Bøger om Tempel

Samme bog, men med ny forside på smudsomslag, som matcher de forrige bind i serien.KOBBERRULLENS HEMMELIGHED -New York Times bestsellerromanen 'Kobberrullens Hemmelighed' er en velskrevet og letlæst thriller, der i et højt tempo tager os et skrift nærmere Bibelens profetier om de sidste tider.I 1956 blev der fundet en skriftrulle, der chokerede verden. Godt halvtreds år senere er verden ved at blive chokeret igen.Den 1. juni 1956 havde New York Times en forside artikel, der satte gang i folks fantasi verden over. Der var blevet fundet endnu en dødehavsrulle, men den lignede ingen af dem, der hidtil var fundet, for den beskrev ufattelige, uvurderlige skatte, der lå begravet i bjergene øst for Jerusalem og endda under Den Hellige By.I årene, der fulgte, blev forskerne mere overbeviste om, at kobberrullen skulle være historiens største skattekort – et kort, som ikke bare kunne vise vej til skattene, men som kunne bane vejen for opbygningen af det tredje jødiske tempel..Men skriftrullens kode er aldrig blevet brudt, og alle eksperter advarer om, at ethvert forsøg fra Israels side på at genopbygge templet i Jerusalem vil starte en krig af ukendte proportioner.Nu, mere end halvtreds år efter, at kobberrullen blev tydet, tager forfatteren Joel C. Rosenberg læseren med på en af sine hidtil mest spændende og nervepirrende rejser ind i endetidens begivenheder. Det nygifte par, Jon Bennett og Erin McCoy, står over for en frygtelig ny trussel, som et ældgammelt mysterium har udløst.

Stormester Rudolf Steiner:Dem der byggede de store katedraler i middelalderen, var de store Frimurere. De var klar over det væsentlige i det faktum at det præsten sagde skulle reflekteres tilbage fra de forskellige mure, så hele menigheden befandt sig i et hav af lyd, åndedrag og toner i bestemte svingninger, som udøvede en endnu større effekt på det astrale legeme end det fysiske øre. Den sande betydning i frimureriet er, at et tempel skal bygges på en sådan måde at dets proportioner er en spejling af de store kosmiske proportioner, det skal bygges på en sådan måde at dets akustik genskaber noget af sfærernes harmoni.Misraim eller Michaels templet er en fysisk fremstilling at et tempel, der findes i den astrale verden. Ethvert jordisk tempel er i virkeligheden et forsøg på at kopiere, et reelt oversanseligt tempel. Det gælder både det græske, det egyptiske tempel og nutidens Frimurerlogerne. Oldtidens templer blev skabt ud fra de daværende præsters klarsynede skuen af den astrale verden. Da den astrale verden er langt mere mangfoldig end den jordiske, bør det ikke undre, at templerne er forskellige, til forskellige tider.Da menneskets evne til klarsynet skuen har forandret sig, har evnen til, at opfatte de oversanselige templer også ændret sig. I nutiden har mennesket i stor udstrækning mistet denne klarsyns evne, og kun de jordiske templer er tilbage. I det omfang disse templer stadig er sande astrale afbildninger, vil arbejdet i dem være med til at bringe menneskets bevidsthed tilbage til den oversanselige verden. Når Rudolf Steiner derfor skabte en fornyelse af templet og de ritualer der skal udføres deri, byggede det på den nye tids klarsyns skuen, som bl.a. Christian Rosenkreutz og Rudolf Steiner var eksponent for.

Fredens Tempel er faldet, og dæmonen Malakai har rettet sine grådige øjne mod Sølvbyen, men Solens Børn er ikke slået endnu. Med Sölvmundur i spidsen gør de sig klar til kamp. Oppe nordpå får en vølve nogle dystre varsler, og hun drager afsted mod Fredens Tempel i sin søgen efter svar. Hendes dronning er en gammel bekendt af Sölvmundur. Samtidig slås Amaroq for at forene alle varulve i Arktis. Det bliver en kamp, hvor han ikke kun for brug for sin styrke, men også sin kløgt. Uddrag af bogenMira lignede et drømmesyn, som hun kom ud af tågen. Smilende og smukkere end nogensinde. – Alt skal nok blive godt, vi er sammen nu, mens hun talte, rakte hun sin hånd ud mod ham. Villads skulle til at tage den, men så råbte en fremmed kvindestemme: – Lad ham være! Han er ikke dit bytte! Stemmen vækkede Villads og han rystede forvirret på hovedet. Da han så klart igen var tågen forsvundet og foran ham stod en elverkvinde. Hun udstødte et dyrisk hvæs og sprang op i det nærmeste træ. Villads så sig forvirret omkring, før han fik øje på en lille, tætbygget kvinde, der stod foran ham.–Er du uskadt? Villads kunne ikke få et ord frem. Om forfatterenIda Hansen Ahrensbach bor i Jyderup på Vestsjælland. Hun skrev allerede historier som barn. Efter en lærer havde opfordret hende til at skrive en bog, begyndte hun på debutromanen Frihedskampen, som udkom i 2009. Hun har to hunde, en siberian husky og en japansk spids. Ida interesser sig for mytologi, okkultisme og historie.

