Bøger om Velfærdssamfund

Vidnesbyrd fra velfærdsstaten er en monografi om dansk samtidslitteratur. Bogen kortlægger den vigtigste tendens i de sidste tyve års danske litteratur, nemlig dens vending mod at fremstille mennesket som et grundlæggende socialt væsen. Samtidig undersøger bogen, hvordan denne sociale vending medfører en særlig fremstilling af samtiden, mere præcist: den danske velfærdsstat. Vidnesbyrd fra velfærdsstaten indeholder grundige læsninger af forfattere så forskellige som Pablo Llambias, Ida Jessen, Helle Helle, Lars Frost, Christian Jungersen, Kristian Ditlev Jensen, Majse Aymo-Boot, Mette Moestrup, Mikkel Thykier og Asta Olivia Nordenhof – og flere endnu. Den kommer med en nytolkning af den afsmag for fiktion, der formelt har præget de sidste tyve års danske litteratur. Den diskuterer dansk litteraturs fremstilling af social mobilitet og af handicappedes kroppe og deres skæbne i velfærdsstaten. Den kommer med det første gennemarbejdede bud på, hvad der er de vigtigste kendetegn ved dansk litteratur efter årtusindskiftet.

Fra Borgens midte, fra rød til blå og hele vejen til Bruxelles er næsten alle enige om Danmarks fremtid. Også selv om de ved, det ender galt.Over halvdelen af befolkningen lever i dag af velfærdsstaten. Enten er de medarbejdere, eller også modtager de en offentlig ydelse. Og i velfærdsstaten er det aldrig godt nok. For efter hver kur kommer en ny lidelse i de utilpasses rige. Men sandheden er – argumenterer Henrik Dahl – at velfærdsideologien producerer ulighed og ufrihed til det danske folk. Vi er kommet til at leve i en lukningstruet klientstat med tre klasser: en underklasse af mennesker på passiv forsørgelse, stadigt fattigere i ånden og koblet af fællesskabet; en svindende klasse af privatansatte, der holder forretningen Danmark i gang; og en voksende og vellønnet klasse af vogtere over velfærdsstaten, hvis fremmeste mission er at fastholde os i overbevisningen om, at livet ikke kan lade sig gøre uden mere … velfærd.HENRIK DAHL har skrevet en kort, karsk og kritisk debatbog om det, som (næsten) ingen danske politikere tør diskutere. Allermindst dem, der drømmer om en plads ved voksenbordet.

"Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

Martin Lidegaard har den faste overbevisning, at vi kan beholde vores gode liv og levere både en planet og en velfærd videre, som vi kan være bekendt. Hvis vi vil.I denne bog giver han sine bud på konkrete løsninger og den fornyelse, som tidens store spørgsmål kræver. Område for område. Bundet sammen i en ny kontrakt mellem Danmarks generationer. For aldrig har vi som samfund mødt større trusler; teknologisk, sikkerhedspolitisk og i forhold til vores trivsel, klima og natur. Omvendt har vi aldrig haft større muligheder.Martin Lidegaard skrev for fem år siden "Lad os mødes på Midten" med en opfordring, som både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen senere valgte at følge. Men den langsigtede tænkning og slagkraftige handling leverer hverken Danmarks nuværende regering eller rød og blå blok for den sags skyld.Derfor gør formanden for Radikale Venstres folketingsgruppe det klart, at midten skal være en politisk og nyskabende institution. Det kræver, at de gamle partier ikke bare er i stand til at forny den parlamentariske tradition, men også sig selv. For hvis vi blot forstår midten som et parlamentarisk kompromis, så dør den.Martin Lidegaard (f. 1966) er formand for den radikale folketingsgruppe, tidligere udenrigsminister og tidligere klima-, energi- og bygningsminister.Han er født og opvokset på Krogerup Højskole og uddannet cand.comm. fra RUC.Han har før og under sit politiske virke været informationschef i det private erhvervsliv, vicegeneraldirektør i Mellemfolkeligt Samvirke og medstifter og første formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO og Det Politiske Akademi, der arbejder med at tiltrække flere og mere forskellige mennesker til politik.

