Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sverige

Her finder du spændende bøger om Sverige. Nedenfor er et flot udvalg af over 6.250 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Herta J. Enevoldsen
    64,50 - 228,95 kr.

    Året er 1632. Sverige er krig med Tyskland, og landets konge, Gustav 2. Adolf, er faldet i kamp. Hans elskede datter, den 6-årige Kristina, bliver udråbt til dronning, men der er kræfter i landet, der hellere ser en anden på tronen. Kristinas mor, enkedronning Eleonora, som altid har været misundelig på det tætte bånd mellem far og datter, har stødt sin datter fra sig, og rigskansler Axel Oxenstjerna, Kristinas formynder og landets regent indtil den dag, hun bliver myndig, sender hende derfor til den afdøde konges søster, Catarina, på Stegeborg. Her vokser hun op sammen med sin fætter, Karl Gustav, og sin yndige kusine Maria. Men de mænd, der ikke vil se en kvinde på tronen, har ikke opgivet, og Kristinas liv er i overhængende fare…Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

  • af Herta J. Enevoldsen
    64,50 kr.

    For over hundrede år siden boede der i Finland en skrædder ved navn Tikka. Tikka er måske ikke den højeste mand i Finland, men hvad han mangler i højden, gør han op for i kløgtighed. Da han forelsker sig i kroejer Anttillas datter Nille, der er den højeste pige i byen, har han dog ikke regnet med, at han skulle få brug for al sin snedighed. For Nille og hendes far vil ikke sådan videre give deres samtykke til den lille skrædder og sætter ham derfor på prøve: Han skal fange 14 ræve til et skindtæppe, sy 300 flagspættehaler sammen til et brudetæppe og fiske efter ægte perler nok til en halskæde, der kan gå to gange rundt om den stolte Nilles hals. Men da alle disse ting lykkes Tikka, sætter kroejer Anttilas ham på en sidste prøve: Han skal sy Sverige og Finland sammen, så Anttilas kan høre, hvordan det går hans søster i Sverige. Nok er Tikka en dygtig skrædder, men dét er dog en umulig opgave.Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

  • af Maria Lang
    64,50 - 228,95 kr.

  • af Maria Lang
    64,50 kr.

    Det årlige marked med tivoli er åbnet i Skoga. Motorcyklister kører op på væggene, og kvinder saves i halve. De tre små koner tager til markedet. De er tre søstre;Ellen på 80 og Loviisa på 75 bor på familiens ejendom i Bengtsnäs. Den tredje søster, Clara, har bosat sig i Finntjärn, hvor hun er husholderske for Vincent Floden. Søskendekærligheden er ikke særlig stor, og alle i familien skændes. Men Henning samler alle i køkkenet for at tale om den gode nyhed, at den emigrerede bror, Gustaf, efterlod en betydelig arv. 100.000 amerikanske dollars til at deles i fire portioner.Der er mange traditioner forbundet med markedsbesøget: Én af de tre små koner skal absolut have karameller med ingefær, de skal alle i cirkus, en anden finder på, at hun vil have en karruseltur. Det var noget nyt og en skæbnesvanger idé.Det ene mord følger det andet, indtil den endelige katastrofe indtræffer og til sidst gådens løsning.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Maria Lang
    75,95 - 94,95 kr.

    Den verdensberømte dirigent Mattias Lemming dirigerer Mozarts ”Così fan tutte” på et gammelt, charmerende slotsteater uden for Stockholm. Søde piger med hvidpudrede parykker sælger programmer til det feststemte publikum, og salen bobler af forventning. Det bliver på alle måder en uforglemmelig aften. Da tæppet går ned efter en pragtfuld finale, bryder jublen løs. Primadonnaen og dirigenten træder frem hånd i hånd for at modtage publikums hyldest – på trods af at det er ti år siden, deres ægteskab blev opløst. Ved den efterfølgende festmiddag er ingen mere lystig end primadonnaen – men trods succesen og det bragende bifald hersker der en uhyggelig stemning blandt de mandlige medvirkende, og det hele ender i noget voldsomt …

  • - Skildringer fra kunstner- og forfatterlivet i Stockholm
    af August Strindberg
    59,95 kr.

