Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Rejse

Her finder du spændende bøger om Rejse. Nedenfor er et flot udvalg af over 261 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Daniel Dalgaard
    138,95 - 190,95 kr.

    En familie på fire er på en længere ferie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år. Turen går over et all inclusive-hotel, dyreparker, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper. I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være. Om forfatteren:Daniel Dalgaard, f. 1987, er uddannet fra forfatterskolen og Århus Universitet. Han har udgivet digtsamlingerne "Vi er ikke konger" (2013) og "Spejlkamel" (2015). I 2021 udkom den anmelderroste roman "Sfinx".

  • Spar 25%
    af Antoine De Saint-Exupery
    224,95 kr.

    Den lille prins pop-op er en charmerende bog skrevet af den berømte forfatter Antoine de Saint-Exupéry. Denne bog, der falder ind under genren børnelitteratur, blev først udgivet i 2016 af det anerkendte forlag Carlsen. Den lille prins pop-op er en fascinerende fortælling, der vil opfange læserens opmærksomhed fra første side. Den lille prins pop-op er en bog, der vil tage dig med på en uforglemmelig rejse gennem en verden af fantasi og eventyr. Denne bog er et must-have for enhver bogelsker. Den lille prins pop-op er ikke kun en bog, det er en oplevelse. Udgivet af Carlsen, er denne bog sikker på at være et hit blandt læsere af alle aldre.

  • Spar 21%
    - Mad, der gør dig glad
    af Yotam Ottolenghi
    291,95 kr.

    "Ottolenghi Comfort" er den nyeste kogebog fra Yotam Ottolenghi med mere end 100 opskrifter, der forvandler simpel comfort food til lækre smagsoplevelser.Sammen med tre sultne venner går Yotam på opdagelse i minder fra barndommen og rejser, og udforsker hvad comfort food betyder for dem hver især. De udforsker madens evne til at skabe relationer og minder, og undersøger de fire elementer af comfort: "Hvem vi spiser med", "Hvorfor vi spiser", "Hvad vi spiser" og "Hvordan vi spiser".Ottolenghi Comfort er en hyldest til hjemmelavet mad; til de minder, vi skaber og videregiver, fra sted til sted og fra generation til generation. Det er nye bud på klassiske retter som pasta og kartofler, retter i fad, nudler, supper og søde sager. En skål pasta bliver til karamelliserede løg-orecchiette med hasselnødder og sprød salvie, en varm suppe bliver til ostebrødssuppe med savoykål og cavolo nero, og en tallerken mos bliver til aligot-kartoffelmos med porrer og timian. Det er retter, der føles både nostalgiske og nye, velkendte og friske.

  • - 25 udflugts- og vandreture øst og nordøst for Málaga
    af Else Byskov
    134,95 - 438,95 kr.

    "Fod på Andalusien 2" indeholder 25 udflugts- og vandreforslag i den pragtfulde natur øst og nordøst for Málaga. Med sine 24 naturparker med uberørt og vild natur er Andalusien et eldorado for den vandreglade, og bogen tager læseren ved hånden og tager hende med ind i det ukendte Spanien. Bogen indeholder kortudsnit samt forslag til overnatninger og gode spisesteder.

  • af Maria Wittendorff
    158,95 - 177,95 kr.

    Marrakech er et af de allermest populære rejsemål i tiden – hver eneste dag året rundt ankommer hundredevis af turister fra alle egne af kloden til ”den røde by” for foden af Atlasbjergene, og danskerne er mere end godt repræsenteret. Interessen for Marrakech har oplevet et enormt boom inden for de seneste 5 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. Det er ikke så underligt, for denne by har simpelthen det hele: utallige historiske og kulturelle seværdigheder, en rig og raffineret madkultur, smukt udført håndværk, sublime dekorative detaljer samt en helt særegen stemning i byens små, smalle gader og stræder – for bare at nævne noget af det, der kan opleves her. I november 2017 udkom forfatterens første bog om Marrakech med stor succes: Marrakech – smag, steder og stemning. Efter at have erfaret, at mange rejsende på trods af bogens størrelse har medbragt den til Marrakech og har brugt den som guide, imødekommer hun dette behov ved at skrive en ny udgave i et mere handy format, som gør det nemmere at have den med på rejsen. Det har samtidig givet muligheden for at udvide indholdet betragteligt, så bogen nu er det tætteste, man kommer på en komplet guide til Marrakech – personligt oplevet og indlevende fortalt. Den første af sin art på dansk – og på andre sprog i øvrigt. Bogens emner inkl. masser af fakta og gode tips: Historie & kultur • Seværdigheder & museer • Cafeer & restauranter • Riads & arkitektur • Parker • Kulturhuse & gallerier • Hammam • Håndværk & shopping • Souk & markeder • Praktisk information Om forfatteren Maria Wittendorff er exam.art. i arabisk og mange- årig skribent og redaktør på magasiner og bøger. Hun har i 30 år rejst i Nordafrika og er drevet af mødet mellem kulturer, forståelsen af historiens cirkler og nysgerrigheden efter at udfordre og udvide sin egen begrebsverden.

