Bøger om Sameksistens

Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.

Novellesamlingen "Hævn, healing og Hovlykke" rummer ti nedslag i femten helt almindelige danskeres hverdag. Historierne giver et præcist og ofte vittigt signalement af den måde, vi mennesker opfatter os selv og hinanden på. Fra skiftende synsvinkler blotlægger novellerne den sære blanding af kærlighed og jalousi, vi udsætter vores næreste og kæreste for - i jagten på anerkendelse og accept. Men bogen tager ikke kun vore menneskelige svagheder under kærlig behandling. Den tegner også konturerne af fællesskaber, der presser individet ind i umagelige roller og et samfund, som begunstiger det overfladiske. Novellerne peger på symptomerne: En befolkning der balancerer på afgrunden i kampen for at finde mening med en skæbne, som ikke just er et det glansbillede alle forventer.

Da tragedien ramte Miko Peleds familie – hans 13-årige niece døde i et palæstinensisk selvmordsangreb i Jerusalem – valgte han at søge forståelse i stedet for hævn. I dag arbejder han sammen med palæstinensere for fred og retfærdighed i Israel/Palæstina.Miko Peled er fra en kendt israelsk familie. Hans morfar var fremtrædende zionist og kæmpede for et hjemland til det jødiske folk. Hans far, Matti Peled, hørte som general til de militære høge under Seksdageskrigen i 1967, men ændrede senere holdning og blev fredsaktivist.Generalens søn, Miko, gjorde tjeneste i et af hærens elitekorps, men følte en stigende modvilje mod Israels behandling af palæstinenserne. Han bosatte sig i USA, hvor han grundlagde en karateskole i Californien.Da hans niece blev dræbt i 1997, blev det et vendepunkt i Mikos liv. I stedet for at søge hævn, søgte han svar på hvorfor. Han opsøgte palæstinensere for at høre deres historier og opdagede, at virkeligheden var anderledes, end han havde troet. Siden har han involveret sig stadig mere i arbejdet for fred og retfærdighed."Generalens søn" er den medrivende beretning om Miko Peleds rejse ind i palæstinensernes virkelighed og tilbage til sine rødder – en historie om fortvivlelse, sorg og vrede, men også om venskab, værdighed og håb i det splittede land.

En imam flytter ind i Kaj Munks præstegård i Vestjylland. Præstegården omdannes til muftigård med støtte fra ministeren i staten, men stemningen i det danske politiske landskab omkring ham er fyldt med spænding.Selv de venskabelige relationer, lige fra køkkendamen til vennerne, har deres dagsordener.Reaktionerne på imamens indsættelse tager også hurtigt fart, og han opdager sig selv midt i orkanens øje.Krydret med humor og satiriske bemærkninger er læsestykket bl.a. en serie perspektivrige overvejelser omkring religion og sekularisme, rettigheder og interreligiøs sameksistens samt ret så menneskelige relationer og ambitioner. U ddrag af bogenSuaib: ”Desværre har imam Fauda ingen skrupler, når det kommer til at takle modstandere. Som om han håbede, at han fik chancen, hvis han fik dig ned med nakken.”Ghadub: ”Ah! Fauda drømmer. De vil aldrig vælge ham, om han så talte flydende dansk og farvede sit hår lyseblåt, for han er for arrogant og for totalitær. Må Allah tilgive mig min sladder.”Suaib rejser sig op og går til Ghadub: ”Det er i et godt øjemed, og så er den ikke så forbudt. Her, min herre, lad mig lige rette kraven på din kjole.”Ghadub vender sig for første gang væk fra spejlet og ser på Hanne, mens Suaib retter kraven.”Muftisædet er en ærespost så høj, at kun sultanen er over muftien; en magt kun få forundt, og tænk, at jeg skulle være én af disse. Mig, Allahs ydmyge slave og tjener, ophøjet til Danmarks mufti for muslimerne.”Det banker på døren. Hanne går hen og åbner. En gammel dansk mand af moderat højde på de næsten firs står i døren. Om forfatterenAhmed Akkari er dansk-libaneser og har med udgangspunkt i sin egen tumultariske livsrejse tidligere skrevet om emnerne religion, sekularisme og dannelse. Akkari er indgående islamkender og lærer i Grønland.