Misraim Templet & Frimurerlogen - Finn Nørlev - Bog

Stormester Rudolf Steiner:
Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.

Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.

Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.