Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den danske billedkunstner John Kørner (f. 1967) forener det klassiske landskabsmaleri med motiver fra en til tider brutal virkelighed i sin billedverden, hvor sociale og politiske emner materialiseres som problemer af både lokal og global karakter. I monografien fremhæves Kørner som multikunstner, der dog har fastholdt maleriet som den billedform, han viser en uforbeholden tillid til. Kørners farverige malerier, skulpturer, grafik og installationer bringer læseren helt ind i kunstnerens mangeårige oevre. I samtale med Marie Nipper, der kuraterede Kørners store retrospektive udstilling Altid mange problemer på Kunsthal Charlottenborg i 2017, fortæller Kørner om sin lyst til at formulere sig i rumlige installationer, der rækker ud over lærredets traditionelle grænser, og om de dramatiske højdepunkter og begivenheder, der til stadighed påvirker ham. Kurator Max Andrews (frieze) og kunstkritiker Oliver Basciano (ArtReview) reflekterer i de to essays “Kørner-problemet” og “Det gode med det onde” over Kørners mangeårige arbejde med `problemet´ som gennemgående figur. På både godt og ondt hører problemer med til det at være i verden. Problemer er vigtige, for både mennesket og kunsten.Monografien JOHN KØRNER er den mest omfattende udgivelse om kunstneren til dato.JOHN KØRNERHardcover280 siderGennemillustreretTekst parallelt på dansk og engelskUdgivet på Roulette Russe
Keramikken er i høj grad indlejret i dansk kultur. Siden stenalderen er leret blevet bearbejdet af mennesker og brugt til fremstilling af alt fra byggematerialer og brugsting til skulptur og udsmykning. Efter 2. Verdenskrig etableredes rundt om i hele Danmark en lang række enmandsværksteder af keramikere med professionelle uddannelser. De fik hurtigt en produktion i gang, godt hjulpet af forbedret teknisk udstyr og stimulerende efterspørgsel efter gode funktionelle brugsting. Sideløbende med brugskeramikken udførte værkstedskeramikerne unikke arbejder, som efterhånden tog over i takt med den stigende konkurrence og tidens kunstneriske og idemæssige strømninger. Årene fra 1980 til nutiden udgør en rig periode i dansk keramik, hvor keramikere og kunstnere med forskellige forudsætninger og forestillinger skabte eksperimenterende værker.Dansk Værkstedskeramik 1950-2010 i Designmuseum Danmark giver med 632 værker af 133 biograferede keramikere og kunstnere som Asger Jorn, Ursula Munch-Petersen, Nina Sten-Knudsen, Peter Brandes, Jørgen Herman Kähler, Bjørn Nørgaard og Bjørn Wiinblad et unikt indblik i spændvidden og den høje kvalitet i den danske keramik, som er repræsenteret i samlingen på Designmuseum Danmark. Bogen indeholder en gennemgang og beskrivelse af museets samling af unikke keramiske værker fra en periode på 60 år, fra efterkrigstiden frem til i dag. Bodil Busk Laursen tegner et billede af mangfoldighed og højt niveau i dansk keramik.Værket nuancerer en skelsættende periode i dansk keramiks historie, der er overbevisende repræsenteret i Designmuseum Danmarks samlinger, og som ikke før har været fremlagt i et samlet overblik og kun udstillet i begrænset omfang.Bodil Busk Laursen var fra 1995 til 2011 museumsdirektør på Designmuseum Danmark. Hun er uddannet cand.mag. og har forsket og publiceret inden for keramikområdet.
Dansk keramik er populært som aldrig før. I tv konkurrerer keramikere om at lave funktionelle, æstetiske og teknisk komplicerede værker. Udstillinger trækker massevis af besøgende og små værksteder trives overalt.Nu kommer bogen, der giver en samlet fremstilling af den moderne, danske keramiske tradition. 100 års dansk keramik tegner de store linjer: lige fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1930’ernes stentøjsrevolution på Den kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 50’erne og endelig frem til den nyere og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.Den kronologiske fremstilling gør det muligt at se både kontinuitet og brud i udviklingen af den danske keramik. Men samtidigt bryder 100 års dansk keramik vanlige afgrænsninger mellem kunsthåndværk og keramisk kunst i sin fortælling.Carsten Bagge Laustsen indkredser den særlige, danske keramiske traditions udvikling og dokumenterer den ved mere end 100 udvalgte keramikere, værksteder og fabrikker. Fotografen Erik Balles billeder lader de enkelte værker træde skarpt frem.100 års dansk keramik henvender sig både til dem, der har en interesse for dansk design og til dem, der samler på keramik, hvad enten det er den keramiske kunst, eller den man finder på markeder og i antikvitetsbutikker. Bogens spændvidde er stor, og det, som holder den sammen, er keramikhistoriens mange forgreninger og fremstillingens overordnede insisteren på at vise godt dansk håndværk og design.
