Bøger om Socialdemokratiet

Et liv på kanten er fortællingen om Chris Madsens liv. Han voksede op som en almindelig fynsk landarbejderdreng i 1864-krigens skygge, men som ung kom han galt afsted i København og slog derefter lidt tilfældigt ind på en uheldig kurs som svindler. Han blev dog efter nogle år fanget og idømt en længere fængselsstraf. I Vridsløse mødte han tidens ”radikaliserede politiske ekstremister” fra det dengang forbudte socialdemokrati. Efter afsoningen emigrerede Chris Madsen til USA. Her skjulte han sin kriminelle fortid godt og meldte sig som frivillig til det amerikanske kavaleri få dage efter landgangen i New York. Han kom med i krigen mod indianerne ude mod vest, hvor han senere blev US Marshal i mange år. I den egenskab var han blandt andet med til at nedkæmpe den organiserede bandekriminalitet og indfange medlemmer fra de berygtede Dalton- og Doolin-bander. Han nåede også som 47-årig at komme med i USA’s krig mod Spanien i 1898. Som gammel gik han ind i filmbranchen, som han arbejdede med til kort før sin død som 92-årig i 1944. Han blev gift og fik børn i USA, og i dag er der adskillige efterkommere efter ham i både USA og Danmark. Men hans liv rummer mange dilemmaer og mysterier – og fortolkningen af det er fortsat genstand for debat i begge lande. Bogen forsøger at kaste nyt lys over Chris Madsens utrolige liv. Uddrag af bogen Hvis man som indvandrer/flygtning blev indrulleret i den amerikanske hær, slap man for bøvlet med at søge om opholdstilladelse, statsborgerskab osv. Man behøvede ikke fremvise pas eller andre papirer, hvis man meldte sig. Og med en kontrakt med militæret var der udsigt til hurtigt at kunne erhverve det eftertragtede amerikanske statsborgerskab og amerikansk pas. Madsen fandt derfor hurtigt frem til et af de mange US Army-rekrutteringskontorer i New York. Der blev han undersøgt og interviewet af militærlægen, der spurgte ham, om han kunne acceptere at blive sendt vestpå for at komme med i general Custers 7. kavaleriregiment og krigen mod indianerne. Ja, det var lige det, Madsen gerne ville, og lægen sagde derefter: ”Så vil vi gerne indrullere dig i hæren lige nu. Med din baggrund i det danske forsvar behøver du ikke yderligere militær uddannelse her hos os. Vi sender dig vestpå med tog, ud til det 7. kavaleriregiment med det samme. Du kan komme med næste militærtog om et par dage.” ”Fint,” svarede Madsen, ”det er lige præcis det, jeg gerne vil.” Om forfatteren Frans Ørsted Andersen er psykolog og lektor på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med forskning og undervisning. Han har udgivet en lang række publikationer på dansk og engelsk, herunder for nyligt bøgerne Robusthed i praksis (2017), Motiverende undervisning (2017) og Pædagogik på kanten (2015). Han er for tiden involveret i forskningsprojekter, der sætter fokus på initiativer, der kan sikre ”unge på kanten” bedre uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rygter og spekulation omgærder propaganda- og efterretningsorganisationen AIC. Bag forkortelsen stod Arbejderbevægelsens Informationscentral, en stærkt antikommunistisk organisation, som Socialdemokratiet og LO drev. I mange år har mistanken naget om, at Socialdemokratiet brugte AIC til en hemmelig krig mod partiets hovedmodstander, Danmarks Kommunistiske Parti. Iben Bjørnsson fortæller i denne bog for første gang hele historien om AIC, om dens arbejde og kontakter til efterretningstjenesterne og til udlandet.

"Kampen om socialdemokratiet" er Karl Hjortnæs' erindringer om livet som socialdemokrat gennem årene. Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget i 21 år og besad adskillige ministerposter under Anker Jørgensen i 70'erne og 80'erne. I sin erindringsbog fortæller han sin personlige historie, samtidig med at han giver læseren et fascinerende indblik i hans elskede partis nyere historie, der i høj grad er præget af interne magtkampe og hårdtprøvede formænd."Kampen om socialdemokratiet" viser Socialdemokratiet indefra og fortæller om partiets nyere politiske og personlige kampe.

