra forfatterens egne erfaringer og erfaringer opnået igennem sit virke som behandler.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.