Bøger om Radio

Det gamle møllerhus har stået tomt i flere år og nisseungerne Tiske og Taske har længe benyttet det som deres legehus. Men en dag flytter der nye mennesker og menneskebørn ind i møllerhuset! Det finder Tiske og Taske sig ikke i - og de tager fat på at drille de nye beboere på bedste nissemanér. Menneskebørnene Lotte og Lars er dog overbevist om, at der er nisser på spil og bestemmer sig for at finde dem... Tusindvis af børn i alderen 5-85 har hørt fortællingen om Tiske og Taske. Den blev første gang læst af forfatteren selv i radioens julekalender i 1974 og i 2000.

Vores ører slapper aldrig af. De hører konstant og er vænnet til at sortere i lyde, der er vigtige for netop den situation, vi be nder os midt i. Men hvad sker der med lyden, hvis alle andre sanser for en stund bliver sat på pause? Radio eller podcast kan høres bare for fornøjelsens skyld, men nogen gange kan det være interessant at gå bag om lyden. Skille tonerne ad, analysere stemmer, rum, indhold og nde ud af, hvad der er på færde.Denne bog hjælper underviseren til at få lydformater, ra- D diodrama og podcast ind i undervisningslokalet - og ikke mindst med at få åbnet elevernes ører. Bogen henvender sig til undervisere i grundskolen.

”Et langt liv i dyrenes tjeneste” er den ultrakorte beskrivelse af dyrlæge Erik Eriksens meritter. I den udvidede version viser det sig, at interessen for de vilde dyr blev grundlagt allerede i barndommen, hvor Eriksen trofast fulgte med i radioen, når ZOO’s direktør, Axel Reventlow, tonede frem ”Foran burene”. Undervisningen på Landbohøjskolen efterfulgt af soldatertiden i Lægekorpset og siden tiden som nyuddannet dyrlæge i landpraksis er farverige fortællinger om en længst svunden tid og tilløbet til dyrlægelivet, som for alvor tog fart, da Eriksen i 1959 blev ansat som videnskabelig assistent på Ambulatorisk Klinik, Landbohøjskolen. Uanset om dyrlægen gik stuegang i Zoologisk Have, var i Østen efter vilde dyr, på isbjørne- og moskusokseekspeditioner i Grønland eller meget andet, havde dyrenes behov førsteprioritet. ”Han er Danmarks første dr. Skyd,” skrev medierne med henvisning til Eriksens arbejde med at udvikle skånsomme metoder til bedøvelse af vilde dyr. Eriksens behandling af dyrene, som gjorde ham både efterspurgt og afholdt blandt zoologiske haver og dyreparker, bragte som sidegevinst de mest utrolige historier med sig – heriblandt løvens kejsersnit på Odense Sygehus, aflivningen af Tembo, Zoologisk Haves store afrikanske hanelefant, håndteringen af ulvene til optagelserne af filmen Ulvetid efter Helle Stangerups roman og mange, mange flere. Uddrag af bogen Det var nu ved at være tid til at give elefanten noget beroligende. Jeg tippede den til at veje i omegnen af to et halvt tons, og sugede et par milligram op i en sprøjte. Nu var det en meget fredsommelig elefant, som jeg uden problemer kunne gå hen til. ”Det hjælper sgu’ nok lige så meget, som at spytte den i øret,” tænkte jeg ved mig selv, da jeg fyrede sprøjten på omkring den halve milliliter i elefanten bag dens øre. Jeg fortsatte udenfor med at rigge transportkassen til, da der pludselig lød et ordentligt brag. Det var elefanten, der var faldet om og lå fladt på siden. Det var slet ikke min mening, at jeg ville have den ned at ligge, men nu lå det store dyr altså dér. Jeg stod og gloede på elefanten og tænkte, ”hvad skal vi dog nu gøre?” Om forfatteren Lise Wied Kirkegaard (f. 1963) er uddannet jurist og har en Master i Professionel Kommunikation. Lise mødte første gang dyrlæge Erik Eriksen i forbindelse med en researchopgave i 2012, men hendes store interesse og sikre fornemmelse for såvel den gode historie som mennesket bag sendte hende retur til Eriksen for at få de utrolige fortællinger om folk og fæ nedskrevet til eftertiden. Lises første bog, Frans Marcher – en jagtlegende fortæller, udkom i 2018.

