Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Stresshåndtering

Her finder du spændende bøger om Stresshåndtering. Nedenfor er et flot udvalg af over 20 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rasmus Lund-Nielsen
    214,95 - 254,50 kr.

    Forebyggelse er bedre end behandling – det er de fleste enige om. Men med eksplosionen i antallet af danskere, der allerede er ramt af stress, er det mest presserende spørgsmål i forhold til stress efterhånden: Hvad gør man, når man har fået stress? Hvordan bør medarbejder og arbejdsplads reagere for at bremse stressens negative påvirkning og få den stressramte medarbejder ordentligt tilbage igen – og siden forbygge, at medarbejderen får tilbagefald? TILBAGE EFTER STRESS bygger på lige dele forskning og erfaring med at coache stresssygemeldte. Den fortæller, hvorfor man bliver stresset, hvad der sker i kroppen, hvordan man kommer sig efter stress, og hvad man kan gøre for at forebygge stress. Den giver konkrete anvisninger på, hvordan man handler på det, der stresser en, opbygger sine ressourcer og i samarbejde med sin leder og arbejdsplads kommer godt tilbage til arbejdslivet igen uden tilbagefald. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om, hvordan man overvinder og håndterer stress i arbejdslivet. Det gælder uanset, om man står midt i en stresssygemelding, er tilbage på arbejdet igen, eller leder henholdsvis arbejder sammen med stresssygemeldte medarbejdere. Om forfatteren: Rasmus Lund-Nielsen er erhvervspsykolog og klinisk psykolog og har i en årrække arbejdet som konsulent, terapeut og foredragsholder i forskellige sammenhænge, særligt med fokus på stressforebyggelse, ledelse og psykisk arbejdsmiljø.

  • - Sådan takler du strømmen af opgaver, e-mails og afbrydelser
    af Line Ullmann
    288,95 kr.

    10 effektive arbejdsvaner hjælper dig med at holde styr på det hele, bruge tiden klogt og nå mere af det, der er vigtigt for dig, i dit arbejdsliv.Har du et mylder af vigtige arbejdsopgaver? Skal du kommunikere med en kø af kolleger, kunder og andre kontakter på arbejdet? Må du drive planlagte projekter med den ene hånd, mens du samtidig tackler en strøm af afbrydelser og ad hoc-opgaver med den anden?Den evige strøm af information stiller store og nye krav til os. Mængden af information gør mange ting lettere, men samtidig gør de mange afbrydelser det svært at fokusere og få noget fra hånden – det kan være en trussel for din arbejdsglæde og motivation.10 effektive arbejdsvaner er skrevet til dig, der har et job med mange opgaver og en hverdag med et højt tempo. Uanset om du er leder, medarbejder eller selvstændig, giver bogen dig en ultrakonkret tilgang til personlig effektivitet og planlægning. Du kan faktisk nå det hele – uden at arbejde mere.Line Ullmann er oprindeligt uddannet cand.merc. HRM og har i mange år beskæftiget sig med kurser, uddannelse og konferencer, først som projektleder og siden fem år som teamleder.

  • - gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser
    af Pernille Garde Abildgaard
    288,95 kr.

  • af Ole Ditlev Nielsen
    49,95 - 238,95 kr.

