Bøger om Ritualer

Mellem månerne er en guide til at genopdage årstiderne som vinduer eller portaler til simpel magi og stort nærvær. Fra den sitrende, modige og udadvendte energi, der møder os ved forårsjævndøgn og kulminerer i sommeren, til den store, langstrakte afsked og mørket igennem det dybe efterår og henover vinteren. Årstiderne minder os om at give plads til livets op- og nedture, og om at fejre alle følelsesmæssige tilstande, frem for at tro, at det altid skal være sommer og høj sol.Årstid for årstid, kapitel for kapitel, deler forfatteren gavmildt ud af de kalenderårets stemninger og af ritualer og praksisser, der kan efterlade dig blød, mild, nydende og forandret. Lær om de astrologiske arketyper, månefasernes meddelelser, ayurvedisk visdom og simple, kropsforankrende praksisser, der kan følge dig året rundt.Mellem månerne er en sanselig og poetisk ledsager til mere nærvær og forundring på alle de tidspunkter, der ikke lige er sensationelle, som fuldmåner eller højtider. Magien, omsorgen og den dybe forbindelse til livet udfolder sig nemlig i hverdagen, i mellemrummene og mellem månerne.Amanda Schou er en del af den yngre generation af astrologer, der insisterer på at tale astrologi på en anvendelig, uhøjtidelig og vedkommende måde. Denne bog forsøger at give de cirkulære, gentagende bevægelser, som også bor i astrologien, brugbare ben at gå på. Du behøver altså ikke vide noget særligt om hverken astrologi eller ayurveda, alkymi eller heksekunst for at være med her. Bogen er til dig, der mærker, at årets og livets årstider har en indvirkning på kroppen, og som ønsker at opholde dig med nærvær i både de solskinsrige og de regnfulde årstider.Amanda Schou, tidligere @maanemama på Instagram, er astrolog og ayurvedisk vejleder, og har egen praksis med sessioner og kurser, se mere på amandaschou.dk. Amanda er for nyligt blevet fast skribent af ugehoroskoper og kærlighedshoroskoper til ALT.dk. Amanda bor på Amager med partner og barn, og er i øvrigt uddannet yogalærer og cand. mag i kunsthistorie.

"Mysterieskolen i Frimureriet" giver de Søstre og Brødre, der søger at gå Vejen ved hjælp af ritualer og ceremoni, en hjælp til at gå fra eksoterisk arbejde til esoterisk arbejde. "Mysterieskolen i Frimureriet" støtter Søstre og Brødre i at gå fra mørke til lys og fra uvirkelighed til virkelighed. "Mysterieskolen i Frimureriet" er en studie- og arbejdsbog, der kan anvendes til undervisning i 1. grad. Den kan ligeledes anvendes til studiekreds eller selvstudie. Undervisningen i "Mysterieskolen i Frimureriet" er bygget op i 14 lektioner. Hver lektion indeholder studier, meditation og anvendelse.Lektionerne formidler esoteriske kundskaber, som kommer til udtryk gennem den tidløse visdomslære. Gennem meditation og anvendelse kan den studerende – gennem vedholdende og grundigt arbejde - forvandle indsigten i ritualet til visdom. De første 7 lektioner giver en tilgang til ritualet set fra mikrokosmos; det betyder, at der arbejdes med menneskets opbygning og livet og universet - set ud fra menneskets perspektiv.De sidste 7 lektioner giver en tilgang til symbolerne gennem arbejdet med at forstå makrokosmos's 7 energier og deres indflydelse på mennesket og logens arbejde."Mysterieskolen i Frimureriet" giver ikke færdige svar, men den stiller spørgsmål, så den studerende gennem eget arbejde selv kan finde svarene. ”Jeg kan ikke lære dig noget. Alt, jeg kan gøre, er at stille dig spørgsmål og lade dig selv finde svaret.” Sokrates

Stormester Rudolf Steiner: Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider. Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Offerritualer er en del af næsten alle religiøse traditioner og et af den komparative religionshistories mest diskuterede emner. Denne lille bog forsøger i en komparativ undersøgelse af offerritualer og offertekster især fra det gamle Ægypten, Kina, Indien og Sibirien at udarbejde en tværkulturelt anvendelig offerteori.

Biskop Hans Bagger udgav i 1688 Forordnet Alterbog udi Danmark og Norge. Alterbogen indeholder alle de tekster, som præsten skal bruge ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Til hver søndag og helligdag er der en kollekt, en epistel og et evangelium. Desuden er der kirkebønner og slutningskollekter samt ritualtekster til dåb, nadver, brudevielse og jordpåkastelse. Baggers alterbog har været grundlaget for alle de følgende danske alterbøger forud for Den Danske Alterbog i 1992, så det er en vigtig bog i dansk liturgihistorie. Hovedsagen i denne bog er en tekstudgave af alterbogen fra 1688. Til indledning er der en redegørelse for de forudgående danske alterbøger. Den første danske alterbog blev udgivet af biskop Peder Palladius i 1556, og denne alterbog blev optrykt med jævne mellemrum, indtil den blev afløst af Hans Baggers nye udgave af alterbogen i 1688. Forud for selve tekstudgaven er der en forholdsvis udførlig indledning til Baggers alterbog med fokus på forholdet til Danske Lov 1683, Kirkeritualet 1685 og den forudgående danske alterbogstradition. Bogen afsluttes med nogle indekser, herunder især et indeks over alterbogens bibelske læsninger.

