Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rejselyst

Her finder du spændende bøger om Rejselyst. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - en sejlerpiges eventyr
    af Stine Buhl-Hansen & Lærke Buhl-Hansen
    187,95 kr.

    Lærke er en pige midt i 20’erne. Hun er vokset op med havet som sin legeplads. Gennem flere år har hun boet på sin sejlbåd i Aarhus lystbådehavn og brugt det meste af sin tid på windsurfing på eliteplan. En kold og grå søndag i september sejler hun sammen med tre unge gutter afsted fra Danmark med kurs mod varmere himmelstrøg. Hun er skipper på sin egen båd og står alene med det overordnede ansvar. Eventyret og rejselysten tager hende og hendes båd hele vejen til Kap Verde og retur, og undervejs får vi indblik i oplevelser, tanker og refleksioner samt selve dagligdagen under langturssejlads. Uddrag af bogen Når man sejler med folk, der ikke har sejlet så meget før, er natsejlads ofte en af de ting, de efterfølgende udpeger som noget af det fedeste. Der falder en helt anden ro på båden når vi sejler om natten, og det er som om man bliver meget mere tilstede i nuet. Mange af de samtaler vi har på nattevagterne, bliver bare lige det dybere eller til tider mere underlige, end de ville have gjort i dagslys. På natsejladsen fra El Hierro til Las Palmas var det exceptionelt stjerneklart og himlen var fyldt med stjerneskud. Lige efter jeg havde lagt mig i min køje, efter at have overdraget vagten til Marie og Julie, lød der et kæmpe glædesudbrud fra cockpittet. Marie var helt oppe at køre over stjerneskuddene, som hun ikke var vant til at se, da hun kommer fra indre København, hvor der er masser af lysforurening i luften. Om forfatterneLærke Buhl-Hansen (f. 1992) bruger det meste af sin tid på windsurfing og sejlsport. Hun har gennem flere år boet på en båd i Aarhus, hvor hun ved siden af windsurfing på eliteniveau og forskellige sejlrelaterede jobs også studerer til maskiningeniør. Lærke er sjældent i Danmark længe ad gangen – hun er ekstremt ambitiøs og dedikeret til sin sport, men også flyvsk og eventyrlysten og kan lide at gå sine egne veje. Stine Buhl-Hansen (f. 1989) bor sammen med sin kæreste i København, hvor hun arbejder ved et analyseinstitut. Hun har læst statskundskab og skrevet speciale om deleøkonomiens indflydelse i Danmark. Stine er meget social og elsker at rejse og sejle – gerne under sydligere himmelstrøg med et tvist af eksotiske oplevelser.

  • - Mod på at rejse. Fortællinger fra De Berejstes Klub
    af Antologi
    497,95 kr.

    Prisbelønnet af Bogforum og NAFF Book Award som "ÅRETS BEDSTE REJSEFORTÆLLING 2021". NAFF står for Nordic Adventure Film Festival.De Berejstes Klub er for landets mest rejselystne, erfarne og passionerede rejsende. Kriterierne for at blive medlem er skrappe, og mange af de 1.200 berejste, som er blevet optaget, siden klubben blev stiftet i 1996, opfatter det at være berejst som en bevidst livsstil og har en iboende udlængsel, der involverer andet og mere end bare det at dase ved en pool på en charterferie. Denne bog udkommer i 25-året for grundlæggelsen af De Berejstes Klub og indeholder et udvalg af de allerbedste rejsehistorier, der er blevet fortalt i klubben. ”Kronisk rejsefeber” er fyldt med et halvt hundrede og ét rejseeventyr fra alle syv kontinenter og fortalt af berejste med noget på hjerte. Man mærker rejseglæden og ønsket hos de berejste fortællere om at skabe en større forståelse for vores omverden, udvide læsernes horisont og udstyre dem med et større udsyn. For rejseberetningerne består af autentiske skildringer, der er forskellige fra de stereotype forestillinger, medierne ofte er med til at tegne. Fortællingerne i ”Kronisk rejsefeber” giver således unikke perspektiver, der kan udvide ens horisont, og de indeholder hver især et personligt budskab. Bogen er struktureret som spring fra kontinent til kontinent, fra et land til det næste, fra en rejseform til en anden, så man som læser kommer hele verden rundt og hele tiden møder noget nyt og overraskende. Sammen med hver rejseskildring er der citater fra rejselitteraturens eller rejsejournalistikkens verden, såkaldte epigrafer, som sætter en stemning og ofte er fra samme område eller fra en lignende situation som den tekst, epigraferne står sammen med. På denne vis trækkes der tråde til de rejsende, der har været før – eller i nogle tilfælde efter – de berejste fortællere, og epigraferne indrammer og sætter fortællingerne i perspektiv. Søger du inspiration til din næste rejse, eller vil du gerne drømme dig væk hjemme på sofaen med beretninger fra nær og fjern, der smitter med rejsefeber, er denne bog en perfekt indgang til rejselitteraturens og de berejstes verden. Sagt om serien ”Kronisk rejsefeber”: “Fremragende samling af rejsefortællinger. For alle der elsker at rejse, læse om rejser eller de, der søger inspiration til nye rejser. Uanset om man er til rejser hjemme fra sofaen eller til større eller mindre eventyr, så er bogen til stor glæde og inspiration.”– Anne Birgitte Langkilde Hundahl i en lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter (DBC).“Det er en fantastisk tour de force i dansk rejseliv gennem 25 år. En tidsepoke hvor verden åbnede op og gjorde det muligt at rejse ud langt fra alfarvej – også for almindelige folk. Som sådan bliver man oprigtigt glad af at læse bogen, som i sig selv er en påmindelse om, at kloden er forunderlig (især i en tid, hvor man ikke kan komme så meget rundt i verden), og at mødet mellem mennesker på rejsen er en form for dialog, som rummer fantastiske øjeblikke. At bogen får fastholdt disse historier er en fantastisk bedrift og vidner om et fint redaktionelt arbejde med en fin forståelse af rejselivets grundfortælling … En af årets bedste bogudgivelser i genren. En bog som mange vil finde stor fornøjelse i at læse, og som i fremtiden uden tvivl vil være et referencepunkt for mange danske rejsende med de store eventyr i blodet.” – Bugge Holm Hansen i magasinet Luksus.land“Den nye rejsebibel. Fuld af fascinerende fortællinger fra de mest berejste mennesker i landet … ‘Kronisk rejsefeber’ udvider virkelig min verden med dens betagende beretninger. Historierne er korte, lette at gå til og giver mig i den grad rejsefeber … En rigtig god og flot rejsebog, som helt sikkert har givet mig inspiration og stof til de mange rejsedrømme” – Joan Juanita Andersen i rejsemagasinet Rejsrejsrejs.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.