Bøger om Slægtsforskning

Fortællinger fra Gudhjem – og noget om H.P. Haagensen er andet bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet og genfortalt af Erling Haagensen og er frit baseret på virkelige hændelser.Ligger der en ufattelig skat fra den russiske juveler Fabergé begravet i en kiste på kirkegården i Gudhjem?Hvem myrdede Hallegårdsbonden midt under den traditionelle og imponerende høstfest i 1895?Hvordan bliver den franske revolution og en ulykkesdiamant på Smithsonian Institution i Washington DC blandet ind i en gudhjemfiskers natlige oplevelser i 1880?Gennem en række enkeltpersoners dramatiske fortællinger om deres oplevelser – frit baseret på maleren og fiskeren H.P. Haagensens interviews og beretninger – får du pludselig et fascinerende indblik i kultur og livsbetingelser, som de var i fiskerlejet Gudhjem i perioden fra 1880’erne til 1920’erne, hvor du samtidig får svar på ovenstående spørgsmål.Desuden giver Fortællinger fra Gudhjem dig, gennem fortællingen om ophavsmanden, maleren H.P. Haagensen, et indblik i den periode, hvor Gudhjem var et centrum for kultureliten i dansk malerkunst.Glemte DanskereSerien Glemte Danskere er skrevet af forskellige forfattere, som alle har noget på hjerte om historiske personer. Disse personer er ikke nødvendigvis bredt kendt blandt befolkningen, men fortjener opmærksomheden. Det kan også være totalt ukendte personer, som til gengæld kan gøre os klogere på livet i “gamle dage”.Første bind: Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller af Dorte Kofoed.Tredje bind: Besat af fortiden af Mads FaberFjerde bind: Bent Silberg - et liv med møblerne af Selva Wildwood

Første gang Frida Grünfelds navn dukker op i en politisag, er i foråret 1931. Frida er jøde, prostitueret og mistænkt for spionage – og så er hun gravid.Frida bliver født i 1908 i landsbyen Lelesz i det, der i dag hedder Slovakiet. Som ung kvinde lever hun et råt og omflakkende liv. Siden dukker hun op på et jødisk hospital i Bratislava, hvor hun som nybagt, enlig mor navngiver sin nyfødte søn Berthold. En uge efter fødslen giver hun ham fra sig med menighedens assistance og velsignelse. Og så forsvinder hun ud af historien.Nina F. Grünfeld er Fridas barnebarn. I Min ukendte farmors krig begynder hun – drevet af behovet for at forstå sin familie – at stykke Fridas historie sammen. Den historie bliver også et vidnesbyrd om et århundredes antisemitisme og kvindeundertrykkelse.I forhørsrapporter, retsdokumenter og arkiver finder Nina F. Grünfeld spor og oplysninger, som viser, hvordan Frida måtte kæmpe for at overleve på bunden af tilværelsen i 1900-tallets Europa. Myndighederne var altid ude efter sådan nogle som hende. Og så kom nazisterne til magten.Nina F. Grünfeld er norsk instruktør og prisvindende dokumentarfilminstruktør. Hun står bl.a. bag filmen Ninas barn om det jødiske børnehjem i Oslo under Anden Verdenskrig. Frida – Min ukendte farmors krig er Nina F. Grünfelds anden bog og er solgt til udgivelse i flere lande.

Bogen er blevet til i forbindelse med mit arbejde med at finde min mors ukendte slægt. Hun blev bortadopteret som 3-årig og fik først som 70-årig kontakt med en søster. Arbejdet bygger på arkivfund og samtids- og samfundsbeskrivelser.Oldeforældrene kommer fra Sverige til Randersegnen i 1855, og alle børnene lever deres voksne liv i København, hvor min mor bliver født i 1916.

Idéen til "Fodnoter til en pennefejde" opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i.Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark.Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerersom var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder "Fodnoter til en pennefejde" også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).

