Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om STX

Her finder du spændende bøger om STX. Nedenfor er et flot udvalg af over 261 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - kinesisk sprog for begyndere
    af Christian Nielsen & Lene Sønderby Bech
    637,95 kr.

    Denne afsluttende lærebog i Systimes system i kinesisk for begyndere forudsætter et basalt kinesisk ordforråd.Kinesisk 3 henvender sig til alle, der besidder et basalt ordforråd på kinesisk. Med denne afsluttende lærebog i Systimes system i kinesisk for begyndere, vil du lære at læse og forstå lettere kinesiske originaltekster og derudfra øge evnen til at kunne kommunikere på kinesisk.Kinesisk 3 giver dig en indføring i moderne standardkinesisk (mandarin) med hovedvægten lagt på praktisk sprogbeherskelse og læsefærdighed. Bogen er baseret på indlæring ved hjælp af kinesiske skrifttegn, men indeholder tillige transskriptionssystemet Hanyu pinyin til alle tekster og gloser.Kinesisk 3 er opdelt i otte lektioner, hver bestående af en længere kinesisk originaltekst og to relevante dialoger. Originalteksterne er skrevet af kinesiske studerende fra Beijing og teksterne introducerer temaer som miljø, kunst og kultur, filosofi og religion, kinesiske mærkedage og forandringerne i det moderne Kina.Tilknyttet hver lektion er relevant kulturstof, som belyser og perspektiverer teksternes tematik, samt gloser, grammatik, sproglige og skriftlige øvelser mv.Kinesisk 3 er en selvstændig del af Systimes prisvindende begyndersystem i kinesisk sprog. Kinesisk 3 er skrevet af ph.d. Lene Sønderby Bech og cand.mag. Christian Nielsen, som begge i en lang årrække har forsket og undervist i kinesisk sprog og kultur. Kinesisk 3 udgives med støtte fra Laurits Andersens Fond og S.C. Van Fonden.

  • af Conni Paldam & Jørn Jacobsen
    403,95 kr.

    Perioden rummede ikke blot ét, men derimod en lang række moderne gennembrud. De moderne gennembrud 1870-1914, gennemgår perioden og de epokegørende udtryk der blev udviklet:Det naturvidenskabelige og teknologiske gennembrudDet religionskritiske gennembrudDet politiske og sociale gennembrudDet urbane gennembrudDet kønspolitiske gennembrudAlle disse gennembrud bliver beskrevet og sat i forbindelse med de litterære gennembrud, der kom til at kendetegne perioden i dansk og europæisk litteratur. Disse litterære gennembrud er det moderne gennembrud, det sjælelige gennembrud og det folkelige gennembrud.Tekstmaterialet består af både danske og udenlandske litterære tekster, historiske kildetekster og et omfattende billedmateriale fra såvel dansk som udenlandsk billedkunst. Tekster og billeder ”taler” til hinanden og er alle eksempler på og illustrationer af det tema, der bliver behandlet i bogens enkelte dele. Bogen kan benyttes som periodelæsning i faget dansk inden for alle de gymnasiale uddannelser.

  • af Mads Christian Dagnis Jensen & Julie Hassing Nielsen
    417,95 kr.

    EUropa på vej retter sig mod samfundsfagsundervisning i EU på de gymnasiale uddannelser.Bogens indhold understøttes af begrebsafklaringer, historiske neddyk, supplerende cases, og opfølgende spørgsmål.Bogen er tematisk opbygget, hvilket betyder, at den kan sammensættes på mange måder og dermed anvendes på både A, B og C niveau og inden for forskellige gymnasiale uddannelser.EUropa på vej indeholder blandt andet kapitler om EU’s historie, EU’s institutioner, Danmarks medlemskab af EU, Demokrati i EU samt økonomi og politik i EU.

  • - mellem kritik og forsvar
    af Poul Storgaard Mikkelsen & Lise Ludvigsen
    412,95 kr.