Hvis du tror, der kun er akademikere på Christians­borg, skal du læse denne bog.Bjarne Laustsen kom til verden på et husmandssted uden strøm og rindende vand i Himmerland i 1953. Han gik ud af skolen efter syvende. Han sparede selv op til at komme på ungdomsskole og brød ud af familiens mønster med et svendebrev som maskinarbejder. Han blev fagligt aktiv i Dansk Metal og gik ind i politik. Og nu har han siddet i ­Folketinget i mere end 28 år.Men Bjarne er den samme røde rebel som i begyndelsen, og han udfordrer såvel politiske modstandere som siddende socialdemokratiske ledere. Bjarne er partimand, men først og fremmest tillidsmand for hele Nordjylland. Han er utrættelig enkeltsagspolitiker for de mange borgere, der kommer i klemme i system-­Danmark. Og han er sidste medlem af den for længst lukkede kaffeklub Rustbankerne.Den sidste rustbanker er en varm, vittig og vigtig historie om en ekstraordinær personlighed i dansk politik. Hans liv er i denne bog vævet ind i nyere Danmarkshistorie og ladet med stemningsfulde billeder, bramfri anekdoter – og en god portion af den ­sociale indignation, som stadig bærer Danmarks vigtigste parti.Bjarne Laustsen, f. 1953, er uddannet maskinarbejder fra maskinfabrikken Norden i Aalborg Vestby. Byrådsmedlem i Støvring 1986-94. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt i Nordjyllands Storkreds. Første gang indvalgt 1992-94 og igen fra 1998 til i dag. Han har bestridt et hav af tillidsposter, blandt andet som mangeårig præsident for Beredskabsforbundet, kommitteret for Hjemmeværnet, formand for den socialdemokratiske Metal-klub i Aalborg og medlem af ­bestyrelsen.Rasmus Prehn, f. 1973, er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og University of Leeds og har arbejdet som cykelsmed, kokkemedhjælper, pædagogmedhjælper, højskole- og gymnasielærer samt sekretariatsleder.Byrådsmedlem i Aalborg 2001-05. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005, valgt i Nordjyllands Storkreds. Han er tidligere minister for udviklingssamarbejde, 2019-20, og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri,2020-22. Han er forfatter til velfærds- og demokratidebatbogen Frihed til fællesskab, 2013, samt Det brune Aalborg – bogen om Aalborgs brune værtshuse, 2017.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens biografi over den tidligere socialdemokratiske leder og statsminister Thorvald Stauning (1873-1942). Bogen går helt tæt på den kontroversielle politiker, hans barndom og ungdom, voksenliv og alderdom. Hans Lyngby Jepsens biografi forsøger at tegne et portræt af mennesket Thorvald Stauning. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

METTE FREDERIKSEN ER MAGTFULD SOM FÅ ANDRE I DANMARKSHISTORIEN. Hun er kontroversiel og har delt vandene. Hun er elsket – og foragtet. Ingen er ligeglade. Effektivt har hun regeret landet i en turbulent tid. Men hun har også talt kriser op og udnyttet dem til egen fordel. Stædigheden har på én og samme tid været hendes styrke og svaghed. Dette er historien om den viljestærke socialdemokrat og hendes få fortrolige, der har håndteret alt fra corona over krig til inflation. To af Danmarks skarpeste politiske journalister tager læseren med ind i regeringens allerinderste cirkler. Det er en fascinerende fortælling om Mette Frederiksens vilde tid som statsminister. Om de første sejre, den voksende modstand og det overrumplende comeback, hvor gamle fjender bliver forvandlet til nye venner.

Mønsterbryder. Transportminister Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, er hovedperson i en fortælling, skrevet af hans egen bror. Om opvæksten i en dysfunktionel familie og ingen videregårende uddannelse til værdsat minister i regeringer under Helle Thorning og Mette Frederiksen. Benny Engelbrecht er stærk på sociale medier, og i bogen fortæller han om sit liv og sine politiske visioner - og sine passioner uden for det politiske liv. Om et atypisk liv som mønsterbryder i en verden, der ellers er præget af akademiske karrierepolitikere.

Sjældent har socialdemokrater næret så høje håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er nyvalgt statsminister, arbejderklasse i ­fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? Mette F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalv­fjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden?

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter Finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk. I takt med at Helle Thorning-Schmidt regeringen går “reform amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele under overskriften: “Nødvendighedens politik”. Indadtil sidder Statsministeren og Finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti. I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik. Ligeså pludseligt som han var dukket op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentlighedens søgelys. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.

Kristian går i gang med at forberede det ”udvidede specialemne” i musikhistorie, da han modtager endnu et brev fra Gertrud, som han må tage stilling til. Anfægtet af sit manglende samfundsengagement melder han sig ind i Socialdemokratiet, men fortryder. Herefter koncentrerer han sig om musikhistorie, læser en række monografier, laver referater og skriver kommentarer og indleverer til sidst sit petitum i tre emner: værkbegrebet og den kunstneriske personligheds udvikling hos Haydn, Mozart og Beethoven; begrebet ”romantisk” i musikken, samt ”Louis Armstrong, jazzens første, største og eneste stjerne”. Opgaven han får bliver i værkbegrebet. Han afleverer sit omfangsrige, ambitiøse foredrag i kapløb med tiden, men bliver på grund af et kommunikationssvigt snydt for en topkarakter. Aftenen før eksamen i sang og klaver, får han besøg af Katja og møder op til prøven næste dag efter få timers søvn. Et forsøg på at forføre en figurstruttende, indvandret, polsk musikstuderende falder til jorden.