  • - en rejseantologi for individuelle rejsende
    af Britt Sallingboe
    218,95 kr.

    Gør rejsen til en del af din ferie … Oplev Europa med tog er en anderledes rejsebog, der kommer omkring næsten alt, du har brug for at vide om spændende togrejser: Oplev Nord- og Sydeuropa Oplev Den Transsibiriske Jernbane Tag toget til Istanbul Få sjælen med, prøv slow travel Fortællinger om de smukkeste ruter At rejse med børn At rejse som handikappet Interrail for alle aldre Aktiv ferie Gode apps Hoteller og billige overnatningssteder Budgetrejser Luksusrejser Højhastighedstog Nattog, autotog m.m. At reducere dit CO2-aftryk Bogens artikler er skrevet af passionerede europæiske togrejsende – spækket med tips og ideer til at finde spændende billige togbilletter. Europas togguru nr. 1, Mark Smith, ”The Man in Seat 61”, har givet forfatteren tilladelse til at oversætte sin hjemmeside om togrejser fra København til byer i Nord- og Sydeuropa. Bogen er derfor en guldgrube af viden til dig, der har lyst til togrejser. Uddrag af bogen Fra Tirano gik turen til Milano med lokaltog – en billedskøn tur langs den maleriske Comosø. Regnen stod ned i stænger, da vi nåede frem. Milano Banegård var superflot, men megastor, og det var svært at finde metroen. Vi overgav os: tog en taxa til det lille studio, vi havde lejet gennem Airbnb. Det lå i Viale Piave ved metrostationen Porte Venezia. Vi blev anbefalet at spise aftensmad i Restaurant Antica Focacceria S. Francesco. Det blev en gourmetoplevelse af de store. Siciliansk mad: involtini (ruller) af aubergine og oksekød med et velsmagende fyld af den stærke ost caciocavallo, løg, brødkrummer, rosiner og tomat. Dertil siciliansk rødvin. Til dessert de lækre cannoli med ricottacreme. Deres gode espresso afrundede et skønt måltid. Om forfatteren BRITT SALLINGBOE er kunsthåndværker og forfatter til 11 bøger om design, IT og billedbehandling og har i mange år undervist i tekstildesign og digital billedbehandling. Gennem de sidste 30 år har hun rejst rundt i verden og samlet inspiration til sine bøger og tekstile collager, ofte med tog, derfor denne bog om glæden ved togrejser. Som supplement til bogen er der en blog på nettet: europarejsermedtog.sallingboe.dk bestående af 33 A4-sider med klikbare link til bogens 12 kapitler.

  • af Lisbeth Lumby Rasmussen
    215,95 - 218,95 kr.

    Hele vejen rundt er en beskrivelse af en jordomsejling på næsten 25.000 sømil (46.000 km) i det gode skib Xenia. Bogen giver et indblik i, hvad der kræves af fysik, psyke, udstyr og økonomi for at gennemføre en jordomsejling. Den beskriver de oplevelser og kriser, der dukker op undervejs, men også de refleksioner over livet, forfatteren gør sig, når hun befinder sig mange sømil fra nærmeste kyst. Bogen giver læserne et fantastisk billede af den ufattelige skønhed, Jorden besidder, men også en beskrivelse af den fattigdom, de møder undervejs. Besætningen besøger i alt 22 lande og møder forskellige kulturer – kulturer og levevilkår, der på ingen måder ligner dem, vi kender fra Danmark. Bogen kan med stor fordel læses både af mennesker, der drømmer om at tage fri fra den ofte lidt stressede hverdag og indfri livsdrømmen, men også af dem, der blot har lyst til at tage på ferie i spændende eksotiske områder. Uddrag af bogen Det er kulsort nat, og jeg har vagt. Månen er endnu ikke stået op. Jeg skuer ud i mørket for tiende gang, og pludselig dukker et grønt blinkende lys op. Jeg nærstuderer søkortet for eventuelle bøjer. Vi er mere end 400 sømil fra land, og her skal der ikke være noget som helst uden eventuelle andre skibe. Jeg kalder på Jakob og Henrik, og samtidig løber min fantasi af med mig. Jeg synes, jeg hører en stemme, der siger ”help me, help me”, men jeg kan intet se. Det blinkende lys minder om det lys, der sidder på de bøjer, der smides ud ved ”mand over bord”. Om forfatteren Lisbeth Lumby Rasmussen (f. 1956) er en eventyrer, der hele tiden begiver sig i kast med nye udfordringer. Hun har arbejdet i Grønland, besteget Kilimanjaro og rejst det meste af verden rundt, inden hun i 2017 forlader sit job som vicedirektør på et sygehus i Danmark for sammen med kæresten Henrik at indfri livsdrømmen om at sejle jorden rundt.