    Formålet med bogen er at beskrive, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Bogen indledes med en introduktion, der gennemgår religionens rolle og synet på religion i henholdsvis traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne samfund. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der ses i det nutidige, senmoderne samfund og dermed også på de institutionaliserede religioners ændrede rolle. Introduktionen følges bl.a. op af tekster inddelt i fem forskellige temaer såsom hjerneforskning og religion, sundhed og sygdom og debatten om intelligent design. Bogen er anvendelig i religionsundervisningen på stx og hf, både på C- og B-niveau. Desuden er bogen brugbar til undervisning i almen studieforberedelse i samarbejde med f.eks. biologi, fysik, samfundsfag og psykologi.

  • - fra britisk koloni til verdens største demokrati
    af Niels Brimnes
    412,95 kr.

    Indiens historie gennem de seneste godt 250 år er en dramatisk og fascinerende fortælling, der på mange måder afspejler væsentlige omvæltninger i den store, globale historie.Ved indgangen til 1700-tallet var Indien blandt de mest udviklede og velstående områder i verden. Ved indgangen til 1800-tallet var Indien situation ændret dramatisk og i al væsentlighed under britisk kontrol. Indien blev imperiets juvel, verdens største koloni og på mange måder symbolet på imperialismens verdensorden.Ved indgangen til 1900-tallet indtog Indien en fremtrædende plads i afkoloniseringen. Uafhængighedskampen blev en af de første og mest spektakulære med Gandhi som den helt centrale skikkelse. Som en af de første kolonier fik Indien selvstændighed i 1947 og trådte ind i kredsen af suveræne stater som verdens største demokrati. I modsætning til de fleste andre nationer i de tidligere koloniområder har det indiske demokrati vist sig levedygtigt.Samtidig har Indien gennem hele 1900-tallet været et af verdens fattigste lande, og endnu i dag er der flere fattige mennesker i Indien end noget andet sted på jorden. Ved indgangen til dette århundrede og i lyset af globaliseringen har landet imidlertid oplevet en betydelig økonomisk vækst. Væksten kommer langt fra alle til gode men giver dog håb om, at også Indiens mange fattige på et tidspunkt går en bedre fremtid i møde.Indiens historie efter 1739 rummer centrale dele af det kernestof, som forudsættes dækket i faget historie på gymnasiet: kolonisering, imperialisme, afkolonisering og globalisering. Desuden vil store dele af bogen kunne bruges i faget samtidshistorie på HHX.Anden udgaven rummer mindre opdateringer om Indien og den nye globale verdensorden, en udvidet beskrivelse af den aktuelle politiske situation og samfundsudvikling omkring valgene i 2004 og 2009 samt et nyt kildesæt om Commonwealth Games 2010, Anna Hazare og Niels Holck sagen. Bogens øvrige kapitler er blot gennemgået for at rette op på mindre fejl og mangler, så 2. udgave med rimelighed kan bruges side om side med første udgaven.

  • - sproghandlinger og kommunikation
    af Anna Maria Lassen
    457,95 kr.

    Sprog i brug undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen.Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer.Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.

  • af Jesper Frandsen & Mads Rangvid
    277,95 kr.

    Indledningsvis gennemgår bogen udvalgte dele af kryptologiens historie, der ender med en mere grundig gennemgang af den tyske kodemaskine Enigma, herunder hvorfor dens koder var så svære at bryde, og omtale af opdagelser der alligevel gjorde det muligt.Briterne vidste, at hvis de kunne bryde den, ville de komme i et dilemma, nemlig at de, for at skjule at den var brudt, måtte lade allierede dø. De brød den, men hvor mange var (og er) man klar til at ofre, for at bevare en sådan hemmelighed? Der omtales episoder fra 2. Verdenskrig, hvor dilemmaet var aktuelt, og eleverne skal derefter agere beslutningstagere og gøre rede for, hvordan de ville have valgt – og begrunde valget.Når man skal træffe sådanne valg, er der imidlertid hjælp at hente i etikken. Derfor omtales filosofferne I. Kant og J. Bentham og deres filosofiske retninger – hvorefter eleverne skal tage stilling til briternes dilemmaer.Bogen lægger op til AT-forløb med matematik og filosofi (evt. religion), men det vil være helt naturligt at inddrage andre fag, mest oplagt er historie og engelsk. Der kræves ingen specielle faglige forudsætninger for at læse bogen.

