Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Kunstteori

Her finder du spændende bøger om Kunstteori. Nedenfor er et flot udvalg af over 726 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fortællinger om magi og videnskab
    af Kristian Leth & Eske Willerslev
    91,95 - 237,95 kr.

    Hvad er magi? Hvad er videnskab? Kunstneren Kristian Leth har gennem de seneste fire år ført løbende samtaler med professoren og DNA-forskeren Eske Willerslev. De har talt om gener, fortiden og menneskets historie. Om eskimoer, aboriginals og indianere. Om ånder, myter og magi. Ingen af dem påstår at have alle svarene. Eske Willerslev fortæller åbent om alt det, han ikke ved; om sine uforklarlige oplevelser og om videnskabens begrænsninger som erfaringsmetode. Kristian Leth udforsker videnskabens historiske forhold til det, der ligger udenfor den; han fortæller om vodou i Haiti og ritualer dybt i junglen, om filosofi og religion. På baggrund af disse dybe og underholdende samtaler har Kristian Leth skrevet bogens syv fortællinger om magi og videnskab. Her får man forfatteren og forskerens ord for, at livet ikke er så sort-hvidt, som nogle påstår. HISTORIEN OM DET HELE er et generøst og eventyrligt forsvar for åbenhed og et inkluderende verdenssyn, der kan rumme den menneskelige erkendelses tilsyneladende to mest modsatrettede metoder: videnskab og magi.

  • - En biografi om L. A. Ring
    af Henrik Wivel
    337,95 kr.

    Som avantgardekunstner skabte L. A. Ring (1854-1933) en ny billedkunstnerisk æstetik og opnåede bred anerkendelse og popularitet. Der er i dag international interesse for hans værker, både i Norden, Europa og USA.Bogens komposition er både kronologisk og tematisk med en række kapitler, der bryder den horisontalt fremadskridende fremstilling og fokuserer på kunstnerens kernemotiver: vejen, tærsklen, døden, kærligheden og årstiderne.Desuden præsenteres et nyt kildemateriale, som udfordrer det etablerede billede af kunstneren og fremhæver helt andre sider af hans væsen og virke.Dr.phil. Henrik Wivel er forfatter til flere publikationer om L.A. Ring og skaber et nuanceret og levende billede af den kanoniserede danske maler som både menneske og kunstner. Det er en livslang interesse, der krystalliserer sig i denne store biografi.Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

  • - Om dansk kunst i det nye årtusinde
    af Maria Kjær Themsen
    347,95 kr.

    Bogen Berørt beskriver som den første den danske samtidskunst, som den har udviklet sig fra 2000 og til i dag. Efter årtusindeskiftet så man en række unge kunstnere, der med lynets hast opnåede international stjernestatus, og som måtte ansætte assistenter i hobetal for at kunne følge med den store efterspørgsel. Samtidskunsten blev hip, og dansk kunstliv fik en stor opblomstring. Men med finanskrisen i 2008 ændredes markedet med ét: Stribevis af gallerier måtte lukke, og kunstnerne begyndte af søge nye veje.Berørt fortæller om, hvordan kunsten har udviklet sig gennem de seneste to årtier både inden for maleri, skulptur, installationskunst, performance, foto og mediekunst og kunst i det offentlige rum.Bogen skrives af kunstredaktør ved Dagbladet Information Maria Kjær Themsen (f. 1978). Kjær Themsen er blandt andet kurator, forfatter til monografien John Kørner / Maleri (2016) og tidligere kunstkritiker ved Weekendavisen.

  • - det digitale perspektiv
    af Hans-Christian Christiansen & Gitte Rose
    412,95 kr.

