Bøger om Sundhedsvæsen

En fødsel er et af højdepunkterne i livet sammen som par – men hvordan kan du som mand bedst muligt være til stede og støtte din kvinde i processen? Og hvad er det egentlig, der foregår? Hvilke faser består en fødsel af, og hvad betyder de mange fagudtryk, læger og jordemødre bruger?Alt det får du besked om i denne bog. Den er skrevet af en erfaren jordemor, der i et ligefremt og letforståeligt sprog gennemgår fødslen fra A til Z. Du lærer alt om hormoner, om smerter og smertelindring, om komplikationer, og om det udstyr og de redskaber, du ser på fødegangen. Du kan også læse korte beretninger om, hvordan andre mænd har oplevet fødslens forskellige faser.Når du har læst denne bog, ved du kort sagt, hvordan du som mand bedst kan blive en aktiv og givende part af fødslen, så den bliver en fælles oplevelse, der styrker jeres parforhold.Helene Bovin er uddannet jordemoder, sundhedsantropolog og psykoterapeut.Hun har arbejdet på føde-, barsels og svangreafdelinger på både små og store fødesteder, og hun har i en årrække haft egen klinik i Aarhus. Senest har hun specialiseret sig i arbejdet med sårbare familier.I dag er hun selvstændig jordemoder.

Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

Øjenåbnende inspiration til det moderne sundhedsvæsen der både skal finde tilbage til gamle dyder og se frem. Det går faktisk bedre i det danske sundhedsvæsen, men vi skal ikke kigge ret langt frem i tiden, før det bliver klart, at ingen kan fortsætte, som de hidtil har gjort. Og slet ikke lægerne. Teknologiske krav vælter ind over os, og de forandrer lægens rolle og relation til patienten. Derfor gælder det om at genetablere Doktor Hansens - ham den kære læge fra Matador - patientkontakt på nye præmisser. Det gøres ved at bruge de teknologiske landvindinger rigtigt. Udredning, diagnosticering og behandling kan nemlig varetages af alt godt fra den 4. industrielle revolution og sætte lægen fri til det, der er vigtigst: relationen til patienten og forskningen.Praktiserende læge Michael Hejmadi og læge og forsker Andreas Pihl giver med historier fra deres lægepraksis bud på, hvad fremtiden bringer i sundhedsvæsenet. Og de peger på flere lavthængende frugter, der allerede nu kan plukkes i sundhedsvæsenet, og dermed gøre alles hverdag bedre og nemmere – både som patient og som læge.

Bogen er opdateret og væsentligt udvidet i forhold til 1. udgave fra 2008.Bogen giver en samlet fremstilling af reglerne om erstatning for behandlings- og lægemiddelskader og er opbygget som en lovkommentar til kapitel 3-6 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.I bogen gives en aktuel status på patienterstatningsordningen med fokus på lovændringer samt den omfattende retspraksis og administrative praksis, der har udviklet sig de senere år.

Hvordan vil du som leder i sundhedsvæsenet indfri patienternes forventninger og krav? Hvordan vil du lede, styre og udvikle dit ansvarsområde, så du kommer sikkert i mål med det, som din organisation beder dig om? Hvordan vil du gøre dit område til et attraktivt sted at arbejde for dygtige fagfolk til gavn for alle vores fælles patienter? Store spørgsmål, som det er blevet lidt lettere for bidragsyderne til denne antologi at svare på med hjælp fra patienter og de frontmedarbejdere, der er tættest på patienterne og deres pårørende gennem brugen af Den Syddanske Forbedringsmodel. Den Syddanske Forbedringsmodel er en samling af 14 personlige fortællinger fra ledere i det syddanske sygehusvæsen, til ledere i det danske sundhedsvæsen.

-

Bogen er tænkt som en hjælp til sundhedsfaglige, der er på vej ind i subspecialet, der omfatter undersøgelse af fosteret. Langt de fleste graviditeter og fødsler forløber normalt. Men der forekommer mange sjældne fostersygdomme og forandringer. Nogle, som barnet ikke kan overleve, og andre, som det kan overleve og leve med. Det er derfor en udfordring for sundhedspersoner at formidle det.Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, ledsaget af patienthistorier og illustrationer, og kan derfor også læses af gravide som støtte til at træffe beslutning om at tilvælge eller fravælge det at få foretaget undersøgelse af fosteret, som hun bliver afkrævet, når hun møder sundhedsvæsenet.Bogen beskriver også ved historier ’fra det virkelige liv’-gravide, som af forskellige grunde ikke magter at gennemføre en graviditet, og som efter 12 ugers graviditet har skullet have tilladelse til at få foretaget abort. Et forhold, som nu er under forandring.