    ”Slow living – sænk tempoet og lev et liv med mening” er bogen for dig, der ønsker at sænke farten og i stedet bruge tiden på det, der giver dig mening og glæde i livet. Det er en bog, der handler om, hvordan du kan slutte dig til en voksende skare af mennesker, der sætter farten ned og vælger at leve et liv med mindre stress og mere mening. Mantraet er, at det ikke handler om at gøre tingene hurtigt eller gøre dem mere, men om at gøre dem bedre. I bogen får du en introduktion til Langsombevægelsen og dens filosofi, og du lærer hvordan du kan bruge filosofien i din hverdag. Du hører om slow food, slow parenting, minimalisme, meditation og meget mere. I bogens sidste – og længste – del får du et væld af praktiske tips og råd til, hvordan du sænker tempoet, får flere gode oplevelser og kommer til at leve et langsomt liv med nærvær og meningsfulde relationer. Slow living – Sænk tempoet og lev et liv med mening er en tankevækkende bog om at sige farvel til det hurtige og overfladiske og goddag til det gode liv. Ved bogens slutning står du tilbage med et nyt perspektiv på begrebet tid, en ny måde at prioritere din tilværelse på og en helt konkret opskrift på et langsomt liv. OLE DITLEV NIELSEN (f. 1975) er forfatter, foredragsholder og driver kursus- og foredragsvirksomheden 20 Skridt. Han har skrevet en række populære og anmelderroste bøger om stress, forandringer og undervisning. Ole har undervist i 20 år og holdt en lang række foredrag og kurser over hele landet. I 2014 sagde Ole et fast job op for i stedet at leve langsomt liv med tid til det vigtige. For Ole betyder det tid til at skrive, hente børnene tidligt og tid til at tilbringe en del af året i Sydøstasien, hvor han sammen med familien oplever verden og samler inspiration til nye bogprojekter. Ole har optrådt i medier som Politiken, B.T. og Radio 24Syv. DET SAGDE ANMELDERNE OM OLE DITLEV NIELSENS BOG "OM AT LEVE - 20 SKRIDT TIL MERE OVERSKUD OG MINDRE STRESS." "Ole Ditlev Nielsen har skrevet en konkret og vidunderlig bog, som er lige til at gå til." - Sascha Jensen, Tidsskriftet Balance. "...Sprængfyldt med råd som er lette at følge og indarbejde i hverdagen." - Charlotte Højlund, Ude og Hjemme.” ”Ved at følge de 20 skridt kan du skabe store, positive forandringer i dit liv…inspirerende læsning” Margrethe Vadmand, anmeldelse i Magasinet Psykologi. Du kan se mere om Ole og hans øvrige bøger på hans hjemmeside www.20skridt.dk.

  • - Vejen til bæredygtighed, handlekraft og innovation
    af Pernille Hippe Brun & Clarissa Corneliussen
    188,95 - 228,95 kr.

    Mindfulness i organisationer giver en indføring i hvad mindfulness er, hvorfor mindfulness mon blomstrer op i erhvervslivet og en gennemgang af den forskning, der viser, at tilgangen med fordel kan benyttes af ledere såvel som medarbejdere og introduceres på arbejdspladsen. Bogen giver også et konkret indblik i, hvordan mindfulness kan trænes – via eksempler fra forfatternes egne erfaringer med at introducere mindfulness for en række store og små, offentlige og private organisationer i Danmark.Bogen afrundes med historier fra ledere og medarbejdere, der alle har deltaget i forløb med mindfulness og har brugt det til at gøre en forskel på deres arbejdsplads.Mindfulness i organisationer vil se på effekterne ved mindfulness i praksis, heriblandt forbedrede kognitive funktioner, styrkelse af emotionel og social intelligens, stresshåndtering og forøget jobtilfredshed.Bogen henvender sig til ledere, medarbejdere samt interne og eksterne konsulenter, der er interesserede i, hvordan mindfulness kan bruges i praksis på arbejdspladsen.

  • - uden skyld, skuffelser og sure miner
    af Line Ullmann
    288,95 kr.