Bogen beskriver kulturelle og historiske begivenheder i perioden mellem 1856 og 1876 under emigrationen fra Danmark til Amerika.Danny Hansen valgte at udleve sine barndomsdrømme om eventyr ved at emigrere til Amerika i 1856. Vi følger ham og andre emigranter under rejsen fra Bornholm via København til Amerika – det forjættede land, hvor Danny søgte tjeneste hos Den Amerikanske Unionshærs scout team. Hans tjenestested var Fort Laramie, som var beliggende ved emigranternes vognspor, hvor prærien mødte Rocky Mountains i Wyoming. Hans mange oplevelser omfattede emigranternes udfordringer og strabadser over Atlanten, gennem prærien og over Rocky Mountains til Salt Lake City i Utah. Som scout deltog han også i adskillige ekspeditioner blandt prærieindianerne, herunder historiske konflikter, og i tjeneste for legendariske amerikanere fra pionertidens amerikanske territorier - vest for Mississippifloden. Han oplevede på tætteste hold samspillet og konflikten mellem to kulturer. Indianernes oprindelige kultur med respekt og kærlighed til et frit liv i symbiose med naturen og et nyt koloniregime der søgte et nyt liv i en ny verden på egne præmisser og som manglede respekt for indianere

Denne bog er din genvej til slægtsforskning i napoleonstiden. Dyk ned i din egen slægtshistorie og bliv klogere på, om dine slægtninge deltog i Napoleonskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede.Københavnerne kæmpede mod den svenske belejring i 1658. Tordenskiolds bedrifter i Store Nordiske Krig er blevet til dansk nationalmytologi. Den hurtige overgivelse den 9. april 1940 har gjort det så meget desto vigtigere med modstandshelte som Flammen og Citronen. Hver krig – sine helte.Bortset lige fra Napoleonskrigene … Modstanden mod englænderne i begyndelsen af 1800-tallet bestod af utrænede kystvogtere og landeværnsmænd, der kæmpede en brav kamp for at afvise eller overmande de langt bedre udrustede englændere. Alligevel husker vi dem ikke.Måske fordi Napoleonskrigene ikke havde mange af de store folkehelte, som kunne gå over i populærkulturen. Til gengæld bugner de danske arkiver af ægte menneskeskæbner, helt normale og almindelige mennesker af kød og blod, der kæmpede for Danmark. Det er ikke mytisk stof, det er familiehistorie. Måske endda din egen families.I bogen her fortæller historiker Rasmus Wichmann, hvor og hvordan du skal lede, når du vil finde dine forfædre i mængden af arkivalier fra napoleonstiden. Det er en bog til både nybegynderen og den erfarne slægtsforsker. Wichmann gennemgår fagudtryk, søgemaskiner og arkiver, og kapitel for kapitel går han i dybden med de arkivalier, der findes inden for hver provins, og hvad man kan bruge dem til som slægtsforsker. Med bogen i hånden kan du spare mange timer i arkiverne og hurtigt finde frem til lige netop din slægtning.

Kvinde – Fortæl din historie: Lykke i en krigstid er første bind i serien Erindringsglimt fra fortiden. Bogen er skrevet af journalist Dorte Kofoed.EN UNG BORNHOLMSK PIGES ERINDRINGSGLIMT OG ANDRE HISTORIER.Dorte Kofoed har en mission. Det er vigtigt, at vi får fortalt vores mødres, bedstemødres og oldemødres historier, før de forsvinder i glemslen. Der var ingen, der gik med deres mobiltelefon i lommen for 100 år siden og optog billeder og videoer i en lang uendelig strøm, som vi gør det i dag.Stig ombord i tidsmaskinen, og tag på din egen rejse med din mor, bedstemor eller oldemor. Det er ofte først, når vi bliver ældre, at vi forstår baggrunden for vores forældre eller bedsteforældres liv. Hvorfor blev vi opdraget, som vi gjorde, og hvorfor havde vi til tider svært ved at forstå dem og nå hinanden hen over generationskløften.I Kvinde – Fortæl din historie kommer Dorte Kofoed ind på:• Hvorfor er kvindehistorien vigtig?• Kvinderne i hendes egen slægt• Tips til, hvordan du selv griber det an

Adrian Bekker voksede op i 1700-tallets København, men hans fars død og forretningernes efterfølgende kollaps betød, at han tidligt måtte stå på egne ben. Efter en omskiftelig karriere blev han som nævnt 1763 udnævnt til herredsfoged i to herreder, som dækker det sydvestlige Fyn og Tåsinge. Adrian fik i alt 20 børn med sine tre koner og et barn uden for ægteskab. Det er blevet til et meget stort antal efterkommere, som i dette bind er fulgt i nogle generationer.Bogen er nummer 5 i serien"Familiens Historier" om min slægt, og er en opfølgning på bind 3 og 4, der omhandlede min mormor Inger Rasmussen gift Christensen og hendes slægt og aner. Adrian Bekker var hendes tre gange tipoldefar.