  • - historie og analyse
    af Søren Lund-Olsen & Thomas Meesenburg
    358,95 kr.

    Rap handler om musikken i hiphopkulturen, der fra den spæde start i New Yorks ghettoer i 1970’erne udvikler sig til at blive et verdensomspændende musikalsk og kulturelt fænomen. Rap er i dag en af de dominerende udtryksmåder for unge overalt i verden, og bogen indkredser de elementer, der udgør genren.Læseren bliver taget med gennem rapmusikkens historie og introduceres til dens vigtigste aktører og særlige musikalske kendetegn. Med udgangspunkt i en lang række rapnumre præsenterer bogen en analysemodel med fokus på musikkens forskellige lag og rapperens flow.Rap henvender sig især til musikfaget i gymnasieskolen og hf, hvor den kan bruges på alle niveauer, men alle med interesse i rap-musik inviteres til at læse med. Bogen er forsynet med talrige illustrationer og eksempler fra både danske og udenlandske rappere.

  • - tekster og faglige begreber
    af Jens Jørgensen & Torben Jakobsen
    227,95 kr.

  • af Jacob Halvas Bjerre
    180,95 kr.

    Hvordan kunne det ske? Det er ofte spørgsmålet, når emnet er Holocaust – nazisternes folkemord på 6 mio. jøder. Det er et spørgsmål med mange svar. Jacob Halvas Bjerre gennemgår og analyserer dem alle i bogen Holocaust.Bogen sætter fokus på nazismens raceideologi og race- og antijødiske lovgivning, det tyske nazistpartis udvikling, SS, de nazistiske topfolk og andre gerningsmænd samt den menige tysker og europæers kendskab til Holocaust for at skabe klarhed over, hvordan det kunne ende i massemord.Emner som jødeghettoernes tilblivelse og udvikling, deportationer, arbejds- og dødslejre, ligesom nazisternes eutanasimord og første massemordsforsøg på handicappede gennemgås. Også forfølgelsen af roma, sinti, homoseksuelle og andre minoriteter har plads i bogen.De danske jøders skæbne behandles i et kapitel for sig, og bogen slutter af med et kapitel om Holocaustbenægtere.Holocaust er en solid, men letlæst bog, der fortæller om forløberne til og selve Holocaust i perioden 1933-1945. Bogen henvender sig til alle, der interesser sig for 2. Verdenskrig og nazisternes uhyrligheder, og som ønsker en dybdegående introduktion til emnet.Bogen er også velegnet til brug i historieundervisningen på ungdomsuddannelserne, og på www.his2rie.dk findes yderligere materiale til bogen, bl.a. kildetekster og links. Her kan man også læse et uddrag af bogen.

  • - en bog om brugen af bestemthed på dansk
    af Jens Peter Kaj Jensen
    227,95 kr.

    Bogen viser, hvad grammatisk bestemthed er, hvilke former for bestemthed der findes på dansk, hvordan man danner og anvender dem, og hvad brugen af dem gør ved stillejet i en tekst.Den giver en lang række eksempler fra fag- og skønlitteratur samt anekdoter. Herigennem illustreres også, hvordan vores kommunikation og socialitet påvirkes af de forskellige bestemthedsformer.Bogen kan bruges i danskundervisningen på ungdoms­uddannelserne, lærerseminarier og lignende. Afsnit og særlige øvelser målrettet tosprogede elever gør bogen særlig anvendelig for indvandrerlærere og dansklærere med tosprogede elever i klassen. Derudover kan alle sprog- og grammatikinteresserede læse med.Jens Peter Kaj Jensen er cand.phil. i filosofi, master i dansk som andetsprog og forfatter til både skøn- og faglitteratur. Han oversætter bøger fra engelsk, svensk og norsk til dansk.

  • af Christopher Kehlet Ebbrecht & Mathias Tøttrup Jensen
    337,95 kr.