    Siger du ja til at løse en opgave, selvom du hverken har tid eller lyst? Har du alt for travlt på arbejdet, fordi du ikke formår at sige fra over for din chefs urealistiske forventninger? Lader du din kollega afbryde dig, selvom det passer dig dårligt? Så er denne bog til dig.Hvis du alt for ofte siger ukritisk ja til alt og alle på jobbet, ender du med i sidste ende at sige et stort og rungende nej til dig selv. Det er det samme som at sige ja tak til manglende fokus, dårlige resultater, frustrationer, mistrivsel og endda stress.Når du derimod siger nej på den rette måde – til opgaver, kollegaer eller din chef – siger du samtidig ja til det, der er vigtigt for dig i dit arbejds- og privatliv.Bogen fortæller dig, hvordan du kan sige nej, når du har brug for det, og den giver dig konkrete metoder til, hvordan du gør det klart, tydeligt og uden at ødelægge den professionelle relation. Faktisk vil du opleve, at samarbejdet bliver bedre, fordi du får mere overskud til at sige helhjertet ja, og fordi dine kollegaer får mere respekt for dig.Line Ullmann er en efterspurgt underviser og rådgiver med særligt fokus på, hvordan vi får mere overskud på jobbet. Hun driver sin egen virksomhed og afholder kurser, foredrag og workshops landet over i personlig planlægning, effektive arbejdsvaner, konflikthåndtering, kollegasparring og ikke mindst kunsten at sige nej på jobbet.

  • - Styrk dine lederkompetencer, når det gælder stress
    af Mads Krarup, Caroline Ahlgren Tøttrup & Michael Martini
    288,95 kr.

    Hvad er stress egentlig? Hvordan fastholder jeg trivsel og undgår usund stress på arbejdspladsen? Hvordan får jeg øje på stress hos en medarbejder? Og hvad gør jeg så ved det?Det er nogle af de vigtige spørgsmål, som denne bog giver svar på.Som leder føler du dig måske ikke klædt på til at møde hverdagens udfordringer omkring stress. Det kan være, at du savner konkret viden eller effektive redskaber. Måske er du selv stressramt i større eller mindre grad og har svært ved at lede både dig selv og andre i den rigtige retning, når det gælder stress. Denne håndbog hjælper dig som leder på vej ved: - At præsentere en hjælpsom forståelsesramme, som rummer den kompleksitet, der kendetegner stress som fænomen i organisationer.- At inspirere til udvælgelse, udvikling og timing af indsatser rettet mod at fremme trivsel og forebygge stress, både på individ-, gruppe- og organisationsniveau.- At fokusere på din afgørende rolle og muligheder, når det gælder forebyggelse og håndtering af stress. Som leder er du på mange måder dit eget vigtigste værktøj, og bogen berører derfor også lederens egne udfordringer i og omkring stress og sætter fokus på det personlige lederskab som et vigtigt element i at lykkes med stressopgaven. Henvender sig til ledere – og især ledere med personaleansvar – HR-konsulenter, ledelseskonsulenter, og arbejdsmiljørådgivere.

  • - Sangmeditation til Afspænding og Selvhealing
    af Githa Ben-David
    148,95 kr.

    Sound in Silence Effektiv imod Stress og SøvnløshedAfspændingssang med opladning af energisystemet. Sang og krystalskål i G – 20 min. En vuggesang til voksne/børn som afspænder kroppen og opløfter Sjælen i 26 vers. Virker på dybt cellulært plan, fordi gentagelse, tekst og sang beroliger det autonome nervesystem. Sangmeditation til Selvhealing. Sang og indisk Tanpoura i A - 32:20 min. Indiske tonenavne/Aaar-lyd (bevidsthed/underbevidsthed) styrker aktivitet i hjernebjælken (broen mellem højre og venstre hjernehalvdel) – kombineres med farver og energicentre. En helende vokal massage, som renser kroppens centralnervesystem samt åbner for bevidsthedslag fra Rod - Krone. Læs Booklet med uddybende oplysninger før du starter. Musik, sang, produktion v. Githa Ben-David

  • af Pernille Rasmusen
    118,95 kr.

    Fylder arbejdet for meget, og synes du ikke, du har tid og energi nok til fritidsinteresser og familie? Mange mennesker oplever, at arbejdet tager magten og styrer deres liv. Nogle af os kan siges at være arbejdsafhængige (arbejdsnarkomaner) i mild eller svær grad. Bogen beskriver bl.a. hvad arbejdsafhængighed er, hvorfor mange bliver det og hvad man kan gøre for at få en bedre balance i sit liv. Bogen er baseret på forskning og indeholder også en test. Stress som er en af konsekvenserne ved arbejdsafhængighed beskrives også i bogen.

