Bøger om Social uretfærdighed

Victor Hugos roman "De elendige" fra 1862 er en af de største franske romaner nogensinde. Den følger tre mennesker i 1800-tallets Frankrig, hvis skæbner er grusomme og ufattelige på én og samme tid. Bogen fortæller om galejslaven Jean Valjean, den prostituerede Fantine og barnet Cosette. De er alle underlagt samfundet og den elendighed og uretfærdighed, der hærger. Bogen er hjerteskærende og livsbekræftende, samfundskritisk og nærværende.slxVictor Hugo (1802-1885) var en fransk digter, romanforfatter og dramatiker. Mens resten af verden fejrer ham for de store romanværker "Klokkeren fra Notre Dame" (Notre-Dame de Paris) fra 1831 og "De elendige" (Les Miserables) fra 1862, er han i Frankrig primært kendt for sine digtsamlinger, fx "Les Contemplations" og "La Légende des siècles".Han producerede mere end 4.000 tegninger og kæmpede socialpolitiske kampe for eksempelvis afskaffelse af dødsstraffen. Hans sociale engagement afspejles også i hans værker, der berører de fleste af de politiske og sociale spørgsmål samt de kunstneriske tendenser i sin tid. Han er begravet i Panthéon i Paris og hyldet som en af Frankrigs allerstørste digtere overhovedet.

Birgitte Possing stiller skarpt på en ofte overset befolkningsgruppe, som trods sine hårde vilkår og lave status har spillet en stor rolle i danmarkshistorien. I slutningen af 1800-tallet var mange kvinder nødt til at komme ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien, men i modsætning til mændene blev de nødt til at justere arbejdet efter familiesituationen – at justere produktionen i forhold til reproduktionen, så at sige.De kvinder, hvis rettigheder og vilkår Birgitte Possing undersøger, var tjenestepiger, prostituerede, hjemmearbejdersker, fabriksarbejdersker, vaske-, rengørings- og aviskoner, gadesælgersker og tøjrullersker. Birgitte Possing gør op med mange myter og fordomme omkring arbejderkvinderne og påpeger blandt andet, hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde så meget godt for arbejderne, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov – ikke kvindernes.Birgitte Possing (f. 1952) er cand.mag. i historie og etnografi og har i flere år arbejdet med kvindehistorie og –teori ved Historisk Institut i Århus. I 1980 udgav hun bogen "Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1879-1906".

I "Nattevagt" møder vi den unge fanatiske maler Jørgen Hallager – kaldet "røde Hallager" såvel for sit røde hår og flammeskæg som for sine radikale holdninger. Hallagers far var skolelærer i Vestjylland, hvor han fik hug fra samfundets side, fordi han ikke ville lukke øjnene, når han så uretfærdighed omkring sig. Det førte til et uretmæssigt fængselsophold, der senere drev ham til en tidlig død af druk. Farens frygtelige skæbne har sået et voldsomt had til de højere klasser, og det er røde Hallagers forbandelse, at han en dag forelsker sig i Ursula Branth, der som datter af en københavnsk etatsråd og kunstmæcen er symbolet på alt, hvad han foragter.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Eventyrere, pirater og spekulanter - alle jagter de land og rigdomme i et Afrika, der snart er gennemsøgt på kryds og tværs af den hvide mand.Familien Ballantyne har allerede været i Afrika i et par generationer og har tjent store formuer. Familien tæller både helte og skurke blandt sine medlemmer, som også har dannet stærke venskabsbånd med sorte familier.Men alt dette smuldrer, og venner bliver til dødsfjender, i det oprør landets oprindelige befolkning indleder for at erobre det tabte land tilbage. Et oprør der kulminerer i den ny nation Zimbabwes fødsel, men som også viser, at loyalitet og kærlighed kan overleve trods brutalitet og umenneskelighed."Falkene vender tilbage" er en farverig og stærk roman fra det Afrika, som Wilbur Smith formår at skildre som ingen anden. Bogen udkom første gang i 2003.Wilbur Smith er født i Zimbabwe (det tidligere Rhodesia) i 1933. Han er britisk statsborger og vidt berejst. Han har udgivet over 30 bøger, der i gennemsnit hver har solgt over tre millioner eksemplarer. Wilbur Smith er hjemme i sit stof, hvad enten han skriver om den radikaliserede oprindelige befolkning, de hvide afrikanere eller om stammetraditioner i Afrika. Han er kendt for sin utroligt omhyggelige research og for sine medrivende naturbeskrivelser

