Sprogfilosofi

At forme ord er en storslået beskæftigelse. Ord kan skabe broer. Men de kan også skabe spærringer.Målet med denne bog er at udvide det sproglige fællesskab, udvide kredsen af mennesker, der kan og vil deltage i samtalerne om liv og samfundsforhold.Det gør vi bedst ved at bevare respekten for dagliglivets små ord.Bogen giver konkrete råd om skrivning og også om, hvordan man ikke bør skrive.Nils Christie er samfundsforsker. Han er en af Norges mest oversatte faglitterære forfattere.Nyt dansk forord af Allan Holmgren.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige filosoffer i vores samtid. Med ‘Ordenes vold’ begynder Klim en udgivelse af nogle af hendes vigtigste værker.Her foretager Butler en dyb undersøgelse af, hvordan hadtale sårer, og ord handler – men også hvad konsekvenserne bliver, hvis vi forsøger at beskytte os mod det gennem censur. Ordenes kraft stammer nemlig fra deres evne til både at nedværdige og anerkende.Vi forstår alle, at et brændende kors foran en sort families hjem er en handling af had. Men begår vi også en handling, når vi sårer et menneske ved at tiltale dem med et andet køn, end de identificerer sig som? Må der stå ’neger’ i Pippi Langstrømpe? Er porno et overgreb på kvinder? Hvis det at tale også er at handle, hvordan beskytter vi så hinanden – med love? Censur? Og hvor får ordene den vældige kraft til at såre fra?

Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.Bogens målgruppeDenne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.

Sprog er alfa og omega. Det er ved hjælp af symboler som dem her i bogen, at vi kan finde ud af at leve sammen og forstå hinanden. Eller misforstå. Sprog er med andre ord skyld i både krig og kærlighed. Takket være sproget kan vi endda samle tankerne om en tænkepause. Sprog har gjort os til mennesker - og som mennesker unikke i dyreriget. Og sprog fortsætter med at forme os. For ifølge Mikkel Wallentin, sprognørd og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, tyder noget på, at vi op igennem evolutionen har fremelsket vores talegaver. - Sprog er nemlig også sexet.

Et opråb imod alliancer mellem autoritære bevægelser, samt en opfordring til at skabe en bred sammenslutning mellem alle dem, hvis kamp for ligestilling er forbundet med kampen mod uretfærdighed. Sociokønnet bør ses på et intersektionelt spektrum, hvor både race, klasse, seksualitet og nationalitet spiller ind. Ved at forestille sig nye muligheder for både frihed og solidaritet tilbyder Judith Butler os et håbefuldt værk med sociale og politiske analyser, der både er aktuelle og tidløse.

Kroppene, vi lever igennem, er som kroppene, vi møder – og elsker, begærer, frygter, afskyr, overser og udelukker – dannet af både vener og hud, lunger, neuroner, skabeloner for køn og silhuetter for kulturel begribelighed. Det betyder ikke, at vores sprog eller vores kultur er det primære ophav til vores biologisk kønnede kroppe. Men det betyder, at vi aldrig kan henvise til en ren krop eller et rent biologisk køn, uden at vi samtidig foretager eller undergår en yderligere dannelse og formning af kroppen.Det betyder også, at vi må undersøge of forstå de afmærkninger af kroppe, vi kalder køn og kønnethed, som en kontinuerlig og voldsom afgrænsning af kulturel begribelighed. En optegning af, hvad vi kan forholde os sprogligt og følelsesmæssigt til. Når vi refererer til kønnets materialitet, er vi samtidig indlejret i spørgsmål om, hvilke kroppe der overhovedet får lov at betyde noget. Hvilke kroppe, der er betydningsfulde nok til at blive genkendt, navngivet og hyldet som naturlige – og de kroppe bliver lige såvel dannet af hudens farve som af blodets og af begærets retning som af kønskirtlernes funktion. ‘Kroppe af betydning’ er Judith Butlers hovedværk om forholdet mellem vores køn, vores begær og vores krop.

Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.

Dansk til det 21. århundrede er en hyldest til professor Frans Gregersen for hans mangeårige virke inden for dansk sprogforskning.Gregersens brede interessefelt er afspejlet i antologiens 25 videnskabelige tekster der strækker sig fra sprogteori og sprogpsykologi over grammatik og genrer til sociolingvistiske og etnografiske studier.Samlingen af tekster repræsenterer ny dansk og nordisk forskning, og den vil have interesse både for studerende, forskere og undervisere i sprog.

Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For atkunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved atbegrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men somvi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden.Den gode samtale forudsætter, at vi lærer at reflektere over samtalens grænser og indimellem at holde mund. Henvender sig til alle, der arbejder med kommunikation.

