Bøger om Universitetsuddannelse

Dansksproget, rigt illustreret lærebog i grundlæggende, teoretisk, organisk og uorganisk kemi svarende til niveauet på kemistudiets første år. Teorien behandles adskilt fra stofkemien, således at emnerne kan kombineres efter behov. Sproget gør, at bogen slår bro mellem gymnasiet og de videregående uddannelser og samtidig giver de ord og udtryk, læseren for brug i formidlingen af kemi for ikke fagfolk.

Igennem to årtusinder har den kristne kirke været en faktor af afgørende betydning i Europas historie. Den første større kirkehistorie på dansk i flere generationer fortæller i bind I historien om den kristne menigheds tilblivelse som en lille jødisk sekt i oldtidens Romerrige og om dens vækst i løbet af middelalderen til en rig og mægtig institution, der dominerede alle sider af kulturen.Bind II tager afsæt i reformationens grundlæggende opgør med den middelalderlige kirkeorganisation og fortsætter over oplysningstidens og sekulariseringens udfordringer frem til kristendommens stilling i det 21. århundredes globaliserede verden.Fremstillingen, der som noget helt nyt væver den almindelige og den særlige danske kirkehistorie ind i hinanden, er skrevet af førende specialister på de kirkehistoriske hovedepoker.Kirkens historie I-II er et gennemillustreret værk, som henvender sig til alle med interesse for kristendommens rolle i den europæiske kulturhistorie. En række hjælpemidler til læsning og tilegnelse af stoffet, især kort, årstalslister, faktabokse og litteraturlister, gør desuden værket helt oplagt til anvendelse i undervisnings- og studiekredssammenhænge.Forfatterne er Carsten Bach-Nielsen, lic.theol., lektor i nyere og nyeste tids kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Per Ingesman, dr.phil., professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet, Nils Arne Pedersen, dr.theol., lektor i oldtidens og middelalderens kirkehistorie ved Aarhus Universitet, og Jens Holger Schjørring, dr.theol., professor emeritus i kirkehistorie ved Aarhus Universitet.

Sigtet med bogen er at vise, bl.a. gennem en lang dialog mellem Wacquant og Bourdieu, hvordan sidstnævnte som samfundsforsker tænker sine begreber ind i en metode og knytter dem sammen i en konkret praksis.Oversat fra fransk efter Reponse af Henning Silberbrandt.

Kultur er et vanskeligt begreb, som dækker alt fra kunst og design til mere almene vaner og traditioner. Denne bog giver en grundlæggende og perspektiverende indføring i kultur og kulturpolitik i Danmark og sætter fous på kulturformidlingens institutioner, organisationer og brancher. Der ses dels på centrale kulturteorier, kulturbegrebet og kulturpolitikkens historie og aktuelle tilstand. Og dels på kulturens forskellige områder fra museer, medier og musik til teater og film. Områderne bliver beskrevet sociologisk, historisk og politisk med særligt henblik på kulturlivets institutioner.Bogen bygger på Kristian Himmelstrups tidligere bog "Kutlruens former og institutioner", men er udvidet og kraftigt revideret.

I et aktivt frigørende, ligeværdigt og involverende demokratisk samfund spiller civilsamfundet en central rolle. Det er helt afgørende for etableringen af sociale netværk og sikringen af sammenhængskraft i samfundet.Medborgerskabet og de rettigheder og pligter, som er knyttet til det, er på tilsvarende måde en forudsætning for borgernes inklusionen i samfundet og dermed for deres deltagelse i økonomiske, sociale og politiske relationer.De seneste årtier har der været øget fokus på borgerinddragelse og deltagelse i frivillige foreninger og aktiviteter. Det sker i en situation, hvor velfærdsstaten er under pres. Civilsamfundets organisationer og borgernes deltagelse er blevet endnu mere nødvendige ingredienser i et velfungerende samfund.I bogen analyseres udviklingen og de aktuelle vilkår for civilsamfund og medborgerskab, og hvordan borgerne gennem aktiv og aktivistisk deltagelse sikres reel og demokratisk indflydelse.Thomas P. Boje er professor i sociologi på Roskilde Universitet og en af Danmarks ledende forskere i civilsamfund og frivillighed.

