Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Spanier

Her finder du spændende bøger om Spanier. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Peter Legård Nielsen
    92,95 - 118,95 kr.

    - Nu 2. oplag Hvordan kan mindre end 200 mænd erobre et helt rige, endda ét, så stærkt som Inkariget? Det spørgsmål stiller Peter Legård Nielsen i romanen "De fremmede", der handler om spaniernes grusomme erobring af Inkariget i 1532. Spanieren Francisco Pizarro og hans lille gruppe mænd foretager en række farefulde opdagelsesrejser ind i det ukendte kontinent og får kontakt med inkaerne og hører om deres truende og blodtørstige hersker Atahualpa, som lever i sorg over faderens død og må kæmpe mod broderen, Huascar, om magten over riget. Atahualpas magtovertagelse forstyrres til gengæld af efterretninger om en gruppe skæggede hvide mænd, der er ankommet til kysten, og som måske er guderne, som inkaerne har ventet på. "De fremmede" er en af de første danske romaner, der handler om tidens måske største og mest følsomme debat om indvandring og flygtninge. Den foregår i fortiden, men er skrevet som en grum analyse af nutiden.

  • - Mødet mellem Japan og magterne fra vest
    af Jens-Peter Fage Madsen
    137,95 - 148,95 kr.

    Bogen fortæller historien om mødet mellem Japan og landene fra vest. Med udgangspunkt i Marco Polos påståede rejse til Japan i 1200-tallet over portugisernes, spaniernes og hollændernes besøg i landet til Matthew Perrys succesfulde åbning af Japan i 1853/54. I denne forbindelse sætter bogen fokus på at forklare baggrunden for og forløbet af den europæiske ekspansion mod øst. Den interne politiske og økonomiske udvikling i Japan inddrages, idet presset udefra naturligt nok fik store indenrigspolitiske konsekvenser. En af følgerne blev, at den reelle politiske magt i en lang periode gled fra kejseren til skiftende shoguner. Bogen vil endvidere inddrage konsekvenserne for Japan af åbningen. Herunder blandt andet Meiji-reformerne. Et særskilt kapitel vil behandle operaen Madame Butterfly, der ganske elegant illustrerer kulturmødet. I bogens afsluttende kapitel vil ’den danske vinkel’ på Japans historie være i centrum. Her vil det blive undersøgt, hvorfor også vi danskere begyndte at interessere os for Japan. Uddrag af bogen Den 8. juli 1853 stævnede fire skibe ind i Uraga havn nær byen Edo i Edo-bugten. Det skete uden til-ladelse fra de japanske myndigheder. Japanerne betegnede de europæiske skibe som ’sorte skibe’. Farven sort refererede dels til den traditionelle farve på europæernes skibe, dels den kulsorte røg, der væltede op af skorstenene på de kulfyrede frem-mede dampskibe. Denne dag var det imidlertid ikke europæiske men amerikanske skibe, der stævnede ind i japansk havn. Tre af skibene, nemlig USS Mississippi, USS Susquehanna og USS Plymouth var svært bevæbnede dampskibe. Det fjerde skib – USS Saratoga – var et svært bevæbnet sejlskib. Alt i alt rådede amerikanerne over 80 kanoner, der med lethed kunne ødelægge store dele af Uraga og Edo by. Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig asiatisk historie gennem studierne ’Historie’ og ’Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Siden 1986 har han undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler, der blandt andet har handlet om Japan og Kina.

  • af Nellie Vierhout
    147,95 - 187,95 kr.

    Spanien er populær. Næsten en million danskere besøger hvert år et land, de egentlig ikke kender, men som de vender hjem fra efter en skøn ferie. Dette portræt af Spanien er en invitation til endnu en rejse, til endnu en god oplevelse. Det er et portræt, hvor alle farver tages i brug for at fortælle om Spanien og spanierne. Intet andet vesteuropæisk land har gennemgået så store forandringer på så kort tid, fra diktatur til demokrati i rekordfart. Det nye Spanien er i dialog med det gamle, for man kan kun forstå det nye dynamiske Spanien ved at synliggøre det gamle. En underholdende rejseguide, hvor Spanien kan ses fra en DC-9, fra en paella, fra en snavset skakt i Madrids centrum og fra mange andre vinkler, fra alle de spændende muligheder, som Spanien byder på, og som gør det endnu en bog og endnu en uforglemmelig rejse værd. Uddrag af bogen Med turismen og gæstearbejderne tog Spanien et socialt og kulturelt kvantespring, som kulminerede i 1960 med noget så uskyldigt som bikinien. Den blev forbudt på de spanske strande, det sørgede kirken for, og stranden blev et syndigt sted at opholde sig. Masseturisme betød et møde med andre kulturelle normer, og det var især tjenerne, som blev udsat for et kulturelt og socialt elektrochok. Man måtte oprette særlige ”tjenerafdelinger” på psykiatriske afdelinger. Det patriarkalske samfund, de levede i den ene dag, blev totalt smadret, når de den næste dag skulle servicere bikiniklædte, lyshårede skandinaviske piger, og om natten leve op til myten om don Juan. Om forfatteren Nellie Vierhout (f. 1948) har et dybtgående kendskab til Spanien og spansk historie og kultur. Gennem mere end 40 år har hun rejst i landet og har desuden en uddannelse som cand.mag. i spansk og kunsthistorie. Var stewardesse i SAS igennem 34 år. Skriver bøger og holder foredrag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.