  • Spar 23%
    af Steen Asmussen
    198,95 - 255,95 kr.

    Med en smule nysgerrighed i rygsækken kan det hurtigt blive en god investering at droppe de oplagte vinvalg og søge uden for de traditionelle områder. Her finder du inspiration til fantastiske og vidunderlige vinoplevelser med italienske kvalitetsvine fra Valtellina-dalen, Etnas skråninger, Alto Piemonte samt Aglianico-vine fra Campanien og Basilicata. Interessen for vin er stigende i Danmark, og især interessen for italiensk vin er vokset over de seneste år. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet tager læseren på en rejse gennem nogle af Italiens mindre kendte vinområder og præsenterer vine, vingårde og druer, der ikke kendes i den brede offentlighed og i nogle tilfælde heller ikke af vinentusiasten, men hvor vinene er af høj kvalitet. Italiensk Vin – den hemmelige kvalitet sætter kvaliteten i centrum og med dette udgangspunkt inspirerer, motiverer og tilvejebringer den viden og indsigt om storslåede vine uden for den italienske vinhovedvej. Vin skal smages og nydes og forhåbentlig sætte mærkbare aftryk i smagsløgenes erindring. De vine, som bliver præsenteret i bogen, bibringer ofte større vinoplevelser end de gængse vine og er med sikkerhed meget billigere end de kendte, dyre etiketter. Hemmeligheden bag den store vinoplevelse er at kende de mest kvalitetssøgende og kvalitetsbevidste vingårde, hvilket er udgangspunktet i bogen. Vin er ofte en indforstået verden, men forfatteren præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden. Vinkvalitet og personlig smag tages under behandling, før vinområder, vine og vingårde præsenteres, og dermed afdramatiseres det vinsnobberi, der ofte ledsager vindrikning. Billig luksus er en umulig ligning, men der ingen grund til at betale mere end højest nødvendigt for den. Det er i dette lys, at denne bog skal finde sin berettigelse. Den gør det muligt for læseren at finde frem til den højeste kvalitet inden for hvert vinområde og hver vintype, og læseren motiveres til at smage med og selv bedømme undervejs. Om forfatteren Steen Asmussen er uddannet cand.polit. og har i mere end 20 år interesseret sig intensivt for italiensk vin. Den store passion blev vakt ved en vinsmagning i en Københavnsk vinhandel og blev for alvor forankret under et studieophold i Firenze. Siden mødet med den lokale vinmand i Firenze har Steen læst, rejst og smagt sig igennem Italien mange gange.

  • Spar 22%
    - Om at vandre sig til svar på livets store spørgsmål
    af Simone Jespersen
    168,95 - 193,95 kr.

    I bogen følger man forfatterens konfrontation med livets store spørgsmål; Hvad vil hun egentligt med sit liv? Hvem vil hun gerne være? Og kan en krævende gåtur gennem Caminoens parallelunivers løse så komplekse spørgsmål? Som forvirret og firetyveårig tog Simone sit livs største beslutning. Hun sagde sit job op som kommunikationsmedarbejder i et godt firma til fordel for en 800 kilometer lang gåtur. I forsøget på endelig at gøre noget drastisk og anderledes ved sin tilværelse satte hun sig for at gå Den Franske Camino fra Saint-Jean Pied de Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien. Helt alene. Kvartlivskrise på Caminoen er en bog om at turde tage springet. Om at turde gå imod alle ydre forventninger og endelig gøre noget for sig selv, og ikke for andre. I foråret 2018 tog Simone afsted mod Frankrig. Men ville hun overhovedet kunne klare turen helt alene? Både fysisk og mentalt? Et angstprovokerende valg. For hvad ville sejre? Tryghedens velkendte rammer eller ambitionen om et anderledes liv? Velvidende, at tvivl omkring beslutningen ville opstå undervejs, begav hun sig alligevel ud på en ukendt rejse, der potentielt kunne ændre hendes liv. Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogs- beskrivelser og billeder beretter om livet på Caminoen. En rejse hvor tiden går i stå, hvor ubesvarede spørgsmål besvares og hvor tankegange og tilgange til livet langsomt ændres i takt med, at kilometerne tilbagelægges. Kvartlivskrise på Caminoen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne. Om forfatteren Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet, og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til dagligt i Aalborg, hvor hun planlægger hendes næste rejse.