  • - 10 beretninger om at vende sammenbrud til gennembrud
    af Irene Aya Schou & Katrine Marie Jensen
    179,95 kr.

    Stress er en invitation - til at kigge på dét i vores liv, der ikke fungerer. Inspirationen til denne bog findes i forfatternes egne personlige erfaringer. Både stresskonsulent Katrine Marie Jensen og journalist Irene Aya Schou har haft stress og har stillet sig selv spørgsmålet: Hvad kan stressen fortælle mig? Forfatternes historier indgår i bogen sammen med otte andre beretninger. Fælles for alle medvirkende er, at stress har været starten på et nyt liv. En søgen efter identitet. Hvem er jeg, når jeg ikke er mit arbejde? Hvem er jeg, når jeg ikke hele tiden skal opfylde andres behov og forventninger? Budskabet i bogen er, at stress påvirker os alle, og at vi alle har et fælles ansvar for at løse det. I bogen fortæller familier og børn om, hvordan stress har vendt op og ned på deres liv. Der er beretninger fra ledere, der beder medarbejderne om hjælp, og om virksomheder, der har ændret kultur efter medarbejderes stressforløb. Det kræver mod at vende sammenbrud til gennembrud og betræde nye stier. Men det kan lade sig gøre – ved fælles hjælp.

  • - Lad ikke arbejdspresset knække dig
    af Lis Lyngbjerg
    228,95 - 288,95 kr.

    Ledertrivsel i travlhed giver lederen og lederens leder let forståelig viden om og praktiske redskaber til at håndtere lederlivet uden stress, så de kan varetage lederopgaven på en sund måde og forebygge stress. Stress er et udtryk for, at den samlede mængde af krav igennem alt for lang tid bliver for store i forhold til vores individuelle ressourcer på arbejdspladsen, i familielivet og i det personlige liv. Vores krop skal være vores medspiller og ikke vores modspiller. Hvis vi arbejder på en måde, hvor vi overforbruger vores egne ressourcer, nedbryder vi vores evne til at koncentrere os, træffe beslutninger og tænke klart. Vi mister vores rummelighed, og vores forståelse over for andre kan blive til kynisme, irritabilitet og aggression. Det bliver vores omgivelser påvirket af. Og kerneopgaven bliver løst dårligere. En række cases og interviews med ledere og lederes leder opsamler viden og konkrete gode råd set fra to perspektiver. Løsninger, gode råd og praktiske anvisninger kan anvendes af lederen eller bruges til at hjælpe en lederkollega eller underordnet leder bedst muligt. Bogen beskriver også, hvad der sker i kroppen og hjernen, når overbelastning og stress melder sig, og den falder i tre dele: · Grøn zone er kapitler målrettet det almindelige lederliv, hvor der godt nok er udfordringer, travlt eller kræves en del, men hvor lederen har så mange ressourcer i form af evner, viden, uddannelse, søvn, motion, kost, familie, venner eller lignende, at tingene balancerer fint. · Gul zone handler om de perioder, hvor der er højsæson, store udfordringer eller langvarige projekter, som begynder at slide på kroppen. Det er i gul zone, man typisk mister evnen til at prioritere eller hæve sig op i helikopterperspektivet. · Rød zone handler om de alvorlige situationer, som enten kommer pludseligt og voldsomt, eller hvor der har været så mange udfordringer i så lang tid, at kroppen er ved at sætte ud. Henvender sig til engagerede og ambitiøse topledere, leder for ledere, afdelingsledere, teamledere og projektledere, der gerne vil præstere, have ansvar og udfordringer. Men som typisk oplever høje krav, højt tempo, stort arbejdspres, grænseløse opgaver og arbejdstid, uklare roller og kropslige reaktioner som koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Med bogen følger en licens til Stressbarometer® ”Finanskrisen har haft en virkelig stor betydning. Det har givet et massivt pres på arbejdspladserne, og mange har måske puttet sig, fordi de ikke ville være den næste i rækken til fyringsrunden.[…] Folk kan ikke nå at vænne sig til de nye strukturer og systemer, før de bliver ændret igen. Det er, som om enhver topleder med respekt for sig selv skal ændre en hel masse med det samme. Det gør folk utrygge, og det har ikke den ønskede effekt.” - Citat af overlæge Bo Netterstrøm fra bogen

  • - Hemmelighederne bag mental robusthed og livs vitalitet
    af Teddy Brask
    248,95 kr.

