Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
»Maja Lee Langvad kandiderer til at blive årets debutant. Det er meget, meget længe siden, jeg har læst så original og overrumplende og goddamn vedkommende en debutbog.« - Lars Bukdahl, Weekendavisenfind din indre svinehundfind din indre ulvehundfind din indre fårehundfind din indre hønsehundMaja Lee Langvad debuterer med konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed.En usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.Maja Lee Langvad arbejder koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, men forholder sig også til ikke-litterære genrer som spørgeskemaer, ordbogsopslag og egne adoptionsdokumenter.I anden halvdel af bogen kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og ´de fremmede´.Maja Lee Langvad (f.1980) har gået på forfatterskolen, er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split og har indgået i flere kunstneriske samarbejder, der bl.a. har kunnet ses på Århus Kunstbygning.»Hårdtslående humor. Noget i vore dage desværre så sjældent som et fint gennemført poetisk-politisk koncept. På én gang cool og dybt engageret, basal og velgørende klar i spyttet.« - Erik Skyum-Nielsen, Information». pudsige, ofte satiriske ordlege. En ny tone i indvandrerdebatten (er) slået an - med lidenskab og humør.« - Ole Møller, Frederiksborg Amts Avis»Raffineret konceptdigtning om identitet, integration og danskhed . Bogens form og stof går på raffineret vis op i en højere enhed.« - Peter Stein Larsen, Kristeligt Dagblad
ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund?Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.
Johnny Madsen er ikke blot kendt og elsket for sin musik, men også for sin finurlige, magiske og til tider surrealistiske pen. Teksterne emmer ikke bare af jordnære betragtninger med afsæt i jysk vestkystkultur, men tegner også kosmisk-mytologiske stemninger af en anden verden. Gennem et rigt billedsprog af høj poetisk værdi er Madsen inde at røre ved alle de områder, der hører menneskelivet til på godt og ondt. Det lyriske digt taler uden om, ved siden af og ud over dagligdagens konkrete sprog. Det åbner op ind til nye universer, hvis sprog og beskaffenhed vi måske er knap så fortrolige med – også i rocklyrikkens verden. Al god kunst udfordrer det selvindlysende og kalder således på at blive afkodet. Med indgående analyser, tolkninger og kommentarer tager denne bog dig med hele vejen rundt i Madsens underfundige tekstunivers – med plads til både begejstring, inspiration, undren og måske ovenikøbet overrumplende ahaoplevelser undervejs.Uddrag af bogenAlbatrossen kysser himlens dronningog svæver tavst mod nattens blå opalog mørket dækker solens sidste strålerog jorden skifter ham i Frejas sal”Tårnet ved Verdens Ende”, Ses vi i Slesvig, 1994Lysene slukkes over byens mohikanerstille flyder en ikonind på landet med de hængende altanerpå en sukkende endestation”Daisy Doll”, Den Blinde Lotterisælger, 2001****Husk din stormgud vil føre dig udmellem lysende engle og lokkende stjerneskudDer vil slukkes et mørke og vinden presses i knæder vil brænde et lys for ham som står i læJohnny Madsen, ”Glasmanden”, Checkpoint Charlie, 1999Lysets engel går med glansgennem himmelporte.For Guds engels strålekransflygter alle nattens skygger sorte.B.S. Ingemann, 1837Om forfatterenMargit Nonbo (f. 1957) er uddannet cand.phil. i musik 1989 og har undervist i hele uddannelsessystemet fra musikskoler over højskoler til lærerseminariet og universitetet. Efter en PO-uddannelse i 1994 har hun arbejdet mange år i folkekirken som organist, korleder og koncertarrangør. Har spillet i diverse folkemusikgrupper, på teater- og revyprojekter og har holdt adskillige opera-foredrag i aftenskoleregi.
Lyden af skyer er fjerde bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med Smagen af stål i 2014 og efterfulgtes af Lugten af sne, 2016, og Synet af lys, 2018. I dette bind gælder det høresansen - med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed. Sensuelle, tænksomme digte om den fjerde af menneskets sanser.
