Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Årgang 2022 er en novelleserie for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en novelle hver, alle med samme tema, nemlig HEMMELIGHED. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed - om den så er stor eller lille.Balder ender hele tiden på inspektørens kontor, for han reagerer kraftigt på provokationer, særligt når Sebastian kalder Balders yngre bror for spasser. Salomon går i skolens specialklasse, men selvom de to brødre er meget forskellige, deler de alligevel følelsen af ikke at passe ind. De reagerer på hver sin måde, men måske kan de bruge hinandens forskellige erfaringer og lære at gøre tingene på en ny måde?Uddrag fra bogen:“Balder sidder igen i den blå sofa. De, der går forbi, kigger på ham mere eller mindre åbenlyst. Nogle ryster på hovedet. Ser på ham med et blik, han kender alt for godt. De mindre børn kigger stjålent på ham. De store griner indforstået med en form for anerkendelse. Nogle spørger, hvorfor han sidder der. Andre siger et eller andet opmuntrende, nedgørende, bedrevidende. Efterhånden er han ligeglad og gider ikke engang lade, som om han fortryder.”Conrad Fields har bl.a. tidligere udgivet MINUSMAND, PLUSMAND, DØD MAND STÅ, TOPSCORER og DEN LANGE BANE. Fælles for historierne er, at de foregår i miljøer præget af råhed, hvor man må træde i karakter for at overleve.Conrad Fields kender sit stof. Det er fint beskrevet og brutalt formuleret.Politiken om MINUSMANDHer er tale om én af de bedste og mest vedkommende ungdomsbøger, vi længe har set, som også vil kunne få drengene til at læse.Lektørudtalelse på PLUSMAND
Årgang 2022 er en novelleserie for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en novelle hver, alle med samme tema, nemlig HEMMELIGHED. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed - om den så er stor eller lille.Karla har en vildskab, som Emily bliver fanget af. Karla kan udfordre hende som ingen anden. Karla elsker, når man ser på hende, og Emily elsker at se på hende. Men Emilys blik er slet ikke nok for Karla ... Uddrag fra bogenJeg har været alle steder, inde i alle mulige uhumske baggårde, inde i folks private haver. Jeg har tilmed været oppe i flere containere og søgt under presenningerne på bilejeres trailere. Flere steder er bilalarmerne gået i gang, og jeg har været nødt til spæne, så hurtigt jeg kunne. Karla er ingen steder.
Årgang 2022 er en novelleserie for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en novelle hver, alle med samme tema, nemlig HEMMELIGHED. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed - om den så er stor eller lille.Eileen Green vågner op på en opklaringsanstalt, hvor hun er blevet indlagt. Men hvorfor er hun der? En psykiater hjælper hende med at få hukommelsen tilbage, og Eileen Green kommer langsomt i tanker om Patricia Pink og hendes hvide hamster.Uddrag fra bogenEileen Green vågner. Det er lyst udenfor. Der vokser et bøgetræ, hvis krone forgrener sig indover stålhegnet. De perforerede loftsplader er beskidte. Der kravler en edderkop ud af et af de små huller. Den bevæger sig i korte ryk. Eileen Green genkender ikke rummet. Hun rejser sig, træder op på sengegavlen, støtter sig til væggen og maser edderkoppen med tommelfingeren. Der kommer et langt brunt mærke på loftpladen.
Årgang 2022 er en novelleserie for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en noveller hver, alle med samme tema, nemlig HEMMELIGHED. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed - om den så er stor eller lille.Vilma, Sara, Ruben og Uma befinder sig ofte på skolens toiletter, hvor vidt forskellige hændelser og oplevelser sender dem hen. Og nogle gange hænger deres grunde til at færdes på toiletterne tættere sammen, end man skulle tro ... Uddrag fra bogen:Ti minutter inden morgentimen går de begge to derned. Den, der kommer først, låser sig inde på det bagerste toilet. Det er næsten altid Ruben. Han kan kende lyden af Umas skridt og åbner døren, så snart hun står foran båsen. Hun dufter af shampoo og tandpasta og Uma. Han har en følelse af, at han kunne blive stående resten af dagen, måske resten af livet og kysse med Uma. Når de skal ud igen, forlader de toilettet med et par minutters mellemrum, når der ikke er andre.