De fleste er enige om, at dansk politik og forvaltning i dag i meget høj grad er påvirket af internationale forhold. Eksempelvis ved de fleste, at EU-retten på en række områder dikterer dansk lov, og dansk sikkerhedspolitik har i mange årtier været uløseligt forbundet med FN og NATO.Men interessen for Danmarks forhold til internationale aktører bliver meget ofte rettet mod enkeltstående sager, hvor dansk politik påvirkes. En mere overordnet forståelse af, hvad globalisering og internationalisering betyder for dansk og international forvaltning er imidlertid ofte fraværende. Det er et problem, fordi de emner, der studeres – som EU-rettens påvirkning af dansk lov – meget ofte selv hænger nært sammen med globale forhold. Eksempelvis er Europa selv påvirket af bredere internationale strømninger.Denne bog giver en systematisk fremstilling af forholdet mellem danske, europæiske og globale aktører og strukturer. Der sættes fokus på, hvad international styring indebærer, hvilke internationale aktører der påvirker dansk politik og forvaltning samt deres indbyrdes relationer. Desuden diskuteres forholdet mellem demokrati og global styring. Bogen udfylder et hul i dansk forvaltningslitteratur, som ofte har haft en tendens til at se bort fra den internationale dimension af forvaltningen.   Martin Marcussen er professor i international forvaltning ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Moderniteten har både positiv og negativ betydning for det enkelte menneske. På den ene side tilvejebringer samfundets ekstreme udviklingsdynamik en række nye muligheder for et sikkert og berigende liv. På den anden side er der skabt grundlæggende tvivl om en række af tilværelsens eksistentielle spørgsmål, og nye risici er opstået.Oversat fra engelsk efter The Consequences of Modernity af Søren Schultz Jørgensen.

Gestaltterapiens metode er Frederick S. Perls' opsummering af et helt livs erfaringer som terapeut og forfatter. Han skrev det meste af værket i løbet af 1950'erne, men arbejdede på det helt frem til sin død i 1970. "Verden tilbyder mennesket uhyre muligheder for berigelse og glæde, men alligevel vandrer det formålsløst omkring, uden virkelig at vide, hvad det ønsker, og derfor fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan det skal opnå det," skriver Perls i sin introduktion om et paradoks som ikke er blevet mindre aktuelt i et nyt årtusinde.Frederick S. Perls' første bog, Ego, Hunger and Agression, som han udgav i Sydafrika i 1942 efter at være flygtet fra Tyskland i 1934, er et opgør med den psykoanalyse han i sine unge år som læge og psykiater praktiserede. I 1946 flyttede Pers til USA og udviklede her sammen med sin kone gestaltterapien som et holistisk modtræk mod psykoanalysen, og med et håb om at støtte sine klienters arbejde for en sund og autentisk tilværelse.Frederick Perls blev født i 1893 i Berling og døde i USA i 1970.

"Dette er en bok til å bli klok av."Frode F. Jacobsen, Akademiske SygeplejerskerAntropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Fra patos til logos er en indføring i videnskabelig retorik, dvs. normerne for at skrive videnskabeligt. Bogen giver bl.a. svar på disse spørgsmål:Hvorfor skal der være en problemformulering først, og hvad skal man bruge teorier og metoder til?Hvad er god videnskabelig argumentation?Og hvor personligt må sproget være?Bogen er ikke primært en opskrift på, hvordan man skriver, men prøver at gå bag om sproget og forklare hvorfor, dvs. begrunde de ofte indforståede normer for den videnskabelige genre. Leif Becker Jensens centrale pointe er, at hele den videnskabelige arbejdsproces er retorisk bestemt, dvs. at det til syvende og sidst drejer sig om at overbevise en videnskabelig offentlighed, f.eks. lærer og censor eller et forskerfællesskab, om at man har ret i sine påstande ved at følge bestemte normer for argumentation.Videnskab og videnskabelig retorik er med andre ord to sider af samme sag, og derfor gives først et bud på hvad videnskab er, og hvilke problemer retorikken skal løse.Herefter gennemgås først de elementer, der indgår i den videnskabelige undersøgelse, og derefter - med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel - de faste normer der skal opfyldes for at en argumentation er videnskabelig.Til sidst diskuteres de frie normer, dvs. de normer der ikke har noget med videnskabelighed at gøre, men som først og fremmest er et spørgsmål om akademisk sprogkultur.Bogen henvender sig primært til studerende på universiteter og andre højere læreanstalter, men kan også læses af andre, der godt vil have sat ord på den ofte tavse viden, som bestemmer kravene til den videnskabelige genre.