"Hjem" er titlen på tredje nummer af HÅNDVÆRK bookazine. I bookazinet har Rigetta Klint fordybet sig i fænomenet hjemme, som kan have så mange betydninger og individuelle kendetegn. Det handler om at føle sig hjemme, hvad enten det drejer sig om et hjem i bogstavelig forstand eller om i overført betydning at have hjemme i et håndværk, et materiale eller et landskab. HÅNDVÆRK bookazine no. 3 byder dig velkommen hjem!
I den gennemillustrerede Surrealisternes liv, med portrætter af kunstnerne og deres kendte kunstværker, giver Desmond Morris et personligt, rørende, humoristisk og først og fremmest vidende portræt af de 32 mest fremtrædende kunstnere i den surrealistiske kreds omkring André Breton i 20’erne, 30’erneog 40’erne. Wilhelm Freddie, Dalí, Man Ray, Max Ernst, Marcel Duchamp og Magritte er bare nogen af de kunstnere, som bliver portrætteret i bogen – en helt forrygende samling kunstnere, som var forenet om det samme projekt … at gøre hverdagen og kunsten lidt mere surrealistisk.Surrealismens kunst bliver mere og mere populær i disse år, og tusindvis af museumsgæster flokkes til udstillinger om Dalí, Magritte, Francis Bacon og Picasso. De syrede og smukke værker, som ofte har drømmeagtige landskaber, mærkelige væsener og bizarre sammensætninger, sælges for rekordbeløb verden over, og surrealismen indeholder formodentligt den mest intense samling kunstnere nogensinde i én isme.Kunstnere, der laver så syret kunst, har ofte en syret personlighed, og en stor del af bogen beskriver også surrealisternes outrerede seksuelle tilbøjeligheder, mærkelige happenings og generelt pudsige indfald. Surrealisternes liv – en meget, meget underholdende bog.
Med fokus på keramikkens overflade viser Keramik – Teknikker til udskæring og dekoration en bred vifte af dekorative udskæringsteknikker, lige fra indskæring, kæmning, indlægning af ler til sgraffito, facettering og finskrabning.Teknikkerne præsenteres gennem 16 projekter med klar trin-for-trin vejledning i fotos og instruktioner, der er lette at følge, så man opnår smukke resultater. Med nemme instruktioner i hvordan man former, glaserer og brænder, er bogen en god og omfattende guide, der kan bruges af både nye og erfarne keramikere.Hilda Carr begyndte at arbejde med keramik i 2014 og sælger i dag sine emner i egen webshop samt butikker og gallerier i hele Storbritannien. Hun har opbygget et stort følgerskab på Instagram, hvor hun hyppigt deler ud af sine opdagelser og teknikker.
”KERAMIK - KOM GODT I GANG” henvender sig til dig, der har lyst til at få ler på fingrene, men som savner grundlæggende teoretisk og teknisk viden om materialer og proces, og som også gerne vil inspireres til udvikling af egne projekter. Det kan også være, at du som underviser gerne vil inddrage keramikken i din billedkunstundervisning. Første kapitel giver en række tips til, hvad du bør tænke på, når der indrettes keramikværksted. Derefter følger kapitler om teorien bag ler, glasur og brænding samt teknikker inden for formgivning og dekoration.Anden halvdel af bogen indeholder en række projekter, der kan kopieres 1:1 eller bruges som inspiration til videreudvikling af helt nye værker.Bogen her er blot de første skridt på en forhåbentlig lang rejse. Men det er vigtige skridt. Det er vigtigt at få det mest grundlæggende på plads, for at rejsen skal blive en succes.
Håndbog i studiokeramik - teori og teknik er en omfattende teoretisk og praktisk indføring i faget keramik. Teorien bag ler, glasur og brændinger beskrives på en let tilgængelig måde. Bogen giver således en større forståelse for materialerne og kombineret med de mange opskrifter og illustrationer udvides mulighederne i arbejdet med keramikken. Udover den teoretiske del gives en lang række eksempler på teknikker inden for formgivning og dekoration. Teknikker, hvorfra der kan hentes inspiration og udvikling til den enkeltes arbejde med leret eller ideer til undervisning i faget. Håndbog i studiokeramik - teori og teknik er opbygget kronologisk over den keramiske proces, og ved hjælp af et omfattende stikordsregister er bogen et overskueligt og uundværligt redskab i arbejdet med keramikken.
