Bøger om Socioøkonomi

Den Irske Republik fremstilles i et historisk, socioøkonomisk og kulturelt perspektiv, med en gennemgående reference til Nordirland. Bogen giver en nutidig introduktion til ”Den grønne ø” til støtte for alle, der gerne vil have en forhåndsforståelse af Irland, eller som ønsker at uddybe deres viden om hele øen. Gennem en historisk profil beskrives Irland før og under kolonitiden over kampen for selvstændighed og delingen af øen frem til republikkens fuldgyldige og aktive medlemskab af EU. Undervejs fremlægges detaljer fra den fælles forhistorie med de danske vikinger, ligesom vi hører om kolonitidens undertrykkelse, kirkens indflydelse, udvandringen, kvindernes forhold og kampen for selvstændighed og identitet. Aktuelt præsenteres den unge irske republik under indtryk af succeshistorien om ”den keltiske tiger”, som var den fænomenale økonomiske optur omkring årtusindeskiftet. Irland under huden blotlægger den irske litteraturs afspejling af ”folkesjælen” – det vil sige det, der konstituerer selve ”irskheden”. Kulturelt overrasker landet ved sin mangfoldighed og sine affiniteter til Danmark. Uddrag af bogen Med hensyn til Irlands udvikling som selvstændig nation var medlemskabet af FN, OECD og EU af stor betydning for landets selvbillede og fremgang. Irland har igennem anden halvdel af 1900-tallet haft den udfordring, at landet skulle indhente det forsømte, opbygge sine institutioner og bestræbe sig på at opnå nogle af de samme sociale og politiske landvindinger som Danmark og de øvrige nordatlantiske lande – befolkninger, som irerne måske umiddelbart føler en særlig tilknytning til, ikke blot rent geografisk. Som nævnt havde ’den keltiske tiger’ også stor betydning for landets udvikling og fremdrift, og skønt krisen i 2008 og årene derefter havde mange uheldige konsekvenser for Irland i form af bl.a. skattestigninger, og hvor landet måtte bede EU og IMF om et nødlån på 85 mia. euro, skønner Irlands ambassadør i Danmark, Cliona Manahan, at Irland alligevel er kommet styrket ud af krisen. Om forfatterne Flemming André Philip Ravn. Lektor i engelsk, fransk og psykologi ved Solrød Gymnasium. Dobbelt cand.mag. (herunder i engelsk) samt M.A. i Middle East Studies. Medforfatter til lærebogen Psykologi – fra celle til selfie (sammen med Troels Wolf). Anmelder af faglitteratur, undervisningsbøger og kulturbegivenheder. EMU-redaktør for fransk og italiensk. Stifter og redaktør af Tidsskriftet Epsilon. Jørgen Refshauge. Født i Sønderjylland i 1950. Oprindeligt kontoruddannet og senere cand.mag. i engelsk og dansk. Underviste i gymnasieskolen 1980-2012. Har oversat diverse faglitteratur fra engelsk til dansk og omvendt, herunder Imago terapi af Harville Hendrix. Har ligeledes oversat et par romaner. Anmelder af bøger og kulturbegivenheder i Tidsskriftet Epsilon.

Hvem stemmer på hvem og hvorfor? Hvordan har de forskellige politiske strømninger i Frankrig udviklet sig fra revolutionen i 1789 til i dag? Baseret på et banebrydende arbejde med at digitalisere valg- og socioøkonomiske data fra 36.000 kommuner i Frankrig fra mere end to århundreder giver denne bog med Frankrig som laboratorium et nyt blik på nutidens kriser og deres fremtidige udfald. I en tid, hvor vi diskuterer klima, ulighed, feminisme og repræsentationen af minoriteter som aldrig før, er det højrefløjen, der vinder valg efter valg i størstedelen af de europæiske demokratier. Modsat den herskende tankegang, så er det imidlertid ikke identitetskonflikter eller andelen af udlændinge, der bestemmer valgene, men derimod socioøkonomiske spørgsmål. Hvis den europæiske venstrefløj vil vinde valgene igen, skal de derfor vinde arbejderne tilbage. Julia Cagé (f. 1984) er professor ved Sciences Po Paris og vinder af prisen for bedste unge økonom (2023), Prix du Meilleur Jeune Économiste Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013), Kapital og ideologi (2019) og En kort historie om lighed (2022).

I det radikale gruppeværelse på Christiansborg hang der længe billeder af både Grundtvig og Brandes. Et lidt umage par, men hver for sig kom de til at præge en socialradikal bevægelse i Danmark, som også havde hentet inspiration fra den "solidarisme", der var udviklet i det franske radikale parti som en tredje vej mellem socialisme og kapitalisme. De socialradikale ideer om et solidarisk samfund baseret på civile, politiske og sociale rettigheder og realiseret gennem et samarbejdende folkestyre blev udformet af Det Radikale Venstre og siden ført videre sammen med Socialdemokratiet. I efterkrigstiden blev ideerne udmøntet i en universel velfærdsstat, der bidrog til at binde befolkningen sammen, men hvor solidariteten også blev udfordret.Første gang i forbindelse med kultursammenstødet i 1960'erne. Efterfølgende af problemer med velfærdsstatens styring og svigtende tillid. I de seneste årtier af nyliberalistiske og nationalkonservative strømninger, som både har sat spørgsmålstegn ved, hvad vi skal være solidariske om og hvem, vi kan være solidariske med.Lars Torpe tegner et billede af den socialradikale ideudvikling i det 20. århundrede med særlig vægt på, hvordan forestillingen om et solidarisk samfund opstod, blev udviklet og udmøntet. I forlængelse heraf diskuterer han de udfordringer, de socialradikale ideer om et solidarisk velfærdssamfund har mødt de seneste årtier.