    Billedmedier præger i stigende grad vores livssyn, holdninger og sociale relationer. Det gør de blandt andet, fordi den digitale teknologi muliggør en brug og formidling af billeder, som er mere varieret og dynamisk end tidligere. Digitaliseringen har således resulteret i en øget konvergens og en remediering, som gør det nemmere at kommunikere ved hjælp af billeder, men som samtidig også gør det sværere at skelne mellem medie, teknologi og indhold. Læsningen og afkodningen af billedmediernes budskaber udgør en central kundskab i dagens samfund. Forståelsen af billedmedierne problematiseres imidlertid i takt med, at disse integreres i computeren og andre digitale platforme: Analoge medier mikses i multimodale formater, levende billeder ses på mobile medier, tv-serier tilpasses streamingteknologien osv. Analyse af billedmedier - det digitale perspektiv introducerer analytiske tilgange til de enkelte medier (fotos, film, tv, reklamer, web) og deres særlige koder og æstetik ud fra et bredt spektrum af relevante medieteorier (semiotik, litteraturteori, formalisme, kunsthistorie m.m.). Kapitlerne tager tillige højde for remedieringen og den øgede tværmediale formidling gennem inddragelse af nøglebegreber inden for digital medieforståelse. Til forskel fra de tidligere bøger vægtes digitaliseringens og de seneste års æstetiske udvikling inden for billedmedierne i langt højere grad. Fem af bogens kapitler om værkanalyse, billedanalyse, tv-analyse , reklameanalyse og opgaveskrivning er helt nye. Kapitlerne om filmanalyse og websiteanalyse er opdaterede og stærkt reviderede, mens kapitlet om genreanalyse kun er lettere revideret. Kapitlet om tegneserieanalyse udgår. Bogen er målrettet brug i undervisningen i medieanalyse og beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser.

  • - Historien om hvordan Danmark udviklede sig fra en gastronomisk udørk til en verdensberømt gastronomi destination
    af Ole Troelsø
    332,95 kr.

    “En meget grundig og sober bog om et stykke kulturhistorie, der bliver mere og mere hype om,” skriver lektør Per Månson i DBC's materialevurdering.I 2010 indtog Noma 1. pladsen på listen over verdens bedste restauranter, og året efter vandt Rasmus Kofoed guld i Bocuse D’Or, verdensmesterskaberne for kokke. To begivenheder, der symboliserer den gastronomiske revolution, som Danmark har været igennem de seneste årtier.En revolution, der gav liv til ‘det nye nordiske køkken’ - en bevægelse hvis tankegang har spredt sig verden over. Men hvordan kan et lille land i Norden på bare 30 år bevæge sig fra at være en gastronomisk udørk til at blive en verdensberømt gastronomisk destination? Hvem var hovedaktører i revolutionen, hvad var drivkraften, hvem står nutidens stjerner på skuldrene af, hvad kan vi lære af historien? Og hvad bliver det næste skridt for Danmarks gastronomiske revolution?Historien fortælles bl.a. via en række interviews med Danmarks mest respekterede kokke, som alle har spillet en vigtig rolle i udviklingen. Heriblandt Søren Gericke, Erwin Lauterbach, Michel Michaud, Jan Hurtigkarl, Thomas Rode, René Redzepi, Christian Puglisi og Rasmus Kofoed.OM FORFATTERENOle Troelsø har fulgt restaurationsbranchen tæt siden 1979, hvor han gik i kokkelære. Han er i dag journalist og gastronomiredaktør på Børsen og har siden 2001 anmeldt over 1000 restauranter.

  • af Henrik Wivel
    164,95 kr.

    Maleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) tilhørte det radikale danske borgerskab omkring år 1900. Han var hele livet tæt knyttet til sin familie, og især hustruen Ida, hans søster Anna og familiens boliger var hans foretrukne motiver. Mest kendte er hans mange interiørbilleder fra Strandgade 30, holdt i en farveskala af gråt, grønt og rødbrunt. Især ’Åbne døre. Strandgade 30’ har fået ikonisk karakter. Men han malede også landskabsbilleder og skibsmotiver, og på Davids Samling nydes udsøgte eksempler på alle temaer.I bogen fortæller forfatteren Henrik Wivel, dr.phil., kritiker ved Kristeligt Dagblad og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen og Berlingske Tidende, indlevende om Hammershøis liv og kunst som baggrund for en fortolkning af kunstnerens værk, og de 15 malerier på Davids Samling analyseres indgående. Vi får også historien om stifteren af Davids Samling, sagfører og kunstsamler C.L. David (1878-1960), og hvordan han omskabte ejendommen i Kronprinsessegade 30 til en enestående samling af malerier og interiører.

