Bøger om Samfundsøkonomi

Elskede De i forvejen forfatteren? Han vil forekomme Dem endnu større som økonom. Hadede De ham? Hans respekt for arbejdet, kvinderne, kærlighedens bånd og hans foragt for liberalismen og den økonomiske teori, vil få Dem til at elske ham. Det er forfaldshistorie og Houellebecqs litterære temaer. Maris leverer en tankevækkende og velturneret introduktion til Houellebecqs forfatterskab. Set gennem økonomiens prisme. Houellebecq fremstår som en af de skarpeste kritikere af kapitalismen og individualismen, som kendetegner de moderne vestlige samfund. Houellebecqs skandaleroman Underkastelse, hvor Frankrig i 2022 vælger en muslimsk præsident, udkom samme onsdag i januar 2015, hvor muslimske terrorister trængte ind på redaktion på det satiriske magasin Charlie Hebdo, skød og dræbte 12 personer – her i blandt Bernard Maris. Kort tid efter, at Maris havde knyttet venskab til Houellebecq i kølvandet på bogen "Houellebecq Économiste".

Houellebecq er en af vor tids mest kontroversielle forfattere og uden tvivl den mest kendte franske forfatter i Danmark, men der er en klar tendens til, at Houellebecq i Danmark kun bliver læst som enten en uansvarlig islamofobisk provokatør eller en heltemodig kunstner. Det råder Authiers essay bod på. Gennem en række diskussioner af Houellebecqs analyser af "den liberalistiske globalisering, suverænismen, arven efter og retssagen mod maj 68, islam, de europæiske samfunds højredrejning, Vestens forfald …" åbenbares et samlet værk, der gennem de mange romaner leverer en eminent analyse af prominente politiske visioner, ideer og problemstillinger. Authiers essay viser med stor tydelig, at uanset om man kan lide hans meninger og person eller ej, så er Houellebecq pt. en af Europas vigtigste tænkere. En forfatter, der ikke er til at komme udenom. Houellebecq er dog ifølge Authier hverken profet eller moderne orakel. Han er snarere en seismograf.Bogen er et "kærligt vink" til afdøde Bernard Maris, hvis bog Økonomen Houellebecq udkom på dansk i 2017.

Nødvendighedens økonomi er skrevet af den grønne økonomis førstemand, Herman Daly, der i sin nye bog foretager de opgør med liberalistisk vækstøkonomi, som er en ubetinget nødvendighed.Herman Daly fremstår i dag over hele kloden som den højeste autoritet, når det drejer sig om en kritik vækstøkonomi og en præcisering af, hvad en ´økologisk omstilling til en bæredygtig udvikling´ kræver. Med det resultat, at han inviteres til at holde forelæsninger ikke blot på universiteter verden over, men også for forsamlinger af beslutningstagere, i Rusland, i Mexico, m.v. Målet for Dalys økonomiske forfatterskab er, at kunne lede beslutningstagerne verden over til at slå ind på en økonomisk politik, som kan lede os mod en bæredygtig økonomi - med dybere biofysiske og etiske rødder. Under den generelle titel om bæredygtig og økologisk økonomi bringes mange specifikke emner i relation med hinanden. Disse omfatter bl.a.: begrænsninger i vækst; uøkonomisk vækst; definitioner af bæredygtighed; OPEC og Kyoto; globalisering vs. internationalisering; immigration; klimaforandringer; og de filosofiske forudsætninger for det politiske område, herunder de politikker, Daly foreslår i forbindelse med ovenstående emner. Denne bog indeholder 25 udvalgte artikler, taler, parlamentariske anbefalinger, anmeldelser og kritikker fra de sidste ti år. Bogen er et must for enhver, der har interesse i og beskæftiger sig med vores fælles fremtid, økonomisk, miljømæssigt, klimatisk etc.Herman Daly (født 1938) er professor ved Maryland Universitet. Han har været seniorøkonom i Verdensbankens miljøafdeling, og han er medstifter af og redaktør for bladet Ecological Economics.

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) samt "En kort historie om lighed" (2022).