Bogen om arkitekten Grethe Meyer er en levende og personlig fortælling om et komplekst og arbejdsomt kvindeliv i en tid, hvor den moderne tilværelse skulle indrettes ude i de mange små lejligheder og nybyggede parcelhuse. Grethe Meyer kæmpede for at forene sine kompromisløse ambitioner med familieliv og kompliceret kærlighed, og biografien er en kilde til forståelse for hendes designs og deres væsentlighed i den tid, de skriver sig ind i.Grethe Meyer var en af de få kvinder, som insisterede på sit talent og sine ideer, og hun gav os bl.a. Boligens Byggeskabe og servicerne ‘Blåkant’ og ’Ildpot’, der stod på rekordmange danske spiseborde gennem flere årtier. Hun var enlig mor i en tid, hvor det var tabuiseret at træde uden for de traditionelle familiemønstre, og hendes mangeårige forhold til kollegaen Børge Mogensen bidrager til billedet af en kvinde med ukonventionelle livsvalg.Der mangler et værk om en af de få kvinder, som gjorde sig gældende på scenen for dansk arkitektur og design på netop denne tid, hvor der blev banet vej for den danske funktionalismes enkle æstetik. En bog, hvor Grethe Meyers liv og værk kan fungere som en prisme til at se på de kvindelige arkitekter og designeres rolle og arbejde i skyggen af de store mandlige møbelmestre, der i høj grad har sat sig på fortællingen om det danske designboom.
Rene farver, enkle former, reelt håndværk og god teknik. Sådan omtalte kemiingeniøren Nathalie Krebs sin drøm om Saxbo, da hun startede stentøjsværkstedet i 1929. Fra sin begyndelse skulle Saxbo lave serieproduktion af brugsting til rimelige priser modsat det eksklusive unikastentøj, som dominerede markedet. I samarbejde med Eva Stæhr-Nielsen, som gennem mange år var værkstedets hoveddesigner, og kunsthåndværkere som Gunnar Nylund, Lillian Binderup Jensen, Axel Salto, Jais Nielsen og Kirsten Weeke skabte Saxbo ikoniske genstande. Nathalie Krebs udstyrede værkerne med glasurer, som hun vedblivende udviklede gennem alle årene. En egentlig masseproduktion blev det aldrig til, og ved værkstedets sidste brænding i 1968 kunne Nathalie Krebs se tilbage på en omfangsrig produktion med kunstklenodier, som i dag indgår i private og offentlige samlinger. Bogen giver et indblik i Saxbos historie fra flere faglige vinkler. Den fortæller om glasurer, brændinger og bundmærker, dokumenterer væsentlige arbejder og skildrer værkstedets internationale betydning og inspirationskilder. Samtidig udfolder den Nathalie Krebs’ liv som iværksætter, glasurkunstner og foregangskvinde i et mandefag.
Keramiker Anne Rolsted har givet sig selv den udfordring at følge årets gang ved at lave en vase til hver uge i året. En vase der matcher lige det der vokser derude i grøftekanten, i markskellet, i mosen, i skovbrynet eller på brakmarken og som er særligt smukt og inspirerende i den pågældende uge.I denne bog føres du gennem årstiderne i billeder af træer, buske, planter, knopper, blomster, frugter, bær, kogler, lav, mos, landskaber, vaser og buketter. Du kommer helt ind i plantestrukturer, vasemønstre og glasuroverflader og får indblik i hvordan naturen påvirker keramikerens liv og virke.Bogen er en hyldest til den danske natur og al den helse og livskvalitet den har at byde på. Til årstidernes skiften og alle de smukke syns- og sanseindtryk der findes derude.
