Bøger om Thule

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Arkitekten M. G. Bindesbøll (1800-1856) er en af de vigtigste skikkelser i dansk arkitekturhistorie og i kraft af Thorvaldsens Museum den internationalt mest kendte danske arkitekt fra det 19. århundrede. Han er frontfigur i overgangen fra klassicisme til historicisme, men repræsenterer samtidig med byggerier som Landbohøjskolen og Lægeforeningens boliger en nøgtern tilgang, der foregriber det 20. århundredes mere pragmatiske arkitektursyn. Bindesbølls samlede værk, der spænder over en række stilarter, peger således i mange retninger. Fælles for projekterne er imidlertid en personlig og uortodoks omgang med historiske stilarter, der er karakteristisk for en romantisk kunstopfattelse, og som resulterer i en arkitektur med en symbolladet, undertiden overraskende moderne, karakter. Forfatter til monografien er lektor, ph.d., arkitekt maa Peter Thule Kristensen, der bl.a. har skrevet en ph.d.-afhandling om romantiske ledemotiver i arkitekturen, og som forsker og underviser i arkitekturhistorie på Kunstakademiets Arkitektskole. Bogen er rigt illustreret med nye fotografiske optagelser af den internationalt anerkendte arkitekt Jens Lindhe. Dertil kommer en lang række af Bindesbølls originaltegninger som ikke tidligere har været offentliggjort. Bogen findes også i en engelsksproget udgave.

Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

En grønlænder, der bliver myrdet i Nairobi, et skib med en dødelig last, en samvittighed, der skal lettes, en fortrolig rapport fra MI5, en hemmelig, amerikansk missilskjoldsstrategi, en stolt storfanger fra Qaanaaq, en skøn og handlekraftig kvinde fra Tahiti samt en ung, dansk fuldmægtig, der pludselig befinder sig i orkanens øje, er nogle af ingredienserne i Hans Jakob Helms’ nye roman, De Dødes Fjord. For hvad skete der i virkeligheden dengang i begyndelsen af 1960’erne, da det amerikanske militær planlagde Project Iceworm – et gigantisk tunnelsystem med atommissiler under den grønlandske indlandsis? Da Udenrigsministeriets nye medarbejder, Oskar K. Sonne, bliver sendt til Nairobi for at eskortere liget af den myrdede hjem til Grønland, sker der en række ting, som alle peger på, at Masaana Kivioqs død ikke skyldes et tilfældigt rovmord, men fører tilbage til tunnellerne under isen. Hvorfor sidder den gamle, kræftramte chef i Udenrigsministeriet og styrer Oskar i den myrdedes spor, fra Grønland over England og USA og til sidst ind i selve den enorme radar på Thule Air Base? Uden at vide det er Oskar blevet sendt ud på en rejse med både fortidens og fremtidens spøgelser – og døden i hælene.Ny thriller med Grønland som omdrejningspunkt af forfatteren til Hvis du fløjter efter nordlyset og Dansen i Gèneve. “Sjældent har jeg læst en roman, der som denne på samme tid fænger på grund af sin litterære værdi og fortælletekniske overlegenhed. Parallellerne til det, som i disse år sker i Grønland, er åbenbar og gør, at den rykker op i en helt anden liga end gængse danske romaner om Grønland for tiden.” (Arktiske Anmeldelser om Hvis du fløjter efter nordlyset) Filmrettighederne til De Dødes Fjord er solgt til ASA film med Martin Miehe-Renard som manuskriptforfatter og instruktør.

"Ikke blot forskeren, men også mennesket Knud Rasmussen er tidligere blevet set og bedømt med andre øjne, og dog vil jeg tro, at kun de færreste hvide mænd har lært mennesket Knud så godt at kende, som jeg fik lejlighed til det på den uforglemmelige rejse. Når det drejer sig om Knud, forekommer ord mig temmelig fattige, men jeg skal prøve at gøre mit bedste."Filminstruktør Leo Hansen deltog i 1921-1923 i Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition for at dokumentere rejsen i levende billeder. Her fik han en enestående lejlighed til at lære den berømte polarforsker og opdagelsesrejsende at kende som privatperson og følge med i hans slædespor gennem nogle af de smukkeste og mest uudforskede egne på hele kloden."I Knuds slædespor" tegner et portræt af en af de største danskere nogensinde og hans tætte forhold til polaregnene og deres befolkninger. Bogen er samtidig en medrivende fortælling om den spændende og farefulde færd set med dokumentaristens øjne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLeo Hansen (1888-1962) var en dansk filmfotograf, der både arbejdede på dokumentarfilm og spillefilm. Han er særligt kendt for sine optagelser fra Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition samt en række optagelser fra rejser til blandt andet Island og Færøerne.

BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebet Bent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst. De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den. Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol. Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig. Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet. Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn. Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.