  • af Walter Tevis
    275,95 kr.

    En roman om, hvordan en lille talentfuld pige langsomt men sikkert ødelægges, brik for brik, på vejen for at nå til tops i den hårde skakverden.Walter Tevis (1928-1984) var en amerikansk forfatter, der udgav romaner såvel som noveller. Walter Tevis opnåede stor succes og tre ud af hans seks romaner blev omdannet til spillefilm.

  • - 40 udflugter med indlagt vandring i den sydspanske natur
    af Else Byskov
    228,95 - 363,95 kr.

    Lige bag ved Solkysten ligger den mest fantastiske, uberørte natur, som meget få mennesker kender. Denne bog tager læseren ved hånden og fører hende lige lukt ind i det ukendte Spanien. Det bliver ikke flottere noget andet sted i verden.

  • - En rejse gennem et forandret USA
    af David Trads
    273,95 kr.

    David Trads skildrer i "Amerika, hvor er du?" et uigenkendeligt Amerika, som trods splittelse og afgørende forandringer stadig formår at fascinere os på godt og ondt.Donald Trump har i sin regeringsperiode som amerikansk præsident skabt rystende splittelser ned gennem hele nationen, der famler i blinde uden et fast holdepunkt. Journalist og USA-ekspert, David Trads, tager os i "Amerika, hvor er du?" med rundt i Trumps ruiner, og viser, hvor der trods alt stadig findes fascinerende personligheder og glimt af håb om forandring."Amerika, hvor er du?" udgives i valgåret 2020, og er en skarp, underholdende og perspektiverende guide til nutidens forandrede USA.

  • af Lykke Friis
    198,95 - 268,95 kr.

    En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

  • - En søgen efter eventyr
    af Emil Midé Erichsen
    208,95 - 278,95 kr.

    AT VENDE SIG MOD HAVET er en bog der hylder fællesskabet, eventyret og familielivet, men også et opråb om, at man skal huske at stoppe op, kalibrere kompasset, og stille sig selv spørgsmålet; Lever jeg det liv jeg drømmer om?For 10 år siden stævnede Emil og hans lillebror Theis ud på en tre år lang jordomsejling. En rejse der også blev til TV2-serien ”Kurs mod fjerne kyster”.AT VENDE SIG MOD HAVET er Emils personlige og ærlige historie om de 10 år der gik, fra den dag han som helt ung, uden kæreste og forpligtigelser, drog ud i verden, og til i dag, hvor han er blevet gift, har fået to børn - og stadig insisterer på at tage på eventyr.TV2-ekspeditionen ”Den Sidste Breddegrad”, over ø-gruppen Svalbard til polarisens kant, satte tankerne i gang. Det er nu blevet til denne bog, som ikke er en klassisk rejsefortælling eller selvbiografi, men en fortælling om at udleve eventyret og samtidig prøve at leve op til det ansvar, voksenlivet bringer. At være en god nærværende far, en sød og kærlig kæreste, navigere i arbejde og karriereræs og samtidig huske at drømme, kræver ifølge Emil selv, at man holder tungen lige i munden. Men også at man indimellem tør at give slip, og vende sig mod havet med alt den usikkerhed, uforudsigelighed og ikke mindst de oplevelser, som det ubrudte hav symboliserer for ham.

  • af Kristina Stoltz
    138,95 - 152,95 kr.

    En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

  • - En togrejse
    af Torbjørn Færøvik
    138,95 - 238,95 kr.

    Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

  • - Gør din rejsedrøm til dit eventyr
    af Thomas Veber
    248,95 kr.

    "Hold kæft og rejs" er den komplette håndbog til dig, der drømmer om at rejse ud i verden. Du vil møde en række spændende personer, der hver især har taget springet og rejst jorden rundt. * Benedicte Riis, der købte en båd og sejlede til Brasilien – for derefter at køre i bil fra Alaska til Kap Horn. * Søren Dahl, der cyklede til Barcelona og senere sejlede jorden rundt. * Familien Stenbøg, der tog børnene ud af skolen et år for at rejse. * Nikolaj Astrup, der driver sin virksomhed, imens han bor overalt i verden. * Bettina og Brian, der sejlede til Caribien for mindre end en SU. … og mød mange flere almindelige danskere, der skiftede rejsedrømmen ud med deres drømmerejse. De tog alle springet, og fælles for dem er, at ingen af dem har vundet en millionpræmie i Lotto. I "Hold kæft og rejs" får du al den viden, du skal bruge, for selv at rejse ud i verden. Alt lige fra et par måneder, et år eller længere endnu. Du lærer om planlægning, at spare sammen til rejsen, og hvad du gør med arbejde, børn og skole. "Hold kæft og rejs" giver dig ikke blot et indblik i, hvordan du udlever din drøm, men også i, hvad andre almindelige danskere gjorde – og ikke mindst hvorfor.

