Bøger om Social

I Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre erfaringer fra mere end 50 års arbejde med byens rum og liv, fra de første forsøg med at kortlægge bylivet frem til de konsistente metoder, der i dag giver os den nødvendige evidens for indgreb og ændringer, der fremmer byens sociale interaktion og attraktion. Bogen går bag om de resultater, der er fremlagt i Byer for mennesker (2010), og giver konkrete anvisninger til studiet af byens liv og rum. Den redegør for byrumsforskningen og de bemærkelsesværdige resultater, som den har ført med sig over hele verden. Men den går videre til at give anvisninger og anbefalinger til, hvordan disse resultater omsættes i praksis med eksempler fra New York, Melbourne, Sydney, København ... Enhver, der er interesseret i at forbedre byens liv, vil finde inspiration, værktøjer og eksempler i denne uvurderlige vejledning, der som altid er skrevet i en let tilgængelig og håndgribelig form. Bogen udkom samtidig i København, Washington og Beijing.

Litteratur i brug tilbyder et kalejdoskopisk blik på forskellige former for anvendelse af litteratur. Hvordan kan nutidig fiktion og poesi fungere som dynamiske aktører i dansk og skandinavisk kulturliv – hvad er det litteraturen gør? Hvordan er forbindelserne mellem litteratur og et forskelligt udvalg af institutioner og erhverv? Hvordan bruges litteraturen af for eksempel kirken eller i socialt arbejde? Inden for jura og politisk debat, eller i uddannelsen af læger? Hvordan undervises der i litteratur i skolen, og er der nye muligheder? Og hvad kan vi lære af diskussioner om litteratur inden for psykologi og sociologi? Sideløbede hermed diskuteres bredt begrebet brug, eksisterende definitioner af litteratur og behovet for nye teorier og metoder. Litteratur i brug er en introduktion til aktuelle debatter og tendenser i litterære studier, herunder den voksende interesse for at få litteraturstudierne ud af et dødvande og gøre dem mere åbne for at forbinde sig med andre områder, at bidrage til andre felter og til det offentlige liv. Niels Bohr professor Rita Felski, Syddansk Universitet/University of Virginia indleder bogen, og bidragene forholder sig alle til Felskis banebrydende tænkning og værker inden for feltet.

Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press."If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities." Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013

Lettilgængelig og grundig indføring i teorien bag og praksis af socialkonstruktionisme. Med et væld af gode tankeprovokerende hverdagseksempler og anskueliggørende billedmateriale inviterer Kenneth J. Gergen os til at reflektere over, hvordan vi sammen gennem vores relationer og det sprog, vi anvender, konstruerer, hvad vi forstår ved virkeligheden og os selv. En invitation til social konstruktion argumenterer veloplagt for, hvorfor og hvordan ideerne og dialogerne om social konstruktion finder anvendelse inden for så forskellige områder som: Undervisning, organisationsforandring og ledelse, konfliktmægling og socialt arbejde, terapi samt forskning. Med hovedfokus lagt på praksis vil især professionelle faggrupper såsom lærere, terapeuter, konsulenter, ledere og konfliktløsere have glæde af de illustrative beskrivelser af, hvordan man samskaber ønskede sociale verdener. Bogen kan anvendes som lærebog lige fra gymnasiet til universitetsuddannelserne.

"Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

Novellesamlingen "Hævn, healing og Hovlykke" rummer ti nedslag i femten helt almindelige danskeres hverdag. Historierne giver et præcist og ofte vittigt signalement af den måde, vi mennesker opfatter os selv og hinanden på. Fra skiftende synsvinkler blotlægger novellerne den sære blanding af kærlighed og jalousi, vi udsætter vores næreste og kæreste for - i jagten på anerkendelse og accept. Men bogen tager ikke kun vore menneskelige svagheder under kærlig behandling. Den tegner også konturerne af fællesskaber, der presser individet ind i umagelige roller og et samfund, som begunstiger det overfladiske. Novellerne peger på symptomerne: En befolkning der balancerer på afgrunden i kampen for at finde mening med en skæbne, som ikke just er et det glansbillede alle forventer.

Det er en dejlig leg, som Niko er god til at lege i baghaven. Nikos far er også med, selvom han må øve sig meget på Nikos særlige hestepoint-regler. Men når nabodrengen Ejner dukker op, skal Niko altid styre sig og være lidt mere som Ejner.Niko det ene og Niko det andet er en tankevækkende højtlæsningsbog om at være sig selv i en verden, hvor det godt kan være svært at være den man har lyst til at være.Tomas Lagermand Lundme beskriver så fint, hvor svært det kan være at passe ind i rammerne. Niko har en veludviklet fantasi, og det synes hendes nabo Ejner er lidt flovt, fordi hans far har lært ham, at sådan leger man ikke. Heldigvis kan Niko mærke, at det gør hende trist at foregive at være en anden for at passe ind, men sådan er det desværre ikke for alle. Netop dette sætter forfatteren spot på i bogen, der viser, at man må gerne være barnlig og fjolle rundt. Illustrator Cathrin Peterslund har udarbejdet de skønneste tegninger til fortællingen.Litteratursiden

Sociale kompleksiteter- at flere mennesker i fremtiden bliver mindre robuste til at kunne leve i et samfund, hvor der er en belastning fra en forbrugeridentitet – vi går fra et eje til at forbruge, så at sige alt.- at være et bedre væbnet værn mod en større og stigende ensomhed i Danmark – risikoen for følgesygdomme.- at gøre noget ved den forringede livskvalitet – ulighed og fattigdom hos psykiske sindslidende og deres pårørende.- mindre brug af sundhedsvæsenet – eksempelvis psykiatriske indlæggelser.- at udvikle og holde sociale relationer i gang – så mennesker sætter sig i bevægelse, mentalt og fysik.- at løse det, at der er flere og flere børn og unge som får stillet en psykiatrisk diagnose – de seneste tal viser 57.100, år 2019 opgørelse af Momentum.- afstigmatisering af mentale lidelser har den udfordring, at vi mennesker skal se på lidelsen i mennesket fra et nyt perspektiv – afstigmatisering af mentale lidelser er ikke en nem opgave og tager lang tid, men den er ikke umulig.- at en stigende mangel på virksomheder, der tager et større socialt medansvar, er fraværende.Men hvordan løser vi det?