    "Det røde værelse" er et lokale i varieté-restauranten Berns Salonger i Stockholm, hvor byens bohemer mødtes og diskuterede - og drak og spiste, når en af dem var kommet til penge.En af dem er den unge Arvid Falk, der i sin stræben efter frihed og sandhed har sagt sit arbejde som kontorist ved Kollegiet for Udbetalingen af Embedsmænds Lønninger op for at blive digter og forfatter. Bogen følger ham og en række andre figurer i deres stræben efter deres respektive idealer, og er samtidig en ondskabsfuld og morsom satire over det etablerede samfunds borgerskab: politikere, forretningsmænd, snyltere og veldædige fruer af det bedre selskab.Arvid Falk er Strindbergs alter ego i bogen, og bogen er i vidt omfang baseret på forfatterens egne oplevelser og erfaringer.

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    Margit Söderholms store roman “Livets krone” er beretningen om en dramatisk og stormfuld tid i den unge bonde Anders’ liv.Bag hans ryg hvisker folkene i landsbyen om ham. Al sladder og alle hele og halve mistanker stammer fra den mørke vinternat, da Halvar druknede. Var Anders mon helt uskyldig i det?Det er en hård og bitter tid for den unge bonde og hans hustru, den blide Gölin. Men Anders er stærk og klarer sig. Den uhyggelige sag om drukneulykken opklares påoverraskende vis, og en lys fremtid åbner sig for det unge par.Serie1: Gylden høst2: Livets krone

  • af Maria Lang
    64,50 kr.

    "Syng om studentens lykkelige dag, lad os frydes i ungdommens vår!" Studentereksamen er ved at blive afviklet i den svenske provinsby Skoga, kriminalkommissær Christer Wijks hjemby. Men ikke alle er tilfredse med resultatet. Til translokationsfesten findes rektor Harald Hellmann pludselig myrdet – og både elever, lærere og censorer er under mistanke. For Hellmann var ikke en populær rektor.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Maria Lang
    75,95 kr.

    Da Puck Bure vender hjem til Stockholm to uger tidligere end aftalt efter en rejse til Egypten, undrer hun sig over, at hendes mand, Ejnar, ikke henter hende i lufthavnen. Han er heller ikke i lejligheden. I soveværelset ligger der eksklusivt dameundertøj på sengen, og på badeværelset finder hun en smuk, ung kvinde i badekarret, kvalt og druknet! Hvorfor var den myrdede i ægteparret Bures hjem? Og hvem kunne have ønsket at rydde hende af vejen?Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Maria Lang
    64,50 kr.

    Silke, fløjl, klude, pjalter... Sådan lyder ordene i et børnerim. Kriminalkommissær Christer Wijk er modstræbende på besøg i en modesalon sammen med sin kæreste, Camilla Martin. Modesalonens rigeste kunde, Veronica Thorén, er rig, smuk og meget dominerende. Da hun findes myrdet i modesalonen, tilkaldes Wijk for at lede forhørene. Men opklaringen bliver ikke nem, for den myrdede har skaffet sig mange fjender gennem hårde forretningsmetoder ...Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • af Maria Lang
    64,50 - 75,95 kr.