Bemærk: Ny udgaves isbn: 9788759317266

Mediebranchen befolkes af kendte mennesker, effektive projektledere og kreative gunslingers med mundlæderet i orden. Du skal stå tidligt op for at ride med på dens galoperende hest. Og hvis du sidder for stift, falder du af.I denne overlevelsesguide lærer du at begå dig i en kulturelt toneangivende branche, der sidder på meget af det nationalt definerende flæsk i Danmark. Bogen dissekerer mediebranchen og udstiller dens delelementer stykke for stykke. Den eksponerer indbyggede faldgruber og muteret DNA, og hudfletter de typer den befolkes af. Alt dette for at læseren kan blive klogere på the dos and dont´s og på hvordan man undgår at blive kværnet til pulver af den hæsblæsende branche.Med denne overlevelsesguide i hånden kan du slippe for års mistrivsel i mediebranchen, og forbedre dine chancer gevaldigt for at få et langt og harmonisk arbejdsliv som matros ombord på dens skib.Om forfatterenJens Kjær Larsen er tidligere popstjerne, studievært hos P3 og speaker på TV2. I dag arbejder han som Kreativ Producer for DR. Han bor i økolandsbyen Frikøbing i Hvalsø og har en deleko, som håndmalkes dagligt

Verden i dag er en verden af medier.Overalt støder vi på medier, og vi bruger dem i stigende grad aktivt. Vi nøjes ikke med at læse avis, høre radio, se fjernsyn eller gå i biografen. Vi er også aktive med medierne. Vi blogger, facetimer, liker, opdaterer, uploader, swiper og skriver fanfiktion. De ‘gamle’ medier er der i høj grad endnu, men de indgår i dag i en ny medieverden, i et nyt mediemiljø, der præges af digitale medier, og som konstant er under forandring.MEDIEANALYSE præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: pressen, fotografiet, filmen, dokumentaren, reklamen, radio, tv, digitale tekster og kontekster, bloggen og computerspillet. Vinklen er analytisk, historisk og aktuel: Kapitlerne sætter det enkelte medie ind i en historisk sammenhæng, samtidig med at de præsenterer aktuelle udviklinger og tilbyder begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet.MEDIEANALYSE er redigeret af medieforskerne Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. De har – ligesom bogens øvrige forfattere – stor erfaring i at undervise i medieemner på universitetsniveau. I København, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

MODSTAND foregår i Holland under 2. Verdenskrig og er inspireret af Hollywood-legenden Audrey Hepburns barndomFjortenårige Edda hedder egentlig Audrey, men kalder sig Edda for at dække over, at hun er halvt englænder, hvilket besættelsesmagten ikke vil bryde sig om. Den by, Edda bor i, lider under nazisternes hårde behandling af befolkningen – indbyggerne sulter og lever i konstant frygt. Eddas onkel er blevet myrdet af nazisterne, og hendes bror er taget til fange. Edda vil gøre alt for at hjælpe den hollandske modstandsbevægelse med at kæmpe mod tyskerne.Men hvor meget kan en teenagepige egentlig gøre? Ret meget, viser det sig faktisk …En virkelig spændende fortælling, der giver et lærerigt indblik i de rystende forhold, Audrey Hepburn og den hollandske befolkning oplevede under besættelsen.Audrey Hepburn (1929-1993) var en belgisk-født, britisk skuespiller, som opnåede stor berømthed i en række Hollywood-film, bl.a. Prinsessen holder fridag, Pigen Holly og My Fair Lady. Hun var meget engageret i sit arbejde for UNICEF og gjorde en stor indsats for at sætte fokus på børns rettigheder. Lix: 26,7 ml=10,9 lo=15,8

Hvordan er det, hvis alle skærme går i sort? Hvordan finder man vej? Og hvordan kommer man i kontakt med vennerne og med farmor? Skrupskørt og sjovt roadtrip UDEN GPS!Ingen internet, ingen mobiltelefoner, der virker, ingen tv og ingen radioKan du forestille dig en verden uden skærme? Hvad gør man, hvis alle skærme pludselig går i sort? Det finder Stella, hendes forældre og lillebror ud af! Pludselig en morgen virker hverken mobiler, tv, internet, radio. Hvordan ved man så, hvad klokken er? Hvordan finder man vej? Hvordan skal man betale for noget? Hvad skal man overhovedet lave? Og værst af alt: Hvad gør Stella og familien, da de ikke kan ringe eller skype med farmor i den anden ende af landet? Stella og hendes familie begiver sig ud på et vanvittig roadtrip – uden GPS. Måske opdager de nye ting om hinanden og om verden omkring sig … Højtlæsning fra 8+. Selvlæsning fra 10+Lix 25,5 ml 12,6 lo 12,9Tankevækkende og god bog, der tager nogle problematikker op på en stille og rolig måde. Man kan grine og få noget at spekulere over samtidig. Forhåbentlig kommer der flere bøger. Det kunne være spændende at høre, hvordan det går familien i en verden uden telefoner, og måske uden stress og jag? Anbefales varmt!LEKTØRUDTALELSEN