    Radikalisering og ekstremisme er den første bog, som tager livtag med de samfundsfaglige og psykologiske perspektiver af radikalisering og ekstremisme. Bogen er en antologi med flere kapitler skrevet af forskere med ekspertise på området, og bliver på den måde et talerør mellem forskning og elev. For at relatere forskning til virkeligheden indledes hvert kapitel med en autentisk case, som inviterer til refleksion, og som eleverne løbende kan referere tilbage til i takt med, at de bliver introduceret til relevante teorier og undersøgelser.Bogen er tænkt til at give eleverne en mere nuanceret forståelse af de radikaliseringsprocesser, der kan lede helt almindelige mennesker i retning af voldelig ekstremisme samt kompetencer til at kunne analysere og diskutere forskellige årsager til radikalisering og udfordringer i forebyggelsesindsatsen.

  • - 2024-udgaven
    af Jens Carstensen, Jesper Frandsen, Esben Wendt Lorenzen & mfl.
    565,95 kr.

    Grundbog til 1. år af faget matematik B-niveau på stx.MAT B1 stx er skrevet til læreplan 2024 til matematik på B-niveau på stx.Bogen indeholder følgende kapitler:FunktionerRødder og potenserRenteformlen og logaritmerEksponentialfunktionerPotensfunktionerGeometri og trigonometriPolynomierDeskriptiv statistikAnnuiteter (Supplerende stof)

  • - Bæredygtig forsyning
    af Hans Birger Jensen
    337,95 kr.

    Udgivelsen dækker kernestof og supplerende stof inden for emnet energi og giver dermed mulighed for, at man som fysiklærer kan erstatte sit sædvanlige forløb om energi med et nyt og spændende, hvor der er fokus på bæredygtighed og moderne energiforsyning.Eleverne får en enkel indføring i energi, effekt, beregninger på energiomdannelser og forskellige bæredygtige energikilder: sol, vind, vandkraft, geotermi, thoriumreaktorer og Power-to-X.Fremtidens energi - Bæredygtig forsyning er målrettet fysik C, men vil også kunne anvendes i 1. g på fysik B og A.

  • - et essay om gymnasieskolen 1974-2024
    af Steen Beck
    447,95 kr.

    Steen Beck har været elev i gymnasiet. Han har været lærer i gymnasiet. Og han har forsket – og forsker stadig – i gymnasiet. Nu er han klar med Gymnasiale veje og vildveje, der ser på gymnasiet de seneste 50 år med reformer og kulturændringer, med lærere og elever og med diverse sværdslag med folk og fæ i og omkring uddannelsesinstitutionen.I dette kulturhistoriske og erindringsmæssige essay fortæller han om gymnasiets nyere historie fra 1974, hvor han selv startede som elev, og frem til 2024. Her fremdrager han ny viden og vinkler, som overrasker – alt sammen til både fornøjelse og oplysning.Læs bl.a. om:• Det store opbrud i 1970’erne, drømmen om en ny guldalder i 1990’erne og de store forventninger til det nye årtusind og den aktuelle trivselskrise• De politiske påvirkninger fra nøglepersoner såsom Bertel Haarder, Merete Riisager og Mattias Tesfaye• Et kig mod fremtiden og det, der venter for gymnasiet som helhed med et slanket klassisk gymnasium og en ny epx-uddannelseGymnasiale veje og vildveje er oplagt læsning for alle, der arbejder i og med gymnasieskolen, lige fra lærere over rektorer til politikere og andre, som interesserer sig for ungdomsuddannelserne, som i den grad er i offentlighedens søgelys for øjeblikket.Steen Beck (f. 1958) er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet og forfatter til en lang række bøger. Han er blandt Danmarks førende forskere i lærings- og undervisningsteori, didaktik og elevers læreprocesser.

  • - (Læreplan 2024)
    af Jens Carstensen, Jesper Frandsen, Michael Jørgensen & mfl.
    257,95 kr.

  • af Sebastian Hauge Lerche
    387,95 kr.

