Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Renæssancestudier

Her finder du spændende bøger om Renæssancestudier. Nedenfor er et flot udvalg af over 5 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Giovanni Pico Della Mirandola
    117,95 kr.

    Den italienske renæssancefilosof Pico della Mirandolas berømte Tale om Menneskets Værdighed fra 1486 foreligger hermed for første gang på dansk med en grundig indledning om den historiske og filosofiske baggrund. Pico præsenteres som på én gang en humanistisk og universalistisk tænkende filosof og teolog

  • - Dansk, europæisk, globalt
     
    167,95 kr.

    Renæssancen er et omstridt begreb. Det bruges ofte uden større overvejelser om en periode af Europas historie, overgangen fra middelalder til nyere tid. Men skal man sætte årstal på denne periode eller endda definere, hvad begrebet renæssance indebærer, bliver meningerne hurtigt delte. I denne bog diskuteres renæssancebegrebet ud fra forskellige faglige traditioner, naturvidenskabeligt såvel som humanistisk. Bl.a. forsøger bogen at sætte dansk 1500-tal ind i større sammenhænge. Artiklerne afspejler de første års diskussioner i Forum for Renæssancestudier ved Københavns Universitet der i 2004 havde 20-års jubilæum.

  • - Fra Il Novellino til Decameron
    af Anders Toftgaard
    127,95 kr.

    »Romanen er en åben, gammel luder: alle ligger i med hende [.] Novellen, derimod, er en opvakt gudinde: hun vælger sine bejlere kræsent og kurrer som en due, når de får hende.«Den markante udmelding kommer fra Alex Linklater, medlem af priskomitéen for den nyetablerede britiske National Short Story Prize. Internetboghandlen amazon.com er tilsyneladende også blevet grebet af en ny novellestemning ved at lancere et helt nyt Shorts program, hvor man kan købe kvalitetsnoveller digitalt til 3 kr. stykket. Novellens renæssance er forestående.Måske er det ikke så overraskende. Mennesket har altid fortalt og haft lyst til at lytte til korte historier. Men man har ikke altid nedskrevet og læst den type korte fortællinger, som vi i dag kender under navnet novel-ler. Ordet novella begyndte man først at bruge om en bestemt type litteratur i Toscana i 1300-tallet, og siden har novellegenren udviklet sig i mange retninger.Anders Toftgaard undersøger i sin nye bog udviklingen af novellen som litterær genre i 1300-tallets Italien. På den baggrund opstiller han en definition af novellen, således som den fremtræder i Boccaccios Decameron. Med den går han på jagt efter tekster, der kan minde om noveller i andre perioders og kulturers litteratur, fx den arabiske, men især den antikke græske og romer-ske.Toftgaards undersøgelser afsætter en række spørgsmål, hvoraf det vigtigste måske er, om novellegenren er et udtryk for en ændret opfattelse af virkeligheden, eller om den måske snarere er udtryk for en ændring i, hvilke opfattelser af virkeligheden der bliver registreret af det litterære kredsløb. Eller sagt på en anden måde: Hvorfor opstod novellen pludselig som genre - og hvorfor tilføres novellen pludselig nyt liv igen?Anders Toftgaard, f. 1973, er mag.art. i Litteratur-videnskab og ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.

  • - Lejlighedsdigtningen ved enevældens indførelse 1660
    af Sebastian Olden-Jørgensen
    67,95 kr.

    Enevældens indførelse 1660 var en skelsættende politisk begivenhed i Danmarkshistorien, men også en litterær begivenhed, hvor lejlighedsdigtningen blev et medium for politiske signaler. Hele det litterære miljø reagerede. De skrev på latin, tysk og dansk, og selv i udlandet gav begivenheden genlyd med digte på tysk, engelsk fransk og nederlandsk.Den politisk uafklarede situation i forbindelse med enevældens indførelse giver en enestående lejlighed til at analysere samspillet mellem poesi og politik. Samtidig tegnes der et nuanceret social- og kulturhistorisk øjebliksbillede af barokkens litterære liv i den danske konges riger og lande.

  • - Francesco Petrarcas breve i udvalg
    af Francesco Petrarca
    276,95 kr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.