Den første del af historien om min mormor, Inger Rasmussens slægt tager sit udgangspunkt i Vindeby på Tåsinge, hvor hun boede det meste af sit liv, og hvor begge hendes forældre stammede fra. I denne del er fokus på hendes aner på Tåsinge og Langeland samt i Jylland og Tyskland. Denne del af hendes forfædre var hovedsageligt bønder og husmænd mens en gren stammede fra en jysk provst og en herresfogedslægt fra Thyholm, og en anden gren kan spores tilbage til Tyskland. Bind 4 i serien handler om Ingers mors mødrende slægt, som kan spores tilbage til 1100-tallet.

Bind 4 i serien "Families Historier" er anden del af historien om min mormor Inger Rasmussen gift Christensen og hendes aner, som der er stor viden om, og som går meget langt tilbage i tiden. Det er en fortsættelse af bind 3 med titlen"Slægten i Vindeby". Dette bind har fokus på hendes mormor mors aner. Inger mor, Marie Christine Rasmussen født Madsen var datter af Carl Christian Madsen, hvis familie stammede fra Langeland, og som også er omtalt bind 3, og Christiana Maren Sofie Madsen født Andersen, hvis aner på den mødrende side altså fylder hele fjerde bind. Ina, som hun blev kaldt, havde en meget stor kendt forslægt. Både hendes far, Poul Andersen og mormor Ane Sofie Rasmusdatter Frantzen og deres forfædre stammede fra Tåsinge. Inas mor, Marie Elisabeth Kirstine Bekker og hendes far, Adrian Severin Bekker, nedstammede på den fædrende side fra de nederlandske indvandrere, der blev inviteret til at opdyrke Amager i 1500-tallet.På den mødrende side er Adrian Severins aner at finde blandt det såkaldte fynske rådsaristokrati - først og fremmest i Odense - samt sydfynske skipper- og købmandsslægter fra Svendborg og Ærø. Disse stammede igen via præster og embedsmænd i hertugdømmerne fra købmands-, rådmands- og borgmesterslægter i Hansestæderne, der kan føres tilbage til omkring 1100.

Udgående fra sine fire bedsteforældre begyndte forfatteren i sommeren 2014 at skrive foreliggende omfattende slægtsværk, hvori læseren i tilknytning til personer finder en mængde oplysninger om alt muligt samt specielt spændende artikler og beskrivelser af forskellige art tillige med en række portrætter og profiler: I dette bind, hvori slægterne Brodersen, Harrsen, Dircks, Müller og mange andre fremstilles, kan bl.a. nævnes følgende: Aspekter af Reformationen, dens følger samt Luthers indflydelse på Det Tredje Rige m.m. - Dødedans - Saloner - Billedhuggerinden Anne Marie Carl-Nielsen f. Brodersen og komponisten Carl Nielsen - Slægten Brodersen på Thygesminde i Sdr. Stenderup - Brodersen og Lund på Spjarupgård i Egtved - Fuglsang - Sanne og Svend Brodersen til Gram - Tegneren Peter Madsen - Birte- og forfatteren Finn Søeborg - Forfatteren Chilli og Dan Turell - Mary Harrsens og onkel Willis erindringer - Teologen Quasten - Amalienborg og operabranden - Odense Slot, Sankt Hans Kloster og Kirke samt Brandstationen - Sankt Knuds Kloster og Domkirke i Odense m.m. - Teaterminder - Castel Gandolfo og Santa Maria in Traspontina...