    I en verden fuld af udfordringer og konstant forandring, tilbyder ‘Vejen til indre klarhed’ en vejledning til at finde indre ro og balance. Denne bog er din personlige guide til at navigere gennem livets kaos og omdanne det til en kilde til styrke og balance.Forstå Din Indre Verden: Lær at mestre dine tanker og følelser med effektive NLP-teknikker og dyb indsigt i menneskets psyke.Transformér Dit Liv: Oplev, hvordan du kan bruge lag-modellen og eksistens søjler til at skabe en harmonisk balance mellem arbejde, relationer og personlig udvikling.AI-Skabt Kunst: Udforsk unikke, AI-genererede billeder, der visuelt fortolker bogens dybere budskaber og stimulerer din kreativitet og forståelse.Tag det første skridt mod et mere afbalanceret og meningsfuldt liv. ‘Vejen til Indre Klarhed’ er mere end en bog; det er en rejse guide mod mental robusthed og livs vitalitet.Tag din kopi i dag og begynd din rejse mod indre klarhed.

  • af Betina Birkjær
    258,95 kr.

    Hr. Pindse sukker over de mange ting, der skal ordnes, inden han kan gå i vinterhi. Det er virkelig mange ting for et pindsvin. Han forsøger at nå det hele, men huskelisten går i skuddermudder, og han glemmer fuldstændig at fløjte og spille violin … og kan kun høre sit hjerte, som pludselig banker alt for hurtigt …Hr. Pindse er en finurlig og visuelt detaljerig historie om at have alt for meget at gøre og miste overblikket, og om at koble helt fra for at kunne høre den egentlige livsmelodi. En hjertevarm fortælling om stress, der kan læses (i ord såvel som billeder) af både børn og voksne, dels hvis man selv har det som Hr. Pindse, dels hvis man gerne vil forstå nogen, som har det sådan. Eller læses, bare fordi det sådan en fin fortælling!Hr. Pindse er skabt af Betina Birkjær og Anna Margrethe Kjærgaard, der også sammen stod bag den meget roste billedbog Kaffe kanin vintergæk væk.

  • af Hans Jørgen Andersen & Trine Rønnov
    158,95 - 248,95 kr.

    Mere end 400.000 danskere har fysiske og psykiske symptomer på stress. Stressbegrebet bliver brugt bredt, så hvornår er man bare fortravlet, og hvornår er man syg af stress? Stress er en naturlig og vigtig del af vores overlevelsesmekanisme, som giver os en fordel i en afgrænset periode, men hvis vi bliver i stresstilstanden for længe, kan vi blive alvorligt syge. Så syge, at vi hverken kan klare hverdagslivet, passe på os selv eller være der for vores familie og venner. Det er nødvendigt at gøre noget, for ubehandlet kan stress ende fatalt. Stress opstår som oftest af en kombination af ydre og indre faktorer. I denne bog tager læge og psykoterapeut Trine Rønnov sammen med psykolog Hans-Jørgen Andersen fat i den mest fundamentale indre årsag til stress, nemlig lavt eller dårligt selvværd. Med et skadet selvværd har vi generelt svært ved at sige fra, sætte grænser og passe på os selv, og dermed har vi også en øget risiko for stress. Ved at bedre selvværdet er det muligt ikke bare at forebygge og behandle stress, men også at forhindre tilbagefald.

  • af Marianne Norbye de Paoli
    94,95 - 148,95 kr.