  • af Martin Heidegger & Eduardo Chillida
    192,95 kr.

    Denne bog rummer en faksimilegengivelse af den ekstremt sjældne førsteudgave af Die Kunst und der Raum fra 1969, hvor filosoffen Martin Heidegger arbejdede tæt med kunstneren Eduardo Chillida om at udføre et ganske enestående bogværk.Til bogen skabte Chillida, udover omslaget, syv litografiske collager. Heideggers egenhændige håndskrevne tekst blev ligeledes trykt litografisk. Resultatet er en ualmindelig intens dialog mellem tekst og billede. Denne originaludgave er i dag uhyre sjælden og kostbar. Forlaget Wunderbuch har imidlertid fået rettighederne til at gengive dette klenodie.Kunsten og rummet indledes således med en faksimile af originalens litografiske værker af Chillida og Heideggers håndskrevne tekst. Oversættelsen af Heideggers tekst begynder med en dedikation han skrev til Chillida under deres arbejde. Herefter følger Heideggers tekst «Kunsten og rummet».

  • af Ursula K. Le Guin
    77,95 kr.

  • - En indføring
    af Juliane Rebentisch
    247,95 kr.

    I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori.Grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien over for en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Hvordan kan man stadig foretage en fornuftig sammenligning mellem værker og bedømme deres kvalitet? Og hvad betyder alt dette for kunsthistorien? Hvad følger af destabiliseringen af grænsen mellem kunst og virkelighed?Og kan man tale om en kunstens politik? Disse og mange flere spørgsmål udfolder og besvarer Juliane Rebentisch i denne indføring i samtidskunstens teorier.Juliane Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik og forfatter til flere bøger, hvoraf Samtidskunstens teori er den første i dansk oversættelse. I 2017 modtog hun Lessing-prisen som den første kvinde, siden den blev givet til Hannah Arendt i 1959.ANMELDELSER:”Enhver, der ønsker at deltage i diskussionen om nutidens kunst, skal tage Juliane Rebentischs holdninger til efterretning” - Neue Zürcher ZeitungRebentischs tilgang (...) [er] karakteriseret ved en tilbagevendende kritisk stemme, der veltalende fremfører (kniv)skarpe teser og gør bogen læsværdig” - Zeitschrift Für Kunstgeschichte"Det er altså en kæmpe bedrift" - Information

  • - Maleren Jens Adolf Jerichau
    af Mikael Wivel
    330,95 kr.

    Den dramatiske og bevægende historie om et kunstnerisk genis korte liv og hans fremragende efterladte værker.Den danske maler Jens Adolf Jerichaus værk må betegnes som et af de væsentligste i det 20. århundredes danske kunst. Han døde ganske ung – kun femogtyve år gammel – men producerede i de sidste fire år af sit liv, i tiden op til og under Første Verdenskrig, billeder af fuldkommen overrumplende originalitet, også set i et internationalt perspektiv. Selv Picasso var imponeret, da han i 1916 traf ham i Paris og så hans billeder. Den unge, danske himmelstormers værk og intense personlighed gjorde så stærkt et indtryk på den spanske mester, at han foreslog Jerichau, at de sammen skulle rejse til Bretagne for at arbejde side om side. Denne dialog blev desværre aldrig til noget, da Jerichau begik selvmord førend den kunne realiseres.Mikael Wivels bog om Jerichau og hans værk er resultatet af en årelang forskningsindsats, men er forfattet i et levende sprog, som enhver almindeligt interesseret læser vil kunne forstå og lade sig rive med af.Jerichau var født ind i en berømt kunstnerslægt og levede et liv der under Wivels pen bliver bragt til live – elementært bevægende og mytisk intenst. Bogen vil give denne lidt oversete danske kunstner en velfortjent plads i den europæiske modernisme.

  • - Elisabeth Jerichau Baumanns møde med prinsesse Nazili
    af Anna Rebecca Kledal
    114,95 - 222,95 kr.