Årgang 2022 er en novelleserie for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en novelle hver, alle med samme tema, nemlig HEMMELIGHED. Historierne er vidt forskellige, men favner på hver deres måde den sårbarhed, der tit følger med, når man har en hemmelighed - om den så er stor eller lille.Elias og Thor fra Katjas klasse laver tit AMA på YouTube, blandt andet om drømmepiger. Elias' drømmepige er lille, lyshåret og sporty. Det er Katja ikke. Men det er Camilla. Sidste skoledag forsvinder Camillas kanin, alle fra klassens var ellers vilde med den, da hun havde den med i skole. Hvor er den blevet af?Uddrag fra bogen:”Hov, hvad er det, du har på armen?” Min mor griber fat i mit håndled, da jeg går forbi hendes plads ved køkkenbordet. “Ikke noget,” siger jeg. Hun strejfer de røde rifter på min underarm med sin tommelfinger og ser bekymret op på mig. “Jeg blev kradset af et dyr,” siger jeg. “Ej, altså, Katja,” siger hun og skærer en mistænksom grimasse. “Et dyr?” Jeg nikker, mens jeg kigger ud ad vinduet. Jeg prøver at få armen fri, men hun strammer sit greb. “Du har ikke …?” spørger hun, selvom det var lige nøjagtig dét, Birgitte sagde til dem, at de ikke skulle gøre: Lade deres sætninger glide ud i ingenting, lade usagte ord hænge tungt som uvejrsskyer.”SPØRG MIG OM ALT er skrevet at den anmelderroste forfatter Zakiya Ajmi, der tidligere bl.a. har udgivet den prisnominerede ungdomsroman VULKAN: ZAKIYA AJMI er leverandør af en kras socialrealisme, som jeg som læser både bliver klogere og rørt af. Det er en bog, der vil vældig meget, og som lykkes med det!Politiken♥♥♥♥♥Sammensat og ambitiøs.Weekendavisen
En aften på stranden sidder Anders med kikkerten i hånden og betragter sin søn, Thor, der sammen med to venner er ude at dykke i havet for at harpunere fisk. Imens føres hans tanker tilbage til ungdomskæresten Cecilie, som han ikke kan få ud af hovedet, og en indre rejse begynder. Men samtidig lurer der en potentiel fare ude på vandet ... Tankerne om Cecilie bringer ham vidt omkring i sindets mange rum, blandt andet på en togtur rundt om jorden. Alt imens Anders lader sig føre med skinnerne, lærer han om kærlighedens og livets mange vildveje. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal ende med ham og Cecilie? Og hvad med det, der er ved at ske ude på vandet? Genelsket er en roman om stor forelskelse og om kærligheden som drivkraft. Men det er også en rejseskildring og en historie om ulykkelig forelskelse, om ensomhed og om at famle og finde vej, til trods for alle de forhindringer vi støder på i tilværelsen. Uddrag af bogen I det fjerne ser han en sejlbåd med storsejl og forsejl. Båden krydser mod fralandsvinden og krænger en smule, så det øverste af kølen er synlig. Anders, der selv har sejlet en del i sit liv, bliver helt høj af at iagttage sejlbåden og følger den med blikket nogle minutter. Synet af den får ham til at tænke på sit tidligere liv. … Anders må koncentrere sig for at se det hele for sig. Hans tanker om båden laver tråde til fortiden. Med ét skrumper tiden ind, og historien om ungdomskæresten toner sig frem på hans nethinde. Om forfatteren Lars Bjerregaard Jessen (f. 1966) er uddannet cand.negot. og MBA. Han er tidligere kommunikationschef i en større privat virksomhed og underviser nu på videregående uddannelser. Han har udgivet trilogien: Nøgen hukommelse, Nøgen hjemkomst og Nøgent hjerte.
