Bøger om Religiøsitet

Tag ansvaret for friheden er en filosofisk politisk samfundsanalyse af den globale økologiske krise og betydningen af den stigende ulighed krydret med personlige oplevelser medmenneskeligt og spirituelt. Et værdidebatindlæg med baggrund i Grundtvig og Marx' tanker og frihedssyn, mine livsoplevelser, min religiøsitet og socialistisk indstilling. Individet og fællesskabet i vores del af verden har aldrig haft så stor frihed til at skabe vore livsbetingelser. Denne frihed kræver etisk ansvarlighed i forhold til både det personlige plan samt til kloden og den globale sameksistens vi lever i samtidigt med, at vi har ansvaret for livsbetingelserne for fremtidige generationer. Vi har ansvaret for at vores frihed ikke sander til i en fremmedgørende medmenneskelig fattig og stressskabende forbrugerfrihed, der bringer kloden i ubalance. Jeg er tillige optaget af koblingen mellem religiøsitet og udvikling af det demokratiske og frihedsskabende samfundsfællesskab. Af udviklingsmuligheden imod liberal socialisme. Verden ser ud, som vi som menneskehed vælger eller tillader, den skal se ud. Det er den frihed vi har og derfor den frihed vi skal tage ansvaret for. Det forpligter!

”Vær gode mennesker, det er tilstrækkeligt” Sætningen er essensen af, hvad præsten Manuel vil lære indbyggerne i den lille landsby Valverde de Lucerna, der ligger for bjergenes fod og spejler sig i søens blanke vand. Men under hans egen overflade er billedet mere mudret. Uventet begynder han at spejle sig i den fra Amerika hjemvendte fritænker Lázaro – og omvendt. Don Manuel den Gode er en eviggyldig lille perle om tro, tvivl og meningen med tilværelsen, charmerende, tragisk og livsbekræftende. Miguel de Unamuno (1864-1936) var spansk tænker, dramatiker og forfatter af både poesi, drama, romaner og essays. Unamuno blev bl.a. stærkt inspireret af Søren Kirkegaards eksistentialisme og lærte sig dansk for at kunne læse og oversætte ham. Don Manuel den Gode betragtes som forfatterskabets højdepunkt og syntesen af Unamunos tænkning; teksten skulle efter sigende have bragt ham den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum.

På baggrund af Thit Jensens personlige erfaringer fra opvæksten i Nordjylland beskriver novellesamlingen en række hårde jyske liv. Eksempelvis fortælles der om købmandskonen Anne-Meta, som føder elleve børn i løbet af tolv år og samtidig passer både hjemmet og købmandsbutikken. En skæbne der minder om Thit Jensens egen mors. Moderens situation bevirkede, at forfatteren brugte en betydelig del af sit liv på at kæmpe for prævention og kvinderettigheder. Andre af novellerne beskriver så forskellige temaer som ægteskab og religiøsitet samt mandens magt over kvinden. Alt sammen skrevet med Thit Jensens karakteristiske skarphed."Thit Jensen var en forkæmper for kvinders frihed og ret. Hun var med til at give magten over kvinden tilbage til kvinden selv; at gøre kvinden anerkendt som fuldbyrdet, voksent individ frem for et barnagtigt væsen med brug for en værge" - Camilla Dorthea Bundgaard, Jyllands-PostenGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

Stadier paa Livets Vei er et af de værker, som Søren Kierkegaard arbejdede meget intenst med, og som går tæt på hans egen livshistorie, hvorfor den kan ses som en slags grundbog for ham. Man får i bogen en glimrende tilgang til, hvad et liv, en eksistens og en menneskelig udvikling er. Efter Kierkegaards opfattelse gennemgår man typisk nogle stadier eller eksistenssfærer, der også har noget med modenhed at gøre. De fleste er æstetikere og livsnydere fra barnsben af, mens de fleste med tiden også bliver mere etiske og ansvarlige. Om man tager springet til det afgørende stadium i form af religiøsiteten, er ikke nogen selvfølge, men ifølge Søren Kierkegaard er det givet, at man kun får det godt med sig selv, såfremt man får et liv med Gud.Uddrag af bogenDa de fem herrer går fra selskabet, er det blevet morgen, og mens hestene spændes for vognene, som Constantin har stillet til deres rådighed, spadserer gæsterne en tur. De går ad en lille sti over en mark og kommer til en indhegnet have. Her ser de et lysthus, og man må ikke glemme påvirkningen af al vinen. Det får dem til at blive meget nysgerrige og også lidt dristige, for de skjuler sig i krattet, mens de titter ind ad vinduerne. De får øje på to mennesker, som Victor straks genkender, og han udbryder: ”Det er jo assessor Vilhelm og hans Frue.” På sådan en finurlig måde etablerer Kierkegaard en overgang fra æstetikkens råderum til etikkens virkefelt, for som i Enten – Eller er det den vej, vi alle (formentlig) skal, og assessoren har forstand på etik.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, foredragsholder og har et omfattende forfatterskab bag sig. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker i såkaldte guider. Det er således muligt at læse Kierkegaard selv og samtidig få formidlet hans tanker via en guide.

Afrika begynder i Napoli, siger man længere nordpå i Italien, og selv om det ikke er ment som en kompliment, kan man også som turist se mere end et gran af sandhed i den pointe. Havets nærhed, solen, menneskemylderet, de ramponerede paladser og gadehandlerne peger mere i retning af Marseilles,Tanger og Algier end de gængse europæiske destinationer. Napoli er Italiens tredje største by kun overgået i indbygger antal af Rom og Milano og fuld af trestjernede seværdigheder, der ikke er meget kendt i Danmark. Men det er også en by, der i største delen af sit næsten 3000-årige liv er blevet stedmoderligt behandlet. Napoli har også fået sin rigelige del af naturkatastrofer og an- den modgang. Mest berømt er Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr., der ødelagde de nærliggende byer Pompeji og Herculanum. Denne bog handler mest om kirkerne og klostrene i Napoli, om tro og overtro, helgener og mirakler. Som altid i Europas gamle byer er kirkerne oplagte som afsæt, hvis man gerne vil vide noget om topografi og historie, og hvis man er nysgerrige er kunstens klassisketemaer og de store personligheder, der i ældre tid var beslutningstagere, meningsdannere og smagsdommere. Der er nok at undres over. Og nok at overraskes af.

Religion står i dag i et underligt dilemma. Danskerne bliver mere og mere kritiske over for etablerede religiøse praksisser, samtidig med at stadig flere søger mening og vejledning i religiøse kontekster, traditionelle såvel som alternative. Folkekirkerne står tomme om søndagen, men kirkegårdenes gravsteder pyntes op med lys og religiøse symboler. Mange sætter deres egen individuelle tro sammen ud fra forskellige trossystemer som buddhisme, kristendom, hinduisme og new age og opsøger healere og hellige kilder ved sygdom. Hos filosoffen Ludwig Wittgenstein finder man undersøgelser af en sådan religiøsitet, som er løsrevet fra kulturens etablerede religion. Han var dybt optaget af de grunde, som gør mennesker religiøse, samtidig med at han aldrig udviste nogen synderlig interesse for den etablerede religion i sin samtid. Som det er tilfældet for mange i dag var det religiøse for Wittgenstein et personligt projekt. Igennem det religiøse søgte han at finde en referenceramme, som kunne etablere mening i hans liv. Antologien fremstiller den nutidige relevans af Wittgensteins religionsopfattelse og præsenterer samtidig et levende forskningsområde ved at samle de mest fremtrædende danske forskere fra filosofi, teologi og religionsvidenskab inden for Wittgensteins religionsfilosofi.