    Familien Bure skal sammen med vennen kommissær Christer Wijk og hans kæreste tilbringe et par feriedage i den afsides liggende landsby, Ormsjöbodarna, som ligger ubeboet hen midt i et stort skovområde. Destinationen er valgt af Einar Bure og kommissær Christer Wijk, og de har en bagtanke med det hele, som de ikke indvier resten af selskabet i. For 15 år siden er der på egnen begået et mord, men var den dømte også den skyldige?De ferierende er syv mennesker, da de begynder deres rejse, men parret Bures datter har feber og bliver installeret hos pårørende. Christer Wijk bliver tilkaldt til en sag et andet sted i landet, Ejnar Bure skal arbejde i Stockholm, og den gamle far får hjerteanfald og indlægges i den nærmeste by. Puck Bure og hendes søn Jonas er til sidst alene i den øde landsby, og en fremmed mand gør sin entre. Den fremmede er efter otte års fængsel vendt tilbage til området for at få ... hvad? Oprejsning, måske, eller for at finde ud af, hvad der helt præcist skete en skæbnesvanger nat i den forheksede skov for mange år siden. Fortiden kaster dybe skygger og bringer den arme Puck og de mennesker, der er omkring hende i fare, samtidig med at de tidligere begivenheder begynder at blive opklaret... Langt om længe vender Christer Wijk tilbage til Ormsjöbodar. Det viser sig, at baggrunden for feriedagene på stedet er, at Christer Wijk vil forsøge at udrede fortidens forbrydelser. Opklaringen medfører ganske vist, at sandheden kommer frem, men den resulterer og i to nye dødsfald.

  • af Maria Lang
    75,95 - 94,95 kr.

    Det er forår, og studentereksamen nærmer sig med hastige skridt på det Stockholmske gymnasium, hvor Einar underviser og Puck midlertidigt vikarierer. I forbindelse med generalprøven på det teaterstykke, der skal spilles til den årlige forårsfest, bemærker Puck et åbent giftskab i skolens kemilaboratorium. Aftenen efter, ved teaterstykkets premiere, falder hovedrolleindehaveren Gun pludselig om, forgiftet af cyankalium. Under scenen finder man snart også liget af den unge journalist Lena, der er omkommet ved en dosis arsenik. Kriminalkommissær Christer Wijk må tilkaldes og morderen skal findes blandt de tilstedeværende. Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    En fortælling om de problemer der opstår, da en svensk pige i det 19. århundredes bondesamfund gifter sig under sin stand.

  • af Lena Andersson
    94,95 - 248,95 kr.

    Ester Nilsson er tilbage. Og hun har ikke lært noget som helst. Fem år efter at hun har afsluttet sit forhold til Hugo Rask, møder Ester skuespilleren Olof Sten. Hun forelsker sig hovedkulds i ham. Olof lægger ikke skjul på, at han er gift. De indleder et forhold, men ifølge Olof er det ikke et forhold. For han er jo gift og har ingen planer om at forlade sin hustru. Gennem tre et halvt år lever Ester i utålmodig venten og tiltagende desperation, mens hendes forhåbninger skiftevis brænder stærkt og slukkes brat. Spillet om kærligheden er et magtspil: Den, der vil mindst, har mest magt. "Uden personligt ansvar" er historien om, hvordan kærligheden ser ud, når man er tre. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "En roman om kærlighed", Det skrev pressen om "En roman om kærlighed": "Love hurts. Lena Anderssons forfriskende intellektuelle kærlighedsroman vandt den svenske Augustpris i 2013. Det forstår man godt ..." – Weekendavisen "Læs den. Du vil genkende dig selv og alle, du kender." – Kulturnyt "Lena Andersson har skrevet en lysende, knivskarp roman om kærlighed. Hun er ubarmhjertig i sit klarsyn og viser, hvordan vi lyver for os selv i vor stræben efter at blive elsket." – Aftonbladet

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    EVA OG CHARLOTTE ANCKARBERG er vokset op på den dejlige herrregård Tyrsta, hvor den mørke og livlige Eva dyrker alle former for sport, ridning, jagt, skøjteløb, men den blonde og sagtmodige Charlotte holder sig mere til parkens træer og blomster. Deres far er krigsminister og må derfor bo i Stockholm det meste af året.Arvingen til Hellesta er en fjern slægtning, Willie, hedder han, og hans besøg er en opmuntring for søstrene, også selv om Charlotte er håbløst forelsket i ham og må se, hvordan han gør Eva sin opvartning.Eva glæder sig vildt til, at de skal bo i Stockholm en hel vinter og præsenteres ved hoffet, deltage i kong Oscars fødselsdagsbal og talrige andre baller, mens Charlotte gruer for, hvad hun skal sige til alle de fremmede kavalerer. Og vil det lykkes for dem at blive forlovet – som det forventes af dem?Serie:Den unge brud (1)Den ung enke (2)Brødrene (3)Familien på Hellesta (4)Sommer på Hellesta (5)Foråret kommer til tyrsta (6)Caroline (7)Søstrene Anckarberg (8)Søstrene Anckarberg er indlæst af Agnethe Bjørn i 1994