I bogen "Vi er ungdommen" fra 1943 gør Kate Fleron status over Danmarks ungdom i starten af 1940’erne. Hun lader de unge få ordet og fortælle deres egen historie og dele ud af deres syn på livet. Vi hører blandt andet fra den homoseksuelle barber Harry, der vælger at fortælle sin forlovede sandheden om sin seksualitet, inden han gifter sig med hende. Vi møder også en ung mor, der som bare 17-årig ligger på sygehuset og skriger i barselssengen, for ingen har nogensinde fortalt hende, hvordan børn kommer til verden, eller hvor ondt det gør.Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.
Jeg. Dig. Den.Du ser én. Jeg to.Du ser jeg. Jeg ser. Den og dig.Du tror, du ser jeg. Men det er den, du ser.Den er en illusion. Din ønskedatter. Ikke jeg.Den er deform i mine øjne. Ikke i dine.Fuldkommen bliver den. Aldrig. For den bærer. Mit præg.Ved at være den fik jeg din kærlighed, jeg aldrig fik.Når jeg var. Jeg.Digtsamlingen ”Jeg” er en personlig fortælling i tre dele, som tager sit afsæt i et barns oplevelse af svigt og afsavn.Det bliver begyndelsen til et indre kaos, som i teenageårene udvikler sig til et psykisk sammenbrud, og en rejse ind i sindets dystre afkroge, som en uundgåelig konsekvens af jegets langsomme destruktion.Om forfatterenCaroline Storgaard Gyldmark (f. 1999) debuterer med digtsamlingen Jeg.Caroline droppede ud af 2.g i gymnasiet som følge af en stressrelateret depression.At skabe digte blev en vigtig del af at bearbejde sine oplevelser. I 2019 deltog Caroline i radioudsendelsen Tabu om fraværende fædre, og det blev afgørende for at sætte sin stemme i spil.
Tristan Lopez er loyal over for sine brødre. Han har ikke noget valg, for han er nærmest født ind i den bande, der holder alle kvarterets børn og unge i et jerngreb. Han har villigt viet sit liv til banden, for han ved, at en dag er det ham, der skal lede den. Tristan er loyal hele vejen igennem. Loyal da hans far kommer i fængsel. Loyal da en rival trykker sin pistols kolde metal ind i Tristans ansigt. Loyal da hans mor tigger ham om at rejse, så snart hun kommer hjem fra afvænning.Men det er svært ikke at ønske at leve som en almindelig 17-årig, og Tristan holder fast i skolen, selv om han inderst inde ved, at det er umuligt at slippe ud af banden og gadens livsstil.Riley Rojas hører ikke til i Tristans verden. Hun er bare et af de mange ansigter i skolen. Men pludselig er hun dér; i gang med at slæbe kasser ud af en gammel pickup-truck og ind i et hus, Tristan har beskudt et par måneder før.Hun er høj nok til at se ham direkte i øjnene og stærk nok til, at man ikke kan ignorere hende. Og pludselig fylder hun i Tristans gader med sin frygtløse stemme, der taler bandens ledere imod.Hun skubber Tristan rundt på basketballbanen, og hun spiller bedre end hans venner. Og nogle gange bedre end ham. Hun udfordrer ham. Hun ydmyger ham. Og han kan lide det. Og når hendes lyseblå øjne ser ind i hans, har han lyst til at opgive banden og det voldsomme gadeliv. Han kan ikke bede hende om at skride, for Riley bestemmer selv, hvad hun gør. Og i virkeligheden ønsker han heller ikke, at hun holder sig væk.Hun forvirrer ham, og hun tester hans loyalitet. Tristan er ved at forelske sig, og det kommer til at slide ham i stykker.Cry Baby er en bog om bandemiljø, basketball, ønsket om at leve som de andre og om, hvordan kærligheden måske i sidste ende kan fremtvinge forandringer. Bogen er Ginger Scotts fjerde bog på dansk, alle med kærligheden i fokus. Men Scott inkluderer talrige emner ud over romantik i sine bøger til både unge og voksne og skriver om både sportsfolk, politikere, skuespillere, forskere, cowboys og kriminelle. I mere end 15 år har hun skrevet og været redaktør på aviser, magasiner og blogs. I sine bøger fortæller hun de historier, der ikke altid er plads til i nyhedsstrømmen, selvom de er vigtige.
