Bøger om Skole-hjem-samarbejde

Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Hvem er de markante forældre? Hvad driver dem så hårdt frem? Hvilke konsekvenser har deres adfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere og pædagoger håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften? Det får du svarene på i denne bog, der er skrevet af psykolog Rikke YdeTordrup, som i 20 år har rådgivet og undervist lærere og pædagoger og holdt foredrag om emnet i hele landet. Bogen kortlægger de markante forældres motivation og viser med baggrund i Daniel N. Sterns udviklingspsykologi, hvordan deres adfærd påvirker børnene. Bogen giver et hav af konkrete råd til, hvordan skolen og forældrene kan støtte børnene. Der er mange cases fra danske skoler og gode tips til, hvordan man kan fremme et godt samarbejde med markante forældre – og hvordan man håndterer konflikter. MARKANTE FORÆLDRE er en fagligt velfunderet bog, forankret i praksis og formidlet knivskarpt med både hjertevarme og humor. Bogen er en kærlig opsang til markante forældre, men også til lærere og pædagoger. Den viser nye veje og minder om, at der i enhver voksenkonflikt er børn i klemme, og at det er de voksnes ansvar at løse dem og skabe gode rammer for børnene – både fagligt, socialt og i fællesskabet. MARKANTE FORÆLDRE henvender sig til lærere og pædagoger og andre faggrupper,der har kontakt til forældre. Forældre – både markante og alle andre– kan også få en masse ud af at læse bogen.

Bag klasseværelsets tomme stol gemmer der sig ofte et barn i mistrivsel, som med sit fravær og adfærd fortæller os, at der er noget, der ikke er som det skal være. Når børn og unge efterlader en tom stol i klasselokalet, er der altid gode grunde til det – også når begrundelserne umiddelbart kan være svære at få øje på. Børns og unges længerevarende skolefravær kan imidlertid have store konsekvenser for både det fraværende barn, klassen og de voksne omkring barnet; fraværet kan hos alle parter skabe afmagt, desperation og tvivl.Denne bog tager afsæt i forfatternes mangeårige praksiserfaringer med længerevarende skolefravær og skolefraværsadfærd og giver praksisnære og konkrete bud på, hvordan man kan:forstå skolefravær som kommunikation til omgivelserneinddrage børnenes perspektiverskræddersy indsatser på tværs af barnets livsamarbejde om skolefravær og modvirke afmagt.Bogen henvender sig til alle, der ønsker viden om, hvorfor børn og unges fravær og tilbagetrækning kan være den bedst mulige løsning i den givne situation, og ikke mindst til alle, der søger ideer om, hvad man kan stille op, når skolefravær bliver en del af hverdagen.Uanset om du er lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver, familiebehandler eller forælder til et barn med fraværsadfærd, vil du kunne finde inspiration i bogen.Skolefravær rummer desuden to kapitler af Børns Vilkår. Camilla Printz og Mai Juul Andersen er er autoriserede psykologer og har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start, som i 2021 vandt Det Kriminalpræventive Råds pris for arbejdet med bekymrende skolefravær.

For nogle børn og unge bliver det for svært at gå i skole. De har skolevægring. Det betyder, at børnene vægrer sig mod skolen. De forsvarer sig og gør modstand mod noget ubehageligt. Altså mod noget, som barnet oplever som ubehageligt. Måske synes de voksne ikke, at det er slemt. Men man må nødvendigvis tage udgangspunkt i barnets virkelighed. Barnets virkelighed styrer barnets adfærd. Skolevægring kan beskrives som undgåelsesadfærd. Barnet undgår skolen, fordi det giver en øjeblikkelig lettelse. Men på lidt længere sigt er det skidt at møde svære situationer med undgåelsesadfærd. Det kommer til at gå ud over skolegang og uddannelse. Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. Man regner med, at omkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring, så alle lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. JEG VIL IKKE I SKOLE henvender sig til forældre, lærere og pædagoger, der er tæt på barnet. Formålet er at give de voksne redskaber og strategier til at få barnet i skole igen. ANNE VIBEKE FLEISCHER er cand.pæd.psyk. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Hun har gennem mange år arbejdet med børn og unge, der har diagnoser og udviklingsforstyrrelser, og med børn og unge uden diagnoser, men med en adfærd, der gør tilværelsen besværlig for dem selv og deres omgivelser. Hun er også forfatter til adskillige bøger,bl.a. Eksekutive funktioner hos børn og unge, Indsigt og adfærd i børnehøjde, Set med børns øjne, Ung med autisme og mere end ti bøger i serien Psykologi for børn.