    Styrk din Coping power henvender sig til alle, som har en interesse i at stå stærkere i håndteringen af hverdagens krav og livets udfordringer. Alt hvad vores liv byder os, skal vi kunne håndtere eller cope med. De bump livet giver, og udfordringerne fra vores hverdag, forsvinder som regel ikke af sig selv og i værste fald kan de blot vokse sig større, hvis ikke vi håndterer dem effektivt. Vi kan ikke altid kontrollere de ydre stresspåvirkninger i vores liv, men med indsigt om egne copingstrategier, kan vi kontrollere, hvordan vi reagerer på disse. Der er kun én til at sætte sig i førersædet i bilen og tage styringen for på den måde at sikre den bedste manøvre på livets landevej, og det er os selv!Copingstrategier er de bedste stressreducerende værktøjer til livets små og store udfordringer, og i bogen sættes der fokus på, hvordan du med opmærksomhed om egen copingstil kan effektivisere dine copingstrategier, reducere din stressrisiko ved at forebygge at nuværende og fremtidige udfordringer bliver ukontrollerbare samt styrke din mentale sundhed. Med andre ord du lærer at udvikle og træne din COPING POWER.

  • af Anne Maj Nielsen, Laila Colding Lagermann & Freja Filine Petersen
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er stress? Hvorfor bliver unge stressede? Hvad sker der i kroppen? Hvordan oplever forældre og lærere stress hos unge? Og hvordan kan forældre, lærere og unge selv reducere og forebygge stress? KORT & GODT OM UNGE & STRESS henvender sig til dig, der er ung og oplever stress og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre og hvor du kan få hjælp. Bogen henvender sig også til forældre og lærere, der oplever stress hos unge og ønsker mere viden om, hvordan de kan hjælpe stressramte unge, og hvordan unges stress kan påvirke både familie- og skoleliv. Bogen indeholder kort og klar viden om hvad stress er, stressende faktorer i unges liv, og hvordan det kan komme til udtryk hos unge. Der er tre forskellige afsnit i bogen, som henvender sig til henholdsvis de unge, forældrene og lærerne, og beskriver hvordan de hver især oplever den unges stress, kan være med til at reducere den og hvordan stress hos unge kan forebygges i både familien og skolen. Bogen indeholder også en FAQ, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål fra unge med stress, og tips og øvelser til at slappe af og reducere stress. Bogen er også relevant for pædagoger, behandlere og andre, der er i kontakt med stressramte unge.

  • af Bob Zauner
    58,95 kr.

    Intet lindrer og gavner os så meget som meditationens rolige, stille vand, hvad enten vi svælger i salighedsfølelser eller aktivt søger løsninger på spørgsmål, problemer og udfordringer. Efterhånden som sindet affører sig følelsesmæssig baggage, bliver det stille, gennemsigtigt og afklaret. Kroppen gør det samme.Du vil føle at dette finder sted under din private træning, efterhånden som du kommer til at opleve dit underbevidste sinds visdom i en meditation skabt specielt til dig. Valget er mellem en hjernebølgeprofil eller en dyb meditationstilstand gearet til selvopdagelse, helbredelse, forvandling eller alle tre.Privat træning varer to timer, inklusiv tilslutning, en 25-45 minutter lang guided meditation, dialog omkring din oplevelse, gennemgang af dine håndtegnede hjernebølgemønstre og computeroptagelserne af samme, samt rådgivning omkring videre udvikling. Nogen mennesker booker en dobbeltræning for at gennemarbejde og løse en mangfoldighed af problemer.At se dine hjernebølgemønstre live tillader Bob at effektivt guide dig ind i din underbevidsthed til indsigt og den indre fornemmelse af vished der vil gøre dig i stand til at gå fremad med sikkerhed. Under toppunkter i meditationen eller det vækkede sinds hjernebølgemønster, skaber du et kendemærke (genvej) der vil hjælpe dig når du ønsker at genkalde denne tilstand senere for at udvikle dig videre på egen hånd.Hvor lang tid det tager at vække dit sind helt afhænger af hvor du er til at begynde med og dit gennemføringsniveau mht. meditation og vejen til at mestre dig selv og din bevidstheds udvikling. Du vil opdage at bevidsthedsudvidelse er et spændende eventyr. At åbne sindet og vågne helt op til selvet, andre og ånden udvider vores bevidsthed, forbedrer hjernefunktionen, og helbreder kroppen, sindet og ånden.