Hvordan styrker du din kapacitet som foreningsleder og skaber den attraktive forening, der tiltrækker medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere? Denne håndbog er skrevet til dig som foreningsleder og sætter fokus på ledelse af frivillige og udvikling af foreninger. Foreningsledelse handler om at understøtte og udvikle foreningens FORMÅL – altså den kerneaktivitet eller sag, som medlemmerne er samlet om og inviterer nye målgrupper med ind i. Foreningsledelse handler også om at kunne facilitere et frivilligbaseret FÆLLESSKAB – som giver mening, er demokratisk og bygger på et interessebaseret arbejdsfællesskab. Foreningsledelse handler endelig om at udvikle foreningens RAMMER – og sikre optimale faciliteter, den rette organisation, god økonomi, effektiv administration og kontakt til omverdenen. Du kan bruge bogen som opslagsværk, og den er bygget op i tre dele. Første del definerer, hvad god foreningsledelse er og giver en udførlig baggrundsviden om foreningers mekanik. Anden del opstiller en model med 12 forskellige aspekter, der kendetegner den attraktive forening. Tredje del anviser otte forskellige ledelsesmæssige tilgange, du selv kan benytte til at udfolde god ledelse i din forening. Forfatteren er en erfaren praktiker med stor indsigt i det mangfoldige foreningsliv i Danmarks mere end 100.000 foreninger. Bogen er spækket med erfaringer, pointer og et solidt teoretisk afsæt, der formidles i øjenhøjde til trænere, ledere, ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer inden for det folkeoplysende, frivillige sociale eller øvrige foreningsliv. Bogen indeholder mange konkrete forslag til, hvordan du kan styrke din egen praksis som foreningsleder og skabe udvikling i din forening.

Hvordan kan din forening skabe mere værdi i lokalsamfundet? Denne bog giver svaret til ildsjæle i foreningslivet og sætter fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og den lokale kommune. Hvad gør den frivillige ressource i de folkeoplysende foreninger til et særligt aktiv, som både forening og kommune kan få stort udbytte af at sætte i spil i velfærdssamfundet? Bogen beskriver DNA’et i de folkeoplysende foreninger, hvordan en kommune er skruet sammen og hvordan disse to parter gennem partnerskaber kan skabe forandring i forening. Forfatteren er en erfaren praktiker i spændingsfeltet mellem forening og kommune, og bogen er spækket med konkrete anvisninger og ideer til temaer for partnerskaber, motivation af foreningsfrivillige og hvordan kommunen fyrer op under frivilligheden. En uundværlig håndbog og inspirationsbog til foreninger og kommunale nøglepersoner, der ønsker forandring i forening.

Prekarisering er en marginaliseringsproces, ikke en klasse. Den rammer bredt, både i og uden for arbejdsmarkedet, såvel højt- som lavtuddannede, er en af samfundets største udfordringer og risikerer at underminere velfærdssamfundet.Tolv forfattere præsenterer otte konkrete cases. De belyser prekariseringens konsekvenser og vilkår. Eksemplerne viser som førstehåndsstudier, hvordan prekarisering helt konkret opleves af mennesker, hvis liv forværres af arbejdsmarkedets forandringer og stigende marginalisering. Dagpengemodtagere, unge arbejdsløse, reformramte udsatte, grundforskere, akademikere, sømænd og folkeskolelærere mærker alle en stigende usikkerhed. Deres sociale sikring mangler på et arbejdsmarked, hvor arbejdsløshed i stigende grad er den enkeltes ansvar, og hvor arbejde 'vareliggøres' og internationaliseres.Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser i socialvidenskaber og socialt arbejde, til personer knyttet til politisk arbejde, fagforeninger eller NGO'er, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, social inklusion, eksklusion og 'den danske model', og til forskere og andre, der professionelt er optaget af arbejdsmarkedsforhold i Skandinavien.

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.

Cand.scient pol. Lisbeth Jarlov beskriver i Velfærdssamfundets datter udviklingen i det danske samfund siden 1949. Hun tager afsæt i sin egen rolle som kvinde, mor, professionel, forbruger mv. Beretningen suppleres af generelle samfundsmæssige udviklingsmønstre og udgør til sammen en uvurderlig kilde til velfærdsstatens historie.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.