I Tiden er en mor er Ocean Vuong på en dybt personlig søgen i efterskælvet fra sin mors død, hvor han på én og samme tid bærer sorgen og må igennem den. I samklang med temaerne fra romanen dvæler Vuong ved personlige tab, betydningen af familie og den evigt splittede amerikanske folkesjæl. Med mod, liv og fremdrift drejer Vuongs digte sig om den fragmenterede tilværelse for at finde frem til både heling og skælvets epicenter.Uddrag fra "Grunde til at blive"Oktoberblade der falder, som var de kaldet til det.Morgendis gennem hvedegræsset på den anden side af togskinnerne.En cigaret. En yndlingstrøje. På den hensunkne veranda. Mens resten af familien sover.At jeg vågnede overhovedet & at høgen deroppe var så ubevidst om sine vinger.At jeg sneg mig frem på siden, mens vagterne var blæst på kodein.At jeg læste mine bøger i skæret fra demonstranternes ild.At det bedste jeg kunne sige, kom fjernt fra mit jeg & at det er for fedt.At du kan give en mand et blowjob & at din stemme taler gennem hans stemme.Som Jonas gennem hvalen.Fordi et aks af brunt rug, der gentages i tusindvis, danner en lilla mark.Fordi det her rod jeg har lavet, er lavet med kærlighed.Fordi de trængte ind i mit liv, alle de her spøgelser, som noget flydende.
HALVT URNE, HALVT GRAL er en datters dunkle portræt af en familie, der bor på en kirkegård i en nedlagt kirke. Hun graver i jorden, spiser rester af heste og drikker gammelt vand, som engang har været tis eller hav. Mens alt vender på hovedet, og alle vender sig væk fra hinanden, lægger moren kogler i børnenes sko og sætter grænser, som gør ondt. Det er hende, der bestemmer, hvad og hvem der får plads i husets urne og gral.Melanie Kitti debuterer med HALVT URNE, HALVT GRAL, en original og uafrystelig bog om ophav, regler og udgrænsning – og om trangen til at fylde tomheden ud.
Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.
Ny udgave.Klaus Høecks Sorte sonetter er ikoniske digte fra 1981, udråbt som en af de stærkeste repræsentanter for den danske politiske digtning i anden halvdel af det tyvende århundrede; værket læses endnu og bliver ved med at inspirere yngre generationer. Sorte sonetter er digte om palæstinensisk terror, fortalt i et vildt og grænsesprængende sprog, nogle gange syngende, nogle gange råbende; et forsøg på at forstå noget, som måske ikke kan forstås, tænde et lys for retfærdigheden, standse det syge og sorte hjerte. Efter fyrre år er digtene stadig lige politisk vedkommende, og deres radikale formeksperimenter virker endnu friske og poetisk nyskabende.
Kun koncentreret om min kones ko – en kærlig udveksling er et udvalg af digteren Gertrude Stein og hendes partner Alice B. Toklas’ elskovsnoter, oversat og med forord af Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad.Stein og Toklas, der er et af det 20. århundredes mest ikoniske lesbiske par, skrev hundredevis af både nuttede og erotiske noter til hinanden i løbet af deres livslange samliv, der varede fra 1907 til Steins død i 1946. Elskovsnoterne, hvor Stein og Toklas leger med traditionelle kønskoder, roller og magtpositioner, blev skrevet på små papirlapper, som de efterlod til hinanden rundt omkring i deres hus, og giver ikke kun et intimt indblik i de tos samliv, men belyser også det lesbiske aspekt af Steins forfatterskab.Oprindeligt var noterne ikke tiltænkt udgivelse og lå i mange år arkiveret på Beinecke Library på Yale University, inden de i 1981 blev gjort tilgængelige for forskning og i 1995 officielt anerkendt som en del af Steins samlede værker. I 1999 udkom et udvalg af noterne redigeret af den amerikanske folklorist og antropolog Kay F. Turner i bogen Baby Precious Always Shines.Med Kun koncentreret om min kones ko bliver noterne, der udgør et uomgængeligt bidrag til den lesbiske kærlighedslitteraturs historie, for første gang tilgængelige på dansk.Virkelig fin er min valentin. Virkelig fin og virkelig min. Virkelig fin er min valentin virkelig min og virkelig fin. Virkelig fin er min valentin og min, virkelig fin virkelig min og min er min valentin.– Gertrude Stein
Der er ingen ærlige digte om døde kvinder giver for første gang indblik i Audre Lordes poesi på dansk. Bogen indeholder oversættelser fra hendes væsentligste digtsamlinger. Digtene er udvalgt og oversat af Shadi Angelina Bazeghi, som også har skrevet bogens efterord.“Bydende nødvendige digte” — Politiken, 6 hjerterAudre Lorde beskrev sig selv som digter, mor, kriger, sort og lesbisk og er forfatter til ni digtsamlinger og fem prosaværker, herunder tre essaysamlinger. Hun blev født i 1934 i Harlem, New York, og døde i 1992 på øen Sankt Croix, der tidligere var en del af Dansk Vestindien. Lorde slog nationalt og internationalt igennem med sine kontroversielle digte om blandt andet kærlighed, begær, krig, undertrykkelse og vold mod kvinder. Hun var ikke kun en berømt digter, hendes arbejde har også haft stor betydning for bl.a. den anden feministiske bølge, GLBQT og queer-teori. I dag er hendes kanoniske værker stadig genstand for debat og undervisning.