AKA HØEGH har sit helt særegne udtryk inden for grønlandsk og nordisk kunst – dybt forankret i Grønlands vældige natur og dramatiske sagnverden. Hun fastholder sit fokus på almenmenneskelige følelser og naturens ukrænkelighed i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger. Hun skildrer mytiske landskaber, drømme og fremtidsvisioner i lyset af global opvarmning. Hun arbejder med vidt forskellige udtryk og materialer – fra pensel og akvarelblok til skulpturer i granit, fra stålnålens rids i zinken til malerier og store udsmykningsarbejder. Hun har udsmykket Folketingets Grønlandsværelse, udhugget en skulpturgruppe ved Rigshospitalet og illustreret Prins Henriks digtsamling Blå mærker i sjælen … blandt meget andet. AKA HØEGH indfanger Grønlands sjæl og deler den gavmildt med beskueren. Bogen om AKA HØEGH er gennemillustreret med et bredt udvalg af kunstnerens værker. Med sit store format, smukke og luftige grafiske design, lækre papir og høje kvalitet i tryk og bogbind er det en unik gavebog for alle, der interesserer sig for kunst og Grønland! Mai Misfeldt, cand.mag. i litteratur og kunsthistorie, er forfatter og billedredaktør.
Bind I fortæller fabrikkens historie og indeholder over 1600 farvefotografier af mere end 2500 genstande fra Aluminias fantastiske produktion 1863-1969.Aluminias historie falder naturligt i tre perioder: Begyndelsen og Philip Schous periode 1863-1901, Glansperioden ca. 1901-1930 og endelig Nils Thorssons periode frem til 1969, hvorefter navnet Aluminia tages ud af brug, og genstandene fremover mærkes med Royal Copenhagen Denmark.Det hele starter i 1863, hvor August Schiøtt grundlægger fabrikken på Christianshavn. Her produceres næsten udelukkende brugsgenstande og arbejdskraften er straffefanger. I 1869, nu under Philip Schous succesrige ledelse, flytter Aluminia til Frederiksberg, og i juni 1882 køber Aluminia Den kongelige Porcelænsfabrik. Herefter følger en årrække, hvor Aluminia har stor succes med sin masseproduktion af brugsgenstande, men hvor fabrikken rent kunstnerisk står lidt i skyggen af porcelænsfabrikken.I 1901 bliver Frederik Dalgas ny direktør, kunstnerne Christian Joachim og Harald Slott-Møller kommer til, og det bliver starten på Aluminias glansperiode, som varer frem til omkring 1930. Perioden kendes især for det brogede kunststengods og for introduktionen af det populære stel Tranquebar.Herefter følger perioden med Nils Thorsson som kunstnerisk leder. Denne periode præges af kunststengodsserierne, bl.a. Bremerholm, Jungleserien, Marselis, Tenera og Baca, samt af de utallige populære spisestel, fiskestel, børnestel, frokoststel og kaffe/te-stel, som blev produceret i årene 1930-1969 – for nogles vedkommende endda længere.Bind II indeholder mærker, kunstnersignaturer og tabeller, samt en – af forfatteren kommenteret – komplet gengivelse af fabrikken Aluminias dekorations- og formnummerprotokoller. Det er et enestående værktøj til at identificere hele Aluminias omfattende produktion gennem hundrede år.
In the exhibition "Oltre Terra. Why Wool Matters" the multidisciplinary design studio Formafantasma investigates the history, ecology and global dynamics of the extraction and production of wool. A wide range of artworks, agricultural and cultural objects, photographs, videos, and other materials shows how wool is more than simply a raw material for the design and textile industries. The domestic sheep as we know them today evolved over the course of hundreds of years. Humans gave sheep food and protection from predators and got wool in return - a material with magical properties that profoundly altered the course of both human and animal history. The wider installation of Oltre Terra is a critical take on the display mode of the diorama. Commonly used in natural history museums to represent a static scene from nature, here the diorama is exploded into an installation that contains six life-size reproductions of different sheep breeds, a carpet made from discarded wool fibers, as well as documents, films, by-products of manufacturing processes and various types of organic matter. All the elements are presented side by side to counteract persisting categorizations that separate human from animal and product from biological matter. Ed.: Kristian Wikborg Wiese, Marianne Yvenes.
Lucie Rie: The Adventure of Pottery is a captivating book penned by the talented Andrew Nairne. This engrossing piece of literature delves into the world of pottery, with Lucie Rie at the heart of the adventure. The book was published by Kettle's Yard Gallery on April 3, 2023. As a work of non-fiction, it masterfully explores the art and science of pottery, showcasing Lucie Rie's journey in this fascinating field. Andrew Nairne's eloquence and expertise shine through in this book, making it a must-read for anyone interested in pottery or simply looking for a unique adventure. This English language publication is a testament to the author's ability to weave a compelling narrative around the seemingly ordinary, transforming it into an extraordinary exploration of craftsmanship and creativity. Don't miss out on the adventure of pottery with Lucie Rie.