En autoritativ indføring i retssociologiems vigtigste teorier og temaer. Bogen gennemgår den retssociologiske tradition fra klassikere som bl.a. Weber og Durkheim til samtidige teorier og sætter fokus på centrale områder af den juridiske verden, som betragtes i en sociologisk optik. Kapitlerne er skrevet af forskere og eksperter på tværs af de skandinaviske lande, og hvert kapitel er ledsaget af oversættelser af kernetekster i den retssociologiske tradition. Retssociologi udkommer nu i en grundigt revideret 2. udgave, hvor flere kapitler og kernetekter er nye. Ole Hammerslev er professor på Syddansk Universitet, og Mikael Rask Madsen er professor på Københavns Universitet.

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.

Dæmonernes port er en kort, systematisk oversigt over hovedtrækkene af den formelle side af dansk sprog. Bogens formål er, hurtigt og effektivt, at give læseren helt elementær indsigt i grammatik og fonetik. Ved bogens indretning er der lagt stor vægt på opgaverne, som kan bruges både i undervisning og ved selvstudium. I 5. udgave er der tilkommet to nye kapitler: et om retskriv­ning og et om sprognormer og sprognormering. Bogen henvender sig til lærere og studerende i dansk sprog på seminarie- og universitetsniveau. Erik Hansen (f. 1931) er professor emeritus i moderne dansk sprog ved Københavns Universitet og har skrevet talrige artikler og bøger om sit fag. Han har desuden i en årrække været formand for Sprognævnet samt sprogkonsulent for Danmarks Radio og har blandt andet gennem dette arbejde haft stor betydning for sprogdebatten i Danmark.

Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på. Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier. Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

Bogen undersøger, hvornår og hvordan partier, interesseorganisationer og andre aktører forsøger at gennemføre bestemte policies.At foretage gode analyser af offentlig politik kræver et solidt overblik over eksisterende teorier, men også en forståelse for, at virkeligheden ikke altid passer til de teoretiske forventninger. Analyser af offentlig politik er et håndværk – og det giver denne bog en introduktion til.Offentlig politik er en ”lærebogsklassiker”, men foreligger nu i en revideret 4. udgave, hvor stort set alle kapitler er enten helt nye eller kraftigt revideret, så bogen er aktuel og rækker ind i fremtidens politiske landskab.Bogen er redigeret af Christopher Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Fortællinger spiller en afgørende rolle i alle sociale omgangsformer, ikke blot som en måde at formidle information på, men også som en måde at påvirke andre og forme virkeligheden, så den ser ud på en bestemt måde. I en lang række sammenhænge opleves det, at narrativer bruges strategisk til at fremme bestemte dagsordner. I en mere hverdagslig forstand kan fortællinger spille en vigtig rolle som det kit, der binder sociale relationer sammen og skaber en sammenhængende identitet for individer. Derfor er narrativ analyse en vigtig discipin i samfundsvidenskab og humaniora.Denne bog gennemgår den narrative analyses mange facetter. Den giver en indføring i, hvad narrativ analyse indebærer, og supplerer med en række eksempler på, hvordan analyserne laves i praksis. Bogen er skrevet som lærebog til studerende på universiteter og professionshøjskoler og som håndbog til forskere, der selv arbejder med narrative studier.

