Bøger om Samfundsudvikling

»Kollektiv indre viden tillader fremtiden at tale til nutiden«.Sådan lyder en af de arbejdshypoteser, som denne bogs fire forfattere har sat sig for at efterprøve. Kan nye teorier om læring og forandring få afgørende indflydelse på, hvordan vi opfatter - og dermed også på, hvordan vi former - vores fremtid? Hvordan finder grundlæggende forandringer sted? Hvad kommer de af, og hvordan skabes de? Disse spørgsmål tematiseres i bogen, hvis tilblivelse blandt andet beror på interview med mere end 150 ledere, forskere og kunstnere. Interviewene har koncentreret sig om spørgsmål som: Hvordan får du nye ideer? Hvilke spørgsmål er essentielle i dit arbejde? Hvad er intuition i din virkelighed, og hvordan omsættes den til praksis? Fra hvilket bevidsthedslag kommer din erkendelse og dine ideer?

Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.

Metamening handler om hvordan mennesker skaber mening. I dag søger mennesker at realisere det meningsfulde liv på flere og flere områder, både i privatlivet og på arbejdet. Mening er således i centrum for menneskers liv, men hvad er mening egentlig for noget, og hvad er det, vi gør, når vi skaber mening? Metamening viser, hvorledes der findes fællesmenneskelige måder at skabe mening på, som skaber vores tanker og følelser, og som vi bruger til at forstå andre med. Metamening er først og fremmest en praktisk filosofibog, som anviser teorier og metoder, hvormed man kan udvikle en større selvindsigt i sin egen livsfilosofi og meningsudvikling. Bogen behandler emnerne: personlig livsfilosofisk udvikling, kommunikation, etik, organisationsudvikling og samfundsudvikling samt anviser metoder til livsfilosofisk vejledning. At have indsigt i menneskers måder at skabe mening på kan blive en afgørende faktor for, om menneskeheden formår at skabe en global fredelig sameksistens og tilpasse sig klodens økosystem. Uddrag af bogen "Dit liv er dit eksperiment, og det er din livsmening, du eksperimenterer med. Uden at vide noget om, hvad mening er, og hvordan mening forandrer sig, risikerer man at blive styret af mening. Med indsigt i metamening forstår man bedre, hvordan bevidstheden virker. Målet er at opnå en selvopmærksomhed rettet mod de forudsætninger, man skaber sit liv ud fra." Metamening s. 12 Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om livsfilosofi. Alex Riel arbejder som foredragsholder og uddanner filosofiske vejledere, hvor forståelsen for menneskets livsfilosofiske udvikling er i centrum. For Alex er livsfilosofi ikke kun et fag, men en måde at leve på.

Det fleksible menneske - eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning er den fulde titel på Richard Sennetts bog. Hvordan er det muligt at realisere langsigtede mål og værdier, når det moderne samfund og arbejdslivet er helliget det korte sigt og de uendeligt små tidshorisonter? lyder det grundlæggende spørgsmål Sennett stiller.Omdrejningspunktet i Sennetts bog er sammenligningen af før og nu, af tiden før de store omvæltninger omkring 1968 og tiden efter. De to tidsepoker repræsenteres i bogen af Enrico, som er andengenerationsindvandrer fra Italien og hans søn Rico. Med udgangspunkt i Enrico og Ricos livshistorier fremlægger Sennett sine etisk-moralske refleksioner.»Sennetts nye bog redefinerer arbejdet i nutidens fleksible, moderniserede koncerner og viser hvorledes de ansattes tab af værdighed og selvforståelse er en konsekvens af rastløse, tilsyneladende evige forandringer... Værket er en rettesnor for vor epoke«.Daniel Bell, Harward University.»Sennetts til dato vægtigste bog. Et mesterværk«.Die Zeit.

En introduktion til den tyske sociolog Ulrich Becks (f. 1944) samfundsteori der fokuserer på hvad der sker med mennesker, fællesskaber, politik, arbejdsmarked mm. i den igangværende omstillingsproces fra industri- til risikosamfund

Købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen vokser op i den østjyske landsby Hejlstrup. Trods besættelsen er Hejlstrup et fredeligt sted; tyskernes støvletramp når aldrig så langt - men det gør til gengæld manglen på kul og benzin, og Thorkild øjner straks muligheden for at iværksætte en større produktion af tørv og generatortræ. Egnen oplever et gigantisk økonomisk opsving, arbejdsløsheden er snart udryddet, og Thorkild tjener styrtende med penge. Det er virkelig et tørveeventyr, folk får penge mellem hænderne, og den pludselige pengerigelighed sætter en række begivenheder i gang, som kulminerer under Danmarks befrielse med pengeombytning, fordømmelse, svig og opportunisme.

Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.