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    Den unge nyforlovede Margareta rykker ind på herregården Hellesta – familien Anckarbergs dejlige gamle slægtsgård.Mærkelige omstændigheder tvinger hende til straks at skaffe sig klarhed over den uhyggelige skæbne, der ramte hendes forgængerske.Men hvem er det, der også vil hende til livs? Er det hendes forlovede - hans mor eller søster eller...?Med hjertet i halsen følger man Margaretas kamp mod de farer, hun ikke forstår, frem til en opklaring, der vil genskabe lykken og idyllen i den dejlige gamle gårds stuer.

  • af Theodor Kallifatides
    93,95 kr.

    Fortælleren i "En falden engel" er bosat i Sverige efter at have forladt sit land, Grækenland. Han er flygtet fra kærligheden til den gådefulde og lysende Maria, og fra venskabet med Andreas.Tyve år senere kommer Andreas på et uventet besøg til Stockholm. Han er præget af det græske militærregimes fængsler og tortur, og hans krop og sjæl er sønderrevet. De to venners møde varer en enkel nat, som bliver lang og afgørende. Fortiden blandes med nutiden. Og snart er ingen flugt længere mulig for fortælleren.Alle spørgsmål stilles på spidsen.Er det muligt at elske? Er det muligt at glemme? Er det muligt at være sand mod sig selv, mod andre eller mod sine idealer?En falden engel er i sverige belønnet med Den Store Romanpris for 1981.Theodor Kallifatides er en græskfødt svensk forfatter, der kom til Sverige i 1964. Her startede han som avisbud og opvasker samtidig med, at han læste filosofi på universitetet. Kallifatides har skrevet bøger i mere end 30 år, og har mange udgivelser bag sig. Som emigrant har han oplevet sammenstødet mellem to kulturers værdinormer og livsopfattelse. Et bærende tema i Kallifatides forfatterskab er derfor emigrantens endeløse følelse af hjemløshed.Ud over at være prisbelønnet forfatter er Kallifatides i dag en kendt, ivrig og respekteret samfundsdebattør og litteraturkritiker.Han debuterede som lyriker i 1969. Gennembruddet kom med den selvbiografiske trebindsroman "Bønder og Herrer", som skildrer 2. Verdenskrig og den efterfølgende tragiske borgerkrig i Grækenland. Handlingen i romanen "Lysternes herre" er henlagt til antikkens Grækenland, og her modstilles mandlig, destruktiv krigslyst og kvindelig kærlighed og klogskab.I de produktive år efter årtusindskiftet har han også udgivet tre anmelderroste romaner, der knytter an til krimigenren heriblandt "En simpel forbrydelse" og "Den sjette Passager". Størstedelen af Kallifatides bøger er oversat til flere forskellige sprog, og han har vundet mange flotte priser.

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    CAROLINE ligner sin farmor – grevinden på Tyrsta. Hun forstår at føre sig ved fornemme baller, hun deltager belevent i både åndfulde samtaler og muntre selskabslege. Men hun er blevet træt af det, Hun vil udrette noget. Hvorfor skulle hun ikke kunne lede en gård, som hendes farmor kunne. En kvinde er ikke kun født til at blive hustru og mor.Den fine gamle gård har længe stået ubeboet, markerne har ligget brak. Men Caroline vil sætte gården i stand og skabe liv på den igen. Skal hun tage imod den hjælp hun bliver tilbudt?En Hellesta- roman om stædighed, kærlighed og stærke viljer.Serie:Den unge brud (1)Den ung enke (2)Brødrene (3)Familien på Hellesta (4)Sommer på Hellesta (5)Foråret kommer til tyrsta (6)Caroline (7)Søstrene Anckarberg (8)Caroline er indlæst af Agnethe Bjørn i 1994