På Tommerup Keramiske Værksted er der i mere end 30 år blevet skabt helt enestående keramisk kunst. Markante kunstnere som Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Magne Furuholmen, Kjell Nupen, Nils Erik Gjerdevik, Gunhild Rudjord, Tal R, Michael Kvium, Peter Carlsen, Kirsten Justesen, Jens Birkemose, Knud Odde, Erik Nyholm, Maja Lisa Engelhardt, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Poulsen, Per Ahlmann og mange flere har skabt keramisk kunst på værkstedet.Mangfoldigheden omfatter alt lige fra mindre fade og vaser til vægstore relieffer, og som det eneste sted i verden kan man i Tommerup brænde monumentale krukker på tæt ved 6 meters højde. Dette kræver en enestående ekspertise og fornemmelse for ler. Tommerup Keramiske Værksted er grundlagt og ledes den dag i dag af keramikerparret Esben Lyngsaa Madsen og Gunhild Rudjord.I bind I skriver kunsthistoriker Lise Seisbøll Mikkelsen værkstedets historie og sætter de keramiske værker ind i en kunsthistorisk sammenhæng. Bibliograf Gunnar Jakobsen har i bind II udarbejdet en omfattende værkfortegnelse og litteraturoversigt. Her findes også en række kunstneres personlige oplevelser af det at arbejde på det specielle værksted. Bogværket er samlet på 624 sider og viser mere end 490 fotos fra det arbejdende værksted og af de færdige keramiske værker.Lise Seisbøll Mikkelsen (f. 1958), forfatter og kunsthistoriker. Tidligere leder af Keramikmuseet Grimmerhus (CLAY Keramikmuseum Danmark) i Middelfart.Gunnar Jacobsen (f. 1949), bibliograf og forfatter. Har bl.a. skrevet bøger om tegneren Ib Spang Olsen og udgivet Dansk Keramisk Bibliografi.
Et storværk om glaskunst i Danmark. Bogen giver et samlet billede af glasudsmykninger i Danmark de seneste 50 år, og den gennemgår mangfoldigheden af teknikker og udtryksmuligheder i dansk glaskunst via et væld af eksempler.I Danmark har vi en enestående tradition for glasudsmykninger i det offentlige rum: på rådhuse, i kirker, på museer, på torvepladser, på uddannelsesinstitutioner etc. Ifølge forfatter Ole Villadsen er glaskunst vor tids kalkmalerier.Glaskunst dækker både maleriet, skulpturen og den klassiske mosaik. De er mangfoldige og forskellige, men fælles for dem er den måde, de fanger beskueren på, og de fascinerer os, fordi de bygger på et samspil mellem arkitekturen, rummet og dets funktion samt det kunsteriske indtryk.Maja Lisa Engelhardts udsmykninger i de danske kirker, Olafur Eliassons regnbue på toppen af Aros og Malene Landgreens glasvægge i Aalborg Lufthavn er blandt de kendteste værker. Men flere end 60 kunstnere har udsmykket det danske rum med glas – og det er ofte sket i samarbejde med glasmager Per Hebsgaard, der har en fremtrædende rolle i bogen.Bogen analyserer og beskriver en række udvalgte glasudsmykninger i Danmark de seneste 50 år, den indeholder interview med både kunstnere og glasmagere og dertil kommer et omfattende register over udstillingsteder samt kunsterbiografier.Ole Villadsen er tidligere lektor i billedkunst og kunsthistorie og medlem af bestyrelsen for refugiet Fundación Valpariso i Spanien. Han har skrevet en række anerkendte bøger om billedkunst og arkitektur til bl.a. undervisning på forskellige uddannelsesniveauer.
Skab din egen unikke keramik.At lave og male sin egen keramik er populært som aldrig før. Og nu kan allevære med på bølgen. I 'Pottemageri' får læseren en grundig introduktion til at komme i gang med at lave sin egen keramik helt fra bunden.Pottemageri er en håndbog for både den nytilkomne og den erfarnepottemager. Her blandes grundlæggende teknisk viden med et spændende kig ind i pottemageriets historie. Trin for trin gennemgår pottemager Stefan Andersson drejning, glasurfremstilling og brænding og deler undervejsgenerøst opskrifter, teknikker og tricks. Stefan beskriver også, hvordan man med beskedne midler kan bygge et enkelt værksted, lave sit eget værktøj og hvordan man bygger en brændeovn ved hjælp af ganske almindelige mursten. Bogen er baseret på Stefans egen forretning og produktion af potter og keramik i en brændefyret ovn. Rigt illustreret med fotos og illustrationer, der beskriver greb og teknikker. For hver del er der løsninger på almindelige problemer, som man kan støde på. Hvad gør man for eksempel, hvis man får luft ned i mudderet? Hvis drejeskiven slipper, når du centrerer leret? Eller hvisdine fade falder sammen, når du blander leret? Masser af tips både for nybegynderen og den erfarne pottemager.