Bogen giver et bud på børn og ældres fællesskab omkring kulturelle aktiviteter. En opdigtet mormor, Jytte, og hendes opdigtede børnebørn, Pia og Henrik, omgiver mormors modelteater for at båndindtale replikker til et skuespil om Københavns historie. Først fortæller mormor barndomsminder fra 1950’erne – identiske med forfatterens. Radioudsendelser, teater og andre kreative oplevelser var lyspunkter i efterkrigstiden. I læsestykket er mormor fortælleren. Børnebørnene er med i handlingen og møder historiske personer. Mormor voksede op i Jylland, og forældrene havde sommerhus på Bornholm. Hun var ikke glad for at skulle bo i København. Boligen over for Kongens Have blev en redning, og det er et plus, at børnebørnene bor i nærheden. Bogens billeder kan måske inspirere familier til dekorationer og dvd-film. Aktiviteten kan måske også inspirere til andre fællesoplevelser. Forsidebilledet er Bent Katzeffs akvarel, bagsidebilledet et historisk foto fra Højbro Plads. Uddrag af bogen Scene 3: Danskernes teltlejr foran byen Arkona på et højdedrag. HENRIK: – Biskop Absalon, jeg har fået en idé! Se deroppe, græstørvene foran porten er begyndt at falde sammen. Der er et hul mellem tørvene og den øverste del af porten. Hvis nogle af os nu står tæt på volden, så kan venderne ikke se os. Og hvis vi sætter nogle spyd i bakken og laver en stige, så kan jeg kravle op og tage imod noget halm og sætte ild til græsset i hullet. ABSALON: – Det lyder godt. Skal du have en fakkel med for at kunne tænde ild?HENRIK: – Nej, jeg har stål og sten i lommen. ABSALON: – Det var da fantastisk. Dreng, du går ind i Danmarks historie. Jeg vil sige til min skriver, Sakse, at han skal omtale denne gerning i den danske krønike, som han er ved at skrive. Om forfatteren ARNE IPSEN var i mange år journalist ved ugeavisen Det Grønne Område i Lyngby-Taarbæk, med museumsvæsen, teater og ældreområdet som stofområder. Forfatter og medforfatter til bøger om topografi og folkeminder, flere af dem med relationer til fødeøen Bornholm. Desuden tidsskriftartikler om københavnshistorie og foredrag i ældrekredse. Historie og fortælleglæde er særlige drivkræfter.

Oplev Jimi Hendrix, Rolling Stones og Duke Ellingtons big band for fuld udblæsning. Hasse Boe interviewer også Elton John, Roger Whittaker, Dorthe Kollo, Birthe Kjær og Brødrene Olsen om deres mål. Forfatteren formår at få Birgit Lystager, Monica Zetterlund, Hannah Bjarnhof og Karl Stegger til at åbne deres hjerter. Rugbrødsjournalistens ungdom opleves, og han tager læserne på en forrygende tour de force i Aarhus 1964-73. Oplevelser med stjernerne causerer Hasse Boe videre på med autentisk skriveglæde, engagement og humor. Vi møder også hans læremestre Pedro, Thomle og rækken af journalister og pressefotografer, skøre sjæle og halvstuderede røvere på Demokraten indtil avisens død i 1974. En ung studerende spørger forfatteren: Hvordan bliver man en stærk journalist? Alverdens elektronik med pc, websites og smartphones er sekundært. Menneskelige egenskaber som nysgerrighed, empati og balance mellem frækhed og ordentlighed er afgørende, skriver Hasse Boe efter hans egen karriere i aviser, radio og tv.Uddrag af bogenJeg interviewer superstjerner som Jimi Hendrix, Duke Ellington og Monica Zetterlund. Jeg drikker frokostøl med Elton John, hilser på Paul McCartney er så tæt på Rolling Stones ved deres Aarhus-koncert, at Mick Jaggers sved, savl og spyt ryger ud over rampen og lige i hovedet på mig på første parket. Verdensstjernens væsker rammer mig midt i ansigtet, mens Jagger hvæser sig igennem rockgruppens kanonhits. En række reportager fra Aarhus kulturlivs blomstring i 1969-73 repræsenterer min tid som journalist på avisen Demokraten og er rygrad i min første erindringsbog. Mine artikler fører til flere interviews med store amerikanske jazzsolister ved Jazz Festivals, som Aarhus deler med København. Jeg er med på events med berømte dirigenter, skuespillere og tidens store danske musiknavne. Om forfatteren Hasse Boe (f. 1947) er journalist og forfatter. Bankuddannet, lærer og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Udgivelser: Skulpturoplevelser i Hjørring med Kunstudvalgets formand (2020) og tv-film med Gistrup Film for EU. Før: Journalist i Danmarks Radio, Demokraten og Vendsyssel Tidende, adm. direktør Radio ABC, redaktør TvDanmark og konsulent i folkekirken.