På Klipø i Østersøen beslutter tolderens grå og anonyme søn, Arne Ossian, i 2. g at forlade gymnasiet for at leve et simpelt liv uden krav på en ø i Stillehavet. Han har længe skrevet i smug i timerne fordi han keder sig. Skrevet helt ærligt om sine oplevelser og tanker. Ved et tilfælde opdager redaktøren for skolens døende skoleblad en af Arnes tekster og bringer den i bladet. Det vækker opsigt og medfører revolutionære tilstande på skolen. Drengen der skrev viser hvad stilskrivning kan føre til på et gymnasium, hvis skrivningen ikke til stadighed holdes under stram disciplin. Og hvis elevers flugt til en ø i Stillehavet forhindres.
"En ny tid begynder. Jeg forsøger at skubbe tankerne om min mormor og hendes manglende kærlighed til mig til side og koncentrere mig om mit nye hjem. Jeg opdager, hvor forskelligt mine kusiner og fætre har levet i forhold til mig. Hos mor har der aldrig været særlig mange regler, da vi kun var to, der boede sammen. Nu er vi syv mennesker i en toogenhalv værelses lejlighed og skal indrette os, så vi alle kan være der."Saschas barndom er præget af pludselige forandringer, mange flytninger og en psykisk ustabil mor. Ungdommen er også hård og utryg, og da Sacha bliver voksen, formår hun heller ikke selv at leve et stabilt og velfungerende liv. Hun ender i et miljø sammen med prostituerede, småkriminelle, kunstnere og andre mennesker, der ligesom hende selv søger en mening med det liv, der til tider kan være umådeligt svært. Selv stræber hun desperat efter den store kærlighed, som kan redde hende fra alt det indre kaos."Mod til frygt" er en stærk og rørende roman, der er inspireret af forfatterens egne barndoms- og ungdomsminder.Anita Grün (f. 1951) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2004 med romanen "Mod til frygt", som er inspireret af hendes egen ustabile barndom og ungdom. Anita Grün har sidenhen blandt andet udgivet børnebogen "Vi flyver mod solen" og den psykologiske krimi "Det du ikke dør af".
Hvis du kunne sætte dig ned en dag, med Livet som en person og drikke en kop kaffe, hvad havde du så spurgt Livet om?Jeg valgte 10 spørgsmål som har gået igennem mit hoved, i en alder af 21 år. Det sværeste er at Livet er stum, så Livet ville aldrig kunne svare dig på hvad du spørger om. Men det medvirker til at man selv kommer frem til konklusionerne og svarene. Det kan godt være at de er helt forkerte, men de er rigtige for dig og mig.Så jeg vil anbefale dig at trække alt feminisme, maskulinisme, politik, fornuft og voksenhed ud af hjernen, før at du begiver dig ind i denne mærkelige sammenkomst, mellem en tilfældig 21 årig og Livet som stum person.