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    UNGE Wilhelm Anckarberg, Carls søn, har været diplomat i Wien og er på vej hjem over en stormpisket Østersø. Han besøger Hellesta, hvor onkel Will stadig regere.Han tager til Tyrsta, fædrenegården. Han føler sig imidlertid ikke særligt velkommen, og han beslutter at drage videre til Stockholm for at fuldføre sin adjudant tjeneste hos kronprinsen. Her, ved hoffet i hovedstaden, møder han kærligheden.En storslået, underholdende Hellsta roman, hvor temperamenterne ind imellem slår gnister, men hvor romantikken og kærligheden sejrer til sidstSerie:Den unge brud (1)Den ung enke (2)Brødrene (3)Familien på Hellesta (4)Sommer på Hellesta (5)Foråret kommer til tyrsta (6)Caroline (7)Søstrene Anckarberg (8)Foråret kommer til Tyrsta er indlæst af Agnethe Bjørn i 1994

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    FORÅRET var kommet sent, og det havde været koldt og gråt. Men endelig er sommeren kommet til Hellesta – lune, duftende aftener og spejlblanke søer. Onkel Will føler sig ensom efter fru Annettes død. Men nu fyldes gården atter med familie og venner, Carl og Eugenie, Sophie og Frederik.Ude i verden raser Krimkrigen. Men på Hellesta tager man på fisketure og spiller teater. Majstangen skal blomsterkranses og høet bjerges. Herregården Hellesta danner atter rammen om en rigtig Margit Söderholm-roman.Serie:Den unge brud (1)Den ung enke (2)Brødrene (3)Familien på Hellesta (4)Sommer på Hellesta (5)Foråret kommer til tyrsta (6)Caroline (7)Søstrene Anckarberg (8)Sommer på Hellesta er indlæst af Agnethe Bjørn i 1994

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    Grevinden på Tyrsta - Charlotte Anckarberg - bliver enke ganske kort tid efter, at hun har født sin anden søn, kærlighedsbarnet Jacob Wilhelm. De to små drenge og ledelsen af det store gods kræver al hendes tid, men hun klare sig stolt, og har tilmed kræfter til sin lange kamp for Jacob Wilhelms rettigheder i forhold til halv broderen. br> En Hellesta-roman med smukke gamle slægtstraditioner som baggrund for den spændende og stemningsfyldte handling Den unge brud (1) Den ung enke (2) Brødrene (3) Familien på Hellesta (4)

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    Den purunge Charlotte von Berg bliver gift med den langt ældre grave Carl Henrik Anckarberg, et skæbnesvangert ægteskab som kun bereder Charlotte – grevinden på Tyrsta – skuffelser og ydmygelser.Charlotte skænker greven en søn, men føler alligevel, at hendes liv smuldrer bort i ørkesløs lediggang. Hendes mands ligegyldighed og kulde driver hende næsten umærkeligt i armene på en ung fisker, som er lige så uerfaren og længselsfuld som hun selv. Deres forhold får følger – og med fødslen af hendes andet barn, Jacob Wilhelm, slutter Den unge brud.Serie:Den unge brud (1)Den ung enke (2)Brødrene (3)Familien på Hellesta (4)

  • af Sara Stridsberg
    95,95 kr.

