Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Tortur

Her finder du spændende bøger om Tortur. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Jimmy Gørtz
    217,95 - 224,95 kr.

    Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

  • - Tortur i Danmark – og dens ofre
    af Tyge Krogh
    237,95 - 273,95 kr.

    Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

  • af Palle Rosenkrantz
    197,95 kr.

    En bornholmsk Kriminalhistorie fra 1833 efter Akter og mundtlig Overlevering.Da Udbygger Jens Jacobsen ved Tretiden kom hjem igen fra Rønne, skottede han uvilkårligt til Lundingebuskene, og der så han en Mand ligge. Han troede, det var en, der sov, og vilde vække ham, for at han ikke skulde få Kolden. Da han trådte hen til ham, blev han var, at han svømmede i sit røde Blod, og at det var Kirkemølleren Albert Dich, der lå myrdet i Lundingebuskene, en halv Fjerdingvej fra sit Hjem.Det gøs i Kroppen på Jens Jacobsen, og ilsomt løb han mod Møllen, hvor han traf Lars Peter og meldte ham, hvad han havde set. Lars Peter tog med Rolighed mod Meldingen, og de sendte Bud til Sandemand Holst, der boede på Stensgård. Sandemanden kom og satte Vagt ved Liget, hvorhos han sendte ridende Bud til Rønne, til Kancelliråden, Herredsfoged i Vester Herred og Byfoged i Rønne By.Dermed var Sagen lagt i Øvrighedens Hænder, og det er om dennes Virksomhed til Sagens Oplysning, at denne Historie melder, bygget som den er Punkt for Punkt på Rettens Protokoller og Akterne samt på Overleveringer mellem Folk, der endnu lever på Bornholm i Vestermarie Kirkesogn i Vester Herred.

  • af Poul Erik Larsson
    216,95 kr.

    Birgitte Munk Sørensen var et kendt og frygtet navn i medicinalindustrien, og nu er hun død. Myrdet. En landskendt golfspiller mistænkes, men går fri under kontroversielle omstændigheder. En ældre mand forsvinder sporløst under opklaringsarbejdet. Og i en container findes de jordiske rester af et brutalt likvideret torturoffer. Marcus Falck, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, har hænderne fulde, og det hjælper bestemt ikke på det hele, at forholdet til kæresten og kollegaen, retsmediciner Lonnie Peitersen, er begyndt at knage. Bedre bliver det ikke, da colombianske narkogangstere gør deres entre. Den hensynsløse Scarface har et personligt opgør i Nordsjælland. Han har ikke den store respekt for det danske politis evne til at standse ham, og det værste er, at han måske har ret. Uddrag af bogen På sengen ligger Birgitte Munk Sørensen. Hun er nøgen og har et par sorte strømpebukser viklet stramt om halsen. Øjnene er åbne, det ser ud, som om hun stirrer på ham. Birgitte Munk Sørensen er død og har formentlig været det længe. Alligevel lægger han hånden varsomt mod hendes hvide kind og trækker den til sig, da han mærker kulden fra hendes hud. Han retter sig op og ser sig omkring i rummet, hvor der hersker et syndigt rod. Samtlige skuffer er trukket ud af en kommode, og indholdet ligger spredt hulter til bulter på gulvet. En eller anden må have ledt efter noget vigtigt. Et billede er revet ned fra sin plads på væggen, og da han skubber dynen til side, opdager han, at madrassen flere steder er skåret op, formentlig med en kniv. Om forfatteren Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Interesserne spænder vidt og indbefatter blandt meget andet motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til handlingen i sine romaner.

  • - Digtsamling af
    af Thomas ”Guffi” Vestergaard
    200,95 kr.

    Denne gang har Thomas ”Guffi” Vestergaard valgt at fortælle sin livshistorie i digtform. Dels som prosadigte, dels som lyriske digte. Det er digte om egne erfaringer med misbrug, PTSD, tortur, vold, traumer, desperation, angst, selvmordstanker, selvskade og frygten for at blive forladt. Men det er også digte om recovery, selvudvikling, håb, ønsker, parforhold og drømme. Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem. ”Mange har takket mig for at sætte ord på tanker og følelser, som de har gået rundt med i årevis, efter at have læst mine digte på sociale medier. Jeg er taknemmelig for, at mine dårlige erfaringer og personlige udvikling kan hjælpe andre mennesker i en positiv retning.” – Thomas ”Guffi” Vestergaard Uddrag af bogen Jeg ligger i min seng, helt stille. Jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sove. Tårerne triller ned ad min næseryg på min allerede våde pude. Jeg græder, men der er ingen lyd, kun smerte. Jeg er træt af at kæmpe, træt af at blive misforstået, træt af at føle mig forkert. Hvor blev livsglæden af? Det gik lige så godt, og så puf. Så var vi tilbage igen. Tilbage i drama, problemer og stress. Hvor blev glæden af? Hvorfor ligger jeg her igen? For jeg har jo ikke lyst til at være her. Men her er trygt og godt, jeg kender fortvivlelsen og afmagten. Tristheden er min ven, den gør mig tryg. Om forfatteren Thomas ”Guffi” Vestergaard er tidligere misbruger, nazist og bandemedlem. I dag er han international præsident for KOSA NATION, Europas største stoffrie motorcykelfællesskab. Han har også over 10 års erfaring med selvudvikling, ligesom han er mentor og foredragsholder med over 300 foredrag i bagagen. Han har tidligere udgivet Mit liv til skræk og advarsel og Spørgsmål til en mønsterbryder.