Bogen er baseret på egne oplevelser igennem mit liv, ra jeg var kun ganske lille, og videre igennem mine teenager år og voksen livet At jeg som voksen fik konstateret PTSD, som følge af flere traumer, men taget timgene i betragtning, så findes der rent faktisk et liv uden medicin og hjælp udefra. Bogen henvende sig til unge, som ældre.Om du har PTSD, belastnings reaktion, måske en mistanke om det, eller bare har lyst til at læse et livsværk, det er helt op til folk selv. Men bogen starter med en lille pige som oplever sit første traumer da hun blot er 4-5 år gammel og traumerne følger hende op til hun er omkring de 30 år. Der vil være fortælling om hvordan hun selv og hendes børn må kæmpe sig igennem livet og alligevel stå tilbage og være den stærke, trods der vil være dage der er hårde, dage hvor hun mest af alt har lyst til at opgive det hele, men at børnene i hendes liv, er dem der holder hende oppe. En gnist i en kvinde der fortsætter livet kamp på godt og ondt
Jeg var fire år gammel, da jeg første gang fik ondt i maven.Ikke at jeg kan huske det, men det er, hvad jeg er blevet fortalt af mine forældre. Det var derfor, at jeg svarede lige præcis det til alle læger, der spurgte.Det kan være en løgn. Jeg tror ikke, at det var en løgn, men jeg var meget lille, og man har kunnet fortælle mig hvad som helst, og jeg ville have troet på det.For Sascha Strange er en stor del af barndommen blot en sløret erindring af smerter og gråd. I denne personlige fortælling om livet med sygdom deler forfatteren sine oplevelser, holdninger og tanker. Bogen er fyldt med anekdoter og overvejelser over livet, og giver et indblik i en ung kvindes følelser.Om forfatterenSascha Strange (f. 2001) debuterer med bogen Mit liv med sygdom. Det er en personlig historie om et sygdomsramt liv set fra forfatterens egne øjne. Bogen tager udgangspunkt i de diagnoser og lidelser, forfatteren er stødt på i sit liv.
En velskrevet roman som kommer flot omkring de problematikker, der kan være med venskaber, spirende kærlighedsliv og forældre, som ikke lever op til deres ansvar. En troværdig historie skrevet i et letlæseligt dagligdags sprog med korte overskuelige kapitler. En nærværende ungdomsroman med noget på hjertet.- LektørudtalelsenAnna og hendes mor har boet på et krisecenter. Nu er de flyttet til en ny by. De vil gerne starte på en frisk, men det er svært at tage hul på kapitel to, når kapitel et på en måde aldrig slutter.
Syngende blåhval: Mennesket opfandt sit alfabet,så det kunne holde styr på, hvad det udslettede,så det var sikker på, det fik det hele med …Rasmus Lund debuterede i ’18 med den lyriske kortprosasamling Moder vækst og er nu klar med Nyheder fra et brændende alfabet: en samling fiktive "nyhedsartikler" fra en umiddelbart forestående fremtid. Om hvad der skete, da minkindustrien kom på benene igen; om Canada Goose jakkernes hævn; om Hadfabetet som obligatorisk pensum i daginstitutionerne mm.En sammenbidt, hvæsende satire over sprog, vold og natur, en pastiche på mediernes dans om de knaldgule BREAKING NEWS!
Pessimistens dagbog er en hudløs ærlig indsigt i et skrøbeligt sind, som desperat prøver at være stærkt.Det er et indblik i en verden fuld af angst, sorg og ked af det-hed, hvor forfatteren alligevel prøver at finde styrke i livets lidelse og i de forfærdelige ting, livet har budt.Bogen behandler tunge emner som mobning, dødsfald og selvskade.Det er en verden af modsætningsfyldte følelser, hvor kontrasterne kaster én ud på dybt vand. En verden fuld af tanker, der hjemsøger både sjæl og krop, ikke bare om natten, men også i dagtimerne.Om forfatterenRebecca Wagner Bendixen (f. 1993) debuterer som forfatter med Pessimistens dagbog. Bogen rummer dybt personlige tanker og følelser om livet, som til tider virker urimeligt hårdt. Hvis bare én person kan genkende og finde lidt ro, bare et øjeblik i disse ord, er det den største ære, der kan tilfalde en spirende forfatter.
En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.
Jeg spiste af den forbudte frugt Jeg gjorde det,som en virkelighedsflugtFor kunne ikke finde noget smukti mit hjertes blodrøde bugtSå jeg forsvandt for en stund,fordi al den smerte gjorde så ondtJeg måtte finde mig selv igen,og det har jeg gjort nu, min venDigtsamlingen Verden set med nattens øjne berører forskellige aspekter af min fortid og nutid.Nattens øjne er mine øjne.Kom med ind i det skjulte og få et indblik i, hvad jeg har været igennem.Om forfatterenNichlas Sørensen (f. 1998) debuterede med digtsamlingen Bag min facade i 2020. Til daglig læser han HF på Vestegnens VUC og HF i Albertslund og forbereder sig på at blive dansk- og musiklærer.