Denne bog vil få læseren til at tænke over sproget på en helt ny måde. For metaforer er ikke forbeholdt poesien eller retorikken, hævder Lakoff og Johnson, de er en del af hverdagens sprog, og de påvirker måden vi tænker, opfatter og handler på. Tag den begrebsmæssige metafor DISKUSSION ER KRIG. Vi siger: ”Jeg slog hårdt ned på alle svage punkter i hans oplæg”, ”Hendes kritik ramte plet”, ”Han skød min teori i sænk”. Men som forfatterne skriver, ”Det er vigtigt at forstå, at vi ikke bare taler om diskussioner vha. udtryk, der har med krig at gøre. Vi kan faktisk vinde eller tabe diskussioner. Vi betragter den person vi diskuterer med, som vores modstander. Vi angriber hans holdninger, og vi forsvarer vores egne ... I den forstand er metaforen DISKUSSION ER KRIG en vi lever med i vores kultur; den strukturerer de handlinger vi udfører, når vi diskuterer.” Lakoff og Johnson hævder dermed, at metaforen er selve grundlaget for vores måde at opfatte verden på. []Hverdagens metaforer[] er fra 1980, men er allerede blevet en sprogvidenskabelig klassiker. Bogen, der nu for første gang foreligger på dansk, er et vigtigt bidrag til hvad der i dag anses for at være den mest produktive metaforteori. George Lakoff er professor i lingvistik ved University of California i Berkeley og forfatter til []Women, Fire, and Dangerous Things[]. Mark Johnson er professor i filosofi ved University of Oregon og forfatter til []The Body in the Mind[]. Sammen har de desuden skrevet []Philosophy in the Flesh[].Oversat fra amerikansk efter []Metaphors We Live By[] af Ulrik Hvilshøj og Hanne Salomonsen.

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayist med et sikkert blik for tidens paradokser og forskydninger – og for den usikkerhed som fraværet af normer skaber blandt samfundets svageste, der med god grund frygter at synke til bunds i udviklingens rivende strøm. Zygmunt Bauman var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, slog han sig i 1971 ned i England som professor i sociologi ved universitetet i Leeds. Bauman – der er en flittig gæst i Danmark – er forfatter til en lang række bøger, hvoraf mange er udkommet på dansk. Bogen er oversat fra engelsk efter Liquid Modernity af Tom Havemann.

"fem tekster af Fairclough, som efter min opfattelse er velvalgte, fordi de favner bredt og samtidig er centrale milepæle i hans forfatterskab." Roy Langer, Kommunikatøren Den britiske lingvist Norman Fairclough (født 1941) har siden 1980'erne været kendt som eksponent for den såkaldte kritiske diskursanalyse. Ved at kombinere grundige analyser af forskellige teksttyper med et skarpt blik for de sociale og historiske sammenhænge teksterne indgår i, afdækker han, hvordan samfundets magt- og betydningshierarkier skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Denne tekstsamling indeholder fem centrale artikler i Faircloughs omfattende produktion. Bogen, der præsenterer kritisk diskursanalyse både som en teori og en praktisk metode, henvender sig til studerende, forskere og undervisere, der ønsker at blive klogere på dens anvendelse og dens videnskabsteoretiske fundament. Kritisk diskursanalyse er oversat og forsynet med indledning af Elisabeth Halskov Jensen, ph.d. og lektor på CBS – Handelshøjskolen i København.

”et spændende univers, som absolut giver lyst til genlæsning og yderligere fordybning i Kosellecks tænkning.” Kirsten Frederiksen, Akademiske SygeplejerskerDen tyske historiker Reinhart Koselleck opnåede international anerkendelse for især sin begrebshistorie, der undersøger hvordan sociale strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed. Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne. Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori. Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen. REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning. JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004). NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter.Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.

At eksistere i senmodernitetens tid indebærer, at traditioner og sædvaner ikke længere nedarves og dermed heller ikke bestemmer vores normer. Giddens redegør for, hvordan de enkelte individers identitet udvikles under sådanne betingelser.Oversat fra engelsk efter Modernity and Self-Identity af Søren Schultz Jørgensen.