Den 17. august 1974 skete der et dødsfald på Banegårdsplads 20 i Aarhus. Tragisk nok var der tale om et selvmord. Den afdøde blev 91 år. Navnet var Demokraten.Det gamle dagblad opgav livskampen, der i den sidste tid havde været hård og udmattende, så det var en stærkt svækket 91-årig, der gav op. På trods af dette, så kom selvmordet alligevel overraskende og uventet. Som ved de fleste selvmord så var der også her nogle omstændigheder, der blev den direkte årsag til beslutningen, herunder en dårlig økonomi.Hermed var det slut for den avis, der i næsten hele sin levetid havde været en væsentlig aktør i arbejderklassens kamp for lighed og retfærdighed. Lukningen var samtidig et af de store nederlag i den århusianske arbejderbevægelses historie. Demokratens betydning for arbejderbevægelsen har været kolossal. Avisen var i en årrække provinsens største avis. Fra provinsens største avis til lukning. Det forekommer næsten uden for fatteevne. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger bogen at give svaret på.Freddie Kristiansen (født 1947) er journalist, uddannet ved Aktuelt, hvor han var ansat 1969-1989, og i flere perioder var tillidsmand. I perioden 1992-2017 var han sekretariatsleder i solidaritets- og bistandsorganisationen International Børnesolidaritet. Han har skrevet bogen Mordet på Kalvebod Brygge – den socialdemokratiske presses liv og død.

Der er nok ikke mange der husker forfatteren Erik Frank Hansen. Sådan er livets vilkår. Der kommer nye generationer til der har deres egne idoler. Erik døde og hans bøger og virke døde med ham. Erik havde en hård barndom, med en psykopatisk, voldelig og alkoholisk stedfar der var tjener og en mor der var damefrisør og blev nedslidt af mand og arbejde og døde ung. Eriks voksenliv var også hårdt. Han kunne ikke finde sig til rette i samfundet. Han blev cykelbud, havnearbejder, fabriksarbejder, fængselsbetjent. Politisk var han kommunist, så socialdemokrat og så socialist. I 1978 døde Eriks kone kun 36 år gammel og han blev alenefar til tre små børn. Hans litterære løbebane begyndte med Anders And historier i 1973 for Gutenberghus. Han var en ihærdig kronikør, debattør, samfundskritiker og en af de sidste arbejderforfattere. I 1976 udgav han Mr. Gas & Co. En dagbogsroman. I 1979 kom bestselleren Stedfortræderen. Han har skrevet tekster til teater og revy og flere sange der er udgivet på CD af Andelsbandet i Fredericia bl.a. børnesange. Da han blev tørlagt alkoholiker, fik han kræft som 53-årig og døde i 2001, 61 år gammel. Men han beklagede sig aldrig over sit livets lod, men var lige til det sidste fuld af lun jysk humor og munter selvironi. Bogen er ikke kun en biografi men indeholder også uudgivne digte, sangtekster og noveller så vel som bidrag fra bl.a. Jørgen Buckholt, Kirsten Bjørnkjær, Erik Nørgaard, Henrik Ruben Genz, Jutta Bojsen-Møller, Lars Frederiksen, Hans Christian Nedobrowsky, LO og familie m.fl.

I starten af september blev kunstneren Emil Elg bortvist fra Arbejdermuseets særudstilling, "En blank og vårfrisk dag", efter at han i sit bidrag til udstillingen - en åbningstale - havde kaldt Socialdemokratiets forkvinde, Mette Frederiksen, for racist.Museets direktør begrundede i den efterfølgende mediedebat fyringen af Emil Elg med, at talen var potentielt injurierende og uden relation til udstillingens tema om fællesskabssymboler. Andre har hævdet, at Elgs kritik af Socialdemokratiets udlændingepolitik netop blev bortcensureret, fordi den gik for tæt på partiets højredrejning, og at en sådan kritik ikke kan rummes på Arbejdermuseet. Om racisme indeholder hele talen og et uddybende efterskrift af Emil Elg, hvori han giver svar på tiltale og uddyber sin kritik af den racistiske samfundspolitik. Debattør og feminist, Nazila Kivi, har skrevet bogens forord. Det er især Socialdemokratiets pragmatiske racisme der står for skud. Her bliver racismen ikke målet, men derimod et påstået nødvendigt middel til at håndtere samfundsudfordringer ift. velfærd og integration. Den samme logik angriber Emil Elg også ift. sit gamle gymnasium, Langkær, i dets forsøg på at segregere elever efter etnicitet for at læse integrationsproblemer. Emil Elgs kritik af Socialdemokratiets højredrejning er højaktuel i en tid, hvor partiet nærmer sig Dansk Folkeparti mere og mere. Et scenarie, hvor Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sidder i regering sammen, er mere sandsynligt end nogensinde før. Om racisme er en del af bogserien Tumulti, der udgiver kritiske og nyskabende analyser af aktuelle samfundsforhold. I 2015 skabte Søren Maus bog Hæv stemmen! en heftig debat med sin en problematisering af Folketingets demokratiske indhold og opfordring til at boykotte valget.Emil ElgOm racisme, eller analyse af Ung Flagsang, i hvilken det vises, at Socialdemokratiets ideologi fungerer inden for en nationalistisk ramme, og at partiets politik er racistiskForord af Nazila Kivi 54 sider. paperback Udkommer 8. november 2016 ISBN 978-87-92880-10-9