Stel er både personlige fortællinger og nationale historier. I Danmark er vi stolte af vores musselmalede stel, og uanset om man er opvokset med et stel fra Den Kongelige Porcelainsfabrik eller har spist af IKEAs tallerkener, så er der et væld af følelser, minder og historier forbundet med de tallerkener og kopper, vi sætter på bordet. I ‘Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer’ præsenterer journalist og forfatter Lars Hedebo Olsen 20 ikoniske stel, der sammen viser den danske tradition for at skabe stel i forskellige typer keramik: porcelæn, fajance og stentøj. Læs blandt andet om det overdådige Flora Danica, de gamle klassikere som Mågestellet og Blå blomst, de nyere bestsellere som Blå Mega Riflet og Elements samt Gurli Elbækgaards rustikke Brugsting. Stel er en integreret del af vores kulturhistorie. En historie, der går mere end 250 år tilbage til dengang, hvor elegante porcelænsstel var forbeholdt kongehuset og adelen, der havde råd til at investere i håndmalede tallerkener, fade, skåle og kopper. Med tiden har stellene fundet vej til hele befolkningen, og historien er stadig levende. Både fordi der fortsat produceres nye typer af stel, fordi vi genopfinder brugen af stel, og fordi vi stadig samler på stel, blot på nye måder. I dag blandes stel på kryds og tværs, og Musselmalet, Ursula og Tranquebar står side om side med lokal, hånddrejet keramik og loppefund.Bogens rigt illustrerede indledning giver et indblik i danskernes forhold til stel i lyset af tidernes skiftende tendenser, når det kommer til både dekorationer, design, opdækninger og levevis.Lars Hedebo Olsen er journalist og cand.mag. i historie og litteraturvidenskab. Han har siden 2007 været ansat på Politiken, hvor han skriver om design, kunsthåndværk og kulturhistorie. Lars Hedebo Olsen er desuden forfatter til en række bøger om dansk design, bl.a. ‘Danske designere – Børge Mogensen‘ og ‘Bjørn Wiinblad – en livskunstner‘. Bogens billeder af optaget af fotograf Brian Buchard.
Den danske billedkunstner John Kørner (f. 1967) forener det klassiske landskabsmaleri med motiver fra en til tider brutal virkelighed i sin billedverden, hvor sociale og politiske emner materialiseres som problemer af både lokal og global karakter. I monografien fremhæves Kørner som multikunstner, der dog har fastholdt maleriet som den billedform, han viser en uforbeholden tillid til. Kørners farverige malerier, skulpturer, grafik og installationer bringer læseren helt ind i kunstnerens mangeårige oevre. I samtale med Marie Nipper, der kuraterede Kørners store retrospektive udstilling Altid mange problemer på Kunsthal Charlottenborg i 2017, fortæller Kørner om sin lyst til at formulere sig i rumlige installationer, der rækker ud over lærredets traditionelle grænser, og om de dramatiske højdepunkter og begivenheder, der til stadighed påvirker ham. Kurator Max Andrews (frieze) og kunstkritiker Oliver Basciano (ArtReview) reflekterer i de to essays “Kørner-problemet” og “Det gode med det onde” over Kørners mangeårige arbejde med `problemet´ som gennemgående figur. På både godt og ondt hører problemer med til det at være i verden. Problemer er vigtige, for både mennesket og kunsten.Monografien JOHN KØRNER er den mest omfattende udgivelse om kunstneren til dato.JOHN KØRNERHardcover256 siderGennemillustreretTekst på engelskUdgivet på Roulette Russe
HÅNDVÆRK bookazine no. 7 inviterer dig med på besøg hos arkitekten, designvirksomheden, smeden, gørtleren, mureren, snedkeren og tækkemanden blandt andre og viser dig, hvordan man fremstiller badeværelsesfliser med et højt indhold af nedknuste gamle mursten. Du stifter bekendtskab med at male med æggeolie-tempera, og i tilgift får du løst og fast om tekstiler, glas, keramik og mad og drikke.Fra Editors letter af Rigetta Klint:"Måske kunne du tænke dig at gå op i skala i et kommende nummer af HÅNDVÆRK"?, spurgte en tilhører, som er arkitekt, for nogle måneder siden, da jeg forelæste om mit arbejde med HÅNDVÆRK bookazine. Hun fortsatte: "for du ved vel, at der fra 2023 skal føres klimaregnskab