Bøger om Regensen

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv. Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier. Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

Bogen fortæller om forfatterens fynske barndom. Soldatertjeneste i Odense og cand.theol. i 1966 efter fire år på Regensen. Han debuterede som forfatter med Kierkegaard og Regensen. Blev gift i 1966. Begyndte sin præstegerning i Toreby på Lolland. Her holdt han i 1967 mindegudstjeneste for John F. Kennedy. Den førte til stiftelsen af Kennedy Selskabet. Mindegudstjenester holdt han også for trafikkens ofre og for Kaj Munk. Herom udgav han flere bøger. Ved Kennedys 60-års fødselsdag lagde han kimen til: MÆND AF MOD PRISEN. Kennedy Selskabet førte ham til møder med Kennedy-familien og en række kendte på verdensplan. Politisk indsats førte til fredskonferencer i Moskva og til FN i New York. Han er taknemlig for alt, der blev ham forundt. Rejse til Afrika og to til USA med kone, datter og søn. Fra ungdommen med målsætningen: Mennesker i alle lande, foren jer.

Barndom på brosten er et tidsbillede fra mellemkrigsårene, oplevet i latinerkvarteret omkring Regensen, Frue Kirke og Kultorvet i København, men beskrivelserne rækker meget længere ud i landet.Det var en fattig tid med megen sparsommelighed, men også med stor vilje til at klare sig selv. Der er både stille skæbner og skæve eksistenser, småhandlende og det pæne borgerskab.Hvad talte man om, hvordan morede man sig, hvordan var arbejdet og eksistensvilkårene? Alt det og meget mere tegnes med et glimt i øjet, men også med alvor. Læs om tiden for snart hundrede år siden, og se, hvordan vore aner klarede de vanskelige år. Uddrag af bogenNetop i de år så vi noget helt nyt. Vi kom ikke så meget i biografen som i teateret, men vi måtte dog ind i det nye Palladium på Vesterbro, for dér var der kommet noget helt utroligt.Inden filmen begyndte, hørte vi den dejligste musik, og op ad gulvet drejede kinoorgelet med musikeren. Det var nyt og spændende, og det lød vældig godt.På Hovedbanegården var der sandelig også noget nyt, for i 1935 åbnede Kino ”Den vide verden”. Det var en service for de rejsende, der måtte have en længere ventetid, så kunne de løse en ret billig billet og sætte sig ind på en tilfældig plads i biografen for at se, hvad vi i dag vel nærmest vil kalde en ugeavis. Det var nyheder fra ind- og udland, og optagelserne kørte en time, så begyndte de forfra. Slutningen var altid en tegnefilm. Det var nok den biograf, jeg kom mest i, billetterne var billige, og mor holdt af at blive opdateret om, hvad der skete, og det gjorde far også. Om forfatterenBirthe Gyldion Kristensen har gennem hele livet har haft et skrivegen samtidig med en stor historisk interesse. Det har udmøntet sig i en udgivelse om en østfynsk kommunes historie og siden i flere romaner. Her kan nævnes Teknisk vidunder, der handler om navnløse sæddonorer og de børn, der kommer til verden uden at kunne finde sine aner på fædrene side. En munter historie med titlen En underlig historie bevæger sig både i nutiden og tilbage til 1600-tallet.