Dette er Frank Gravesens 7. udgivelse. Teksterne er som altid en samling af Gravesens refleksioner over besynderligheder, irritationsmomenter, paradokser og helt banale almindeligheder. Intet er for stort og intet for småt.Den store forskel fra de tidligere digtsamlinger og til denne er, at digtene denne gang er mere personlige. Digtene denne gang er mindre humoristiske og mere melankolske og samfundskritiske. FRANK GRAVESEN, dansk forfatter/lyriker, født i 1961, norsk mor, dansk far. Frank Gravesen bor i provinsen, nærmere bestemt på Lolland. Gravesen kalder sig selv "udkantspoet".

I 1971 fik tre begivenheder modernismen til at tippe over i Danmark: Bøgerne BO-miljø af Ingrid Gehl, Livet mellem husene af Jan Gehl og en storstilet konkurrence om lavt byggeri arrangeret af Statens Byggeforskningsinstitut viste, at den menneskelige dimension var blevet glemt i både byggeri og byplanlægning. Budskaberne vakte straks genklang hos lægfolk, der havde været vidne til brutale gadeopdelinger, nedrivning af hele kvarterer og dyster og afvisende kranarkitektur. Blandt eksperterne var reaktionen derimod i første omgang ret forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev skubbet ud af bymidterne, og en række udviklinger viste større omsorg for mennesker. Bymidter, både i Danmark og i resten af verden, har taget arven fra de to forfattere til sig. Den Menneskelige Dimension genoptrykker Ingrid og Jan Gehls banebrydende originalpublikationer og kaster et blik på 50 års byudvikling.

”Hvordan kan det være, at jeg har det så svært med nye situationer?” spurgte jeg atter engang mig selv i en alder af 19 år. Som barn var jeg ikke det typiske barn, hvilket fik visse folk omkring mig til at udtrykke bekymringer for min sociale trivsel. Jeg nød til gengæld at være mig selv. Jeg nød at være den niårige med de atypiske interesser, den 17-årige gymnasieelev, der ikke kan lide at feste, og altid har jeg nydt en alenetilværelse. Når andre anså min ”asociale” levemåde som et problem, kunne jeg ikke følge dem. Jeg følte mig ikke asocial. Som ung studerende overvældede en studiestart med en masse nye mennesker mig så meget, at jeg fuldkommen mistede overskuddet til at følge med på min uddannelse, selvom jeg ellers et år forinden var blevet student med et snit over 10. Som dominobrikker faldt 18 år lige efter hinanden … Uddrag af bogen Ved flere beskrivelser af psykiske diagnoser kunne jeg med meget ærlig tankegang se paralleller til egne symptomer, men samtidig tænkte jeg, som jeg altid havde gjort: ”Hvorfor blev jeg så ikke diagnosticeret meget tidligere?” da der i mange af diagnosebeskrivelserne nemlig stod, at de fleste diagnosticeres i barndommen. Jeg fandt dog også eksempler på folk, der som voksne havde fået sådanne diagnoser. Der blev desuden visse steder fremhævet, at ens liv og tilværelse af natur kan have været så tilpasset til en, så man måske slet ikke selv har mærket det, hvilket fik mig til at tænke over mit eget liv. I mine egne øjne havde jeg jo levet et normalt og problemfrit liv i over 18 år. Om forfatteren I over 18 år var Miralem Pobrić fuldkommen tilfreds med sit liv. Selvom der i barndommen udtryktes bekymringer for hans socialisering, var Miralem selv tilfreds med egen tilværelse. En socialt overvældende begyndelse på en uddannelse fik til gengæld i 19-årsalderen Miralem til at sætte spørgsmålstegn ved både for- og nutid.

Socialpsykologisk grundbog er en introduktion til socialpsykologiske emner. Den kan fungere både som studiebog og som arbejdsbog, og egner sig til undervisningen i psykologi på gymnasialt niveau.

Askovgården er en social organisation, startet 1943 af Mira og Niels Henrik Arnfred, midt under 2. verdenskrig på Nørrebro i København. Askovgårdens koncept er udsprunget af engelske ideologier samlet i den såkaldte "settlements ide" fra 1884 i London. "Settlements ideen" blev grundlaget for en verdensomspændende bevægelse inden for det sociale arbejde. I Danmark udspringer Askovgården af erfaringer fra kristeligt studenter Settlement på Vesterbro og højskolebevægelsens ideer stammende fra Grundtvig og Askov højskole. Organisationen udvikler sig til en stor spiller inden for de sociale, undervisnings- og sundhedsmæssige områder. Det bliver en NGO organisation, som nationalt og internationalt er toneangivende på flere områder. Askovgårdens historie bliver skrevet af Per I. Hensen, som i cirka 45 år var administrerende direktør for organisationen. Historien strækker sig fra Askovgårdens start i 1943 til Per I. Hensens pensionering i 2012. Bogen rummer således en beskrivelse af en væsentlig dansk NGO organisation, samt en beskrivelse af den lange periodes historiske hændelser nationalt og internationalt. En række nøglepersoner fra den lange periode interviewes og giver deres beskrivelse af tiden og hændelserne, som spænder over Nørrebro i København, dansk NGO og internationalt arbejde.