Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Torben Munksgaard

Her finder du spændende bøger om Torben Munksgaard. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Torben Munksgaard
    93,95 - 347,95 kr.

    Kontanthjælpsmodtageren Bernhard stjæler en hund, fordi han føler sig ensom. Hunden tilhører den velhavende Albert, der bliver forladt af sin kone som følge af hundens forsvinden. Således udløser tyveriet en skæbnesvanger dominoeffekt, der kommer til at berøre både mennesker og hund. Dyrets rutiner trækker Bernhard i nye retninger, og snart møder han sin drømmekvinde. Samtidig tager Alberts liv en voldsom drejning, og efterhånden bliver han frarøvet hele sin tilværelse.Er det skæbnens ironi eller tilfældets magt? Hvilken indflydelse har samfundets skjulte kræfter? Og hvilken rolle spiller Bernhards mystiske nabo og hans besynderlige hjerneforskningsprojekt?SORT HUND er en dystopisk fortælling om samfundets og skæbnens magt – eller tilfældighedernes spil – i det moderne menneskes stædige jagt efter lykke.

  • af Torben Munksgaard
    93,95 - 347,95 kr.

    Henrik er en helt almindelig dansker med kone og barn og hus og bil. Han arbejder 37 timer om ugen, og når han kommer hjem, ligger han ofte på sofaen og ser fjernsyn.Lige indtil han fylder halvtreds og pludselig indser, at ikke alene er samfundet gået i stå, det er også stille og roligt begyndt at bevæge sig baglæns, tilbage mod fortiden. Henrik beslutter at hoppe på udviklingen: Fra nu af vil han selv blive yngre og finde tilbage til dengang, de afgørende valg i livet blev truffet. For spørgsmålet er: Kunne hans liv have set anderledes ud?Torben Munksgaard vandt Lindhardt og Ringhofs store romankonkurrence med romanen Retrograd.Citater:… jeg tør godt påstå, at de valgte rigtigt da de valgte vinderen. Torben Munksgaards særdeles velskrevne og veltænkte bog er oven i købet både samtid og retro, for den beskriver en nutidsmand, der forsøger at skabe sig selv en fremtid ved at generobre sin fortid – han beslutter sig slet og ret for at blive yngre … en opsigtsvækkende god bog, der munder ud i en rørende og meget filmisk scene, hvor Henrik bogstavelig talt forsøger at skabe sig en ny, nøgen begyndelse. Det er sarkastisk, sviende og ramt lige på kornet af den velskrivende Torben Munksgaard, der er lige præcis så satirisk, som samtiden kræver – og det er ikke så lidt. – Klaus Rothstein, Weekendavisen 5 stjerner… en usædvanligt stilsikker og velskrevet roman … Humoren er sort og tonen både grotesk og direkte ... en veloplagt og meget dansk tilgang til mænd i krise. Der er al mulig grund til at glæde sig til Torben Munksgaards videre forfatterskab. – Henrik Bo Nielsen, Nyhedsavisen4 stjernerTorben Munksgaard skråler og skejer ud … med den fandenivoldske og meget veloplagte Retrograd … Der er drøje hug til velfærdsdanskernes slappe tilfredshed og idéforladte tidsfordriv … en rigtig typisk samtidsroman. – Martin Krogh Andersen, Berlingske Tidende

  • af Torben Munksgaard
    93,95 - 267,95 kr.

    Hvorfor ikke gøre forsøget og blive den mand, som en smuk kvinde drømmer om?En ung forfatter modtager en dag et opkald fra en kvinde fra sin fortid. Hun har en noget udsædvanlig forespørgsel. Den indbyder ham til at udnytte alle sine evner som den løgner, hans liv har gjort ham til – fra en virkelighedsfjern opvækst mellem drømme og nedture i Jylland til lidenskabelige affærer med handicappede kvinder i Hollywood. Han har løjet hele sit liv, og nu bliver han fristet til at skabe den største løgn af dem alle: At være en anden mand.Den perfekte mand, en selvbiografi er en bog om løgnen. Løgnen i alle dens facetter: Fortidens, forelskelsens og forfatterens løgne, som de tager sig ud ved en smuk kvindes mellemkomst.

  • af Torben Munksgaard
    127,95 - 347,95 kr.

    »Han står stille. For et øjeblik ønsker han ikke andet end bare det. Bare stå og lade blikket bestige himlens blå højdedrag, lade tankerne forsvinde bort i viddernes afsindighed. I virkeligheden, tænker han, vender verden på hovedet, og de, der falder, vender rigtigt.«I VIRKELIGHEDEN er en mangfoldig samtidsroman om en række personer, der alle bærer på en tung hemmelighed eller lever et liv, de ikke er tilfredse med. Med denne bog har Torben Munksgaard skrevet en ny vidtspændende fortælling om identitet og det moderne menneskes opgør med sin omverden – og ikke mindst med sig selv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.