  • - Vandring og forandring
    af Lone Klint Grønbæk
    188,95 - 298,95 kr.

    Camino - Vandring og forandring. Denne bog er en usminket og autentisk beretning om at drage alene afsted på 800 kilometers pilgrimsvandring i det omskiftelige nordspanske terræn. Gennem detaljerede rejsebreve og billeder inviteres læseren med på en spændende rejse og får et klart indblik i livet som nutidig pilgrim. Beretninger om nætter på sovesale, genstridige vabler, naturens kræfter og især portrætter af medpilgrimme, krydrer bogen.Bogens forfatter, Lone Klint Grønbæk, deler hudløst ærligt, såvel sin ydre, som sin indre rejse. Du indvies i, hvordan en lille sten kan føre til forløsning og hvordan en indre kamp, gennem 30 begivenhedsrige dage, langsomt og sikkert transformeres til uovervindelig kærlighed og tillid til sig selv og livet.Endvidere får du indblik i, hvordan livet kan komme til at hænge sammen igen, netop som håbet er mere usigtbart end bjergtoppene i morgendisen. Bogen handler, i al sin enkelhed, om at gå sin egen vej, for at finde sig selv og komme videre, som et helt menneske.

  • Spar 22%
    - Læsø – et gastronomisk skatkammer
    af Helle Brønnum Carlsen
    168,95 - 193,95 kr.

    Bogen er en længe ventet og kærkommen efterfølger af Mine somre i paradis, som forfatteren, Helle Brønnum Carlsen, udgav i 2003. Den er nu totalt udsolgt og uopdrivelig. Vore somre i paradis er en perlerække af enkle sommeropskrifter, der tager sit udgangspunkt i Læsøs gastronomiske skatkammer, men bogen kan sagtens bruges andre steder i det danske sommerland, hvor der er hav og mark i nærheden. Centralt står enkelhedens velsmag, de gode råvarer og ikke mindst den gode fortælling om madens evne til at skabe samlende sommerdrømme og længsler. Bogen er spækket med sommerbilleder og flotte madfotos taget af fotograf John Bendtsen, der tabte sit hjerte til Læsø, da han lavede den første kogebog i 2003 sammen med Helle Brønnum Carlsen. Her er opskrifter på alt, fra hvordan man koger en kartoffel og en jomfruhummer til forførende jordbærkager eller overdådig rabarberlagkage. Opskrifterne er suppleret med råvareinformationer og fortællinger om leverandørerne og inddrager familien i både måltiderne og ikke mindst i madlavningen, ligesom venner, naboer og gode restauratører også er leverandører af opskrifter og inspiration. Bogen er en personlig kærlighedserklæring til den vidunderlige ø Læsø, hvor Helle Brønnum Carlsen har holdt sommerferie hele sit liv; samtidig med det er bogen særdeles anvendelig. Dette viser sig, når glade læsere af den første bog kommer hen til forfatteren om sommeren og beretter om deres favoritter fra den og samtidig spørger, om der dog ikke snart kunne komme en fortsættelse. Det er tiden blevet moden til nu, hvor forfatteren og hendes børn har udviklet over 50 nye opskrifter og samtidig medtager nogle få af de gamle evergreens til dem, der aldrig nåede at få fingre i den første bog. Om forfatteren Helle Brønnum Carlsen er lektor i Madkundskab på Københavns Professionshøjskole med en ph.d. i mad og æstetik. Hun har skrevet 20 kogebøger og 5 undervisningsbøger til madkundskab i både grundskolen og på læreruddannelsen. Er desuden madanmelder på 30. år, nu for White Guide, og skriver videnskabelige fødevareartikler for Weekendavisen. Hun underviser også i grundskolen i både madkundskab og andre fag og er ressourceperson i Undervisningsministeriet, når der skal skrives fagformål.

  • - Landskaber, mennesker, produktion og gastronomi
    af tekst, Jeppe Gents, Sara Hindkjær Gents & mfl.
    165,95 kr.

    Den ultimative rejse-, spise-, drikke- og gør-det-selv bog om cider.Bogen er skrevet af pioneren indenfor dansk ciderproduktion, Jeppe Gents, som også står bag eksportsuccesen, Fejø Cider.Cidermesteren og fotografen har gennem fire år gennemrejst Normandiet, Bretagne, det engelske Ciderland, nordspanske Asturien og den tyske Apfelwoi-region Hessen. Herfra rapporterer de om de bedste producenter, folkefesterne, barerne, landskaberne, kulturen og måltiderne. Skulle du få lyst til at lave din egen cider - den ægte - så indeholder denne bog endvidere en række tekniske kapitler til vejledning for en ny generation af cidermestre.Brug også bogen som rejseguide til nogle af Europa smukkeste regioner, langt fra de gængse turistruter: Spis østers og drik poiré på Breizh Café i Saint-Malo, oksefilet med cabrales-sauce på Casa Trabanco i Asturien, eller nyd en skinstegt multe med Fejø Cider på restaurant en Fuldkomne Fisker i Onsevig på Lolland.