    Beckomberga, som også er navnet på et psykiatrisk hospital uden for Stockholm, er en svimlende smuk roman om et menneskes fald fra lyset ned i mørket. Den er en kvindes historie om sin far, Jim, både som hun oplevede ham som barn, og som hun ser ham som voksen. Den psykisk skrøbelige Jim vægrer sig ved at leve et normalt borgerligt liv og er i lange perioder indlagt på Beckomberga på grund af depressioner, alkoholmisbrug og selvmordsforsøg.Sara Stridsberg er en af Sveriges største nulevende forfattere. I 2006 fik hun Nordisk Råds Litteraturpris for Drømmefakultetet. I 2010 udkom Darling River.ANMELDERNE SKREV"Som kritiker føler jeg mig afmægtig over for Stridsbergs prosa. Hvordan kan jeg få dig, kære læser, til at forstå, hvor fantastisk hun kan skrive mørket og lyset helt ind i hinanden, uden at der er tale om hverken forsonende syntese, simpel kontrast eller harmonisk komplementaritet? Det kan jeg ikke, det må du selv erfare, det er en velsignelse."- 6 hjerter, Politiken"stærk, vedkommende litteratur"- 4 stjerner, Berlingske"Den svenske forfatter Sara Stridsberg har skrevet en vedkommende og poetisk roman (...) Stridbergs roman er en følelsesmæssig rutsjebane, hvor man ikke kan undgå at tage noget med sig efter endt læsning. Det er en roman, man husker. Både for det tragiske, det sørgelige, det smukke og det virkelig poetiske."- Kristeligt Dagblad

  • af Kirsten Ahlburg
    46,95 - 47,95 kr.

    Letlæsningsbog om den berømte kærlighedsaffære mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre. Sixten er soldat i den svenske hær. Han er gift og han tilhører overklassemiljøet. Elvira er linedanser i et familiecirkus. En dag går Sixten i cirkus for at skrive om Elvira i avisen. De bliver forelskede i hinanden, men deres forhold er umuligt, så de vælger at flygte sammen. Bogen følger i dagbogsform deres korte tid sammen før de vælger at dø sammen. Bogen udkom oprindeligt i 2000 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

  • Spar 13%
    af Margit Söderholm
    138,95 kr.

    I et fortryllet skær fra lyse sommernætter og snehvide vinterdagefortælles den store slægtssaga om livet i en nordsvensk bygd ibegyndelsen af forrige århundrede.Fortællingen griber ved sin jævne og nære handling. Med sin storladnefantasi bringer forfatterinden bygdens mennesker helt indpå livet af lytteren; deres bryllupper og slagsmål, deres markederog sæterliv.

  • - En undersøgelse af de nationale brydninger i Skåne stift i årene 1658 til 1679 holdninger hos biskoppen og i præsteskabet
    af Paul Erik Engelhardt
    208,95 kr.

    I februar 1658 blev Skåne, Halland og Blekinge afstået til Sverige, efter at den svenske konge Carl Gustav med sin hær havde sat et lammet dansk rigsråd og den danske konge skakmat ved en dristig og eventyrlig færd over isen på Storebælt.Bogen beskæftiger sig med de første ca. tyve år i Skånelandene efter afståelsen med den skånske gejstlighed som sit primære fokus. Forfatteren undersøger, hvorledes gejstligheden forholdt sig til overgangen fra dansk til svensk styre.

  • af Håkan Nesser
    68,95 - 82,95 kr.

    Det er i 1960’erne, og det er sommer i Närke. Det bliver en hård sommer, siger den 14-årige Eriks far. Og det bliver det. Mens faren arbejder, og moren er på hospitalet, skal Erik sammen med sin ti år ældre bror, Henry, freelancejournalist med forfatterambitioner, og sin kammerat, Edmund, tilbringe sommeren i familiens sommerhus, Genesaret. Henry indleder et forhold til Ewa, en blond skønhed, som giver næring til drengenes erotiske drømme, men sommernætternes trylleri bliver brudt. Det Rædselsfulde indtræffer, en skæbnesvanger hændelse, som kaster lange skygger over Genesaret og over byen på sletten, over Eriks fremtid og de mennesker han elsker."Det er eminent godt skrevet. Man læser på en gang åndeløst og samtidig med et paradoksalt ønske om at forhale det hele. Det er svært at holde mund, men her er det altså nødvendigt: Man bør unde sig selv at læse “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret”. Det er sjældent, at det indfølende, det psykologiske, det sproglige og det spændingsmæssige element går så smukt op som her hos Håkan Nesser.Berlingske TidendeDet ligner en kriminalroman – med en gåde, som det er overladt til læseren at løse. Men det er i lige så høj grad en fortælling om, hvordan to drenge i nogle få sommeruger bliver voksne.WeekendavisenDet er en meget smuk skildring, som Nesser bør høste stor aner­ken­delse for.JydskeVestkysten

  • af Kalle Dixelius
    130,95 kr.