En unik samling af Peter Poulsens bedste digte i anledning af hans 80 års fødselsdag. 99 digte af Peter Poulsen indeholder både de samfundsrevsende, de jazzede, de mærkelige og de smukke digte fra Peter Poulsens hånd. Morten Søndergaard og Thomas Boberg har udvalgt digtene og beskriver i bogens forord samlingen således: "Der er musik, der er hvidvin, der er humor og der er en særlig Poulsensk stemmeføring og kadence. Det er et langt liv, som her indfanges i en koncentreret dråbe af det hav af poesi, som Peter Poulsen gennem tiden har skrevet."
Lone Aburas' første digtsamling er digte om parallelsamfund og tvangsudsendelser, om kemisk krigsførelse og kollapsede systemer, om historieløshed, slumturisme og den ugentlige lottokupon - og så med ét blander en anden stemme sig: hendes egyptiske far, Babas stemme, som genlyder af sproget og smerten fra en tabt verden.
Med titlen I nat bar jeg Caligula slår René Jean Jensen tonen an i sit på én gang kontrollerede og stærkt elastiske litterære univers. Hos ham er jeget hele tiden i gang med at finde og miste fodfæste i en verden, der er porøs og ustabil på nye og uforudsigelige måder. Bogens digte undersøger, hvordan det er at leve i denne kaotiske verden, hvor ”intet bør uforventes” – hvordan påvirkes den enkelte og fællesskaberne, hvordan påvirkes forholdet mellem tanke og sprog, vilje og handling? Er det f.eks. stadig muligt at se forskel på håb og håbløshed, frihed og dumhed i den verden: ”fuld af håb, status quos smøremiddel/ og frihed, et felt af uerkendte dumheder, selvmodsigelser/jo større, jo bedre”. I nat bar jeg Caligula kaster et desperat kritisk – og desperat morsomt – blik på sin samtid og sig selv.
I digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue af forfatteren Glenn Christian optræder et mylder af navngivne væsner, som løber, flygter, kravler og gemmer sig i et landskab, hvor liv kvæles, grænser lukkes, og sproget spoles tilbage, så meddelelsen strander på en dynge af varm sand. En død mumlen i en gold have, hvor månen brænder som en gul sol.
Fra de første 40 ARK i 1969 til den sidste TJA-A CHA-CHA i 1993 skrev Dan Turèll i alt 87 bøger i vidt forskellige genrer og af vidt forskellig omfang. ALL TIME GREATEST HITS indeholder et udvalg af de allerbedste tekster fra hele Dan Turèlls omfangsrige og mangfoldige forfatterskab, fra de første privattryk og undergrundsudgivelser over de store skrifteksplosioner, kulminerende med SEKVENS AF MANJANA i 1973, videre gennem syre- og dåsedigte til hovedværket KARMA COWBOY, over fortællinger, medie-montager og trilogien af STORBYDIGTE fra 1976-77, og frem til de sidste års fortættede digtsamlinger om Alt og Intet. Udvalgt og med efterskrift af Asger Schnack."...et forbilledligt loyalt og komplet portræt af forfatterskabets elektriske mangfoldighed." - Lars Bukdahl i Kristeligt Dagblad. "...som et første og gyldigt kendskab til dennne produktive og bløde maskine, er dette udvalg ideelt. Man griber sig i at ønske, at man aldrig havde læst et ord af ham, at man havde hele forfatterskabet til gode." - Per Højholdt i Jyllands-Posten
Genudgivelse af den vigtige digtsamling fra en af vore mest originale og nyskabende lyrikere herhjemme. »Kom ud til Nørrebro, kom herud og se/ asfaltens vrede og det sårede stål./ Kom og se fem kvadratkilometers mål/ fyldt til randen med røg og fornedrelse.« Varme, indignation og revolutionær gejst fylder denne samling.
Umiskendelig Høeck-digtsamling, der med selvironi og afklaret humor opsummerer et helt livs erfaringer med familie, ægtefælle, naboer, kolleger.
Et digt om kærlighed og død. Abandon Green Language er Jonas Rolsteds anden bogudgivelse siden debuten i 2012 med Flex Death.
Moderne, billedrige, originale, udfordrende salmer.
Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter. Besøg Pia Tafdrups hjemmeside
Det 3. årtusindes hjerte er Ursula Andkjær Olsens syvende digtsamling og endnu et stort værk om det meste: Individ og samfund, herre og tjener, barn og voksen, køber og sælger, mand og kvinde.
En samling af digte, der alle hylder kærligheden ved brug af billeder fra naturens forunderlige verden.