    Virksomhedens verden giver en anvendelsesorienteret fremstilling af kernestofområderne: Virksomhedens forretningsmodelOrganisation, ledelse og økonomiOmverden og konkurrenceforholdStrategi og marketing. Bogen fokuserer på de mest centrale teorier, fagbegreber og modeller inden for kernestoffet. Tilrettelæggelsen af stoffet lægger op til elevernes praktiske arbejde med at identificere, analysere og forsøge at løse problemstillinger i alle typer virksomheder, både offentlige og private: Startup virksomheden, den socialøkonomiske virksomhed og den bæredygtige virksomhed. Der er via iBogen Virksomhedens verden fri adgang til en række cases, der dækker de forskellige virksomhedstyper, samt en strategisk analysemodel og en overordnet spørgeramme, der kan bruges i casearbejdet. Desuden kan der hentes informationer i et minileksikon. Udgivelsen giver en bred viden om virksomhedens verden, der gør den velegnet også i andre fag, der vil bygge bro til erhvervslivet. Virksomhedens verden kan desuden bruges som studiemateriale til hf-klassernes projekt- og praktikforløb og som forberedelse til virksomhedsbesøg.

  • - teori og træning
    af Lars H. Nielsen & Troels Wolf
    427,95 kr.

    Idræt – teori og træning foreligger nu i denne stærkt reviderede 4. udgave. I forhold til den seneste udgave af Idræt – teori og træning er nogle kapitler udgået, mens andre er tilføjet. Desuden er idrætsteorien opdateret med nyeste viden. De nye kapitler handler om kost, idrætsskader og alder og træning.

  • af Annemari Munk Svendsen & Kasper Lasthein Madsen
    227,95 kr.

    Idrætsfaget spiller en central rolle i både folkeskole og gymnasium, fordi bevægelsesmæssige og sanselige oplevelser baner vej for liv, fællesskab og nærvær. Samtidig opnår eleverne kendskab til idrættens betydning for vores sociale, mentale og fysiske sundhed og bliver derigennem kritiske og bevidste brugere af de mange trænings- og sundhedstilbud, der er i vores samfund. Endelig er idræt et vigtigt dannelsesfag, som kvalificerer eleverne gennem kundskaber og viden. Det socialiserer dem, så de kan indgå i og håndtere fællesskabets normer og værdier. Og det bidrager til, at de bliver selvstændige og frie subjekter med ret til at eksistere. Men idrætsfaget har også en række udfordringer. Bl.a. er der problemer med elevernes deltagelse og motivation. I Fagdidaktik i idræt gives bud på en aktuel fagdidaktik med udvalgte greb og tilhørende pejlemærker for en idrætspædagogik, der modsvarer de udfordringer, som idrætsfaget har. Bogens forfattere har valgt at fokusere på, at idrætslæreren skal kunne fremme meningsfulde idrætsoplevelser, integrere teori og praksis, inddrage digitale medier i undervisningen, anvende idrætsdidaktiske modeller, skabe kreativitetsfremmende læringsmiljøer, sikre inkluderende læringsmiljøer og integrere forskellige evalueringsformer i idrætsfaget. Forfatterne er: Annemari Munk Svendsen, ph.d., studieleder ved Institut for Idræt og Biomekanik, SDU. Kasper Lasthein Madsen, ph.d., adjunkt ved forskningscenter for pædagogik og dannelse, VIA. Anette Bentholm, ph.d., lektor ved Neuropædagogisk Kompetencecenter, UCN. Andreas Bolding Christensen, lektor på læreruddannelsen, UCL og FIIBL, SDU og Esben Volshøj, lektor på læreruddannelsen og forskningsprogram for krop, idræt og bevægelse, VIA.

  • - veje til medborgerskab
    af Morten Hilligsø Munk & Christian Bader Jørgensen
    268,94 kr.

    I PolitikA – veje til medborgerskab er det faglige stof skarpt prioriteret, så der er plads til at eleverne kan forstå, deltage og have holdninger til deres verden. Udgivelsen sætter fokus på fagets dannelses- og holdningselement. Vekselvirkningen og broen mellem elevernes livsverden og fagets begreber er i centrum.Udgivelsen dækker kernestoffet indenfor politik på A-niveau.

  • af Lisbeth Gødsbøll Jørgensen
    387,95 kr.