En autentisk roadtrip-fortælling gennem en families historie fra Lolland til Ozarks i den amerikanske delstat Missouri og tilbage igen. Forfatteren og hans datter befinder sig vedbogens begyndelse i hillbilly country på roadtrip lang fra turistruterne på jagt efter en 100 årgammel familie-hemmelighed. Her møder de det splittede Amerika for første gang i Trumps første år som præsident. De forelsker sig i landet og drages ind i en skæbnefortælling, hvorfor fatterens eget liv og snart hele hans familie drages længere ind i historien for hvert lag han afdækker af den mørklagte historie om Marie som blev sendt til USA i 1916 uden videre forklaring. Forfatteren følger i Maries spor fra Lollands muld, til Iowas prærie og til en Ozarks en bjergkæde i Missouri, hvor han praktisk talt falder over en uventet arv og en stærkkvindeskæbne, som er omdrejningspunket for fortællingen. Bogen følger forfatterens kampfor den vanskelige opgave det er at forvalte en arv og lave sin egen fortælling.Hemmelighederne som forfatter afdækker er både overraskende for forfatteren og forlæseren i en original roadtrip fortælling om dansk udvandringshistorie, tabet af den amerikanske drøm og en splittet familie. Læringen som forfatteren gør sig er enkel og smuk og bedst ikke at “spoile”. Og størst af alt er fortælleglæden.

Bogen indeholder en spændende samling af personskildringer og relaterede småhistorier, der i en oplagt, levende og humoristisk stil fortæller om nogle af forfatterens aner, hvis historier er blevet afdækket på baggrund af en god og detaljeret hukommelse, men især helt uden forudgående viden om personen. Der er undervejs dukket personer op, som aldrig har været omtalt i familien, som fx ”Ballade-Niels”, Svend Sejr, Laura og Elisabeth. Andre personer har været kendt, men har vist sig at have særdeles spændende baggrund, fx ”Bes’far Reesen” og ”Fru Halse”. Historierne er blevet til efter flittig slægtsforskning siden 2012 og ved at anvende tilgængelige online-værktøjer. Historierne er suppleret med mange fotos, primært fra forfatterens egen samling.Uddrag af bogenHan var om sig, ham Niels! Da han gjorde Kjestine gravid havde han 3 uger før gjort en anden kvinde, Kirsten, gravid. Niels fik sig et ’luksusproblem’ med 2 gravide kvinder i samme sogn. Mon de 2 kvinder kendte hinanden og vidste de hvad Niels havde gang i? Niels giftede sig med Kirsten og gav Kjestine løbepas. Højgravide Kirsten og Niels blev gift i 11. time, 14 dage før hun nedkom. På 3 uger fik Niels 2 sønner med hver sin kvinde, om end i hver sin ende af sognet. Mon ikke den forsmåede Kjestine hurtigt smuttede hjem til sin far og stedmor? Læs mere om Niels og mange andre i ”Historien om Reesen”.Om forfatterenSteen Busch er født i 1956 og er debuterende forfatter. Han voksede op i Herlev og har siden boet på Amager. Steen har skrevet hele livet, bl.a. om rejser og biler. Steen har i hele sit arbejdsliv arbejdet med IT-drift. Derudover dyrker Steen sin passion for bilerne og er aktiv SoMe-bruger.

Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller er første bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet af journalist Dorte Kofoed.Bogen er en introduktion til slægtsforskning med konkrete eksempler fra Dortes egen efterforskning. Bogen er dermed både en inspirations- og en opslagsbog. Den giver vejledning i DNA, arkivsøgning, slægts-rejser, analyse af gamle breve og interviews med familiemedlemmer. Samt hvilke databaser, man skal bruge, når man vil vide mere om sine forfædre.Vil du forstå din egen familie bedre? Med slægtsforskning kan du finde forklaringer på familiemyter, der måske altid har været talt om i krogene, eller slægtninge flere steder i verden, som du aldrig har mødt eller kendt til.For Dorte Kofoed var det historien om tiptipoldefarens flugt til Utah, der fik hende i gang med slægtsforskning, og de seneste 10 år har hun fundet familiemedlemmer rundt om i verden.I bogen deler hun ud af sine egne personlige historier og giver tips og tricks til at slægtsforske.Men vær beredt! Slægtsforskningen kan både lede til opklaring, forsoning og drama.