Der har altid været konflikter i og om skolen. Nogle børn bliver udpeget som problematiske eller særlige, andre har store personlige vanskeligheder i skolen. Men konflikterne bliver sjældent inddraget i de psykologiske undersøgelser af børnenes problemer, selvom de både kan dominere skolens sociale samspil og skjules i måden, vi taler om skolevanskeligheder på. Bogens sigte er at skabe forståelse for disse omstændigheder og undersøge vanskeligheder i børns skoleliv på måder, der ikke blot udpeger problematiske parter. Vi må i stedet knytte vanskelighederne til historiske udfordringer og modsætninger i det at skabe skole – og forsøge at løse dem. Bogen bygger på et forskningsprojekt i konflikter og skolens hverdagsliv set fra børns, forældres, læreres, pædagogers, skolelederes og samarbejdspartneres perspektiv. Bogen diskuterer og lægger op til en ny forståelse af konflikter i skolen og af, hvordan vi skal prøve at løse dem. Konflikter om børns skoleliv rummer bidrag af : Charlotte Højholt, professor i psykologi, Roskilde Universitet Dorte Kousholt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Ida Schwartz, cand.psych., ph.d. og leder af forskningsprogrammet "Inklusion og hverdagsliv" ved UC Lillebælt. Lærke Testmann, pædagog, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ph.d.-studerende ved DPU og adjunkt på Professionshøjskolen København. Maja Røn Larsen, cand.mag. i psykologi og socialvidenskab, lektor på Roskilde Universitet. Pernille Juhl, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, ph.d. og adjunkt på Roskilde Universitet. Peter Busch-Jensen, cand.mag. i psykologi og kommunikation, lektor på Roskilde Universitet. Tilde Mardahl-Hansen, cand.comm. i psykologi og performancedesign, ekstern lektor ved Roskilde Universitet og adjunkt ved UC Lillebælt.

Bliv klog på de muligheder og udfordringer, man som lærer kan stå overfor i en mangfoldig grundskole og et mangfoldigt samfund. Denne bog handler om kultur, sprog og de pædagogiske og didaktiske overvejelser, der er knyttet til undervisning som følge af den vedblivende sproglige og kulturelle mangfoldighed. I bogen finder du en række konkrete cases, der diskuteres i lyset af den nyeste forskning.Med fokus på flersprogethed og interkulturelle didaktiske overvejelser i forbindelse med flersprogede elever og skole-hjem-samarbejde bidrager bogen til en helhedsorienteret forståelse af den mangfoldige skole.Bogen består af tre dele, der går i dybden med:Undervisning i det mangfoldige klasserum – en didaktisk undersøgelse og analyse af tre undervisningseksempler og en diskussion af den interkulturelle didaktiks nødvendighed.Flersprogethed som et grundvilkår – om undervisning og den interkulturelle didaktik fra en sprogvidenskabelig vinkel med særligt fokus på sprogpædagogik, flersprogede elever og sproglig mangfoldighed som ressource.Minoritetsforældre i centrum – hvordan skole, lærere og forældre via samarbejde kan udvikle og styrke den mangfoldige skole.Bogen er skrevet af forskere ved Syddansk Universitet og henvender sig til lærerstuderende, lærere og andre fagprofessionelle i og omkring grundskolen. I læreruddannelsen kan den anvendes i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om den mangfoldige skole tages op.

De sidste to hundrede år har skole-hjem-samarbejdet eksisteret som begreb i den danske folkeskole. Det har indgået i skiftende formålsparagraffer, at skolen skal løse sin opgave i samarbejdemed forældrene. Det tages for givet, at skole-hjem-samarbejde er til alles bedste, men der spørges sjældent til, hvordan det faktisk føles for familierne at indgå i dette samarbejde. Der stilles store krav til både forældre og lærere. I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Et godt forældresamarbejde er vigtigt, både for børn, forældre og det pædagogiske personale, men hvordan griber man det bedst an og får det prioriteret i en travl hverdag? Denne bog beskriver med udgangspunkt i en undersøgelse af forældreerfaringer, hvordan man kan organisere det gode samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale. Forældresamarbejde der virker tager fat på spørgsmål som: Hvordan arbejder man systematisk og reflekteret med at udvikle samarbejdet? Hvad er det, der betyder noget for forældre, og hvad giver det af pejlemærker for det pædagogiske personale i institutionerne? Kort sagt: Hvad virker? Det handler om samarbejdet i hverdagen: start i institution, forældremøder, forældresamtaler, daglig kommunikation, forældredeltagelse, pædagogisk dokumentation, forældreråd og forældrebestyrelse. Hvert kapitel afsluttes med konkrete eksempler på, hvad der virker, og refleksionsspørgsmål målrettet studerende og det pædagogiske personale. Bogen er skrevet til pædagoger i daginstitutioner, studerende på pædagoguddannelsen og forældre i forældreråd og forældrebestyrelser.

-