Bøger om Sigøjnere

Under den voldsomme brænd i København i 1728 bliver to små tvillingedrenge adskilt. Den ene dreng vokser op på kongens slot, mens den anden forsvinder i armene på en sigøjnerkvinde. Sigøjnerdrengen Pietro vokser op uden at kende til sin fortid, og i 12 år flakkker han rundt i Europa med sin adoptivfamilie. Livet som sigøjner er hårdt, og Pietro, der aldrig helt er faldet til blandt gruppen, må gå for lud og koldt vand. Kun enkelte blandt sigøjnerne behandler ham med kærlige hænder, og da hans adoptivmor, den gamle sigøjnerkvinde, der reddede ham fra branden, pludseligt dør, flygter Pietro sammen med sin hund fra gruppen. Han slår følge med vandringsmanden Spille-Mathis, men livet på landevejen er heller ikke nemt, for overalt mødes de med foragt og mistro. Pietros tvillingebror, Christian Ulrich, er vokset op på dronningens slot, Clausholm, og en dag mødes de to drenge i skoven. Men vil omverdenen tro på Pietros historie?Første bind i serien om tvillingerne Pietro og ChristianHerta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

Højt synger Nattens Dronning er en kontrafaktisk slægtsroman, der dækker en periode på mere end 100 år. Den kontrafaktiske fortælleform dækker over faktiske hændelser og virkelige personer, som forfatteren digter videre på og sætter ind i sit helt eget univers der, med afsæt i forfatterens egen familiehistorie, bringer læseren til både zarens Rusland, til en sigøjnerfamilies opbrud fra Preussen og til Skagen, lige før de berømte malere for alvor slog sig ned i den lille købstad. Uddrag af bogen Sankt Petersborg, maj 1880 Vinterpaladset levede overhovedet ikke op til sit navn, som det lå der i den lyse og milde majaften, skinnende som en tre etagers kæmpestor, citrongul lagkage. En lagkage, der var taget en ordentlig mundfuld af for til højre for hovedindgangen skæmmede et hul fra kælder til kvist helhedsindtrykket af stringent orden. Et spinkelt stillads var fastgjort til facaden, og man var tilsyneladende i gang med en eller anden form for renovering. I et mindre forgemak på første sal stod Vladimir Alexandrovitj og betragtede de et hundrede fireogtyve gæster, der var på vej til officersballet. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) er uddannet som skuespiller på Aalborg Teater og arbejde her og på Det Danske Teater og Aarhus Teater frem til 1987, hvor han forlod teaterverdenen og gik ind i reklamebranchen. Vendte i 1997 tilbage til de skrå brædder som skuespiller på Aalborg Teater, Jomfru Ane og Jako Bole Teatret. I 2003 grundlagde han, sammen med skuespilkollegaen Susanne Sangill, egnsteatret Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterchef, skuespiller, oversætter og dramatiker frem til 2014, hvor han, på grund af et synshandicap, blev nødt til at stoppe sit teaterarbejde.

Havets brænding og lyset over Fanøs klitter spiller en stor rolle i Hugo Hørlych Karlsens skildring af sønderhoningen Ann Katrinn og romaen Mathis.Vi er i de sidste årtier af 1500-tallet. Mågernes skrig blander sig i Mathis´ violinspil, og musikken og vinden synger i skibenes rebning og sejl. Mathis´ spil har rødder i de fjerneste lande, og Anders Sørensen Vedel, dansk renæssancedigtnings store skikkelse fra Ribe, er en hyppig gæst på Fanø, når sønderhoningene danser, og Mathis spiller.Sønderhoningene er et folkefærd præget af havets rytme, årstidernes skiften og fiskenes vandringer. Hertil kommer romaen Mathis efter en udmarvende flugt og forfølgelse gennem det halve Europa. Sønderhoningene hører deres liv i hans violinspil og tager ham til sig, ligesom han tager den stolte og lidenskabelige Anne Katrinn.Sammen med foråret kommer ripenserne hvert år til Fanø for at fiske og handle, de bringer fest og ny viden til Sønderho - men også farer og fristelser for unge elskende.

Ib og Lone bor på den jyske vestkyst, hvor livet er hårdt, og klimaet hårdere. En mørk aften sidder Ib ved sin morfars grav i sine egne tanker, da han hører en mærkelig vrælen og ser nogen gå rundt på kirkegården. Stiv af skræk beder han den ukendte give sig til kende, og det er såmænd ingen anden end Mads Ringer. Han fortæller, at han har mødt en medtaget ung sigøjnerkvinde med et lille spædbarn. Barnet har han med i en kurv. Moderen ligger nu død af kulde i lyngen. Han beder Ib tage det lille barn til sig som sit eget, men vil Lone mon gå med til det? Det er jo et sigøjnerbarn..."Lyng-Leif" er en spændende og stemningsfuld historie om nogle af de sidste sigøjnere på den jyske vestkyst. H.C. Vedsted har både selv kendt nogle af "de sidste tatere" og har endvidere læst meget om denne befolkningsgruppe og dens historie. "Lyng-Leif" er således både en rørende fortælling om et hittebarn og en spændende skildring af sigøjnerne, der boede i Vestjylland i starten af det tyvende århundrede.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Christian Vedsted (1885-1945) var en dansk forfatter, hvis bøger ofte knytter sig til den jyske vestkysts natur og dens folk. Han står blandt andet bag bøgerne "Hav-præst" og "Klit-Per".

Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere. Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.