Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 3 behandles perioden 1942-1972.
Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna. Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015. Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.
Historiens B-side. Krigsforbryderen og Nazi-lægen Josef Mengele blev aldrig stillet for en dommer, men rådnede mentalt og fysisk op under sin 30 år lange flugt fra retfærdigheden.1949: Mengele ankommer til Argentina. Forud er gået en opvækst i en rig tysk industrifamilie, en glimrende akademisk karriere, tiden på østfronten fra 1941 som SS-officer og sidst den notoriske opgave som SS-læge i Auschwitz fra 1943-45. Dermed også krigsforbryder i den tunge klasse med et femcifret antal liv på samvittigheden.Mengele stod ofte for udvælgelsen af de ankomne fanger på rampen. Direkte i gaskamrene eller en langsom død i lejren, som tvangsarbejder eller menneskelig forsøgskanin i bl.a. Mengeles laboratorie.Efter krigen tabte verden sporet af Mengele, da han på mystisk vis formåede at flygte, bedst som han skulle retsforfølges efter 2. verdenskrig. Guez opruller både flugten, der havde forbindelser til det tyske udenrigsministerium, og Mengele-slægtens opblomstring i Juan Peróns Argentina. Mengele forblev en fri mand i Sydamerika til sin død i 1979.
Hvis man skal være god til det med penge, handler det ikke nødvendigvis om, hvor meget man ved. Det handler mere om, hvordan man opfører sig. Og det er svært at lære, selv for de rigtigt kvikke.Penge—investeringer, privatøkonomi og forretningsbeslutninger—er typisk noget, man underviser i med udgangspunkt i matematik, hvor data og formler kan fortælle os nøjagtigt, hvad vi skal gøre. Men i den virkelige verden træffer vi ikke beslutninger om vores penge baseret på regneark. Vi træffer dem ved middagsbordet eller i et mødelokale, hvor vores egen personlige historik, vores verdenssyn, ego, forfængelighed, markedsføring og alskens drivkræfter er rodet sammen.I Pengenes psykologi præsenterer den prisvindende forfatter Morgan Housel 19 korte fortællinger, som udforsker de forunderlige måder, vi tænker på penge. Det drejer sig om psykologiske mekanismer og brugbare indsigter, der kan hjælpe, når det handler om vores egen privatøkonomi og investeringer.
Nomineret til den prestigfyldte Cundill History Price 2019 Dramatisk biografi om den betydningsfulde muslimske hærfører og sultan Saladin, der i år 1187 formåede at generobre Jerusalem fra de kristne korsfarer - fortalt af en af verdens førende eksperter i korstogene. Kortstogene er en af de blodigste og mest dramatiske begivenheder i europæisk middelalder. Tiden er blevet skildret i populære film og bøger, herunder Jan Guillous serie om tempelridderen Arn og blockbusterfilmen Kingdom of Heaven (2005), men altid fra et kristent perspektiv. Bogen Sultan Saladin skildrer som noget nyt denne konfliktfyldte periode fra det muslimske perspektiv. Da muslimske styrker under Saladins ledelse i 1187 formående at generobre Jerusalem, forsagede det et ramaskrig i hele Europa. For første gang i næsten 90 år var den hellige by igen under direkte muslimsk ledelse. Men erobringen konsoliderede også Saladins magt på de indre linjer, og siden middelalderen er Saladin blevet hyldet af både kristne og muslimer. Bogen Sultanen Saladin er på en gang en levende biografi om den betydningsfulde hærfører og sultant Saladin og et portræt af hele Mellemøsten i middelalderen. Derudover trækker bogen tråde helt op til vores tid og viser, hvordan og hvorfor Saladin kan hjælpe med at forså Mellemøsten i dag. Jonathan Phillips, født 1965, er ph.d. i historie og professor i korstogstiden på University og London. Han er medudgiver af tidsskriftet Crusades, skribent ved BBC History Magazine og historiemagasinet History Today samt forfatter til en lang række anerkendte bøger om korstogene.
POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.
Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.