    Den polsk-danske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann rejste i årene 1869-75 til Konstantinopel og Kairo. Som mange andre af datidens malere var hun tiltrukket af Orientens mystik og eksotisme, men hun mødte i stedet et Osmannerrige midt i en brydningstid mellem et traditionelt og et mere moderne samfund.Baumann fandt en del kunder til sine portrætter af mennesker fra alle dele af det osmanniske samfund, og i sin jagt efter motiver besøgte hun blandt andet en række haremmer, hvor hun oplevede et på mange måder frit liv inden for murene. I et af disse haremmer traf Baumann den unge tyrkisk-osmanniske prinsesse Nazili, som gjorde et stort indtryk på hende. Prinsessen var allerede som purung aktiv forkæmper for kvinders rettigheder og blev en af de førende kvindesagsforkæmpere og antikolonialister i det 19. århundredes Mellemøsten.Baumann nedfældede sine betragtninger om mødet med prinsessen og om sex, ægteskab og kvinders og børns rettigheder i et par rejseberetninger. På den baggrund kan Kunstmaleren og prinsessen genoplive de to kvinders unikke forhold og derigennem give indblik i en periode, hvor kvinder både i Europa og i Osmannerriget fik øget mulighed for at præge deres eget liv og deltage i det offentlige rum. Anna Rebecca Kledal er forfatter og historiker samt ph.d. i køn og orientalisme fra Roskilde Universitet.

  • af Ann Linn Palm Hansen
    156,95 kr.

    ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ - Politiken"En lille, mirakuløs bog"- Weekendavisen En rejse gennem personlige og kunstneriske landskaber. Roman. Ann Linn Palm Hansen (f. 1984) er en dansk billedkunstner og forfatter.

  • - Kunst i den verdensomspændende borgerkrigs tidsalder
    af Hito Steyerl
    247,95 kr.

    I samarbejde med Ny Carlsbergfondet lancerer Informations Forlag serien Bibliotek for ny kunstteori - en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Toldfri kunst af Hito Steyerl er første udgivelse i serien.Hvad er kunstens rolle i den digitale globaliserings æra? Hvordan kan vi overhovedet lave og nyde kunst i dag? De spørgsmål stiller og besvarer kunstneren Hito Steyerl på svimlende vis i Toldfri Kunst. Hun udforsker alt fra computerspil over WikiLeaks-lækket til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne og blotlægger derved globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser.Om forfatteren:Hito Steyerl (f. 1966) er tysk kunstner, filmskaber, forfatter og fornyer af essayfilmen. Steyerl er professor i mediekunst ved Universität der Künste i Berlin, og hendes værker udstilles over hele verden.ANMELDELSER:“Teorien og kunstens eneste opgave er at indfange og artikulere deres egen tid. I vores samtid, klarer Hito Steyerl dette som ingen andre. Hendes undersøgelse af troen på billeder og ord i denne tid for global cirkulation er altid fokuseret og præcise – men også eventyrlystne, uventede og fascinerende.” - Boris Groys

  • - Selected Paper Works 2003-2023
    af Peter Callesen
    527,95 kr.

    Fem stjerner i Kristeligt Dagblad: Anmelder Lisbeht Bonde kalder SKIN OF PAPER for "en magisk interaktiv bog"."Peter Callesen skaber de mest forunderlige kunstværker ud af skrøbeligt papir. Stor flot bog med folde-ud-sider og små visuelle opgaver til læserne yder hans kunst fuld retfærdighed."Netavisen Pio: "Den bør være indstillet til alskens priser for Årets Bogværk, for som værk er den enestående, smuk og i sig selv et godt stykke håndværk.”Jyllands-Posten: I sin kunst adresserer han - med få greb - livets store spørgsmål.

  • af Ursula K. Le Guin
    77,95 kr.

    Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

  • - Ekspressionisme Kolonialisme
    af Dorthe Aagesen, Aya Soika, Andrew Zimmerman, mfl.
    177,95 kr.

    Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde er hovedskikkelser i den tyske ekspressionistiske bevægelse. De vendte sig bort fra det europæiske samfund og de etablerede normer i tidens borgerlige kultur og søgte i stedet inspiration i mennesker, livsformer og genstande fra andre dele af verden, især Afrika og Oceanien. I denne bog undersøges Noldes og Kirchners kunst på baggrund af deres historiske og ideologiske kontekst. Her afdækkes forbindelser mellem værkerne og den racetænkning og undertrykkelse, som også er en del af europæisk historie. Dermed afsløres en række mindre kendte og mere voldelige sider af ekspressionismen.Denne publikation er udgivet i anledning af udstillingerne om Nolde og Kirchners virke i 1910'erne, organiseret af SMK - Statens Museum for Kunst, København og Stedelijk Museum Amsterdam i samarbejde med Brücke-Museum, Berlin

  • - Between Image and Stage
    af Anne Ring Petersen
    314,95 kr.

    Despite its large and growing popularity — to say nothing of its near-ubiquity in the world’s art scenes and international exhibitions of contemporary art — installation art remains a form whose artistic vocabulary and conceptual basis have rarely been subjected to thorough critical examination.In Installation Art: Between Image and Stage, Anne Ring Petersen aims to change that. She begins by exploring how installation art developed into an interdisciplinary genre in the 1960s, and how its intertwining of the visual and the performative has acted as a catalyst for the generation of new artistic phenomena. She investigates how it became one of today's most widely used art forms, increasingly expanding into consumer, popular and urban cultures, where installation's often spectacular appearance ensures that it meets contemporary demands for sense-provoking and immersive cultural experiences.The main trajectory of the book is directed by a movement aimed at addressing a series of basic questions that get at the heart of what installation art is and how it is defined: How does installation structure time, space and representation? How does it address and engage its viewers? And how does it draw in the surrounding world to become part of the work? Featuring the work of such well-known artists as Bruce Nauman, Pipilotti Rist, Ilya Kabakov and many others, this book breaks crucial new ground in understanding the conceptual underpinnings of this multifacious art form.Anne Ring Petersen is associate professor in the Department of Arts and Cultural Studies at the University of Copenhagen and the editor of Contemporary Painting in Context.

  • - Tidsskrift for poesi og mode
    af Diverse
    97,95 kr.

    SOSMEGAZINE #5Sorg og Samfund er et nyt litterært tidsskrift, der både bringer nyskreven poesi og kritik, såvel som oversættelser, kunst og modekritik. Vores ambition er at præsentere de nyeste strømninger i kunst, mode og digtning ved at have de folk, der skaber strømningerne til at være bidragsydere i vores magasin. Vi oplever at den tværæstetiske kunstscene i de her år er betydningsfuld og dannende for den kunstneriske refleksion, og vi vil være det tidsskrift der kan favne den faglige refleksion, de udøvende kunstere (såvel som de afdøde), den kritiske stillingtagen og samtidigt være formidlende og underholdende i forhold til en større offentlighed.

  • - –syner og sandhed
    af Hanne Kolind Poulsen
    227,95 kr.

    Giovanni Battista Piranesi (1720-78) er en af 1700-tallets mest betydningsfulde romerske kunstnere. Han var uddannet arkitekt, men er bedst kendt for sin produktion af grafiske tryk, der gennem tiden har fascineret kunstinteresserede. Allerede i samtiden var hans værker berømte.I denne bog, der ledsager SMK’s udstilling Piranesi – syner og sandhed, undersøges den visuelle fascinationskraft ved kunstnerens værker. Med en overlegen grafisk teknik skabte Piranesi imponerende og detaljerede billeduniverser, som man uundgåeligt fortaber sig i. Antikkens ruiner var et yndet motiv, og hans hensigt var at vise fortidens Rom som et højdepunkt for civilisation, kreativitet og innovation. Piranesis ærinde var dog ikke alene at gengive den virkelighed, han erfarede. Han tilføjede den dramatiske og effektfulde elementer og manipulerede radikalt med perspektiverne. Værkerne ender et sted mellem syner og sandhed. De er både syner og sandhed.

  • af Rainer Maria Rilke
    147,95 kr.