I denne sidste trilogi møder vi en Dan Turèll, der er vendt tilbage til sit digteriske udgangspunkt og skærer digtene ned til de mindste bestanddele: en leg med sproget, en hverdagsagtig sansning, et strejf af en indsigt. Det er digte, som samler et helt livs erfaring i en henkastet frase og den dybeste indsigt i et lyn af en ordsammenstilling, det er rene og rensede digte af en øvet artist, som i løbet af trilogien bliver klar over, at han er ved at tage afsked med sproget og verden. Den sidste trilogi er Dan Turèll i destilleret aftapning, kogt ind til pulverform og så skarp som nogensinde.
DJINN er en digtsamling om besættelse og begær. Elias Sadaq skriver om at erfaringen af at være queer og muslim og leve i spændet mellem seraffer og djinner, forelskelse og fortabelse. Det er stærke og ligefremme digte om tro og ritualer, om vold, sex og kærlighed og om endelig at turde se sin djinn i øjnene – den lader sig ikke længere ignorere.Elias Sadaq, f. 1994, er forfatter og dramatiker og har senest været aktuel med forestillingen "Fremmedlegionen", som i 2023 blev opsat på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, hvor han er elev.
Jeg vender mig om og ser er en fællesudgivelse med digte af Søren R. Fauth og fotografier af Lærke Posselt. Her insisteres i ord og billeder på det stille, nærværende og reflekterende blik. I midten står mennesket og naturen, kærligheden og sorgen, fortiden og fremtiden, det nære og det fjerne: du og jeg.SØREN R. FAUTH (f. 1971) debuterede i 2013 med langdigtet Universet er slidt og har siden udgivet en lang række digtsamlinger, bl.a. Digt om døden og senest Dagene, drømmene. På Ekbátana har han tidligere udgivet digtsamlingen På Jupiter findes fortiden ikke med fotografier af Frej Rosenstjerne. Har derudover oversat en række bøger fra tysk, senest Thomas Bernhards Forstyrrelse. I 2021 modtog han Jan Sonnergaards mindelegat for sit arbejde.LÆRKE POSSELT (f. 1984) er fotograf og billedkunstner. Hun har modtaget adskillige priser, herunder bl.a. World Press Photo, Pictures of the Year international og Kronprinsparrets Stjernedryspris. Hendes værker har været udstillet i bl.a. Øksnehallen, på Fotografisk Center, Holstebro Kunstmuseum, Kunsthal Charlottenborg, Willumsens Museum og Kvindemuseet (nu: KØN).
Morten Søndergaard skriver i digtsamlingen TIL om forbindelsen mellem sprog og verden, om tilblivelsen, tilsynekomsten og tilfældets betydning for den kunstneriske skabelse.Digteren opholder sig på et bjerg i Pietrasanta i Italien, hvor han på skråningerne passer oliventræer, vinranker og bier. Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på dagene, begivenhederne og tilfældet som noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. TIL åbner et kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt.Morten Søndergaard har i hele sit forfatterskab kredset om, hvordan ordene bliver til, hvordan kunstnerisk skabelse bliver en central del af digterens forsøg på at gå i forbindelse med verden, få adgang til den og få lov at være i den. "Permesso?Ja.Kom indkom nærmere. Gå gennem dørender er en dørklokkeder er bankenpå træpå stilheden. Marmorarbejderne slår på blokkenfor at høre om den er sund. Må jeg komme ind? Må jeg være her? Det lille italienske ord permesso bliver sagt på dørtærsklendet siges det ud i luftenog man venter på svar før man går over den.Også selv om der ikke er nogen at se.Selvom du godt vedat du gerne må komme ind.For ordet er en lille værdighed i sprogetsom at få lov til at komme indi det hele taget. At der gives tilladelse et sted:Ja, du må gerne komme ind.Som brevsprækken der altidholder en sprække åbenselvom døren er lukkethvis nogen vil sige dig noget." - Uddrag fra åbningsdigtet ”Permesso”
ILLUMINATIONEN AF ALT er poesi som rusmiddel. I euforiske og stimulerende digte skabes verden hele tiden på ny, og afstanden mellem det allermest intime og det alleryderste overvindes med et fingerknips. Blodet skydes ind i universet, jegets inderste får alt til at lyse, og det poetiske rum gives liv. I Signe Gjessings genopstandelsesdigte mødes det saglige og det poppede og slår gnister.
Bestiarium er en bogserie med kærlighed til litterære kortformer, skitser, poetikker og laboratorier af enhver art. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider.Gunnar Ekelöf (1907-1968), svensk digter, essayist og oversætter.
Bestiarium er en bogserie med kærlighed til litterære kortformer, skitser, poetikker og laboratorier af enhver art. Tekster, hvor den største forestillingskraft og tænkning rummes på nogle få sider.Gunnar Ekelöf (1907-1968), svensk digter, essayist og oversætter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.