Ny historisk fortælling af forfatteren til bestselleren Svenskekrigene 1657-60 om enevældens arkitekt, Hannibal Sehested, der var Corfitz Ulfeldt og Leonora Christinas politiske rival Hannibal Sehested (1609-1666) blev født ind i denne verden som en del af eliten, og selvom han tilsyneladende ikke selv lagde stor vægt på at synes af noget, formåede han at agere på højeste niveau i et samfund i rivende udvikling. Danmark-Norge befandt sig i en forvandlingsproces, som omdannede samfundet for altid. Fra et forholdsvis fasttømret samfund bestående af stænder, hvor alle kendte sin plads i livet som adelig, gejstlig, borger eller bonde, til et samfund, hvor det i princippet var kvaliteter og evner, der var afgørende, men hvor der stadig var afgrundsdyb forskel på ens muligheder, alt efter hvor man tilfældigvis var blevet født. Hannibal Sehested nåede at være i front både i den gamle verden, adelsvældens, hvor kongens og statens magt var stærkt indskrænket af den gamle adel, og i den nye, enevældens, hvor kongen i princippet var enehersker. Bogen Hannibal Sehested. Krig, magtkamp og enevælde handler først og fremmest om hans offentlige liv i politik og diplomati for at afdække hans indflydelse, mål og metoder. Det er dermed også et portræt af en periode, hvor Danmark gik fra at være Nordeuropas førende magt til den dybeste afgrund og eksistenskamp og den første genrejsning herefter under den tidligere enevælde. En styreform, hvis første udformning Hannibal Sehested satte sit markante præg på. Lars Christensen, født 1970, er ph.d. med speciale i 1600-tallets historie. Forfatter til bestselleren Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse (2018).
Selvfølgelig måtte Winston Churchill blive premierminister i maj 1940 og fortsætte kampen mod Nazi-Tyskland, men det var nu langt fra nogen selvfølge. Selvfølgelig måtte de Gaulle i juni 1940 gå i eksil og aktivere modstanden mod den tyske besættelsesmagt, men han var nu temmelig alene om det. Store for eftertiden afgørende beslutninger, som forekommer os selvfølgelige, var det langt fra i samtiden. Det krævede vilje, mod og viden at sætte dem igennem.I Afgørende øjeblikke beskriver tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, hvordan sådanne øjeblikke blev skabt, og hvad de førte til. Foruden beskrivelser af de beslutninger, som Churchill og de Gaulle traf, beretter Per Stig Møller om Nixons kontroversielle vej til åbningen mod Kina, som få havde set komme, om Helmut Kohls snarrådige udnyttelse af opbruddet i Østeuropa til at få genforenet Tyskland, hvilket hverken var en selvfølge for udlandet eller for vesttyskerne, og om Nelson Mandela, der fik knækket apartheid og skabt forsoning og dermed undgik borgerkrig og blodbad.
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag har udspillet sig, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.I dette Bind 1 behandles perioden 1848-1901.
Nr. 1. New York Times-bestseller.En enestående bevægende og ærlig bog, som giver indblik i, hvem Joe Biden, Demokraternes præsidentkandidat til det amerikanske præsidentvalg 2020, er.Med varme fortæller Joe Biden om det mest personlige, familielivet, og om det allerstørste tab, et menneske kan lide, tabet af et barn. Velskrivende og menneskelig giver Biden indblik i sit legendariske venskab og samarbejde med Barack Obama, og i hvorfor han valgte ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, et valg som Donald Trump endte med at vinde. Og man forstår gennem bogen, hvorfor han nu er klar til at stille op i et af de præsidentvalg, som vil gå over i historien som mest afgørende for verdens fremtid.I 2015 - da Biden sad som vicepræsident under præsident Obama - mistede han sin søn, Beau, til kræft. I bogen fortæller Biden om det voldsomme tab, og om hvordan det påvirkede hans beslutning om ikke at stille op til præsidentvalget i 2016, som utallige opfordrede ham til. ‘Menneske først, siden politiker’ er Joe Bidens tilgang til livet og til politik.
Operation Bøllebank i 1994 var første gang i nyere tid, at dansk militær kom i rigtig krig. Slaget kostede ingen danske soldater livet, men hos de serbiske modstandere blev mange dræbt. Operationen vakte international beundring og gjorde en dansk officer til lidt af en mediestjerne. Det var historien om heltemod og snarrådighed, og sådan er den blevet fortalt i 25 år af i virkeligheden ganske få officerer. I denne bog gør seniorsergent Johnny C. Jensen op med den officielle version om en nærmest perfekt militær operation. Han sad som leder inde i en af kampvognene, og punkterer nu myten om Bøllebank. Med afsæt i sin egen detaljerede dagbog fra sin tid som udsendt i Bosnien fortæller han en historie om et katastrofalt ledelsessvigt fra officerernes side, druk og en unødvendig macho-attitude, som skulle provokere serberne til at skyde, så Leopard-kampvognene kunne blive sat ind. Det er også fortællingen om højstående personernes interne psykologiske spil, som ender med sammenbrud og tillidstab. Tillidstab hos dem der skal ud og skyde.
MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement. Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.
Da Churchill var 25, havde han været i krig på tre kontinenter, skrevet fem bøger og var blevet valgt ind i det engelske underhus. Da han rundede 60, var det den almindelige vurdering, at han var mislykket, udbrændt, færdig!Sådan opsummerer Thomas Kielinger, hvor Churchill stod i den engelske bevidsthed, da krigen brød ud. Den tyske London-redaktør og korrespondent for die Welt, Thomas Kielingers biografi om Churchill er ikke først og fremmest læsværdig for detaljernes skyld, eller fordi den tilføjer nye oplysninger til krigshistorien. Nej, Kielingers biografi er en nærmest poetisk biografi, som lægger vægten på personligheden, den komplekse, aldeles upolitiske personlighed, som var Churchills. Det hedder bl.a. om ham, at han mobiliserede det engelske sprog i kampen mod nazismen. Men der skulle først en alvorssituation, der truede England og truede det gamle Europa og dets værdier, til før aristokraten, digteren, maleren og levemanden kunne træde i karakter. I de sidste kapitler lægger Kielinger vægten på Churchills indsats for internationalt samarbejde – efter han som koloniminister havde stået i spidsen for den ulyksalige deling af Mellemøsten, som i dag står for fald.Bogen er illustreret.Ole Thage har oversat fra tysk.
Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.
Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen
Jagt med bue og pil er anderledes end traditionel jagt. Det er sværere, fordi jægeren helst skal ind på 20 meter af det dyr, der skal nedlægges. I modsætning til riffeljagt, så er der ingen høje lyde forbundet med buejagt - og med buen skal man levere al kraften selv. Nærheden og stilheden giver en følelse af samhørighed med dyret og med den natur, man jager i. ? "At trække buen og levere et godt skud er smukt - næsten som jeg tror en balletdanser føler et vanskeligt spring, når det lykkes," forklarer forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky. ? Med bue og pil er Riebnitzskys egne jagtoplevelser fra hendes første ture ud med buen i 2013 til i dag. Her er både de bevægende, de spændende og de virkelig nervepirrende jagtoplevelser i den danske natur. Historier, der kan læses af jægere og af alle med interesse for natur og naturoplevelser. Anne-Cathrine Riebnitzsky er, foruden en ivrig buejæger, også prisbelønnet forfatter, tidligere soldat, faldskærmsspringer og medlem af Kvindelige Eventyreres klub. ? ?
Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.
Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr under Anden Verdenskrig, og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året. ONE DOLLAR MAN er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USAs største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington DC for at hjælpe præsidenten. William S. Knudsen havde et usædvanligt talent for at organisere mænd og maskiner. Han satte samlebåndsproduktionen i system hos Ford, skabte bilmærket Chevrolets store succes og blev øverste direktør for General Motors med 250.000 ansatte. I Washington blev han en nøglefigur under krigen, hvor han som trestjernet general var med til at vende de allieredes krigsheld i kampen mod Hitler og japanerne. ONE DOLLAR MAN er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk "Rejsen til Amerika". Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.
Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig. Biskoppen, som risikerede altHans Fuglsang-Damgaard regnes for en af de mest markante danske teologer og biskopper i det 20. århundrede. Mest kendt er han for på vegne af bispekollegiet i 1943 at have skrevet og udsendt det hyrdebrev, som fordømte jødeforfølgelserne. Men gennem hele sit virke – før, under og efter Anden Verdenskrig – var han optaget af forholdet mellem de to religioner, og det kom ikke blot til udtryk i prædikener, bønner og opbyggelige skrifter, men også i handling. Ud over hyrdebrevet kan blandt andet nævnes hans regulære pressekampagne til støtte for jøderne i Danmark i 1936 samt hans engagement for flygtede tyske kristne, som var af jødisk slægt. Nyopdagede kilderFuglsang-Damgaards kamp var utrættelig – og ikke uden fare for ham selv og hans familie. Nyopdagede kilder fra Det Jødiske Samfund og Rigsarkivet afslører, at han i januar 1945 begravede mindst to jøder i dybeste hemmelighed. Kun ved et tilfælde blev et nazistisk attentatforsøg afværget; fra bispegården i det indre København gravede sørgede hans loyale medarbejdere for, at der blev gravet en tunnel, så han diskret kunne flygte om nødvendigt. Men besættelsesmagten lod ham trods alt i fred, måske fordi man blev overrasket over den voldsomme reaktion, som clearingmordet på digterpræsten Kaj Munk udløste i januar 1944.Biskoppen og jødeforfølgelserne er skrevet af en af Danmarks absolut førende kirkehistorikere og lægger afgørende nyt til udforskningen af den tidlige modstand mod nazismen. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Den kirkelige genforening i 1920 (2020) og Luther og Danmark i 500 år (2017). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid. Medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 1996.
Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, erhvervs- og økonominister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv. Uddrag af bogen ”23-01, 23-01, kør til danserestauranten pa hjørnet af Jagtvej og Vibenhus Runddel, der er skudt i lokalet.” Jeg kørte med gamle Thomsen – også kaldet 1101 Thomsen – han kørte bilen, og jeg sad ved siden af og meldte tilbage til HS på Politigården, at vi var på vej. Pulsen hamrede afsted, da Thomsen satte horn og lygter på, og speederen blev trykket i bund. Da vi passerede Søerne, trak Thomsen sin tjenestepistol og smed den over i skødet på mig og sagde: ”Få en bønne i kammeret, knægt” – en gang politislang for at få en patron i kammeret. Jeg ladede hans pistol og sikrede den, hvorefter han ganske roligt fik den og satte den i hylstret, mens vi bragede med langt over 100 km/t ud ad Øster Allé. Om forfatteren Bendt Bendtsen er født 1954 i Odense. Efter realeksamen på Odense Friskole arbejde han ved landbruget indtil indkaldelsen til Den Kongelige Livgarde. Ansat i Københavns Politi 1975. Tjeneste ved kriminalpolitiet i Odense fra 1984-99. Valgt til byrådet i Odense i 1989-99, Folketinget i 1994. Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister 2001-08. Europa-Parlamentet fra 2009-19.
Du har sikkert ofte stillet dig selv spørgsmålet om, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Hvordan endte du, hvor du gjorde og hvilke mennesker var med til at bane vejen for dig. Det er netop det, Preben Kristensen søger svaret på i "Husk at være glad". Den folkekære skuespiller er gået på opdagelse i sit eget liv for at undersøge, hvordan en arbejderdreng fra Skive ender på de bonede gulve i landets største koncertsale og cirkusbygninger. Hvordan kan man være en folkelig komiker den ene aften og en højtagtet karakterskuespiller den næste? Hvordan bærer man sig ad med at være et yderst privat menneske, når man konstant er i offentlighedens skarpe spotlys? Preben Kristensen fortæller levende og reflekteret om sin barndom og om grundværdierne: Livsglæde. nysgerrighed og flid. Han inviterer læseren ind i sine mange årtier som solid dansk underholder og fortæller om sin kamp for anerkendelse og for altid at anskue livet fra den lyse side. En rørende og tankevækkende fortælling fra en af Danmarks mest elskede skuespillere.
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.
Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer. Det udkommer på hendes 80-års fødselsdag, den 19. maj 2021.Ritt fortæller i bogen levende og engageret om sin tid som overborgmester i København fra 2006 – et hverv hun så frem til som en spændende udfordring, og hvor hun kunne slutte en cirkel, der begyndte på 1940’ernes Vesterbro. Men det skulle komme til at gå anderledes, end hun havde håbet.Balladen startede allerede under konstitueringen, da det gik op for den nye overborgmester, at både styreform og disciplin var ganske anderledes på Københavns Rådhus end på Christiansborg. Det kom til at betyde, at de fleste af hendes visioner for hovedstaden – omkring billige boliger, sikrere og mere klimavenlig trafik og bedre integration – gik op i ævl og kævl med de andre partier og ikke mindst hendes eget. Selvfølgelig var der sejre undervejs, som f.eks. gennemførelsen af klimakonferencen C40, hvor Ritt kunne trække på sit netværk fra tiden som EU’s miljøkom- missær, men de hårde kampe sled på kræfterne.Sidste bind af erindringerne handler ikke mindst også om Socialdemokratiet under Helle Thorning-Schmidts og Mette Frederiksens formandskab og – helt aktuelt – om det at være kvinde i politik, om at søge magt og indflydelse som kvinde, og om hvad der adskiller mænd og kvinder i magtpositioner. Og så handler det om det, der ligger Ritt allermest nær, og som har holdt hendes motivation, drivkraft, mod og humør oppe gennem et langt politisk livs med- og modgang: alle de mennesker, der har været i hendes liv – bekendte, venner og veninder, der på hver deres måde har inspireret undervejs.