i byggebranchen. Først indføres krav til den maksimale CO2-udledning pr. kvadratmeter pr. år for nybyggeri over 1000 m2. Fra 2025 gør kravene sig gældende for alt nybyggeri". Det havde jeg hørt om, og jo, jeg ville gerne gå op i skala for at beskæftige mig med byggeri og bygningshåndværk, jeg var faktisk allerede godt i gang. Så godt i gang at jeg for længst havde forstået, at der er mange interesser på spil, når der bygges og restaureres, og jeg havde forstået, at det at beskæftige sig med arkitektur og bygningshåndværk handler om meget mere end at gå op i skala. Frem for alt er byggebranchen ‘big business’ og – i forhold til føromtalte og allestedsnærværende klimaregnskab – en af de store haner at skrue på. Hvor der er vilje, er der vej. Ikke kun i forhold til at begrænse CO2-belastningen. I mine interviews har vi talt om materialer i bred forstand, om æstetik, om arbejdsprocesser og arbejdslivserfaring og livserfaring og om uddannelse. Indhold: interview, reportage, inspirationFormat: bookazineSprog: dansk Sideantal: 160 Format: 215 x 280 mm (softback) Papir: 150g HÅNDVÆRK tror på, at nærmeste genvej til en bæredygtig og langtidsholdbar praksis går gennem kendskab til, og respekt for, materialer og håndværksfærdigheder. HÅNDVÆRK bookazine formidler en levende foranderlig håndværks-, kunsthåndværks- og designpraksis. HÅNDVÆRK handler om mad, mode og interiør, men mest af alt om mennesker.
HÅNDVÆRK bookazine no. 6 interesserer sig for ressourcer Naturen er en ressource; de råvarer, vi henter i naturen, er ressourcer; den energi, vi forbruger, når vi omformer naturressourcerne til materialer og efterfølgende til objekter og produkter, er en ressource. Uddannelse er en ressource, ligesom erfaring og netværk er det. Baggrund, personligt energiniveau og talent er også ressourcer. I dette nummer vil du blive introduceret til vævning og møbelpolstring, mølleri, brødbagning, fårehold og produktion af uldgarn, foruden en lang række andre tekstile fibre. Vi ser også på fremstilling af designobjekter i blandt andet træ, keramik, glas, søgræs og pap og på kunsten at kreere dufte.Indhold: interview, reportage, inspirationFormat: bookazineSprog: dansk Sideantal: 160 Format: 215 x 280 mm (softback) Papir: 150g HÅNDVÆRK tror på, at nærmeste genvej til en bæredygtig og langtidsholdbar praksis går gennem kendskab til, og respekt for, materialer og håndværksfærdigheder. HÅNDVÆRK bookazine formidler en levende foranderlig håndværks-, kunsthåndværks- og designpraksis. HÅNDVÆRK handler om mad, mode og interiør, men mest af alt om mennesker.
BOGEN om kunstneren Anne-Birthe Hove (1951-2012). Hun var en af Grønlands mest originale og anerkendte billedkunstnere i både ind- og udland. Anne-Birthe Hove arbejdede med mange medier og materialer – men først og sidst står hun tilbage som grafiker. Hun var en kunstner, der hele tiden udfordrede sig selv. Og dermed sit publikum. Denne bog er et tilbageblik på et kunstnerliv og en stor kunstnerisk produktivitet. Med bidrag fra mennesker, der stod Anne-Birthe Hove nær, professionelt og personligt – og ikke mindst gengivelser af en lang række af hendes værker. Tekst på dansk og grønlandsk. En smuk og gedigen bog med foliepræg på forside og ryg og ilagt kassette.
En glas-idebog mættet med indhold."Drys med Glas" er en inspirerende indføring i en ny og spændende teknik indenfor ovnformet glas.Kirstine Damgaard har udviklet på en teknik, som sætter alle i stand til at fremstille glasarbejder med flotte motiver i ovnformet glas, uden man behøver være god til at tegne. Med denne drysse/tegne-teknik præsenterer hun 52 forskellige glasarbejder fordelt på en bred vifte af fade, huse, møbler, glasbilleder og figurer.Forfatterens iderigdom udfolder sig over 108 sider på en ubesværet og lettilgængelig måde.Bogen er gennemillustreret og giver konkrete anvisninger på hvordan man selv kan fremstille lignende glasarbejder, vha. arbejdsbeskrivelser, skabeloner og tegninger.Hvis man vil udvikle sine færdigheder i at bruge drys på glas, er denne bog en rigtig god sparringspartner.