  • Spar 23%
    - 20 fortællinger fra Eventyrernes Klub
    af Jesper Grønkjær
    231,95 kr.

    En bog om passion, kvalitetstid og rollen som far. Og om at skabe store oplevelser med sine børn. Alt sammen pakket ind i eksotiske rejseberetninger.Eventyrernes Klub er en forsamling af Danmarks mest legendariske globetrottere. Deres baggrunde er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de er draget af udlængsel og en eventyrtrang til at opleve verden. Fra de vilde storbyer til de øde sletter. Fra dybe jungler til golde ørkener. Fra den solfyldte savanne til det iskolde Antarktis. En anden ting, de har til fælles, er, at de er familefædre.Igennem 20 fortællinger kommer vi med, når eventyr skabes i samarbejde mellem far og barn. Historierne er så levende fortalt, at det er lige før, man føler, at man selv er med i teltet i junglen, i kanoen på den fossende elv eller i firehjulstrækkeren, når den pløjer sig igennem det afrikanske vildnis i jagten på nye oplevelser hos fjerntboende stammefolk.Bogen er fyldt med vilde anekdoter om både sjove og til tider farlige situationer med far og barn sm fælles hovedpersoner. Der er sjove betragtninger, kærlige oplevelser samt refleksioner om livet, set med såvel den voksnes som barnets øjne. Alt sammen fortalt med masser af livsglæde og ledsaget af smukke fotos.Mød bl.a. direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, astronaut Andreas Mogensen, skipper og tv-vært Mikkel Beha, foredragsholder Daniel Rye, polarforsker John Andersen, forsker Eske Willerslev og tryllekunstner Jesper Grønkjær - og mange flere.Om forfatterenJesper Grønkjær er en af Danmarks mest benyttede tryllekunstnere og foredragsholdere. Han drager på ekspeditioner til klodens afkroge for at vise, at smilet er det sprog, vi alle taler – på tværs af landegrænser, hudfarve, økonomi og religion. Han har besøgt vagter i Nordkorea, stammefolk i Afrika, munke i Himalaya, indianere i Amazonas, kannibaler på Ny Guinea og massemordere i Sydamerika. Han er kendt for sine bøger, hvor han interviewer bl.a. præster, kræftpatienter, toppolitikere, gangstere, prostituerede og børn på lossepladser. Sideløbende er han skuespiller, klummeskribent for aviser og samfundsdebattør på TV2-Østjylland.

  • - En italiensk rejse
    af Jørgen Johansen
    206,95 kr.

    Jørgen Johansen inviterer læseren med på pilgrimsfærd i sporene på den berømte helgen, digter, prædikant, dyreven og miljøforkæmper Frans af Assisi (1181-1226).Rejsen begynder i Assisi, middelalderens blomstrende handelsby, hvor Frans af Assisi blev født ind i en købmandsfamilie, hvis penge og forbindelser gjorde det muligt for ham at rejse i store dele af Italien.Med Johansen som kyndigguide til epokens kultur, kunst og historie følger vi Frans’ rejser i Umbrien, men også til Venedig i nord og til Rom i syd. Områder, som Johansen beskriver så levende, at lyde, stemning og dufte kommer helt tæt på. Samtidig betyder Johansens store viden og kulturhistoriske overblik, at Frans’ egen epoke føles nærværende.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE fortæller den fascinerende historie om købmandsarvingen, der gav alt væk til de fattige, omgikkes spedalske, stiftede en munkeorden med fattigdom og ydmyghed som idealer og levede sit liv i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen. Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er blevet et centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen.Bogen er rigt illustreret og gennemgår de største hovedværker i kunstnernes behandlinger af Frans af Assisi – fra middelalderen over renæssancen til moderne tid.PÅ FRANS AF ASSISIS VEJE er på én gang den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en Italiensrejse, som man kan nyde og varmes ved under de nordligere himmelstrøg.Om forfatterenJørgen Johansen, født 1941, er forfatter og journalist. Har siden 1964 været litteraturanmelder ved Berlingske. Var i en lang årrække chef for DR Kultur, hvor han blandt andet var vært på programmet Europaklip. Har udgivet en lang række bøger, blandt andet VEJEN TIL ROM, VEJENE TIL SANTIAGO og VEJE TIL NIDAROS.