    Vi lever i en tid, hvor det digitale spiller en stor rolle for vores selvforståelse, vores kommunikation med andre, vores adgang til information og deltagelse i den offentlige debat. Udviklingen giver mulighed for, at vi kan udforske vores identiteter på nye måder, mødes i virtuelle fællesskaber og få hjælp af digitale assistenter til at bearbejde store mængder af data. Men brugen af digitale teknologier kan også føre til vildledelse, problematisk sprogbrug, irrationelle beslutninger og mistillid til videnskab.Filosofi i en digital tid aktualiserer en række filosofiske grundproblemer og motiverer eleverne til at arbejde aktivt i filosofi med udgangspunkt i spørgsmål og cases.Filosofi i en digital tid er opbygget i fire temaer:Hvem er du?Hvad gør sproget?Hvordan får vi viden?Hvordan skal vi træffe beslutninger?Hvert tema er inddelt i tre kapitler, der har en filosof og en primærtekst som omdrejningspunkt. Teksterne spænder tidsmæssigt fra antikken til i dag med hovedvægt på det tyvende århundrede: Descartes, Beauvoir, MacIntyre, Wittgenstein, Lakoff & Johnson, Nedenskov Petersen, Kant, Foucault, Oreskes, Platon, Ross og Van Reybrouck.

  • af Heidi Koldtoft Engedal
    337,95 kr.

    Bæredygtig bevidsthed – om klimapsykologi beskæftiger sig med de reaktioner, vi kan møde hos os selv og andre, når vi taler om klimaforandringer og den adfærd, der er forbundet med, at vi står i en klimakrise. Faktuelle informationskampagner om klima taler til vores fornuft, men lykkes ofte ikke med, at få os til at ændre adfærd i en grønnere retning. Psykologiske perspektiver på klimahåndtering kan bidrage med viden om den menneskelige faktor i den grønne omstilling og dermed gøre os klogere på, hvordan psykologiske barrierer, sociale dynamikker og personlighed kan indvirke på vores tilgang til klimaforandringer.I udgivelsen bliver der sat spørgsmålstegn ved:Forsøger min hjerne at undgå klimainformation?Hvilken klimatype er jeg?Kan gruppedynamikker forværre klimaforandringer?Denne bog trækker på alle kernestofområderne i valgfaget psykologi på de gymnasiale uddannelser og benytter kernestoffet til at belyse temaet omkring klima og bæredygtighed.

  • af Sofie Lene Bak
    237,95 kr.

  • af Niels Wium Olesen
    307,95 kr.

  • af Eva Becher
    247,95 kr.

    Hekse giver et nuanceret billede af begrebet heks og dykker ned i de forskellige betydninger og opfattelser, der har været helt frem til i dag: fra landsbyens 'kloge kone' og djævledyrkere; eventyrets personificering af ondskab og magi til moderne fiktionskarakterer med magiske egenskaber; til nutidens Wicca-bevægelse og den tro på hekse, der i nogle dele af verden ender med forfølgelse og drab på børn og voksne.Hekseforfølgelserne i de europæiske lande generelt og især i Danmark i 1500- og 1600-tallet har særlig fokus, og bogen gennemgår en række heksesager fra første anklage til døden på bålet. Hvad drev folk til troen på hekse? Hvilken rolle spillede fx religion i forfølgelserne? Og hvorfor findes der stadig mennesker, der tror på magi?Bogens 9 kapitler er hver især tænkt som svarende til lektien til en enkelt lektion. Der er arbejdsspørgsmål efter hvert kapitel samt øvelser, der retter sig mod historiefagets læreplaner, og sidst i bogen findes en række centrale kilder.Bogen er en trykt udgave af forløbet Hekse i Historieportalen | historieportalen.systime.dk.

  • - sproglige øvelse
     
    337,95 kr.

  • - Introduktion til tekstlæsning
    af Jens Breindahl & Louise Debois Frejlev Nielsen
    332,95 kr.