Inspiration og praktiske råd til dig, som drømmer om at lave keramik derhjemme, eller som er underviser for børn eller voksne. Bogen har en enkel gennemgang af materialer, redskaber og teknikker, og den har fokus på genbrug og alternativer til dyrt udstyr.Den giver dig 10 helt konkrete projekter at gå i gang med og ideer til selv at lege og være kreativ. Forfatteren giver sin personlige skildring af, hvordan et håndværk kan være betydningsfuldt for at have det godt i livet.
Bookazine no. 11 handler om træ i bredeste forstand og tager dig med på besøg hos virksomheden, som forvalter møbelarven efter Finn Jul, en anden portrætteret håndværker bryder med alle konventioner og skaber sine møbler af affald.I bookazinet taler Rigetta Klint med en violinbygger og en pilefletter og besøger et kirsebærvineri. Du kan lære om skovdrift og følge med på skovbad eller på Forest Retreat og få indblik i teknikken shou sugi ban.Desuden får du adgang til et nybygget håndværkerkollegie, og sidst, men ikke mindst, kan du følge med, mens en tre meter høj træskulptur tager form.
This book contains a representative selection of the work of some of the best ceramic artists in the world. The 25 featured artists explain, in their own words, the creative processes behind their work, what inspires them, the strategies they use to stay fresh and creative, what distinguishes their work from that of other ceramic artists and how they achieve this. Through examples of their most personal creations -objects capable of affecting us emotionally, surprising us and making us think-, the artists reveal important details about their ceramic creations: how it was made, how it was shaped, which glaze and engobe coating they used to give the clay color and texture, the firing temperature of the kiln and the type of kiln chosen. The reader is provided with an illuminating glimpse into each artist's unique creative world, where they point out the defining features of their work and reveal some of the secrets that characterize their artistic processes. Paragons of exploration, risk and versatility, the extraordinary artists highlighted in this book rediscover thousand-year-old traditions, reinvent perspectives, transcend boundaries, tell stories and rebel from conventional expectations, creating in the process an exhilarating space where art, clay, water, air and fire meet and, ultimately, inspire. CERAMISTS INCLUDED. ARGELIA: Nathalie Doyen (Belgium). BELGIUM: Ann VanHoey. CHINA: Wan Liya. FRANCE: Monsieur Cailloux. GERMANY: Monika Debus. INDIA: Madhvi Subrahmanian. IRLAND: Nuala O'Donovan. ITALY: Paola Paronetto. JAPAN: Shozo Michikawa, Kaori Kurihara (now France), Yuko Nishikawa (now USA). MEXICO: Gustavo Pérez. NETHERLANDS: Cecil Kemperink. NIGERIA: Ngozi Omeje Ezema. POLAND: Monika Patuszynska. SPAIN: Ícaro Maiterena, Xabier Montsalvaje, María Oriza, Myriam Jiménez Huertas, Ana Felipe, Roger Coll. UK: Alice Walton, Nicholas Lees. USA: Lauren Nauman, Godeleine de Rosamel.
This title offers decorative techniques and inspiration for the ceramicist. Embossing, engraving, printing and embellishing the clay surface using coloured slips, underglaze colours, oxides and glazes. Coloured clay and smoke firing effects, as well as the exciting potential of mixed media. The importance of mark-making tools and advice on making a personal collection. Insights from individual makers who generously share their discoveries and decorative experiments
En kunstnerbiografi om den danske billedkunstner Kirsten Christensen, f. 1943. Bogen afspejler det særlige univers, der er Kirsten Christensens. Hun arbejder med keramiske billeder, men også tegning og akvarel, og hun har studeret på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i København, har undervist på Kunstakademiet og er medlem af kunstnersammenslutningen Den Frie.Kirsten Christensen er repræsenteret og har udstillet på en lang række museer: Statens Museum for Kunst, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Holstebro Kunstmuseum, ARoS Aarhus Kunstmuseum m.fl. og har udført udsmykningsopgaver mange steder i landet.Emilia Nykjær Isaksson er redaktør af Keramisk testamente. Ud over tekster af Kirsten Christensen selv er det store illustrerede værk med artikelbidrag af Birgitte Anderberg, Nina Hobolth, Tove Thage, Lilian Munk Rösing og Bodil Busk Laursen samt fotografier af fotograf Torben Eskerod.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.