  • - En ny arbejdsmodel
    af Lis Lyngbjerg
    179,95 kr.

    Travlhed og udfordringer er godt, men bliver det til stress, falder effektiviteten. Den, der gerne vil yde sit bedste, skal lige som idrætsfolk holde en fornuftig balance mellem træning og restitution - mellem præstation og afslapning. Effektiv uden stress er skrevet til ledere, der gerne vil tage det første skridt til at forebygge stress hos sig selv og hos medarbejderne. Bogens faglige elementer kommer især fra Giorgio Grossi, cand.psych, ph.d., Karolinska Institutet i Stockholm, Bo Netterstrøm, overlæge. dr.med., Hillerød Sygehus og forfatter og foredragsholder Henrik Krogh. De praktiske erfaringer er hentet fra blandt andre Danfoss og Novo Nordisk IT, som for alvor har sat seriøs stressforebyggelse på programmet. Opdateret udgave med ny forskning og anbefalinger om stress-sygemeldinger.

  • - Nøglen til et godt liv
    af Bjarne Jessen Hansen
    138,95 - 178,95 kr.

    Mennesket er en race, der konstant søger udvikling og lærdom, alligevel er det tydeligt, at på det menneskelige plan, går vi i ring, vi gentager og gentager, og dette på tros af, at disse gentagelser giver os et negativt resultat. Vi tror på, at det vi altid har troet på er sandt, en sandhed der måske aldrig har været til stede, alligevel fortsætter vi. I denne bog vil jeg prøve på at få dig til at indse, at gentagelser ikke altid er af det bedste, og at det ikke altid er udviklende at tro på andres gentagelser, og dette selvom de repræsenterer en autoritet, valgt af folket eller selvvalgt. Meget af den stress vi oplever, kan vi neutralisere selv, dette blot ved at få indsigt i årsagen til vores stress samt simple teknikker. I denne bog vil jeg give dig mulighed for at blive bekendt med årsagerne til både dagligdags stress, oplevet stress samt nedarvet stress. Jeg vil også give dig teknikker til at blive fri for stress, dette uanset hvilken form for stress der er tale om.

  • - Venter du på livet eller venter livet på dig?
    af Pia Chartell
    128,95 - 138,95 kr.

    Et kinesisk ordsprog siger: "Nogle mennesker bygger læskure, når det trækker op til storm - andre bygger vindmøller".Med andre ord: Nogle ser begrænsninger, andre ser muligheder. Hvad ser du?"Livet Uden Grænser" handler netop om, hvad du gør i dit liv, når det trækker op til storm - eller hvordan du undgår storme. Eller måske er vindstille dage ikke dig? For du trives bedst med lidt modvind - hvor andre ønsker medvind? Faktisk udvikler vi mennesker os bedst i storm, modvind - eller modgang, om du vil. Denne bog er skrevet af en person, der som alle andre har oplevet livet på godt og ondt. Men netop stædighed og troen på sig selv har gjort, at forfatteren altid har fået det bedste ud af livet i både gode og dårlige tider - ud fra devisen "Når der lukkes en dør, åbnes en ny".For forfatteren, der er en klog dame, ved, at ingenting her i livet er givet. Og den visdom og erfaring giver hun her videre til dig. Fordi hun vil motivere dig til også at få balance i livet. For kun med din egen viljestyrke skaber du forandring i dit liv. Den visdom samt de indlagte checklister og øvelser gør denne bog til et stykke værktøj, som kan bruges - og repeteres - igen og igen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.