    Hvordan underviser vi i litteratur? Når vi i danskundervisningen introducerer elever i 1. g eller 1. hf til analyse og fortolkning af skønlitterære tekster, står vi ofte i et dilemma mellem styring og selvstændiggørelse: For hvordan gør vi eleverne til engagerede og selvstændigt reflekterede fortolkere, samtidig med at vi gerne vil have dem til at anvende et bestemt analytisk begrebsapparat? Hvordan kan vi lære eleverne at gribe skønlitterær analyse an med en danskfaglig metode og samtidig gøre tekstlæsningen eksistentiel vedkommende?Nyere forskning i litteraturdidaktik peger på, at elever bliver bedre og mere selvstændige tekstlæsere ved at lade deres egne iagttagelser og oplevelser af teksten danne grundlag for en dybere undersøgelse, der bygger bro til et analytisk begrebsapparat. Med denne bog giver vi et bud på, hvordan en sådan undersøgelsesorienteret tilgang kan didaktiseres i et introduktionsforløb til analyse og fortolkning af noveller og lyrik. Bogen er bygget op, sådan at hvert kapitel rummer tre dele, der tilsammen er tiltænkt et eller to moduler - afhængig af modullængden: En kort teoritekst med introduktion til et tekstanalytisk begreb. En skønlitterær tekst (novelle eller lyrik).Opgaver, der fører eleverne fra deres egne oplevelser af teksten til en mere analytisk begrundet fortolkning. Opgaverne til teksterne er alle bygget op efter en struktur, der kendetegner den undersøgende litteraturdidaktik: Fra elevernes forforståelse, over deres umiddelbare oplevelse af teksten til en mere analytisk begrundet undersøgelse og afsluttende fortolkning. Opgaverne til de enkelte tekster veksler mellem forskellige arbejdsformer, men det er centralt for alle opgaver, at eleverne indgår i undersøgende og argumenterende dialoger med hinanden om de analytiske spor, de finder i den enkelte tekst, og at de gennem kreative skriveøvelser lærer at formulere sig præcist om teksternes centrale temaer og problemstillinger.Der er tænkt en progression ind i bogen, så den kan bruges til et samlet introduktionsforløb til analyse og fortolkning af noveller og lyrik, men læreren kan også tage enkeltelementer ud og nøjes med at bruge nogle af teksterne og opgaverne.

  • - en grundbog til samfundsøkonomi
    af Henrik Kureer
    487,95 kr.

  • - et litteraturhistorisk overblik
    af Maja Bødtcher-Hansen & Mischa Sloth Carlsen
    647,95 kr.

    Med tiden – et litteraturhistorisk overblik er bygget op omkring centrale forfatterstemmer, som fører os ind i en præsentation af litteraturhistoriens perioder og giver en flerstemmig fortælling om den danske litteraturs historie fra oldtiden og frem til vores tid. Formålet er at tilbyde en overbliksbog, der åbner den nye læsers øjne og ører for nogle af de stemmer, der gemmer sig i vores litterære kulturarv. Tanken er, at den skal kunne læses som introduktion til litteraturhistorie og anvendes dynamisk sammen med læsning af periodernes tekster.Bogen er en opdatering og nytænkning af en tidligere udgave fra 2012, Med tiden. En litteraturhistorisk arbejdsbog. Den tager højde for nye perspektiver i litteraturen efter 2000, der samler sig i en række fiktionseksperimenter og samfundsengagerede temaer. Som følge af debatten om danskfagets litteraturkanon, der brød ud i 2020, er der i perioderne frem til 2000 blevet tilføjet en række stemmer som forslag til at forny samtalen om litteraturhistorien. Endelig er besættelsestidens litteratur blevet tilføjet.Målgruppen er primært elever på alle gymnasiale uddannelser. Bogen kan dog også bruges til at skabe et litterært overblik til brug på videregående uddannelser eller for den alment interesserede læser, der brænder for litteraturhistorie.

  • - Teknologi i litteratur, sprog og medie
    af Cecilie Lindegaard
    357,95 kr.

    Den teknologiske udvikling påvirker og har til alle tider påvirket vores samfund. Teknologiens tekster præsenterer gymnasieelever for forskellige vinkler inden for teknologi, og hvordan vi håndterer den i vores hverdag.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.