  • - Del 2: En individualist i en brydningstid
    af Kim Dirckinck-Holmfeld, Elisabeth Gehl & Marie Louise Kampmann Soldbro
    398,95 kr.

    Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

  • af Philip Steele
    148,95 kr.

    En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden til faraoernes land, hvor fabelagtige skatte lå begravet i tusinder af år. De fantastiske og næsten fotografiske illustrationer viser nogle af Det gamle Ægyptens mest storslåede skatte på nært hold. Fra Tutankhamons gyldne maske og den verdensberømte statue af Nefertiti til smukke malerier og brætspil. Find ud af, hvad de gamle ægyptere troede, der skete med mennesker efter døden, og hvorfor de begravede de døde med bøger fulde af magiske formularer. Se, hvordan man dækkede et bord for en prinsesse, og hvordan en kattemumie ser ud. Tag med på en rejse ind i fortiden, og oplev nogle af verdens vildeste skatte.Fra ca. 8 år.I samme serie: Den fantastiske bog om Det gamle Rom

  • - Gæðinger og godheste
    af Lise Hvarregaard
    383,95 kr.

    I Nordislandske heste Gæðinger og godheste kan du læse om islandske heste, og de historiske rødder i Nordisland. Nogle af de ældste og mest kendte avlslinjer stammer fra Nordlandet. I Skagafjord begyndte man at avle egentlige rideheste på gården Svaðastaðir i 1800 tallet. Men hvor kom de oprindeligt fra? Der gik ry af heste fra Svaðastaðir-linjen og snart bredte avlslykken sig til gårdene omkring. Læs om: - Svaðastaðir - Kolkúos - Flugumýri - Hólar - Hindisvík - Hofsstaðir Linjerne trækkes helt frem til hestene i dag. Bogen kan også bruges som rejseguide for den rejsende til Nordisland med interesse for historie og heste. Mere end 70 fotos og illustrationer. Nordislandske heste bygger på kilder, der ikke tidligere har været oversat til dansk.

  • af By Stine Reintoft Reintoft
    103,95 kr.

    QUIET PLEASE- Vi Tegner Bornholm.By Stine ReintoftDen største glæde i mit liv har altid været at tegne.Der er aldrig gået en dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at tegne, fordybe mig og tage et pust fra hverdagen ind i farvernes univers.Glæden ved at tegne og male fik jeg fra min morfar,,Kunstmaleren Paul kastrup ,der stort set har lært mig alt det,jeg kan idag."Quiet Please-Vi tegner Bornholm" ..har jeg har valgt motiver fra en af verdens smukkeste Øer, nemlig Bornholm..Jeg har altid elsket at være på sommerferie på Bornholm og den smukke natur og søde mennesker.Jeg vil med denne malebog håbe, at folk i alle aldre vil hygge sig ved selv, at lægge de farver på illustrationerne som de kan li.På min hejmmeside på Facebook; Quiet Please-By Stine Reintoft-, kan man dele sine farvelagte tegninger, samt på Instagram siden;QUIETPLEASE_BYSTINEREINTOFT,hvor man kan like og evt. lade sig inspirere af andre.Så kast dig ud i dit eget farveorgie. Bogen er tænkt som afslapning ogfornøjelse til rolige stunder. En ny trend er lanceret i Danmark.Stine Reintoft Illustrator og Owner af By Stine Reintoft

  • - Min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet
    af Maria Techow, Emilie Frijs Due & Bente Burke
    308,95 kr.

    En udstationering er både et spændende nyt kapitel og en stor omvæltning for hele familien. Udstationeringen vil ofte påvirke børn på en anden måde end voksne, fordi børnene er midt i deres udvikling. Det kan derfor være overvældende at blive hevet ud af sine vante rammer for at tilpasse sig en ny kultur og siden finde fodfæste tilbage i Danmark. “Go! Min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet” er en guidebog og scrapbog til børn mellem 6 og 13, der udstationeres med deres familier. Bogen hjælper barnet til at skabe mening og sammenhæng af deres oplevelser både før, under og efter udstationeringen. Barnet guides til at samle minder, holde kontakter, og bearbejde svære tanker og følelser. Bogen er fyldt med citater og gode råd fra børn, der selv har været udstationeret, hvor de deler tanker og erfaringer om opvæksten i udlandet og hjemkomsten til Danmark. Bogen er udviklet af fagfolkene Maria Techow, Emilie Frijs Due og Bente Burke fra Kompetenceenhed for Udstationerede, Center for Familieudvikling. Forfatterne har mange års erfaring med at yde psykologisk støtte til familier før, under og efter en udstationering.

  • af Christina Ramskov
    188,95 - 199,50 kr.

