Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.
"Et mesterværk" * * * * * * Christian Møgeltoft, Jyllands-PostenLeena Krohns gennembrudsroman fra 1985, der har opnået kultstatus bl.a. i USA, består af en samling breve, alle ubesvarede, fra en kvinde, der er landet i insektbyen Tainaron, uden at hun kan huske hvorfor. En kafkask meditation over livets cyklus og en fremsynet litterær kommentar til det antropocentriske verdensbillede.”Forfatteren antyder, at intet adskiller sprog og musik; hendes elegante sproglige melodier fortryller sjælens øre” Publishers WeeklyAndre romaner på dansk af Leena Krohn: Bipavillonen 2014; Hotel Sapiens 2015; Fejltagelsen 2016.
Christian Graugaard (f. 1967) debuterede som digter midt i firserne. Siden kastede han sig over lægegerningen, men er stadig en kender og elsker af sprog, kunst og kultur. I dag er han universitetsprofessor i sexologi og gør sig tillige bemærket som digtoversætter, skribent og kritiker ved dagbladet Politiken.I skønneste uorden er forfatterens lystigt strittende kollage af små og store tekster fra 1985 til i dag. Rejsebreve og lyriske refleksioner. Erotisk fabulering og kærlighedserklæringer til nære og fjerne idoler. En hyldest til verden og hverdagen. Teskter til fornøjelse, undren og eftertanke.
Harald Conradsens dagbog fra rejsen til og fra Italien i 1846 til 1850 har kunstneren brugt til at fastholde detaljer erindring om selve rejsen samt om museer, kunstnere, steder og mennesker, han mødte på sin vej. I begyndelsen af dagbogen er det tydeligt at skriverierne er brevkladder til hans forlovede, Regine Ørgaard, af veninder kaldet prinsessen af Christianshavn.Senere, da Conradsen ankommer til Rom, må læseren finde sine oplysningerne fra hans breve, udgivet i 2. bind i 2023. Da rejsen atter går hjemad, bliver dagbogen kun brugt flittigt indtil ankomsten til Paris, hvor han tilbringer vinteren. Sidste del af rejsen går via London, Belgien samt med varsomhed Tyskland på grund af oprøret i hertugdømmerne 1848-51. Adskillige af oplysningerne fra rejsen findes kun i denne dagbog, f.eks. Conradsen interessante notat om farverester på antikke statuer, samt hans beskrivelse fra Pompei af Marcus Lucretius patricierhus, der året inden var blevet udgravet. Dagbogen har tilhørt bibliotekar Julius Clausen, der donerede den til Det kongelige Bibliotek 1938. Muligvis var det oprindelig tænkt, at dagbogen suppleret med nogle breve skulle have indgået i serien "Memoirer og Breve", der udkom 1905-27 i 51 bind, men bind 52 udkom aldrig.
Idyllen i den danske kunstnerkoloni i Rom krakelerer i 1849 af uroligheder, paven jages på flugt og republikken udråbes. Da Garibaldi holder sit indtog i Rom, angriber de ilandsatte franske tropper pavestatens hovedstad. Kunstnerne forsøger uden held at forlade pavestaten, indtil en meget foretagsom adelig kvinde bruger al sin snilde og eliminerer forhindringerne. Senere på året forlader Harald Conradsen Italien og begynder sin hjemrejse via Paris og London.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.