Gennem mange år har jeg opsøgt nytåret i lande verden over (8 lande). Andre gange, på andre rejser, er nytåret kommet til mig(4 lande).Bogen indeholder dagbogsnotater og billeder fra rejserne. Tag med på rejseeventyr og få rejseråd om nytår i 12 lande: Hvad er der af ritualer? Hvor og hvad kan man spise? Hvor er der fest? Er der barer? Kan man få en taxa 1. Januar?

”Jean Dézert er som en bror for mig”, har den meget omtalte, nulevende franske forfatter Michel Houellebecq udtalt om hovedpersonen i romanen Søndag, fordi han er i stand til at undslippe fortvivlelsen ved hjælp af tomhed. At forholde sig til tilværelsens meningsløshed er netop et gennemgående tema både i romanen og de noveller vi har valgt at udgive i denne bog. Selvom Jean de la Ville de Mirmonts forfatterskab er af begrænset omfang, er han på mange områder blevet betragtet som en forløber. Hans beskrivelse af gennemsnitlige, middelmådige mennesker trækker linjer til forfattere i Tyskland og Centraleuropa som Döblin, Hašek, Kafka og Musil. Det ensomme og fremmedgjorte storbymenneske genfinder vi hos eksistentialistiske forfattere som Albert Camus. Nogle har endda kaldt ham en Becket før Becket.

Idet jeg til mine brødre i frimureriet, tilbyder resultatet af fjorten års forskning, føler jeg det påkrævet klart at tilkendegive den linie jeg har valgt i mine undersøgelser. På mine forskellige rejser har jeg lagt mærke til, at brødrene altid er glade for at modtage antydninger om den oprindelige betydning af vore ritualer. I løbet af min frimurer karriere har det været mit privilegium ”at bringe broderlige hilsener” til mange forskellige loger i mange forskellige lande, og jeg har altid fundet brødrene ivrige efter yderligere tankevækkende begreber. Selve denne bog er resultat af en lille tale jeg holdt i Cripplegate loge nr. 1613 sidste november, som svar på skåltalen for gæsten. De korte ti minutter jeg da anvendte, rejste så megen interesse om emnet, at jeg blev presset til at komme igen og fortælle mere, og en velkendt broder forbavsede de andre ved at bede mig om at skrive en bog om emnet; i så fald ville han selv gennem sit firma sørge for at den blev udgivet. Således opmuntret har jeg, ikke uden visse betænkeligheder, skrevet dette værk i det håb at andre vil få lyst til at følge op på mine undersøgelser. Ved at gøre dette vil de uden tvivl blive uenige med nogen af mine

Begravelsesudstyr er en hyldest til gyserlitteraturen og mikrofortællingen, fordi det lykkes Fernando Iwasaki at koncentrere genrens kuldegys, kvalme og angst på ti eller tolv linjer. Er det muligt, at genfærdene, mareridtene, ritualerne og overtroen kan blive ved med at skræmme os i det 21. århundrede? Hvis De har børn, lider af søvnløshed eller har gæld, er det bedst ikke at læse Begravelsesudstyr.

Disse foredrag af Rudolf Steiner fra 1924, udgør hans sidste anvisninger på fornyelsen af Rosenkreutzer impulsen. Der er ingen direkte anvisninger i disse foredrag, men mange opfordringer. Væsentligst i foredragene står nødvendigheden af fornyelsen af mysterierne, som tidligere kom til udtryk i den 2. esoteriske klasse, den såkaldte ”Rituelle kognitive sektion”. Dette arbejde blev aldrig fuldt afsluttet af Rudolf Steiner inden hans død, men der blev givet en del anvisninger. Foredragen indeholder en gennemgang af hvorledes Rosenkreutzer impulsen, har måtte fornyes gennem tiderne i takt med menneskeheden almen udvikling, og i særdeleshed med indvarslingen af Michaels tidsalderen.Rudolf Josef Lorentz Steiner blev født 27. februar 1861 i Kraljevic i det nuværende Kroatien. I 1861 var området en del af det daværende Østrig-Ungarnske rige. Rudolf J.L Steiner døde den 30. Marts 1925 efter lang tids sygdom. Han holdt over 6.000 foredrag og skrev ca. 75 publikationer.Foredragene i denne bog er fra den esoteriske skole, som fandtes ved siden af den teosofiske/antroposofiske organisation. 2. klasse i denne skole var en rituel afdeling, med rituelle mysterie indvielser.