    Maria og hendes venner må tage til Yukionnas rige for at få svar samt finde den næste brik for at få Kitty tilbage, inden de må opsøge Freja, som har hendes sjæl, men det viser sig alt sammen at være lettere sagt end gjort. Rejsen mod at få Kitty tilbage er kun lige begyndt og er kun ét problem ud af en lang række, som Maria må tage sig af, mens hun finder ud af mere om, hvem hun selv er, og hvad hendes og den magiske verdens fremtid vil bringe. Og hun er ikke alene, en ny fremtid venter både hendes familie og venner, mens hun får flere svar om fortiden, og mørke væsner fra skyggerne lægger planer, som vil påvirke alle – og ikke kun i den magiske verden. Havets stemme er den fjerde bog i serien om Maria Carlsen og hendes eventyr. Uddrag af bogen Karl vidste ikke, hvad det var, Maria gjorde ved ham. Hans øjne var fyldt med tårer, som begyndte at regne ned over hans ansigt, smerten i hans bryst begyndte at lette, hvad der virkede som at være første gang siden Kittys død, og med ét lød hele deres ide ikke som noget, der kunne gå galt, men som hans mulighed for at få sin lillesøster tilbage. ”Kitty er en del af min familie, og jeg vil altid hjælpe min familie, så vi gør det her med eller uden din hjælp.” Marias hånd slap nu Karls ansigt. ”Og jeg respekterer det fuldt ud, hvis du vælger at blive, så ses vi blot om nogle dage, når jeg kommer med din søster,” afsluttede Maria, tog halskæden på igen og rejste sig op. Om forfatteren CHRISTINA RAMSKOV (f. 1989) bor i Albertslund. Hun er ordblind, men har ikke ladet det begrænse drømmen om at blive forfatter. Havets stemme er hendes fjerde udgivelse.

  • - Fra Østersøen til Göta Kanal
    af Jette Varmer
    178,95 kr.

    OVER SØ OG LAND handler om en sørejse gennem Sverige. Sammen med sin mand og lille søn tager forfatteren os med på et halvt års sejlads, fra den vindblæste skærgård ved Østersøen til det milde kulturlandskab omkring Göta Kanal.Da rejsen tager fart, myldrer det ikke bare frem med naturbeskrivelser og udfordringer fra vejret, men også med historiske anekdoter. Her handler det ikke kun om konger og adelsfolk, men også om den kummerlige tilværelse, de svenske fattigbønder fristede hver eneste dag. På det nederste trin i hierarkiet fandt man 58.000 bondesoldater og straffefanger. Det var dem, der byggede Göta Kanal – med ødelagte rygge, jernbeslåede træspader og et håb om en alderdom i frihed.Jette Varmer er både sejler og naturmenneske, og hun beretter om sejlertilværelsen, så man føler, man er med om bord på den 30 fods sejlbåd – hvad enten vinden hyler i masten eller besætningen nyder de lyse sommernætter i yderskærgården.Bogen kan læses som en rejsebeskrivelse, men er også et værdifuldt supplement til lystsejleren, der planlægger en rejse gennem Göta Kanal. Bagest i bogen findes et afsnit om sejlads i Sverige samt en ordliste over maritime udtryk.Forfatteren har tidligere glædet både søulke og landkrabber med BALLADEN I HAPARANDA – ET HALVT ÅRS SØREJSE MED SEJLBÅDEN KALIF.Med fortællingen om en rejse OVER SØ OG LAND vender hun stærkt tilbage med budskabet om, at det sagtens kan lade sig gøre at trække stikket ud og sejle på langfart - også med et mindre barn om bord.

  • - Hvorfor verden er fem gange smukkere set fra en motorcykel
    af Henning Bitsch
    198,95 kr.

    Motorcykel oplevelser fra seks kontinenter gennem mere end 22 år. Alt fra off road gennem Sahara og Gobi ørkenen til ture på tværs af USA. Fra 250 kubik Honda XL til BMW R 1200 GS. En bog som fortæller om et meget varieret liv på motorcykel.Bogen er et sammendrag af dagbøger skrevet på turene og avisartikler sammenskrevet med nutidig tekst.Bogen starter med en tur på tværs af USA på en Harley og slutter med en tur 22 år senere gennem Østeuropa, Tyrkiet og Balkan på en BMW LT. En bog der vil appellere til alle der har interesse i motorcykler eller blot kan lide at rejse. Her er 210 sider intense rejseoplevelser med mere end 120 farvefotos. Bogen kan bruges som inspiration eller blot som underholdning.Forfatteren Henning Bitsch har levet et interessant liv og besøgt 6 kontinenter og over 55 lande. Han har boet i USA i en længere periode, hvor en stor del af omgangskredsen var motorcykel kørere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.