Bøger om Slaraffenland

To unge homoseksuelle mænd, Mohammad og Hanif, flygter fra Pakistan til Danmark, som de har hørt er et land, hvor homoseksuelle par kan leve uden frygt for forfølgelse eller afstraffelse. Hurtigt går det dog op for dem, at Danmark ikke er det slaraffenland, de drømte om at komme til, da de forlod Pakistan, for også her i landet bliver de udsat for chikanerier og overfald. Få dage efter et groft voldeligt overfald på de to mænd møder Mohammad tilfældigt den midaldrende kvinde Heike. Han er vred og forbitret over parrets situation, røver hendes taske og stikker af. Efter at have talt med kæresten fortryder han røveriet, kontakter Heike, afleverer tasken og giver hende en undskyldning. Heike og Mohammad mødes flere gange, taler sammen. Fjendskab udvikler sig til varmt venskab, og det går op for dem, at de begge har dybe erfaringer med at føle sig fremmede i Danmark. Uddrag af bogen Hvinende cykelbremser. Hun hørte en cyklist bremse hårdt op lige bag sig, blev stående og så sig forskrækket og irriteret tilbage. En yngre mand sprang lynhurtigt af cyklen, greb rygsækken ud af hendes cykelkurv, kastede den over skulderen. Hun nåede at gribe fat i tyvens bagagebærer, da han rejste cyklen, men han slog hårdt ud efter hendes hånd. Hun måtte slippe grebet og så ham spurte af sted i vild fart i retning mod Nørrebrogade. – Stands, din forbandede skurk. Rasende smed hun cyklen på skråningen, løb efter ham, råbte, bandede, og truede med alverdens ulykker. Røveren hørte hende næppe mere, nu var han allerede langt borte. Han var omhyllet af en mørkegrå støvsky, kun et uklart omrids anedes forude. Om forfatteren Dorothea Petersen (f. 1944 i Sydslesvig) er uddannet cand.scient. Tidligere udgivelser: 2001: Medforfatter til Mit barn døde. 2012: Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer, en erindringsroman om opvæksten i efterkrigsårene i Sydslesvig. 2014: Havets rytter, en historisk roman om stormfloden ”Grote Mandränke”, der i 1362 sønderrev vadehavsøen Strand.

Jeg var gift med en pakistaner i 43 år. Fra 1984 til 1990 boede vi i Pakistan. Bogen handler om, hvordan det var at flytte til et andet land med en helt anden kultur og religion, og om hvordan jeg klarede denne store omvæltning, det var for mig at møde alt det fremmede. Da vi vendte tilbage til Danmark i 1990, følte jeg, at jeg måtte skrive mine oplevelser ned, så de ikke gik i glemmebogen. Jeg har altid været glad for at skrive, og jeg hører til dem, der altid får en oplevelse, også selv om jeg bare sidder i et tog. Jeg vil ikke kaldes forfatter, men hellere fortæller. Jeg kan ikke digte noget, men har evnen til at beskrive det, jeg oplever. Og mine oplevelser i Pakistan er værd at berette om. Måske danskerne vil blive mere tilfredse med vores lille slaraffenland efter at have læst om livet i en pakistansk landsby. Uddrag af bogen Under normale omstændigheder ville jeg ikke kunne forrette min nødtørft, når andre var til stede. Men jeg var nu så trængende, at det slet ikke blev noget problem. Min svigerinde rakte mig en lille kande med vand, som hun havde gemt under sit sjal. Jeg forstod nu, at det måtte være deres toiletpapir. Jeg skyllede mig bagi og levnede lidt vand til at skylle fingrene i. Solen gjorde det ud for håndklæde, og turen gik nu tilbage til huset igen. Disse toiletbesøg blev en daglig rutine, som min datter og jeg fandt os til rette med. Det var bare med at gå, før man blev trængende. Så det passede med tiden, når vi nåede ”vores træ”, som vi kaldte vores toiletsted. Og fantastisk nok var vore efterladenskaber borte næste dag. Det sørgede naturen for. Det eneste problem var, at det var svært at blive alene. Vi havde altid en hale af nysgerrige børn efter os. Vi fik hurtigt lært at sige ”Dafau”, som betyder forsvind. Om forfatteren Jenny Sarah Haq blev født i den lille landsby Ulsted i Vendsyssel. Hun flyttede senere med familien til Hals, som ligger ved indsejlingen til Limfjorden. Hun tog en præliminæreksamen fra Hals Borger og Realskole i 1950. Tre år senere flyttede hun til København. Her traf hun sin mand, som hun blev gift med i 1956.

Nyklassikeren 'Chokoladeeskapade' af Kirsten Hammann og Dina Gellert udkommer nu endelig i ny udgave efter i årevis at have været udsolgt. “Billedbogen er en født klassiker og fortjener stor udbredelse.” Forfatterweb“Sanseberusende ... et sandt overflødighedshorn af fantasifulde chokoladerekvisitter, som gør bogen til sødmefuld hyggelæsning.”Information “Historien ... flyder over (!) med chokolade, man aldrig havde drømt om. Det er sjovt ...”Kristeligt DagbladTop 100 all time bedste danske børnebøger i 'Værker i børnelitteraturen' af Torben Weinreich og Kari Sønsthagen, Anna Karlskov Skyggebjerg og Nina Christensen (Høst & Søn, 2010), hvor den ligeledes benævnes som en nyklassiker. “Et overflødighedshorn af en billedbog med fantasier om chokolade i lange baner.” Dansk BiblioteksCenter, materialevurdering En dame brækker en chokoladeplade i sit køkken, og pludselig står hun i en verden, hvor alting er lavet af chokolade. Hun bestemmer sig for at søge visum på chokoladeambassaden for at slå sig ned i dette herlige slaraffenland. Dina Gellert har ladet fantasien og farvepaletten få frit løb over Kirsten Hammanns tekst, historien er fyldt med humor og pudsige detaljer, små historier i historien. Chokoladeeskapade er en historie ud over det sædvanlige med humor og chokoladefantasier til modtagelige lækkermunde fra ca. 4-110 år.