Bøger om Tyendelov

I 2021 er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet. Der blev dermed sat punktum for århundreders tilsidesættelse af tjenestefolks rettigheder. F.eks. var det nu slut med den forhadte skudsmålsbog, og det var ikke længere tilladt at slå sine tjenestepiger og -drenge. Denne bog skildrer for første gang tjenestefolkets historie som en samlet fortælling. Den beskæftiger sig med både karle og piger på gårdene samt med tjenestefolk hos borgerskabet i byerne. Hoved­fokus er på perioden 1682-1921 med tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig i dag mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører samme type arbejde, som tyendet varetog tidligere. Bogen er skrevet til historieundervisningen på landets ungdomsuddannelser. Den forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.På his2rie.dk kan du finde kildetekster, arbejdsspørgsmål og ekstramateriale til bogen. Bertha Rex Coley underviser i historie og engelsk ved Gefion Gymnasium og er oversætter for Arbejdermuseet. Rikke Lie Halberg er tidligere gymnasielærer og inspektør ved Arbejdermuseet. I dag er hun ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.

Da Danmarks første grundlov i 1849 afløste enevælden blev folk frie.Men allerede i 1854 kom tyendeloven, som gjorde en stor del af befolkningen ufrie§ 23Uden husbondens samtykke er tyendet ikke beføjet til at lade sin tjeneste udføre af andre. Heller ikke må tyendet uden husbondens tilladelse forlade huset i egne anliggender, eller blive borte længere end tilladt. Vi tjenestefolk var vandrefolket, en slags zigeunere, midt i alt det bosiddende. Vi hørte ikke med; den skånsomhed, hvormed man behandlede de bosiddende, fik vi ingen del i, vi var underkastet en særlig lov, tyendeloven – en slavelov, som bønderne trofast hjalp hinanden med at håndhæve over for os efter dens ordlyd. Efter tyendeloven måtte vi ikke forlade gården og dens tilliggender hverken ved nat eller dag uden husbondens tilladelse; og denne tilladelse var bønderne meget husholderiske med. Folkene skulle ikke forvænnes! Karlen havde fri en søndag om måneden; men jeg fik først fri, da jeg foregav at jeg absolut måtte i kirke og høre Guds ord. Det turde husbond ikke sidde overhørig og gav mig fri. Og hurtigere er jeg vel aldrig løbet i mit liv, selv ikke da jeg som vogterdreng bibragte Spasianna levemåde; Længslen efter hjemmet og de små søskende piskede mig afsted. Men bønderne bistod hinanden med at kontrollere tyendet, og inden ugen var gået vidste husbond, at jeg ikke havde været i kirke. Det var en ret alvorlig sag, for jeg bedrog jo ikke kun ham men selve Vorherre. Det varede noget inden jeg igen fik lov til at løbe hjem.Martin Andersen Nexø: Lille kræ. 1936Mens resten af verden forandrede sig mellem 1854 og 1921, var tyendeloven, næsten som naturlov, stadig grundlag for levevilkårene for den fattigste del af befolkningen.