Flere år efter, at hun har forladt Napoli, modtager Heddi en e-mail fra Pietro, hendes første kærlighed, der indrømmer, at han tog fejl. Straks føres Heddi tilbage til sine universitetsdage i den ubærligt smukke by bygget på ruiner ved foden af en slumrende vulkan. Bare tanken om Det Spanske Kvarter og den faldefærdige lejlighed, som hun delte med nogle venner, og hvor hun første gang mødte Pietro, vækker stadig smerte og en længsel efter at høre til et sted. For Heddis slæng af universitetsvenner var Napoli deres første oplevelse af frihed og en flugt fra deres familieforpligtelser. Men for Heddi er det stedet, hvor hun søgte efter de rødder, hun aldrig havde haft, samtidig med Pietro forsøgte at undslippe sine. For dem alle er Napoli et sted, som de aldrig vil glemme: scenen, hvor deres hæmningsløse ungdom udspillede sig. ”… denne bog rummer ynde, vedholdenhed og håb. Hvis du leder efter en bog, der fører din forstand, krop og sjæl til et fjernt land fuld af både glæde og smerte, og som kan vække disse følelser i dig, så er denne bog noget for dig.” – NB Magazine ”En kærlighedserklæring til Napoli, som på ingen måde er overfladisk: Den er stærk og autentisk, netop fordi den er set med den fremmedes blik, en, der ikke er bange for denne mægtige by, som ofte kan være svær at forstå.” – La Repubblica Uddrag af bogen Vi satte os rundt om bordet, Pietro satte sig over for mig. Hans rødvin blev skænket. Jeg drak næsten aldrig – alkohol gjorde mig svimmel – men denne aften lod jeg mit glas blive fyldt, halvt fyldt … OK, trekvart fyldt. Jeg tog en lille slurk af ren og skær høflighed, og inden længe løb den varme væske rundt i mine årer på den samme dejlige og indtrængende måde som sciroccoen var begyndt at pløje dets tykke, varme fingre igennem mit hår. Jeg baksede det tilbage i en mislykket knold. ”Værsgo.” Vi spiste i den kutymemæssige stilhed, som god mad krævede det; den kaotiske vind indtog også et slags udelt fokus. Det var min bedste mulighed for at studere Pietro ubemærket, som for at se om min hukommelse kunne måle sig med virkeligheden. Jeg havde alligevel husket hans ansigtstræk, men jeg blev ramt af, hvor unikke de var. Om forfatteren Heddi Goodrich stammer fra Washington D.C., men tog til Napoli for at gå i gymnasiet. Hun endte med at tilbringe ti år i byen og tage en universitetsuddannelse, før hun flyttede til Auckland, New Zealand. Fortabt i Det Spanske Kvarter er hendes debut.
En tankevækkende bog, som giver et fint billede af et barns udvikling, men også fortæller positivt, hvad et godt børnehjem med kompetent og kærligt personale kan udrette. Bogen kan læses af dem, der kan lide socialrealistiske bøger.Anbefales!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Kasper er blevet til i samarbejde med virkelighedens KASPER, som slet ikke hedder KASPER. Han har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hans historie videre til andre unge.En rørende barsk, men også positiv historie fra det virkelige liv:Kasper er børnehjemsbarn. Men hvorfor har han boet på børnehjem, siden han var lille, og hvordan er det egentlig at bo sådan et sted?De voksne i Kaspers liv drikker for meget, og hans mor bliver med jævne mellemrum indlagt med problemer med hjertet og psyken. Der sker så mange ting derhjemme, at det er svært at koncentrere sig, så Kasper kommer bagud i skolen, hvor han også synes, at det er svært at passe ind.Hans forældre og en socialrådgiver bliver enige om, at han skal på Orøstrand, som er en slags børnehjem.Tre måneder. Så længe siger de, at han skal være der, og han har bestemt ikke tænkt sig at blive der et sekund længere …
Olumide Popoolas skønne og usædvanlige debutroman om køn, venskab og livet som ungt menneske i en kompleks verden.Karl og Abu er 17 år gamle. De bor i Kings Cross. Året er 2011, og i London er racespændingerne ved at eksplodere efter politimordet på Mark Duggan, en ung, sort mand. Da Karl finder ud af, at den far, han troede var død, faktisk bor i Nigeria, og han hovedkulds rejser derned, også for at finde sig selv, sættes Karl og Abus venskab på en udfordrende prøve.Johannesburg Review of Books kaldte det “En superb debut … måske ikke en ny historie, men en helt ny måde at fortælle den på.”