    Her foreligger Rainer Maria Rilkes legendariske portræt af billedkunstneren Auguste Rodins kunst og tænkning for første gang i sin helhed på dansk. Udover portrættets to dele fra hhv. 1903 og 1907 har oversætter Karsten Sand Iversen tilføjet en række af forfatterens personlige noter og forlæg til værket, samt de efterladte skrifter der omhandler Rodin og hans praksis.

  • - Det gakkede, det nuttede og det interessante
    af Sianne Ngai
    217,95 - 282,95 kr.

    Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime. Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

  • af Guy Debord
    187,95 kr.

    »Men selvfølgelig: vores tid, som foretrækker billedet fremfor sagen, kopien fremfor originalen, repræsentationen fremfor virkeligheden, det forekommende fremfor væsenet. Det som er helligt for den, er ikke illusionen, men sandheden er profan. Ja, helligheden stiger i dens øjne, i samme grad som sandheden aftag­er og illusionen tiltager, således at den højeste grad af illusion for den også er den højeste grad af hellighed.«Det spektakulære samfund (tidligere kendt som Skuespilsamfundet) foreligger hermed i ny dansk oversættelse. Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.»I den virkeligt omvendte verden er det sande et moment af det falske.«

  • - Æstetik, køn og kunstanalyse
    af Ulla Angkjær Jørgensen
    207,95 kr.

    Siden 1960´erne har kroppen spillet en vigtig rolle i kunsten. Det har været tydeligt både i selve krops- og performancekunsten, men også i den stigende anerkendelse af beskuerens krop, som kunsten lige så længe har gjort til en aktiv del af kunstværket og kunstrummet. Kunstteorierne har været mere træge til at anerkende dette; i de senere år har dette imidlertid ændret sig. Kropslig kunst tager del i denne diskussion om beskuerens rolle.Analyserne i Kropslig kunst teoretiserer som noget nyt beskueren som et kropsligt og tænkende subjekt, der møder kunstværket i en situation. Eftersom alle sanserne spiller en stadig større rolle i samtidskunsten leder forfatteren efter steder i psykoanalysen, semiotikken og fænomenologien, hvorfra forbindelsen mellem sanselig krop og kultur kan teoretiseres.Kropslig kunst - Æstetik, køn og kunstanalyse består af fem næranalyser af installationer, objekter og performances af kunstnerne Helena Almeida (Portugal), Janine Antoni (USA), Ann Hamilton (USA), Mona Hatoum (England) og Kirsten Justesen (Danmark).

  • af Sara Alfort, Cecilie Høgsbro Østergaard, Hans Ulrich Obrist, mfl.
    198,94 kr.

    Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer udforsker 24 nordiske kunstneres liv og værker omkring år 1900 gennem banebrydende kombinationer af historisk genindskrivning og ny teknologi. Kvinderne trodsede tidens kønsnormer, dannede egne fællesskaber på tværs af Europa og fik succes mod alle odds. Senere blev flere skrevet ud af kunsthistorien, men hvorfor? Kan man skrive kvinderne ind i den fortælling, der skrev dem ud, uden at ændre den? Læs, hvordan teknologi, kritisk tænkning og kunst forenes i en hyldest til fortidens pionerer. Med tværæstetiske greb, immersive installationer og AI-genererede dialoger udfordrer udstilling og katalog vores forståelse af fortiden og åbner nye perspektiver på kunsthistorien.

  • af Claire Dederer
    105,95 - 195,95 kr.

  • af Adam Moss
    472,95 kr.

    "What is the work of art? In this guided tour inside the artist's head, Adam Moss traces the evolution of transcendent novels, paintings, jokes, movies, songs, and more. Weaving conversations with some of the most accomplished artists of our time together with the journal entries, napkin doodles, and sketches that were their tools, Moss breaks down the work--the tortuous paths and artistic decisions--that led to great art. From first glimmers to second thoughts, roads not taken, crises, [and] breakthroughs--on to one triumphant finish after another"--

  • - Subjektivitet og form i Trisha Browns performative struktur-objekter
    af Josefine Wikström
    63,95 kr.