John Shotter, verdenskendt sprog- og kommunikationstænker, har i en menneskealder været på udkig efter måder at undersøge vores sociale, sproglige og kropslige sammenvævethed med hinanden og den verden, vi lever i. Og vel at mærke inde fra denne aktivitetsstrøm, da det ifølge Shotter er illusorisk at tro, at vi kan stille os udenfor og blotlægge en skjult orden i et færdigdannet kosmos. Vi må lære at tænke, samtale, praktisere og forske med og i de bevægelige og komplekse verdener, vi bebor. For at kunne dvæle i hverdagens forvirrende sansninger og derindefra respondere og handle klogt – sammen – fordres en ny sensibilitet for de konkrete levede erfaringer.Bevægelige verdener er både Shotters introduktion til sin tænkning og et orienteringsværktøj i form af en praktisk anvendelig opslagsbog over 43 prospektive deskriptive begreber, som vi kan bruge i vores undersøgelser og samtaler, mens vi står midt i dem. Ordbogen efterfølges af fire artikler, der tænker med og praktiserer inde fra det shotterske univers.Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i deltagende forskning og praksis, fra psykologi, sociologi, antropologi, kommunikation til terapi, ledelse og konsultation.

Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.

Charles Taylor delves into the poetry of the Romantics and their heirs, a foundation of his distinctive philosophy of language. Taylor holds that Romantic poetry responded to disenchantment: with old cosmic orders depleted, artists groped to articulate new meanings by bringing connections to life rather than merely reasoning abstractly about life.

Forlaget Virkelig præsenterer den navnkundige filosofs berømte dagbøger fra midten af 30'erne i en flot dansk oversættelse af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis. Det er både gribende og oplysende læsning, hvor man, udover at få nogle af tankerne bag Wittgensteins filosofi, også møder et menneske med alt, hvad dertil hører af glæder og sorger, dæmoner, tro og tvivl. Wittgenstein både tænkte og skrev helt formidabelt. Bogen er desuden forsynet med et biografisk funderet efterord af Jørgen Herman Monrad.

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) essay “Forord”, udkom første gang den 17. juni 1844 og er en lille morsom og tankevækkende bog om de glæder og sorger, man som forfatter har, når man skal skrive forord til en bog eller en artikel.I denne udgave af “Forord” er teksten redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.

Følelserne betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes. Men der er behov for begge dele. I denne bog forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen (og hvilken afgærende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger).

Sind Sie ¿Rassist¿, wenn Sie einen Traktor als ¿schwarz¿ bezeichnen? Sind Sie ¿Antiziganist¿, wenn Sie im Restaurant ein Zigeunerschnitzel bestellen? Sind Sie ein Tierquäler, weil Sie mit jemandem ¿ein Hühnchen zu rupfen¿ haben? Oder sind Sie gar misogyn, wenn Sie Ihre geschriebenen Texte nicht mit allerlei Sonderzeichen spicken?Es herrscht große Unsicherheit im Lande. Dieses Buch soll beruhigen. Es gibt keine Obrigkeit, die Ihnen Sprache aufzwingt. Aber es gibt eine Verfassung, die Ihre Redefreiheit schützt. Fassen Sie einfach den Mut, für Ihr Recht einzustehen. Und geben Sie denen keine Macht, die es Ihnen nehmen wollen.Der fernsehbekannte Autor und Übersetzer Dr. Thomas Kinne beschäftigt sich in diesem Buch einmal mehr mit den Tücken unserer eigenen Sprache, aber auch mit Scheinproblemen, Scheinlösungen und unnötiger Angst, etwas ¿falsch¿ zu machen.

How can one speak and act in ways that overcome entrenched social conflicts? In polarized societies, some insist that the survival of democracy depends on people abiding by rules of civility and mutual respect. Others argue that the political situation is so dire that one's values need to be fought for by any means necessary. Across the political spectrum, people feel like they need to choose between the morality of dialogue and the effectiveness of protest. Beyond Civility in Social Conflict makes an important intervention in this debate. Taking insights from nonviolent direct action, it provides a model for advocacy that is both compassionate and critical. Successful communicators can help their opponents by dismantling the illusions and unjust systems that impede human flourishing and pit people against one another. The final chapter turns specifically to Christian ethics, and what it means to 'love your enemies' by disagreeing with them.

Große Werke werden immer kommentiert herausgegeben. Und so soll es auch hier sein: Jeder Iphorismus erhält eine oder mehrere kritische Anmerkungen. Dabei ließ ich mir von drei international berühmten Literaturwissenschaftlern helfen.