En hudløs ungdomsbog der gennem sine korte kapitler tager dig med helt ind i Milles liv. Mille tumler med svigt fra de voksne og med meget dårligt selvværd. Hun har ingen positive rollemodeller eller voksne i sit liv, der kunne hjælpe hende og tage ansvar for at hun kommer ud af sit misbrug. Først da Mille er blevet 17 år, får hun hjælp, og kæmper sig ud af det betændte miljø. Det er en barsk historie med stærke rødder i virkeligheden.En ungdomsbog med et stærkt budskab!- LektørudtalelsenTRUE STORIES er lavet i samarbejde med UNGDOMMENS RØDE KORSFor nogle børn og unge er det svært at vokse op og stå ansigt til ansigt med livets overgange. Nogle børn og unge mangler positive rollemodeller i deres liv. De føler ikke, de har mulighed for at træffe sunde valg for deres egen fremtid, og de har ikke noget netværk, der kan fange dem, når de slår sig på voksenlivet.....Bogen om Mille er blevet til i samarbejde med virkelighedens MILLE, som slet ikke hedder MILLE. Hun har i bogen fortalt sin historie til bogens forfatter for at fortælle hendes historie videre til andre unge.En rørende og barsk historie fra det virkelig liv:MILLE har det svært med pigerne i klassen og har det nemmere med drengene. MILLEs fætter, RASMUS, er nogle år ældre, men hun trives meget bedre med ham og hans venner. De ryger cigaretter, men snart er det ikke længere bare cigaretter de ryger, men også hash - og hurtigt andre hårdere stoffer.Det griber hurtigt om sig, og inden MILLE når at fylde 15 år, stikker hun jævnligt af hjemmefra om natten for at feste, drikke og tage stoffer, MASSER AF STOFFER........
Den forfærdelige ungdom som vi elsker så højt. Den ungdom, der skabes af modige sind og angste hjerter. Det handler om alt det vi tænker på, men ikke tør snakke om. Det handler om ungdommen når den er bedst og når den er værst.Lærer vi nogensinde at blive rigtige voksne?Vi skaber vores egen virkelighed, og vi tager den med os ud i verden. Her får tankernes strejf lov at gro, og vi lærer at leve med dets efterdønninger og glæder.Der skal være plads til latter og gråd, grin og skrål. Der skal være plads til dig og til mig og til alle, der har brug for en håndsudrækning.Det er bare om at tage imod den.Om forfatterenNanna Heiner Jacobsen (f. 1998) er studerende ved Københavns Universitet, kollegianer på P. Carl Petersens kollegium, søster, datter og veninde.Har du tid? er forfatterens debut.