Med ni særlige emner søges ind i Giottos kunst. Det er Marias tempelgang, Jesus’ fremstilling i templet, Indtoget i Jerusalem, Fodvaskningen, Brylluppet i Kana, Barnemordet, Tempelrensningen, Noli me tangere og Marias bebudelse. Hvad fortælles der til samtidens borgere? Hvad giver genlyd i dag? Giottos malerstemme er koncentreret med dulgt humor. Hans former og farver er klare og enkle med faste rytmer. Der er balance mellem det jordiske og det himmelske. Mennesket kan agere i Giottos malede verden. Der er en virkelighed at genkende. De bibelske myter befrugtes med aktuelt vedkommende stof. Menneskene får anvist veje i den verden, hvor markedet med handel og penge fylder meget. Det behøver ikke at ende med mental tomhed, råhed og hårde kampe i de forskellige byer som Padua, Firenze og Siena. Der er håb om omsorg og stærkere fællesskab. Menneskene kan blive robuste. Uddrag af bogen Hvordan bliver man et dannet menneske? Skolen er selvfølgelig vigtig. Hvordan kommer man i skole? Billedet Jomfru Marias tempelgang kan fortælle noget om det. Pigen Maria modtages af præsten med åbne strakte arme og et stærkt nærværende blik. Hendes mor Anna er tæt på med et fast tag i hendes ryg. Det har været vigtigt for Giotto at pointere denne nærhed omkring Maria. Hun er ikke alene. Det er ikke en selvfølge at vise Maria sådan … Det var en elsket, vigtig historie … Munken Jacobus de Voragine gav den nyt liv i Den gyldne legende omkring 1250. Templet var på en bakke. Trappen på femten trin førte op til det. Pigen ”blev sat ved det nederste trin, og klatrede selv op til toppen uden hjælp fra nogen”. Giotto er inspireret af disse fortællinger, men flere træk skal ændres … hos Giotto skal det ikke være for mærkeligt. Trappen har ikke så mange trin. Maria står øverst, hun er nået derop med sin mors tag i ryggen. Moderen er med på trappen. I Giottos version skal der være nogen, omsorg, nærvær, imødekommenhed i skole og hjem. Om forfatteren Gitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst Dali … 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021.

Chirakakan er vokset op hos elverklanen Solens Børn. Her lever han som udstødt, dømt til at være tjener for klanens leder, Solaris. Tingenes gang ændrer sig ikke meget, da Sölvmundur ankommer til klanen, hvor han skal være smed. Dværgen fatter sympati for den unge dæmon, og han tager ham under sine vinger. Samtidig får Solaris nogle varsler fra guderne, om at noget ondt snart vil ske. Imens bliver Chirakakan mere og mere opfyldt af had, indtil det en dag går det galt.I polarlandet bliver varulven Amaroq fanget og ført sydpå for at indgå i Solaris’ planer. Efter en lang rejse lykkes det ham at flygte. Han begiver sig tilbage mod nord. Et stykke ad vejen følges han med præstinden Tahmmis. Hun har også fået et forvarsel om, at noget ondt vil ske, og hun er på vej til templet, hvor Solens Børn bor. Uddrag af bogen Pludselig opfangede Chirakakan en bevægelse mellem træerne en snes meter fra elverne. Hans første tanke var, at det var en vagt, men skikkelsen var for lav og for kraftigt bygget til at være en elver, og havde den ikke pels? Det var et dyr af en slags, og den nærmede sig Baildo og Iskalla med langsomme bevægelser. Den smøg sig lydløst frem, som en skygge mellem træerne. Et sekund blev dyret synligt, da en solstråle ramte den. Det var en varulv. Den, han havde set i kælderen om natten. Chirakakans blik sprang fra det jagende rovdyr til det unge par, der stadig ikke havde opdaget noget. Om forfatteren Ida Ahrensbach skrev allerede historier som barn. Efter en lærer havde opfordret hende til at skrive en bog, begyndte hun på debutromanen Frihedskampen (2009). Sin fritid bruger Ida på sine dyr. Hun har to hunde, to slanger og en fugleedderkop. Ida interesser sig for mytologi, kultur og historie.

Historien om Telipinu stammer fra oldtidens Anatolien, dét der idag er Tyrkiet. I senbronzealderen omkring 1300 f.Kr. hed det rige hittitterriget efter det folk, der boede der. Myten er fundet i hovedstadens bibliotek. Hovedpersonen er en ung gud, der hedder Telipinu. Han er meget vred og gal. Så rasende, at han ikke længere vil sidde i sit store tempel. Han har fået nok af menneskene, der ikke bringer ham de ofre han kunne ønske sig, og heller ikke gør det rigtigt. For at hævne sig løber han bort, væk fra byen og langt ud på steppen, for at gemme sig i naturen. Han lægger sig til at sove og ingen af de mange guder kan finde ham. Da Telipinu forsvinder, går verden i stå og ingenting gror og ingenting lever. Der er kaos. Hvordan Telipinu bliver fundet og af hvem handler myten om. Måske har fortællingen om den forsvundne vrede gud været læst op til en efterårsfest, som blev fejret for at sikre landet frugtbarhed og regn. For når guden var borte herskede der tørke og hungersnød i landet. Myten er en af de helt centrale i Anatoliens historie fra den før-islamiske periode, og er her blevetoversat og gendigtet til dansk for første gang fra hittitisk, som er et ur-indoeuropæisk sprog. Historien er gendigtet fra originalteksten, sådan at børn og voksne kan deles om at lære denne ukendte myte fra Anatolien at kende, enten ved at læse selv eller få læst op. Fortællingen har både en indledning, der sætter teksten i et historisk perspektiv, og den tager i sidste del fat på de bærende temaer, der dukker op. Bogen er illustreret, som de to andre bind af Sussi Bech, som er en af Danmarks bedste illustratorer kendt fra mange forskellige sammenhænge.Telipinu og vreden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.