Præsentation af bogen:Mennesker er forskellige. Det kan alle blive enige om. Men når et menneske behandles i det danske sundhedsvæsen, ændrer det unikke menneske sig til at blive patient. Og patienter ser det sundhedsfaglige personale ikke på med det individuelle menneske for øje. Ens diagnose kræver ens behandling, og samme slags medicin til alle med ensartede symptomer, synes at være svaret i alle behandlingstilfælde. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi ikke tid, råderum og økonomi til i et sundhedsvæsen, som i det danske velfærdssamfund at kigge mere på patienten, som menneske end som en sygdom? Hvorfor altid symptombehandle og aldrig årsagsbehandle?Jeg har i årevis undret mig over, at der ikke er plads til et holistisk menneskesyn i sundhedsvæsenet. Og jeg har et brændende ønske om, at vi får gang i en omfattende debat, hvor ikke blot det sundhedsfaglige personale selv, men også politikere og andre beslutningstagere, får et mere åbent og nuanceret blik på de behandlingsprocesser, de er ansvarlige for, at syge mennesker skal igennem. Derfor har jeg talt med en lang række patienter om deres møde og oplevelser med det danske sygehusvæsen. Og jeg har også talt med sundhedsfagligt personale, der – ligesom jeg – oplever, at de kan gøre det bedre. Alle disse fortællinger viderefortæller jeg i "Patientens stemme", så alle patienter, kommende patienter, pårørende, plejepersonale, behandlere, læger, embedsmænd og lokalpolitikere til sundhedsministeren forhåbentlig bliver bedre til at indse, at den dagligdag, rutiner, procedurer og vaner, der styrer det sundhedsfaglige personale generelt set, ikke er dagligdag for patienten. Patienter er mennesker, der skal mødes og forstås lige der, hvor de er – og ikke nødvendigvis passes ind i en forudbestemt behandlingskasse.Venligst hjælp mig med at hjælpe patienterne...

Danmark bruger omkring 13 milliarder kroner om året på den aktive beskæftigelsesindsats. Men forskning og en lang række forsøg dokumenterer, at den danske beskæftigelsesindsats har meget begrænset effekt på beskæftigelsen – især for kontanthjælpsmodtagere. For cirka 70 procent af kontanthjælpsmodtagerne som helhed er ikke kommet i job og er fortsat på offentlig forsørgelse efter seks år – et tal der stort set ikke har ændret sig siden 1980’erne. Det skal være nemmere for kontanthjælpsmodtagere at komme i beskæftigelse og der skal være bedre arbejdsvilkår for medarbejdere i socialområdet. Rapporten Motiveret beskæftigelse har undersøgt beskæftigelsesproblematikken og kommer nu med et bud på løsningen til at få langtidsledige i job eller uddannelse, som nu skal testes i kommuner. Rapporten Motiveret beskæftigelse udkommer fra Center for Social Nytænkning med det, der måske kan være løsningen til at få flere kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse. Baseret på fakta, forskning og evidens foreslår rapporten et nationalt eller lokale forsøg med kontanthjælp, hvor den eksisterende brug af krav og sanktioner erstattes med indsatser baseret på adfærdsvidenskabelig viden om, hvordan man mest effektivt motiverer mennesker. ”Fokus har hidtil været på at få mennesker hurtigst muligt i arbejde – koste hvad det vil, og debatten om beskæftigelse og at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde bliver oftest meget polariseret. Nogen mener, at mennesker kun motiveres af penge og derfor skal presses i arbejde, mens andre kan mene det helt modsatte. Men sjældent er debatten præget af fakta. Forskningen viser, at giver vi slip på kravene og menneskene får den nødvendige tid og støtte til at blive klar, så får borgerne det bedre og finder beskæftigelse, og de fagprofessionelle sagsbehandlere får bedre arbejdsforhold,” siger Steffen Rasmussen, direktør ved Center for Social Nytænkning. Bag rapporten Motiveret beskæftigelse står Center for Social Nytænkning, der i et bredt samarbejde med fagpersoner og forskere har lavet den hidtil største undersøgelse af modkrav for kontanthjælpsmodtagere i Danmark.Rapporten beskriver behovet for at gentænke og udvikle den aktive beskæftigelsesindsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp. Den konkluderer, at forsøg skal gennemføres med et robust forskningsdesign, der kan give mere viden om effekterne af en tilgang til kontanthjælpsmodtagere baseret på tillid og borgernes egne prioriteter. Rapporten Motiveret beskæftigelse er udarbejdet af Aros Policy Research, Move the Elephant for Inclusiveness og Center for Social Nytænkning med støtte fra Lind Invest. Den udkommer på Socialfagligt Forlag. En bog til socialfaglige studerende, kommuner, fonde, embedsfolk, politikere, velgørende organisationer og andre med interesse for det social områder. For mere information kontakt Steffen Rasmussen på steffen@cfsn.dk og besøg www.cfsn.dk