Bøger om Rådhus

I den første novelle skal en lille by i Provence afholde en aiolimiddag (det svarer til en dansk julefrokost). Komiteen er samlet og planlægger. Den består af fem ledende i byen, blandt andet postvæsenets kvindelige repræsentant, restauratøren, urmageren og pastasælgersken. De fleste af byens borgere er til stede ved festen med borgmesteren i spidsen. Der spilles op til dans. Borgmesteren byder en ung dame op. Byens fotograf optager det hele. Han får nogle afslørende fotos af borgmesteren. Modkandidaten til borgmesterposten kan bruge disse.Den anden novelle beskriver en landposts cykeltur rundt i byen og oplandet, og hvad han oplever. Det er sære og mystiske ting. Blandt andet bliver han indblandet i et muligt besøg fra en anden planet. De officielle på byens rådhus med borgmesteren i spidsen har svært ved at tro på det, de får anmeldt. Det ender dog med, at man til sidst må tro på de vanvittige påstande.

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

I 1833 blev kongelig bygningskonduktør Peter Kornerup bedt om at tegne et nyt rådhus til købstaden Vordingborg. Rådhuset skulle placeres i byens absolutte centrum umiddelbart overfor den gamle ruin af Valdemarernes borg, anlagt i år 1160. Rådhuset stod færdig i 1845 med gule facader, brune vinduesrammer og som noget helt nyt: Spidsbuede, gotiske vinduer og døre. Et træk, der har givet rådhuset en fremtrædende plads i dansk arkitekturhistorie, som det første historicistiske rådhus. Kornerups rådhus blev opført med inspiration fra Middelalderens gotiske kirkearkitektur. Et udtryk for tidens spirende nye stil, historicismen; en stil der genbrugte stilistiske virkemidler hentet i fortidens arkitektur. Historicismen kom efterfølgende i høj grad til at kendetegne 1800-tallets arkitektur og især de mange rådhuse, der blev opført i perioden som resultatet af ændringerne i statsadministrationen med afskaffelsen af enevælden. 60 sider, helbindsudgave, rigt illustreret.

Hofbygmester, kongelig bygningsinspektør, elev af C.F. Hansen og senere direktør for Det Kongelige Danske Kunstakademi med nære forbindelser til prins Christian Frederik (den senere Christian VIII). Arkitekten Jørgen Hansen Koch, som i 1830erne blev bedt om at tegne råd-, ting- og arresthuset i Store Heddinge, var både en betydningsfuld og indflydelsesrig mand.Råd-, ting- og arresthuset blev opført i 1838 og regnes for at være et af de sidste rådhuse, der blev opført inden enevældens afskaffelse. Kochs hus kom til at danne skole for udformningen af mange af det store antal råd-, ting- og arresthuse, der skød op over hele landet i 1800-tallet. I den danske arkitekturhistorie repræsenterer huset et vigtigt vendepunkt. Det er nemlig et af de allerførste eksempler på overgangen fra den nyklassicistiske stil, som Kochs læremester C.F. Hansen om nogen repræsenterede, til historicismen med den mere frie brug af historiske stilarter.72 sider, helbind, rigt illustreret med fotos af Kurt Rodahl Hoppe.