Hvad er samskabelse? Hvad sker der med samskabelse, når den møder virkeligheden og hverdagen? Kan samskabelse indfri de store ambitioner om fremtidens velfærdssamfund? I begrebet samskabelse ligger visionen om et velfærdssamfund, hvor borgere og lokalsamfund indtager en stærk og aktiv rolle. Et samfund, hvor offentlige organisationer, civilsamfundet og private virksomheder arbejder sammen på tværs og finder løsninger på genstridige samfundsproblemer som ensomhed, klimaudfordringer og integration. I disse år forsøger mange ledere, medarbejdere og folkevalgte at forme samskabelsesambitionerne og føre dem ud i livet. Men ambitionerne støder ofte på grund, når de rammer hverdagens forhindringer og paradokser. KORT & GODT OM SAMSKABELSE I PRAKSIS handler om, hvordan organisationerne bliver bedre gearet til at arbejde samskabende. Forfatterne har mange års erfaring inden for borgerinddragelse og samskabelse, og de sammenfatter her deres viden og fører læseren mod de vigtigste pejlemærker i det samskabende landskab.Om forfatterne:ANNE TORTZEN er cand. scient.pol., journalist og proceskonsulent. Hun er ph.d. fra RUC med afhandlingen Samskabelse i kommunale rammer. Grundlægger og leder af virksomheden Center for Borgerdialog (www.centerforborgerdialog), som rådgiver offentlige organisationer om borgerinddragelse og samskabelse og formidler forskningsmæssig viden om feltet. MANON DE JONGH er chefkonsulent i UKON A/S og arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, især i offentlige organisationer. Hun er ph.d. i organisationspsykologi fra Utrecht Universitet i Holland og er systemisk og psykodynamisk efteruddannet.

Uden livserindring bliver vi hjemløse. Jeg skildrer dele af min slægts historie fra 1600-tallet til 2018. Jeg fortæller om oplevelser under rejsen fra bondedreng til akademiker. Jeg skiftede sprog og identitet undervejs fra husmandshjemmet i Vestsalling over stationsbyen Durup i Nordsalling til gymnasiet i Nykøbing Mors og videre til studiet i biologi i København og Lyon. Jeg afslutter denne del med mit begyndende arbejdsliv som gymnasielærer på Nørrebro i København og som højskolelærer på Danebod Højskole på Als. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt. I "Tag lyset med 2" fortæller jeg om livsformen som højskolelærer og seminarielærer 1978-2018.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."

Det amerikanske samfund er ? sådan groft sagt ? kendetegnet ved at være et multikulturelt, civilt, forbrugs- og rettighedsbaseret samfund. I modsætning hertil har det danske samfund været karakteriseret ved en homogen befolkning, en stor offentlig sektor og en svag rettighedstradition. Der er imidlertid noget, der tyder på, at den danske velfærdsstat er ved at udvikle sig til et velfærdssamfund, hvori vi begynder at gebærde os lidt ligesom amerikanerne. Vi er ikke ved at få ?amerikanske tilstande?. Men i forsøget på at bearbejde de problemer, som naturligt opstår, fordi vi bliver mere multikulturelle og globalt orienterede, synes vi at vælge løsningsmodeller, der er bekendte fra en amerikansk kontekst.

Trommedansen forstummedebreak dancen holdt sit indtogfortællekunsten afgik ved dødenflimmerkassen blev familiens hellige alterhusbukser blev erstattet af joggingtøjkogt sælkød erstattet af pizzakildevand erstattet af coca colastærke tænder erstattet af kridhvidt gebishårtoppen erstattet af afrohårvi er sandelig kommet viderevi inuitterGlæden ved den grønlandske natur og den krasse og morsomme kritik af samfundsudviklingen går som en rød tråd gennem Mariane Petersens nye digtsamling. Mariane Petersen er født i 1937 i Maniitsoq. Hun er uddannet translatør og har arbejdet i mange år som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Hun har tidligere udgivet tre digtsamlinger på grønlandsk.Digtene er illustreret med tusch- og akvareltegninger af kunstneren Niels Motzfeldt.

»Det går rigtigt godt i Danmark« og »Danskerne hører til de mest lykkelige i verden.« Sådan lyder den almindelige trosbekendelse. Næsten for godt til at være sandt - og det er det naturligvis heller ikke.Hvad de optimistiske udsagn derimod afspejler er, at de målestokke, som politikerne og deres eksperter bruger, er blinde redskaber der kun er i stand til at måle rent materielle fænomener.Der er ifølge Eskild Tjalve brug for en dybtgående omtænkning: Herom handler Eskild Tjalves bog Visdomssamfundet.»Vi må i vores samfund genprioritere de fælles menneskelige kvaliteter som hjertevarme og hensyn til hinanden. Der er derfor brug for en grundlæggende ny politisk og samfundsmæssig tænkning, nemlig en helhedstænkning, der rummer både intellektet og hjertets visdom.«(Udklip fra bogen)

Sociologen Richard Sennett kortlægger de vigtigste forskelle mellem tidligere tiders industrikapitalisme og den mere globale og foranderlige form for kapitalisme, der er ved at indtage industrikapitalismens plads. Den nye kapitalismes kultur forudsætter en personlighed, som orienterer sig kortsigtet, fokuserer på potentielle muligheder, snarere end på allerede skabte resultater, og som er villig til at nedskrive eller helt forkaste tidligere erfaringer. Richard Sennett ser som alternativ en mere integreret og konsistent form for personlighed og undersøger, hvilke praktiske initiativer, der kan sættes ind imod "reformernes" skadelige virkninger.