    Kan det strukturalistiske subjekt danse? spørger den svenske æstetikteoretiker og performanceforsker Josefine Wikström og leverer som svar en skarp gentænkning af forholdet mellem kritisk teori og kunstnerisk arbejde. Med udgangspunkt i 70’ernes moderne dans og dens interesse for nye bevægelsesformer som ’den gående masse’ og ’det arbejdende individ’ kaster Wikström nyt lys over både performance som kunstart og begrebet performativitet med udgangspunkt i den kritiske teoris forståelse af størrelser som subjekt, objekt, relation og værdi. Her bliver performancekunst en kritisk praksis, der altid siger noget om sin samtid.

  • af Camilla Jalving, Casper Tybjerg, Peter Nørgaard Larsen, mfl.
    317,95 kr.

    Få kunstnere har oplevet samme bratte fald fra superstjerne til kunsthistorisk prygelknabe som Carl Bloch (1834-1890). Efter sin død blev han skrevet ud af kunsthistorien og hans billeder sat på magasin. Men uden for museerne vandt Blochs virtuose teknik og forførende fortællinger fortsat nye tilhængere.I Carl Bloch – Forført gives en række bud på, hvordan Bloch har formået at fastholde et bredt publikum ved at tale direkte til de store menneskelige følelser, kropsligt og psykologisk. Hvad formede fænomenet Carl Bloch, og hvordan forstår vi ham i dag? I denne bog revurderer både forskere og et nutidigt, kritisk publikum Carl Blochs komplekse livsværk: fra de religiøse billeder, komiske genremotiver og opbyggelige skæbnefortællinger til de Rembrandt-inspirerede raderinger og de suveræne portrætter af det moderne livs kvinder.

  • - møder mellem erhvervsliv og samtidskunst
    af Michael Solgaard
    277,95 kr.

    Med kunsten som indsats er en inspirationsbog til alle med interesse i kunst og innovativ virksomhedsledelse, og den er den første af sin art i Danmark. Bogen præsenterer en række af de mest visionære danske virksomheder, som samarbejder strategisk med samtidskunstnere, og stiller spørgsmål til, hvilken forskel disse møder skaber. Hvilken kunst inviteres ind i virksomhederne, hvilken betydning tillægges den, og hvordan er relationen til kunstnerne?Bogen bygger på interviews med nøglepersoner i Novo Nordisk, DSV, KLAR Advokater, Aquaporin, Mads Nørgaard – Copenhagen, Kirk Kapital, Kvadrat, Polestar, HAY, Mayfair Hotel Tunneln og Salling samt kunstnerne Bjørn Nørgaard, Jeppe Hein, Olafur Eliasson og Rose Eken.Michael Solgaard er journalist og har siden 2007 været ansat på Dagbladet Børsen, hvor han er redaktør for kulturnyheder og filmanmelder. Han er desuden cand.merc. og har en Executive MBA fra CBS.

  • - Asger Jorn og Elsa Gress
    af Helle Brøns
    164,95 kr.

    I 1964 udspiller der sig en agiteret, veloplagt og indholdsmættet avisdebat mellem to af tidens markante og skarpe stemmer i kulturlivet, nemlig kunstneren Asger Jorn og forfatteren Elsa Gress. De er nogenlunde jævnaldrende og har begge kontakter til internationale avantgarde-bevægelser – han i Europa og hun i USA. Men mens Jorn netop i disse år er slået igennem internationalt og på mange måder lever op til rollen som den store mandlig kunstner, bliver Gress kaldt ”et ukvindeligt element i kulturdebatten” og ”Danmarks eneste vrede unge mand”.De to tidligere venner tørner sammen i en diskussion om køn, kunst og kunstnerroller, og polemikken får dem begge til at radikalisere deres synspunkter, så de ender med at beskylde hinanden for henholdsvis ”fascistisk maskulinisme” og uintelligent kællingesnak”. Bogen zoomer ind på debatten og forfølger de teoretiske, humoristiske og billedlige spor, kønstematikken trækker igennem begges kunstnerskaber. Helle Brøns har sammensat bogens sprudlende billedside, der både supplerer og nuancerer kønsdebatten.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.