I andet bind af Familiens Historier er vi kommet til Cæcilie Marie Iversen og hendes familie, og fokus er den sydlige del af halvøen med afstikkere til de tilstødende egne og tråde til forskellige dele af Tyskland. Hermed er vi rykket fra det nordlige Jylland, hvor hendes mand, Niels Kristian Christensen, stammede fra. Det var omdrejningspunktet i første bind i serien, som har titlen Bondeslægt med aner blandt rådmænd, præster og uradel.Cilia, som hun blev kaldt, var min farmor. Hun var født 1910 i Sønderborg, som dengang var i Tyske Kejserrige, og hun døde i 1976 i Oksbøl, efter at have boet flere steder i Jylland. Det nordligste vi kommer med Cilias aner er egnen omkring Ribe. Men det meste hendes slægt stammer fra Sønderjylland og nærmere betegnet Als og Broagerland. Kvinder fra Ribeegnen, Ærø og Helnæs på Vestfyn giftede sig ind i den sønderjyske familie. Det var egne, som enten var del af hertugdømmerne eller havde tætte handelsforbindelser hertil. Desuden havde hun aner i egnen omkring Magdeburg i det nuværende Sachsen og øen Rygen, der i dag er del af Mecklenburg Vorpommern.

Denne slægtshistorie tager udgangspunkt i Niels Christian Christensen, der blev født i 1907 i Simested i Himmerland og døde i Århus i 1966. Hans aner var næsten alle sammen fra Himmerland med ganske få undtagelser fra områder, der støder om mod Himmerland: Ålborg og Østjylland. Desuden havde hans slægt rødder tilbage til rådmandsslægter og gejstlige familier i Viborg og derigennem til meget store dele af den danske uradel, der kan føres tilbage til Toke Trylle omkring 1000.

Vi kender så lidt til vores forfædre, at det til tider kan være vanskeligt at opfatte dem som personer der engang levede. Hvem var de? Og hvordan levede de? Var de berømte, eller bare ganske almindelige mennesker som du og jeg? Med lidt magi, faktuelle oplysninger om tid og sted, samt min fortolkning af spændende personer fra en fjern fortid, rejser min yngste søn Magnus Rex tilbage i tiden, hvor han besøger sine fjerne slægtninge. Magnus Rex stod og småfrøs, da han var kommet afsted i sit træningstøj, som heldigvis var afstemt datidens farver. Han kunne derfor med lethed blende ind i mængden, uden at det gav for meget opmærksomhed omkring hans person. Han stod ganske få meter fra langbordet, hvor forhandlingerne udspillede sig imellem William the Conqueror og Danmarks konge, Svend Estridsen. Svend Estridsen havde netop rundet et halvt århundred, men var stadigvæk en høj og attraktiv mand med en muskuløs krop og en holdning, som var en konge værdig - han stod ret skarpt! William derimod fyldte godt i landskabet til trods for, at han var ti år yngre end den danske konge. William sad ved langbordet og skulede ondt mod den danske konge, som skridtede nærmere. Bag William stod hans lejesoldater linet op på rad og række. På modsatte side af bordet slog nu den danske konge sig ned. Ved hans side stod broderen Asbjørn og sønnerne Svend Korsfarer, Harald Hen, Knud den Hellige, Guttrum og Thrugils Svendssøn. De var alle parate til at gribe efter deres respektive sværd og økser, som stadigvæk bar præg af slaget ved York, hvis det skulle vise sig at trække op til ufred. De indtørrede brune pletter var ikke rust, men hjernemasse og blod fra deres modstandere, som havde måtte lade livet under blodrusen.......

Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere. Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Kamilla og Leon udvandrede til Canada i 1927. Brevene fra dem derhjemme skildrer livet i en fynsk landsby - Sandholt Lyndelse - i perioden 1927-29. Brevene viser også familiens bekymringer omkring livet i Canada.Kamilla og Leon vender hjem i 1929, da 2 af Kamillas brødre er døde indenfor kort tid.