Femte bog i hitkrimiserien med læsernes højtelskede Martha Munk. MARTHA MUNK MÅ TILSIDESÆTTE SIN EGEN UDBRÆNDTHED OG KOMME SIN SØN TIL UNDSÆTNING Martha er på nippet til at forlade politiet, da hun bliver hvirvlet ind i en sag, der vækker hendes indre løvemor. Hendes søn, Sebastian, har fået sin kandidatgrad og er trukket i lægekitlen på Holbæk Sygehus. Han når dog knap nok at tage sit første blodtryk, før han bliver involveret i et par mystiske dødsfald. Måske skyldes de et vaklende sundhedsvæsen, måske har de rod i de kræfter, der udnytter, at fundamentet slår revner? Sebastian er ikke den eneste, der erfarer, hvor vanskeligt det kan være at balancere på samfundets slidte sikkerhedsnet – og for nogle får det mere fatale følger. Martha må slås mod dem, der sidder i elfenbenstårnet og beskytter deres egne privilegier, og bliver i jagten på morderen fanget i et umuligt valg mellem sin stærke retfærdighedssans og kærligheden til sit barn. SKRALDEBJERGET er en krimi, der også handler om den ulighed i sundhed og livsvilkår, som strejfer nogle blidt som en vingefjer, svigter andre og smadrer liv. PERNILLE PLAETNER og MARIANNE ROHWEDER har været veninder i mere end 40 år. De har fulgt hinandens ups and downs, og deres karismatiske hovedperson Martha er frugten af de fælles erfaringer. De bor begge i Odsherred. I serien om Martha Munk er tidligere udkommet: HUNDEUNGERNE, DÅREKISTEN, SLANGEREDEN og ULVETIDER.

Livet er trekantet er en tur gennem det danske sundhedsvæsen – ikke på listefødder, men på versefødder. At livet er trekantet, svært håndterbart og hjertegribende, dokumenterer bogens forfatter både i digt og illustration, når hun, usentimentalt – og med sort humor – beskriver to sammenhængende kræftforløb. Først uteruscancer og ni måneder efter operation for dette – metastasering til vagina. Barske beskrivelser af lægesamtaler og observationer fra strålekælderens venteværelse serveres hudløst ærligt.Ventetider, forglemmelser og manglende samarbejde regionerne imellem blotlægges.Kampen, både med systemet og mod kræften, er overvældende. Som svækket kræftpatient er overblikket over det komplekse behandlersystem svært at bevare, men en nødvendighed, og lange transporttider til et behandlingssted kan virke uoverskuelige. I en lang periode transporterede bogens forfatter sig fra Lolland til Odense Universitetshospital fem gange om ugen. Digtene er skrevet ’på farten’. Forfatterens mission er at synliggøre de forhold, man byder kræftpatienter, og indgyde patienterne modet til at bryde tavsheden.Uddrag af bogenLivsbrillefilosofiJeg har min egen livsfilosofi.Den kan bruges i hvert et tænkt regi.Den er endnu kun kendt af ganske få;men tro mig – den er så let at forstå.Vi fødes med usynlige briller.Vi oplever tit, at noget driller.Det lægger sig som en film i brillenog er årsag til alverdens drillen.For alt hvad vi ser, ses gennem lagetaf alle de film, livet har taget.Så, hvis mit forløb var værre end dit,er mit brilleglas bare mere slidt.Om forfatterenBente Sonn er født i Gl. Holeby på Lolland i 1948. Hun er plejerske og sygeplejerske med ledelsesmæssig overbygning og hjerte for psykiatrien. Som 69-årig debuterede Bente som krimiforfatter og har siden skrevet to børnebøger, en digtsamling og bidraget til en antologi. Dette er hendes femte bogudgivelse.

Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.

Denne bog handler om de mange måder, hvorpå kultur påvirker mødet mellem sundhedsprofessionelle og mennesker med sundhedsudfordringer.I en travl klnisk hverdag konfronteres sundhedsprofessionelle med et utal af problemstillinger, hvoraf nogle er direkte afledt af kulturelle forskelligheder. Det kan være iblandt det sundhedsfaglige personale, i mødet med patienter og pårørende eller i form af politiske beslutninger, der former en bestemt kulturel omgangsform.Ved at forstår kultur som et dynamisk fænomen, der opstår i samspillet mellem mennesker, eksemplificerer bogen gennem teori og praksisnære cases, hvordan man som sundhedsprofessionel kan omgås sin egen og andres kultur mere reflekteret.Formålet med bogen er at styrke sundhedsprofessionelles evne til at træffe fagligt velbegrundede og menneskeligt indsigtsfulde beslutninger i kraft af et øget kendskab til sit eget og andres kulturelle ståsted. Når man som sundhedsprofessionel bliver bevidst om kulturens relevans for ens arbejdsområde, opøver man samtidig kompetencer inden for klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab, som sætter mennesket og ikke dets kulturelle baggrund i centrum.Med bidrag af:Hanne Bess Boelsbjerg, Salah El-Matari, Hanne Winther Fredriksen, Peter Hervik, Mathilde Meedom Hermansen, Carsten Juul Jensen, Mette Terp Høybye, Lamies Nassri, Dorthe S. Nielsen, Morten Sodemann og Tine Tjørnhøj-Thomsen.

Kommunikation er et centralt begreb for vort liv med hinanden. Sundhedskommunikation, som betegnelse for den interaktion og kommunikation, som foregår i relation til menneskers sundhed og sygdom rummer en række essentielle nuancer, som kan være altafgørende i de situationer, hvor de udspiller sig. I det danske sundhedsvæsen er man meget opmærksom herpå, og interessen for og bestræbelserne på at kommunikere på måder, som giver mening, er respektfulde og hensigtsmæssige i bestemte situationer, er store og mange, når vi som i dette seriehæfte har bedt en række sundhedsprofessionelle sætte ord på deres tanker om sundhedskommunikation.

De første spæde forandringer af de kritisable sundhedsforhold fra 1700-tallet og frem med fokus på historien om Det Medicinske Politi, som var lægernes slagplan for at fremme folkesundheden