Englænderen George Orwell (1903-1950) er en af det tyvende århundredes mest skelsættende forfattere. Hans tidlige forfatterskab kredsede om undertrykkelse af racerne og udstødelse af de lavere sociale klasser, men med hans mest kendte værker, dyrefablen “Kammerat Napoleon” (1945) og “1984” (1949), slog Orwell også ind på en vej, der rettede en stærk kritik mod periodens totalitære styrer.Men Orwell var mere end forfatter; Pierre Christin og Sébastien Verdier fortæller her den fascinerende historie om journalisten, excentrikeren, socialisten, romantikeren og den visionære eneboer.Med bidrag af André Juillard, Olivier Balez, Manu Larcenet, Blutch, Juanjo Guarnido og Enki Bilal.
4. bind i vikingesagen om Danmarks fødsel. Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide!Jernbyrd er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.
Jung Changs nyeste bidrag til det moderne Kinas historie fortælles gennem tre søstre fra Shanghai, der befandt sig i magtens centrum. De satte hver sit uudslettelige præg på det 20. århundredes kinesiske historie.Røde Søster giftede sig med ’Kinas Fader’, Sun Yat-sen, og endte med at blive Maos næstformand.Lillesøster giftede sig med Chiang Kai-shek, blev det prækommunistiske Kinas førstedame og en markant politisk profil.Storesøster blev Chiangs uofficielle hovedrådgiver, og hendes forretningstalent gjorde hende til en af Kinas rigeste kvinder.
De Danske ministerier 1982-1993En politisk danmarkshistorie, set fra Slotsholmen.Da Anker Jørgensen i 1982 kastede håndklædet i ringen og Poul Schlüter blev ny statsminister, var det første gang siden 1901, at Danmark fik en konservativt ledet regering. Ikke mange tilskrev den nye regering store chancer for succes, men Schlüter blev den længst siddende statsminister siden 2. Verdenskrig. Med gunstige internationale konjunkturer i ryggen og en pragmatisk, uideologisk tilgang til regeringsførelsen blev den dybe økonomiske krise vendt til ny fremgang. Schlüterregeringernes overlevelsesevne hang dog også sammen med den hidtil usete accept af, at regeringen blev nedstemt uden at træde tilbage; især den såkaldte fodnotepolitik er et heftigt diskuteret eksempel på dette.Med denne bog får vi et dybt fascinerende stykke danmarkshistorie, hvor datidens store politiske udfordringer og det politiske spil tages under mere indgående behandling end før set. Bogen indgår ligesom Anker Jørgensens epoke i den traditionsrige udgivelsesrække, De Danske Ministerier, som her genopstår i moderne form.
”Dyk, når I kan” er fortællingen om, hvorfor den 16-årige Kaj med udgangspunkt i et snævert provinsmiljø melder sig til tre års grunduddannelse i Søværnet for at blive ”søofficer med hvide handsker og sabel” – men hvor drømmen om en karriere i Søværnet er forduftet efter det første år. Kaj vælger derfor i 1955 at tilbringe de resterende to år i STØREN og SÆLEN – to af de tre gamle ubåde fra anden verdenskrig, som Danmark har lejet af den engelske flåde.I en rå og uforfalsket beskrivelse af livet over og under havets overflade under den kolde kig bliver læseren ført med på spændende togter og NATO øvelser i Østersøen, Skagerrak, Norge og Skotland. Orkan i Nordsøen, sabotage i Norge og en dybdebombe i Østersøen er blandt oplevelserne.Ramsaltede beskrivelser af de snævre og uhygiejniske forhold om bord samt ubådsgasternes fornøjelser under landlov er med til at gøre bogen til spændende og afvekslende læsning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.