De fleste af disse esoteriske lektioner bærer tydeligt præg af, ikke at være komplette stenografier af de lektioner, der blev givet. Oprindeligt var det ikke tilladt at tage notater under lektionerne, og de er derfor, formentlig, nedskrevet efter mødet ud fra hukommelsen. Flere at lektionerne fremstår derfor meget koncentrerede og flere steder, i referaterne, af løsrevne”statements”, som ikke er sammenkædede. Det var sædvane ved møderne i den 1. klasse af den esoteriske skoles 3 klasser, at indlede med dagens mantra.Dagens mantra fremsiges dagen før for den efterfølgende dag. Esoterisk begynder ugen med Lørdag, altså Saturns dag, den første planetariske inkarnation af vores nuværende jord, og i den sjette time på dagen - altså kl. 6.00 om morgenen. Inden kl. 6.00 om morgen kan verset for dagen altså gennemføres, i stedet for aftenen før. Ved gendannelsen af den esoteriske skole efter 1. verdenskrig blev denne tradition afløst af fremsigelsen af ”O Menneske” versets 1. del. D.v.s. fra 1918.Alle uge mantraer er opdelt i 2 dele: et selvstændigt mantra, og et afsluttende mantra, der er ens for alle ugedagene. I de vers som omhandler fortiden afsluttes med DU VAR, og i de som omhandler fremtiden sluttes med DU ER.Den overvejende del af de esoteriske timer i 1. klasse i perioden 1904 til 1914, blev afsluttet med meditationen ”I ånden dvæler mit legemes kim.” Den er i nærværende skrift kun gengivet i et af referaterne.Disse foredrag er holdt i Teosofisk selskab, og betegnelsen Teosofi kan her ses som synonym med Antroposofi. Så længe Rudolf Steiner arbejdede i Teosofisk sammenhæng, benyttede han betegnelsen Teosofi for det, som efter løsrivelsen fra Det teosofiske selskab, blev fremført under betegnelsen Antroposofi.Legenden om de 4 rabbinere indtager en særlig stilling i de esoteriske lektioner, som blev afholdt i Skandinavien. I ingen andre nationer er der lagt så megen vægt på denne legende som i Skandinavien. Legendens indhold varierer lidt fra lektion til lektion, formentlig efter deltagernes behov. Hvorledes det skal opfattes overlades til læseren.

Hvad har islandske spøgelser, indfødte åndemagere, mongolske shamaner og tibetanske dansere til fælles med transvestitter, turister, jazzsolister og Bruce Springsteen-fans? Hvad har mennesker i det hele taget til fælles i deres måder at være sammen på?Bogens ti indlæg belyser fra hver sin kant, hvordan det foregår, når mennesker iscenesætter sig selv og hinanden i forskellige former for menneskelige fællesskaber. Det viser sig, at socialiteten lever af performance eller iscenesættelse: Enkeltpersoner skiller sig ud og påtager sig en særlig rolle. En gennemgang af ældre og nyere teori om ritual og performance fører frem til eksempler på, hvordan mennesker i overført forstand sætter scener for samvær.Tilsammen handler bogens indlæg om den universelle menneskelige forestilling, som i rituelle og performative sammenhænge rækker langt ud over, hvad der foregår på en teaterscene. Bestræbelserne på at indfange socialitetens væsen berører forholdet mellem det kosmiske og det jordiske, guder og mennesker, solister og publikum, hverdag og fest.

I denne bog viser Martin Modéus hvordan man kan gøre en gudstjeneste mere varm og menneskelig. En gudstjeneste skal være centrum for hele menigheden og samtidig gøre selve kirken til en bedre arbejdsplads for både professionelle og frivillige. En gudstjeneste skal samle hele kirken og alle omkring den i et fællesskab. Martin Modéus´ bog er en øjenåbner, et nyt blik på gudstjenesten og alle dens muligheder.Lektor ved Institut for Præsteuddannelse, Anita Hansen Engdahl, har oversat fra svensk og forsynet bogen med et efterskrift om særlige danske forhold.»Spændende og vedkommende bog om gudstjenesten. Den arbejder både med krop og ånd og inspirerer til de nødvendige tanker om liturgi og sammenhæng ... Det må være et værktøj, som alle præster skal unde sig selv. Ingen skal vente på, at nogen forbarmer sig over én og giver én denne bog. En typisk folkekirkelig hug af-tradition, som er bange for følelser og kropslighed, skal ikke være nervøs. Dette er ikke føleri. Det er en grundteologisk bog med Kristus i centrum. Der bliver ikke pjattet med noget. Bogen er skrevet af et menneske, som forstår sin samtid og kan lide den; men han vil også gerne åbne for den flerdimensionalitet, som mennesket har mulighed for at tilegne sig i gudstjenesten.« Peter Skov-Jakobsen, Folkekirken i København.