Efter en hård opvækst i et af Københavns mest trøstesløse proletarkvarterer går den unge håndværker Kaj Halvdan på valsen i Tyskland, Østrig og Italien, hvor han tilegner sig så mange sprogkundskaber og evner, at han senere i Danmark kan tage translatøreksamen i tysk og påbegynde en blændende karriere inden for politiet. Men Kaj glemmer aldrig sin hårde opvækst og føler stadig medlidenhed og slægtskab med de ulykkelige skæbner, der ikke slap ud af elendigheden. Den sociale uretfærdighed rammer ham som en hammer igen, da han bliver tiltalt for homoseksuel opførsel og er ude af stand til at forsvare sig."I dag flytter vi – sagde nissen" er anden del af Carl Hansen Fahlbergs erindringsromantrilogi, som indledes med "Et barn blev korsfæstet". Desværre nåede forfatteren ikke at skrive sidste bog inden sin tragiske død i 1939.Carl Hansen Fahlberg (1870-1939) var en dansk forfatter, der kæmpede sig op fra en udsigtsløs proletaropvækst i de mørkeste dele af København til en strålende karriere i politiet. Han var en vigtig stemme, da man omkring århundredeskiftet forsøgte at råbe folk op for at fortælle dem om den gennemgribende sociale uretfærdighed og fattigdom i byerne. Carl Hansen Fahlberg var homoseksuel og kom i 1906 i fængsel efter at have tilstået homoseksuel opførsel. Derefter emigrerede han til USA og vendte først tilbage til Danmark igen i 1934. Fem år senere begik han selvmord, tynget af en dyb depression.

Kaj Halvdan vokser som barn op i et sørgeligt og trøstesløst proletarkvarter i København, hvor selv ikke det mest begavede barn bør gøre sig forhåbninger om et bedre liv. De elendige mennesker skildres med følelse og til tider et gran af humor og varme, men hele vejen igennem ser vi den sociale uretfærdighed, der var så tydelig disse steder. "Et barn blev korsfæstet" er imidlertid langt mere end en skildring af 1800-tallets mørkeste sider. Det er en personlig beretning om et ulykkeligt barns inderste tanker."Et barn blev korsfæstet" efterfølges af "I dag flytter vi – sa’ nissen", som handler om Kaj Halvdans år på valsen i Europa, da han var sluppet ud af sin barndoms sump. Fortællingen om Kaj Halvdans opvækst og udvikling læner sig op ad forfatterens eget liv og har adskillige selvbiografiske træk. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlCarl Hansen Fahlberg (1870-1939) var en dansk forfatter, der kæmpede sig op fra en udsigtsløs proletaropvækst i de mørkeste dele af København til en strålende karriere i politiet. Han var en vigtig stemme, da man omkring århundredeskiftet forsøgte at råbe folk op for at fortælle dem om den gennemgribende sociale uretfærdighed og fattigdom i byerne. Carl Hansen Fahlberg var homoseksuel og kom i 1906 i fængsel efter at have tilstået homoseksuel opførsel. Derefter emigrerede han til USA og vendte først tilbage til Danmark igen i 1934. Fem år senere begik han selvmord, tynget af en dyb depression.

I mange år fungerede Sprogø som et anbringelsessted for kvinder, man mente var vanskelige og "moralsk defekte". De blev tvunget til at bo på den lille ø på ubestemt tid og mod deres egen vilje. Andreas P. Nielsens roman følger pigen Cicerone fra tiden i hendes barndomshjem nær Kolding, til hun kommer ud at tjene på en sjællandsk herregård. På herregården bliver hun viklet ind i problemer, og til sidst overflyttes hun til det frygtede kvindehjem på Sprogø.Selvom Cicerone er en fiktiv karakter, så er hendes livsfortælling inspireret af historisk fakta. Bogen er bygget op omkring virkelige hændelser, som forfatteren har hørt om fra mennesker, der selv opholdt sig på Sprogøs kvindehjem. Bogen efterfølges af "Cicerones datter. Arven fra Sprogø", som både handler om Cicerones liv, efter hun forlader kvindehjemmet, og om hendes datters liv, der er præget af morens hårde skæbne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAndreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien. I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Da Terese gifter sig med Erik Helsen, er det med forventning om, at de skal leve i et ligeværdigt ægteskab, som ikke er præget af de kønsroller, der herskede i samfundet i slutningen af 1800-tallet. De starter en møbelforretning, hvor Terese skal være designer, og alt går, som hun har håbet, indtil hun bliver gravid og må indse, at det jævnbyrdige ægteskab nu bliver skævvredet, fordi moderskabet unægtelig forpligter mere end faderskabet. Terese har svært ved at finde sig til rette i sin nye rolle, som også får hendes mand til at ændre syn på hende."Helsen & Co." handler om, hvor svært det var at være selvstændig kvinde i slutningen af 1800-tallet, når man forsøgte at leve op til samfundets forventninger og udleve ens egne drømme, når de ofte trak i hver sin retning.Erna Juel Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun viede sit forfatterskab til beskrivelsen af kvindens stilling i samfundet, og hun deltog i øvrigt heftigt i debatten om kvinders rettigheder.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.Samlingen indeholder:Efter balletTête à têteEt endeligtKirkeskuden. En fortællingDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.