    Den 26. april 1986 oplever tre 12-årige børn en helt særlig telttur med spirende forelskelser, venskaber og en følelse af ikke at høre til. Men de oplever også, at forårsnattens milde vinde kommer med et regnvejr, der bærer en helt særlig ’last’ med sig fra Tjernobyl. Knap 30 år senere opdager de samme personer, at de besidder hver deres særlige superkraft. Det starter som en helt almindelig dag for James McDougal. Han driver rundt i Stockholm efter arbejde og laver ingenting. Han er alene som altid og kigger lidt på tilbehør til sit kæmpemæssige surround sound-system derhjemme. Han sætter sig på en café og drikker en øl. Mens han sidder der alene ved sit bord, kigger han i smug på alle de andre, som er i byen med venner og arbejdskollegaer. Pludselig får han øje på Maria Nagy, den pige fra foråret 1986, som han aldrig har kunnet glemme – og som nu er blevet voksen. Men hun får ikke øje på ham – han er nemlig blevet usynlig! På nogenlunde samme tid opdager flere andre svenskere, at de har superheltekræfter, og finder ud af, at de skal redde verden fra undergang, men det kræver, at de mødes og forener deres kræfter! Den dag, hvor James McDougal forsvandt er en roman om aldrig at kunne glemme den første ungdomsforelskelse og at føle sig socialt usynlig, om materiel lykke eller mangel på samme. Dette er en roman om vished og om at følge sin skæbne.Anmeldelser: ”en underfundig, tankevækkende og velskrevet sci-fi fantasy-fortælling for voksne om fortid og fremtid, fatalisme og forandringsvillighed … fint og foruroligende.”

  • - De otte årstiders folk
    af Jonna Odgaard
    77,95 kr.

    Kærlighed, magi, ulve, den vilde natur og den samiske kultur har hovedrollerne i Ulvens blik, der foregår i Laplands vildmark. Ulveforskeren Mats og journalisten Mari er hovedpersonerne. De mødes i romanens indledning og tiltrækkes af hinanden, men skæbnen sender dem hver for sig ud på en Laplandsrejse, som forandrer dem for altid og fører dem ind på en helt ny livsbane. Mats flygter fra sit forskerjob og sit hidtidige liv langt ud i Laplands vildmark, hvor han lever som eneboer i et år, bliver overfaldet af enbjørn, redder en ulv, der er blevet illegalt skudt og oplever noget med denne ulv, som hans forskerhjerne vægrer sig ved at tro. Til slut løser han gåden om sin ukendte mor. Mari rejser modvilligt fra sit prestigefyldte job i Stockholm til Lapland for at passe sin elskede morfar, der er blevet syg. Hos ham genfinder hun stoltheden over sin samiske identitet og kærligheden til Laplands natur. Men mødet med en ældgammel, samisk shaman, som synes at have en gådefuld magt over hende, bliver indledningen til en række mystiske og skræmmende begivenheder. Da Mari og Mats til slut mødes igen, bliver begges følelser sat på en afgørende prøve. Ulvens blik er baseret på omfattende research og mange rejser i Lapland.

  • af Saga Borg
    95,95 kr.

    "Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...OM BOGEN"Der er meget drama, kærlighed, vold og sex. Handlingen strækker sig over en månedstid i året 1495 og ender, så læseren må vente i spænding på næste bind. Sproget understreger den dramatiske og følelsesladede handling."- Birgit Sloth, lektørI samme serie:1. Forbandelsen2. Den mørke hemmelighed3. Broderskabet4. Finnvedens orakel5. Englemagersken6. Manden med leen7. Skærsild8. Opgøret

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.