Bag om Den Menneskelige Dimension
I 1971 fik tre begivenheder modernismen til at tippe over i Danmark: Bøgerne BO-miljø af Ingrid Gehl, Livet mellem husene af Jan Gehl og en storstilet konkurrence om lavt byggeri arrangeret af Statens Byggeforskningsinstitut viste, at den menneskelige dimension var blevet glemt i både byggeri og byplanlægning. Budskaberne vakte straks genklang hos lægfolk, der havde været vidne til brutale gadeopdelinger, nedrivning af hele kvarterer og dyster og afvisende kranarkitektur. Blandt eksperterne var reaktionen derimod i første omgang ret forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev skubbet ud af bymidterne, og en række udviklinger viste større omsorg for mennesker. Bymidter, både i Danmark og i resten af verden, har taget arven fra de to forfattere til sig. Den Menneskelige Dimension genoptrykker Ingrid og Jan Gehls banebrydende originalpublikationer og kaster et blik på 50 års byudvikling.
Vis mere