Svend flygter fra sin fødeby. Han vil væk fra problemerne og det dårlige liv. Væk fra skole, uddannelse, kommunen, SSP. Væk fra at bo hjemme hos en mor der ikke forstår ham og som lever et liv uden ham.Turen går til København hvor han efter at have vandret rundt i byen ender på et værtshus og dér trækkes ind i et univers der eksisterede for mere end 50 år siden. Som en rejse fra nutiden og tilbage ind i fortiden.Blandt bumser, plattenslagere, drukkenbolte og prostituere tager begivenhederne fart med smugleri, sejlads rundt om myndighederne og lidt humoristisk feriestemning.I denne tumult af begivenheder forsøger Svend at fastholde at han vil noget med livet, at han vil søge sin plads i tilværelsen med alle de goder og det fællesskab han savner.Han ser ikke at tingene udvikler sig for næsen af ham og at han lige så stille glider ind på en plads hvor der måske også er en dybere meningSvend forstår det ikke og fortsætter sin søgning efter forløsning
Pludselig kan han sanse følelser, og hun har kunnet det altid. Så dukker en Sanser mere op. Et trekløver i kærlighed og had.Samme by, samme alder, samme frustrationer samme glæder, samme gymnasium.Og ellers er alting forskelligt.Tilfældige hændelser udvikler sig helt logisk som konsekvens af sig selv, giver anelser om en usynlig bagvedliggende bevidst plan.Uvisheden sender to af Sanserne ud på en global undersøgelse for at finde ud af ’Hvordan’ og ’Hvorfor’, og den tredje Sanser modarbejder dem i det skjulte.At kunne sanse egne og andres følelser er fantastisk for kærlighed og elskov.Hvad nu hvis?Hvad så?Og Hvorfor?Om forfatterenPalle Tonning debuterer her med Føle mig om, der er første bind i Om-serien. Trilogien er en tur ind i menneskers storslåethed, sindets kroge & krinkelkroge og viljen til altid at finde en ny vej.
I kælderen er jeg alene med Bang. Han rækker ud efter en genstand på operationsbordet. Idet han drejer sig om mod mig, får jeg øje på kanylen i hans hånd.Mine øjne er som to vildfarne glaskugler, der når som helst kan forlade øjenskålen og springe ud af kraniet.En hvislende lyd bryder stilheden, da han med en øvet bevægelse presser kanylens overskydende luft ud.Da han læner sig ind over mig, mærker jeg hans kolde hånd på min arm. Min krop stivner i samme øjeblik, hans dybe stemme bryder tavsheden.”Operationen er det perfekte indgreb. Nu kan du ikke flygte fra Nocebo,” brummer han med en kikset venlighed.Cyklen uden bremser er en dramatisk fortælling, der skildrer Florian Hearts skæbnesvangre møde med den visionære, men også kyniske og kompromisløse Bang.Bogen udfordrer forskellige syn på verden og tematiserer nutidens normalitets- og inklusionsbegreb.Om forfatterenDan Toft (f. 1965) debuterede i 2011 med en skønlitterær roman og har desuden skrevet over 10 børne- og ungdomsbøger.
Hovedtemaet for Den store skala er at stå på tærsklen til den sidste 3. del af livet, selve det at blive ældre, hvilket afføder en række symbolladede erindrings- og fremtidsbilleder og eksistentielle refleksioner over ophav, barndom, ungdom, familie og rejser, men uden at det ses som en afslutning, snarere en produktiv ledetråd videre i tilværelsen – frem mod det uundgåelige.Digtene er samtidig et væv af tider med referencer til international kunst, kultur og historie, ligesom en række fantasier løfter digtsamlingen ud over en kras realisme.
Man kan kun glæde sig til Øjets Anatomi, skrevet af forfatterspire og bureauejer Tina Frank – en minimalistisk og sanselig fortælling om frygten for ikke længere at kunne se, om at tage vare på sig selv, og om børneparforholdets op- og nedture.En ung kvinde mister langsomt synet, og forsøger desperat at slippe fri fra sin egen krop, sin genetiske disponering og den hverdag, hun er fanget i. Hun opsøger affæren og flugten, reflekterer over sit parforhold og sin ungdom, samtidig med hun forbereder sig på en livsændrende øjenoperation. Med sort humor og præcision går romanen ombord i det fejlfuldente og undersøger synets præmis – samt sin egen lyst til at sprænge det hele itu.Tina Frank er født i 1981. Hun har læst litteraturhistorie på Århus Universitet, har en bachelor i Visuel Kommunikation og har gået på Testrup Højskole. Hun er publiceret i forskellige litterære tidsskrifter som f.eks. Hvedekorn, Øverste Kirurgiske, Slagtryk, Kulturo og Udkant. Er blevet nomineret til Årets Skovhuslyriker og har vundet oplæsningskonkurrencen Z-faktor. Hun bor i et stort rødt hus i Vejen – og bestyrer til dagligt et reklamebureau.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.