Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Fodnoter til en pennefejde - Erik Nagel - Bog

- Fotojournalistik i 1930’erne, kolonial logik og æstetik

Bag om Fodnoter til en pennefejde

Idéen til "Fodnoter til en pennefejde" opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i. Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark. Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerersom var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder "Fodnoter til en pennefejde" også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788794557276
  • Indbinding:
  • Hardback
  • Sideantal:
  • 121
  • Udgivet:
  • 26. november 2024
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 170x240x0 mm.
  • 1-5 hverdage efter udgivelsesdato.
  • 26. november 2024
  • 26. november 2024
På lager

Normalpris

  • BLACK NOVEMBER

Medlemspris

Prøv i 30 dage for 45 kr.
Herefter fra 79 kr./md. Ingen binding.

Beskrivelse af Fodnoter til en pennefejde

Idéen til "Fodnoter til en pennefejde" opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i.
Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark.
Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerersom var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder "Fodnoter til en pennefejde" også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).

Brugerbedømmelser af Fodnoter til en pennefejde



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.