International skatteret er et interessant og mangesidet felt, der kontinuerligt giver anledning til nye problemer, diskussioner og løsninger i krydsfeltet mellem jura, økonomi, politik og forretning. Feltet er yderligere kompliceret af, at den internationale skatteret ikke er repræsenteret ved ét sammenhængende regelsæt. I stedet er der tale om en felt, hvor forskellige landes lovgivning og internationale regler virker i et kompliceret system.Denne bog giver en detaljeret indføring i den internationale skatteret og er hovedsagelig skrevet til studerende. Bogen gennemgår love og regler på området, herunder de relevante regler i intern dansk ret, dobbeltbeskatningsoverenskomster og EU-skatteret. Herudover behandler bogen aktuelle emner som international skatteplanlægning og værnslovgivning, og det drøftes, hvordan beslutningstagere og virksomheder forholder sig hertil.Peter Koerver Schmidt, Michael Tell og Katja Dyppel Weber er alle ansat ved Copenhagen Business School og CORIT Advisory P/S.

Lettilgængelig og grundig indføring i teorien bag og praksis af socialkonstruktionisme. Med et væld af gode tankeprovokerende hverdagseksempler og anskueliggørende billedmateriale inviterer Kenneth J. Gergen os til at reflektere over, hvordan vi sammen gennem vores relationer og det sprog, vi anvender, konstruerer, hvad vi forstår ved virkeligheden og os selv. En invitation til social konstruktion argumenterer veloplagt for, hvorfor og hvordan ideerne og dialogerne om social konstruktion finder anvendelse inden for så forskellige områder som: Undervisning, organisationsforandring og ledelse, konfliktmægling og socialt arbejde, terapi samt forskning. Med hovedfokus lagt på praksis vil især professionelle faggrupper såsom lærere, terapeuter, konsulenter, ledere og konfliktløsere have glæde af de illustrative beskrivelser af, hvordan man samskaber ønskede sociale verdener. Bogen kan anvendes som lærebog lige fra gymnasiet til universitetsuddannelserne.

’Retorik i retten’ henvender sig til enhver, der vil blive bedre til at gennemføre en kvalificeret hovedforhandling.Bogen følger retssagens kronologi, og bygger på en lang række eksempler fra både kendte og ukendte straffesager. Som læser bliver man klogere på, hvordan man knytter sine argumenter skarpt og målrettet til sagens problemstillinger, hvordan man tilbageviser modpartens argumentation, hvordan man afhører forskellige vidnetyper, hvordan man holder den røde tråd fra forelæggelse til procedure og meget mere. Alt sammen formidlet i klare og præcise pointer, der kan bruges af den, der skal møde i retten i morgen.

"Politik og administration" er en lærebog i offentlige forvaltning, der forener klassiske forvaltningstudier og politologi med nyere forståelser af bl.a. innovation og samproduktion i den offentlige sektor. Bogen giver en deskriptiv indføring i forvaltningens mange facetter, men har samtidig en teoretiske dimension, hvor centrale teorier gennemgås, og kernebegreber operationaliseres for at give en mere nuanceret forståelse af forvaltningens mange sammenhænge og udfordringer.

Spørgeskemaer er en del af vores hverdag. De anvendes hyppigt – og i mange sammenhænge. Men hvordan laver man dem? Hordan læser man dem? Og hvordan analyserer og rapporterer man sine konklusioner? Spørgeskemaundersøgelser er en guide til praktikere og studerende, der arbejder med spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med fx opgaver, rapporter, brugerundersøgelser, evalueringer eller lign. Udgangspunktet er, at indsamling af data og analyse af data hænger nøje sammen. Bogen, der er skrevet på baggrund af mange års undervisningserfaring, gennemgår de forskellige trin i arbejdsprocessen og kombinerer den nødvendige teori med mange konkrete eksempler. Det er en vigtig pointe, at man kan komme langt med enkle metoder, og at man ikke behøver være statistiker for at arbejde med tal. Bogen er suppleret med en hjemmeside med praktiske opgaver, datasæt, forslag til yderligere læsning og andet pædagogisk materiale. MERETE WATT BOOLSEN er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har tidligere bl.a. udgivet Forstå statistikken. Fra beregninger til analyse og vurderinger (2003), Fra spørgeskema til statistisk analyse (2004) og på Hans Reitzels Forlag Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge (2006). GITTE LINDERMANN, cand.scient.pol., sygeplejerske og en erfaren underviser på både på universitets- og professionsbachelorniveau, har skrevet bogens første kapitel.