  • af Nona Fernandez
    257,95 kr.

    "Bogen giver en klump i halsen og er næsten umulig at lægge fra sig" - Berlingske"Bør blive en klassiker" – El País"Vildt innovativ" – The New York TimesChile, 1984, Pinochet-diktaturet. Et medlem af det hemmelige politi opsøger en journalist og siger: "Jeg vil fortælle dig om ting jeg har gjort." Det bliver begyndelsen på et 30-årigt kald som vidne og et liv på flugt.Fortælleren i Nona Fernández' fascinerende og skræmmende roman er barn, da hun første gang ser denne mands ansigt under overskriften 'Jeg torturerede'. Som voksen, som en slags efterretningsagent fra fremtiden, trækker fortælleren sin læser gennem en portal ind til steder, arkiverne ikke kan nå. Ind i historiens skumle twilight zone.En doku-litterær roman om nakkeskud og afklippede fingre, ravne og rotter og en ungdom med brosten i hænderne, tændte lys på fortovet og billeder af savnede fædre og sønner trykket mod brystet. Romanen blev i 2021 shortlisted til den amerikanske National Book Award for Translated Literature og er solgt til 14 sprog.

  • af Jørgen Stormgaard
    112,95 - 262,95 kr.

  • af Sofie-Estelle Schuren
    147,95 - 152,95 kr.

    Idas far forlod hende, da hun blev født, men hun har aldrig vidst hvorfor. Igennem sit liv har små gemte sedler fået hende frem til, at han måske er i den anden verden. På den anden side af Ina. Ingen i Ina kender noget til resten af verden, og ingen tør krydse grænsen, der afskærer dem fra den. Folk er bange. Guder vil gå imod en, splid vil opstå, og Idas mor, lederen, torturerer for at vise alvoren: Man må ikke krydse grænsen. Efter nogen tid indser Ida, at Ina ikke kan være hendes hjem. Hun må ud. Fjerne det kaos, hendes mor har skabt. Fjerne alt det rod, der er kommet. Fjerne den frygt, der hersker over grænsen, og gøre det, som ingen tør: krydse den og fjerne den. Ida begiver sig på en livsændrende rejse med kun ét mål: at skabe én nation. Men kan hun gøre det? Uddrag af bogen ”Jeg bruger magi, og når jeg gør det, er jeg levende for evigt. Jeg har været på denne slette i for mange århundreder og det er på tide at sige farvel til livet. Der er altid en, der skal være på denne post, så jeg har brug for en arving. Overtag min plads, og jeg vil svinde væk, mens du, min pige, vil kunne fuldføre din mission. Bagefter vil du være på min post, for evigt,” siger damen, og jeg kigger skrækslagent på hende. Det her er den eneste mulighed for at få hendes hjælp, det ved jeg. Og selvom det at overtage hendes plads, ikke virker så slemt igen, så er det ikke sådan jeg vil leve. Men er mit liv vigtigere end andres? Om forfatteren Sofie-Estelle Schuren er en idérig pige, der altid har noget at tage sig til. Gennem sit liv har hun været meget kreativ, om det så har været med maling og lim eller historier og elektronik. Hun elsker at fordybe sig i ting, om det er fritidsprojekter, bøger eller skolefag. Det gør hende til en meget travl pige.

  • af Jørgen Holger Hagested
    272,95 kr.

    Romanen skildrer livet omkring den fantastiske og modige svenske kvinde Jane Horney, under Anden Verdenskrig. Hun blev kaldt tysk spion, stikker og erotoman. Ingen af disse prædikater passede med virkeligheden. Jane Horney var en smuk, intelligent og tiltrækkende kvinde. Hun var et godt og kærligt menneske, men også godtroende og ærligheden selv. På grund af hendes store medmenneskelighed, ønskede hun en frigivelse af dødsdømte danske modstandsfolk. Jane kæmpede også en brav kamp, for at få løsladt de 500 danske jøder i Theresienstadt. Som modydelse falbød Jane Horney, sin vidunderlige krop, til de mest brutale Gestapo-folk og nazister i landet. Det skulle komme til at koste hende livet. Den danske modstandsbevægelse og SOE i London, deltog i en grufuld sammensværgelse.Der er aldrig fundet konkrete beviser, eller dokumentation, som konkluderede at Jane Horney var spion eller stikker?

  • af Jan Thiele
    1.482,95 kr.

    Den tidligere politimand Frants Hjejle ekspederer i en vinhandel. Han har nu fået til opgave at vande blomster hos en af forretningens store kunder, mens denne er på ferie i udlandet.Uheldigvis er der ingen blomster at vande, da dagen oprinder, for lejligheden er raseret. Og kunden kom aldrig på ferie. Han ligger myrdet under en væltet sofa. Tortureret til døde.Politiet vælger tilsyneladende at nedprioritere sagen, hvilket undrer Hjejle. Han beslutter derfor selv at efterforske drabet. Det viser sig hurtigt at være et ganske farligt projekt. Dette er den syvende bog i serien om detektiven Frants Hjejle. Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.