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Jeg er Antonin Artaud, og lad mig sige det, som jeg har lært at sige det, straks vil De se min foreliggende krop sprænge i stumper og stykker og under ti tusind notoriske aspekter samle sig en ny krop, hvor De aldrig mere vil kunne glemme mig.I 1966 introducerede Arena den franske forfatter Antonin Artaud på dansk. Med udgivelsen af Artauds sidste værk, det sagnomspundne radiostykke Den endegyldige afskaffelse af guds dom (1947) tager vi tråden op igen.Den endegyldige afskaffelse af guds dom blev skrevet på bestilling til opførelse i fransk radio og blev også indspillet i november 1947. Da radioens direktør hørte optagelserne, blev de ikke desto mindre straks taget af programmet under henvisning til deres obskønitet. Artaud døde året efter, og disse omstændigheder har bidraget til mytologiseringen af Den endegyldige afskaffelse af guds dom.Den endegyldige afskaffelse af guds dom indtager en central plads i radiokunstens historie, men er også, hvis ikke først og fremmest, en tekst og et litterært værk, og det er ikke mindst som sådan, at det har haft sin store udbredelse, siden det udkom første gang i bogform en måned efter Artauds død i 1948 – og som sådan at Arena nu gør det tilgængeligt på dansk.Antonin Artauds forfatterskab vidner om en højspændt udveksling mellem liv og skrift og kredser om en eksistentiel ufrihed og en hertil svarende uomstødelig frihedstrang. For Artaud var endemålet, at skriften skulle revolutionere livet, kroppen og sproget. Således også i Den endegyldige afskaffelse af guds dom. Opgøret var stærkt subjektivt funderet, voldsomt i sit udtryk og blev rettet mange steder hen. Fra frigørelsen fra kropsfunktioner – det er i Den endegyldige afskaffelse af guds dom, at Artaud former den idé om en ‘krop uden organer,’ som de franske filosoffer Félix Guattari og Gilles Deleuze siden har gjort til et af de mest berømte omdrejningspunkter i deres fælles værker – over frigørelsen fra sociale magtformer til en frigørelse af sproget selv. Frihedstrangen kommer selvfølgelig ikke mindst til udtryk i det revolutionære formsprog – med dets blanding af lyddigtning, provopolitik og rituel poesi – som også i dag forlener teksten med en poetisk aktualitet og næsten uforandret provokationskraft.Den endegyldige afskaffelse af guds dom er oversat af Kristian Husted og Kenn Mouritzen. Oversættelsen ledsages af et appendiks med en række af Artauds breve og manifestet “Grusomhedens teater” (1947). Desuden omfatter udgivelsen en introduktion forfattet af oversætterne og et efterord af radiojournalist Jan Høgh Stricker – der tilsammen indsætter stykket i en bredere radio-, litteratur- og kulturhistorisk kontekst.Om forfatteren Antonin Artaud (1896-1948) var fransk digter, dramatiker, skuespiller og teaterkritiker. Som skuespiller bl.a. med i den danske filminstruktør Carl Theodor Dreyers La Passion de Jeanne d’Arc (1928). Sammen med den surrealistiske dramatiker og digter Roger Vitrac drev han mellem 1926 og 1928 det blandt tidens kunstnere legendariske og æstetisk indflydelsesrige teater Le Théâtre Alfred Jarry. Blandt hovedværkerne er: L’Ombilic des limbes (1925), Correspondance avec Jacques Rivière (1927), Le Pèse-Nerfs (1927) og Le Théâtre et son double (1938). På Arena udkom i 60’erne og 70’erne: (et udvalg af tekster i) Aktuel surrealisme. Poesi og prosa (1966), Det dobbelte teater (1967) og Antonin Artaud i udvalg og gendigtning ved Peter Laugesen (1973).Om oversætterne Kristian Husted (f. 1976) er dramatiker og teaterkritiker. Kenn Mouritzen (f. 1972) er komponist, lyddesigner og oversætter. Oversætterne iscenesatte i 2012 Den endegyldige afskaffelse af guds dom på Warehouse 9 i København.